Af
Kilde: RaymondIbrahim.com, 10. januar 2015
Udgivet på myIslam.dk : 9. februar 2015
Både i den islamiske og den vestlige verden, fortsatte muslimer med at angribe og slagte kristne.
I Pakistan: "En menneskehob, der er beskyldt for at brænde et kristent par levende i en industriel ovn i Pakistan, pakkede angiveligt en gravid mor ind i bomuld, så hun lettere kunne antændes, ifølge familiemedlemmer, der var vidner til overfaldet", rapporterede NBC News:
Sajjad Maseeh, 27, og hans kone Shama Bibi, 24, blev overfaldet af mindst 1.200 mennesker, efter at rygter havde cirkuleret om, de at de havde brændt vers fra Koranen, sagde familiens talsmand Javed Maseeh til NBC News via telefon sent torsdag. Deres ben blev også brækket, så de ikke kunne løbe væk.
"De tog dem op i deres arme og ben og holdt dem over murstensovnen, indtil der gik ild i deres tøj," sagde han. "Og så kastede de dem ind i ovnen."
Bibi, en mor til fire, der var gravid i fjerde måned, var iført et sæt tøj, der ikke ville brænde, ifølge Javed Maseeh. Hoben fjernede hende fra stedet over ovnen og pakkede hende ind i bomuld for at sikre sig, tøjet ville komme i brand.
I en diskussion af denne seneste grusomhed mod Pakistans kristne mindretal, oplyser en AFP-rapport:
Blasfemi er et meget følsomt emne i de fleste muslimske lande, hvor selv uprøvede beskyldninger ofte udløser pøbelvold.
Enhver, der er dømt, eller bare anklaget, for at have fornærmet islam, risikerer en voldelig og blodig død i hænderne på troens vogtere.
En kristen kvinde [Asia Bibi] har været på dødsgangen siden november 2010, efter hun blev fundet skyldig i at komme med nedsættende bemærkninger om profeten Muhammed under et skænderi med en muslimsk kvinde.
En ældre, alvorligt psykisk syg britisk mand, som blev dømt til døden for blasfemi i Pakistan i januar, blev skudt af en fængselsbetjent i sidste måned.
To dage efter at det kristne par blev brændt levende, hakkede en politimand i Pakistan en mand til døde, for angiveligt at have sagt blasfemiske ting mod islam.
Shama Bibi (til venstre) og Sajjad Maseeh, et kristent par og forældre
til fire børn, blev brændt til døde af en muslimsk lynchpøbel i Pakistan
på grund af en falsk anklage om blasfemi. Shama var også gravid i fjerde
måned.
Dr. Nazir S. Bhatti, formand for Pakistan Christian Congress, skrev et brev til den amerikanske præsident Obama, der udtrykker overraskelse over, at USA ikke engang har umaget sig med at fordømme forbrydelsen mod det myrdede kristne par:
Det er overraskende, at hverken den amerikanske administration under Deres ledelse eller det amerikanske udenrigsministerium, har bekymret sig om at fordømme denne forfærdelige forbrydelse, hvor et kristent par er blevet brændt levende af en menneskehob, som lever i land ved navn Den Islamiske Republik Pakistan, der modtager milliarder i støtte fra amerikanske skatteydere.
Jeg vil appellere til Dem om at presse Pakistans regering til at sætte en stopper for misbruget af blasfemilove mod kristne, ahmadiyya og andre religiøse mindretal og at gøre amerikansk bistand til Pakistan betinget af respekt for menneskerettighederne og ophævelse af blasfemilove.
I mellemtiden, i Amerika selv, i Oklahoma, dolkede Jimmy Stepney, en muslim, Jerome Bullock, en kristen, efter at Stepney havde sagt, at muslimer var nødt til at "optrappe" halshugninger. Ifølge Koco5 News:
[Politi-] rapporten fortsatte med at sige, at Stepney havde gjort bemærkninger om at halshugge folk.
"Vi så nyhederne," sagde Bullock. "Han sagde, at han følte at flere muslimer var nødt til at optrappe og gøre visse ting. Han talte om at halshugge folk."
Alvoren af de kristnes situation i Mellemøsten blev yderligere understreget af dr. Alexander Yakovenko, den russiske ambassadør i Storbritannien, der skrev:
Rusland overvejer i øjeblikket muligheden af at tage initiativ til et resolutionsforslag i FN's Menneskerettighedsråd om beskyttelse af kristne i Mellemøsten og Nordafrika. Russiske eksperter arbejder nu på dette dokument. [...]
Problemernes omfang kræver koordinering af de internationale bestræbelser på at beskytte de kristne i Mellemøsten.
Det er stærkt behov for yderligere initiativer, nye foranstaltninger og relevante drøftelser med henblik på at finde varige løsninger på dette problem. Selvfølgelig mener vi, at Europa, herunder Storbritannien, bør yde sit bidrag til denne indsats, i betragtning af den europæiske civilisations kristne rødder, som nu ofte bliver glemt af hensyn til politisk korrekthed. [...]
Skæbnen for regionens religiøse mindretal vækker den største bekymring. Masseudvandringen af kristne, som har været en integreret del af den mellemøstlige mosaik i århundreder, er særlig bekymrende.
Resten af november måneds samling af muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er opført efter tema og land i alfabetisk orden og ikke nødvendigvis efter sværhedsgrad:
Muslimske angreb på kristne kirker
Bangladesh: To kristne præster fra Guds Tro og Bibel Kirke [Faith Bible Church of God] blev arresteret for at prædike evangeliet for muslimer. De kan få op til års fængsel, hvis de dømmes for at "såre religiøse følelser" og lokke muslimer til at konvertere ved at tilbyde dem penge. Præsterne benægter begge anklager. Politiet anholdt præsterne og 41 andre personer, herunder muslimer, efter at en skare muslimer havde forstyrret et husmøde. Ifølge et vidne: "Mere end 100 muslimer anført af lokale Jamaat-e-Islami partimedlemmer og muslimske gejstlige samledes ved huset og begyndte at råbe spørgsmål til præsterne - hvorfor de udbredte kristendommen i lokalområdet og konverterede nogle af dem," og hvem der havde givet dem tilladelse til at prædike for muslimer. "Præsterne svarede, at der ikke behøvedes nogen tilladelse fra nogen myndighed for at udbrede nogen religion og konvertere folk til nogen religion. Pludselig eksploderede muslimerne i raseri, forsøgte at starte et slagsmål og begyndte lange ud efter præsternes ansigter."
Egypten: Fader Timothy Shakar, præst ved St. Mina Kirke i Port Said, bekræftede, at to hjemmelavede bomber blev anbragt i nærheden af St. Mina-kirken, men ikke forårsagede skader eller tab af liv eller ejendom. Politiet gennemsøgte andre kirker i området for flere bomber.
Tyskland: Ni mænd, der tidligere var brudt ind i og havde vandaliseret og røvet flere kristne kirker i Köln-området - herunder ved at stjæle liturgiske kar og penge fra indsamlingsbøsserne - blev fanget under en massiv razzia. Tilsyneladende var alle de anholdte af tysk nationalitet, men med muslimsk baggrund og afstamning. Nogle blev også identificeret som "salafister" - særligt fundamentalistiske muslimer - tilknyttet internationale terrororganisationer. Nogle havde endda indsamlet hundredtusinder af euro fra indfødte (og naive) tyskere til at støtte udenlandske "velgørenhedsorganisationer", hvis overskud faktisk gik til terrorgrupper som Islamisk Stat.
Irak: Mens råb af "Allahu Akbar" lød fra omgivende moskeer, sprængte militante fra Islamisk Stat endnu en kristen kirke i luften - St. Georg Kirke og dens tilhørende nonnekloster i byen Mosul - sammen med andre ikke-sunni steder. Adskilt herfra: Efter at have brækket korset af kuplen på St. Ephrem Kirke (billeder fra før og efter her), og solgt dens stole og andet møblement, omdannede IS kirken til en moské og jihadisternes hovedkvarter.
Østjerusalem: På trods af konstante og stadigt mere dristige angreb på en kirke, nægter politiet at reagere på anmodninger om hjælp fra den kristne menighed. Ifølge Morning Star News: "Angrebene, drevet af både ønsket om at tage ejendom og opposition til kristendommen, er blevet udført af unge mænd med tilknytning til militante palæstinensere, der i mere end tre måneder har forsøgt at tvinge Det Levende Brøds Kirke ud af dens lejede bygning. Kirkens præst, Karen Dunham, og andre har indgivet mindst otte anmeldelser til politiet om overgrebene." Den seneste hændelse fandt sted den 5. november, hvor benzintanken i en bil, der tilhørte af en kirkefrivillig, var blevet fyldt med sukker. Den 2. november blev en bil ejet af en af præstens slægtninge stjålet. Og den 16. oktober blev tre amerikanske kristne såret, mens de forsøgte at reparere en metal-sikkerhedsdør: En flok palæstinensiske mænd angreb dem med hobbyknive, stokke, køller og peberspray. Ifølge kirkens advokat, er myndighederne "i besiddelse af deres [angribernes] billeder, de har deres navne, de har selv deres nationale ID-numre, og alligevel gør de ikke noget (...). Graden af brutal magt i forhold til politistyrkens grad af manglende reaktion, er temmelig chokerende (...). Det ser næsten ud som om, at nogen en dag vil gå ind og myrde hende [Dunham], og at ingen vil løfte en finger."
Malaysia: Cirka 70 lokale beboere i Petaling Jaya protesterede mod opførelsen af en kirke. De hævdede, at det voksende antal kristne kirker i området er en del af et forsøg på at evangelisere og omvende muslimer til kristendommen. En ngo, den lokale afdeling af Pertubuhan Sahabat, støttede muslimernes krav. De fremførte, at der er tre kirker i nærheden, selvom tæt ved 70 procent af beboerne i området er muslimer. Ifølge en talsmand: "Selv inden kirken er bygget, er pjecer om kristendommen blevet uddelt til vore hjem, og det kunne forvirre vore børn og aflede dem fra islams vej." Det ledige grundstykke var tidligere optaget af hjemløse, en parkeringsplads og flere spiseboder. En anden lokal muslim tilføjede: "Ingen af vore naboer er kristne, det kan vi garantere for (...) det er en fornærmelse mod muslimer at tillade en kirke at blive bygget her, men ingen af vore repræsentanter synes at have tid til at lytte til os." En demonstrant kastede store sten mod det midlertidige stålhegn omkring den ledige grund.
Jihad-slagtning af kristne
Kenya: Medlemmer af nabolandet Somalias islamiske gruppe Al Shabaab - "Ungdommen" - kaprede en bus med 60 passagerer i byen Mandera nær Kenyas grænse til Somalia. De udtog og massakrerede 28 ikke-muslimer, hvoraf det overvældende flertal var kristne. Ifølge et øjenvidne: "Da vi kom ned, blev passagererne adskilt i somaliere og ikke-somaliere. Ikke-somalierne blev befalet at læse nogle vers fra den hellige Koran, og dem, der ikke læste, fik orde til at lægge sig ned. Én efter én blev de skudt i hovedet på klods hold."
Nigeria: Den 10. november blev mindst 47 mennesker dræbt ved et selvmordsbombeangreb på et kristent gymnasium under elevernes morgensamling. Den islamiske gruppe Boko Haram - som betyder: "Vestlig uddannelse er forbudt" - menes at stå bag eksplosionen. I en separat hændelse, blev kristne fra den overvejende kristne by Mubi i delstaten Adamawa tortureret og dræbt, efter at Boko Haram havde overtaget kontrollen med byen. Kirker og huse blev brændt over hele byen, som blev omdøbt til Madinat al-Islam, eller "Islams By". I endnu en separat hændelse, angreb militante fra Boko Haram den overvejende kristne by Shani. Ifølge en beboer, der talte med Reuters: "De kørte på motorcykler og var mere end 30 mand. De begyndte at kaste bomber ind i huse (...) dernæst skød Boko Haram mod de flygtende mennesker. De satte ild til politistationen, huse og en telecom-mast (...). Jeg så folk flygte, nogle lig på jorden." Reuters fortsætter: "Den sunnitiske jihad-bevægelse kæmper for at genoplive et middelalderligt islamisk kalifat i det nordlige Nigeria."
Pakistansk forfølgelse
Få dage efter at det tidligere nævnte kristne par blev brændt levende, blev en 35-årig kristen far til fem, kendt som "Mithu", arresteret af politiet på falske anklager og tortureret til døde i fængslet. Ifølge den afdødes svoger: "Det var en falsk påstand, fordi den ransagende part ikke kunne finde noget kontrabande på Mithus person eller i hans hus (...). Om morgenen den 22. november fik vi at vide af Ilyas Gill, en lokal advokat, at Mithu var død i politiets varetægt på grund af hjertesvigt (...). Unge kristne mænd bliver gjort til syndebukke for at vise politieffektivitet, mens de virkelige syndere udfører deres ulovlige aktiviteter lige for næsen af politiet." Morning Star News tilføjer: "Områdepolitiet opsamler rutinemæssigt unge, fattige kristne på falske anklager om narkotikahandel og spritsmugleri, og derefter tvinger deres familier til at betale store beløb i bestikkelse til gengæld for deres løsladelse (...) familieældre havde set tegn på tortur på deres legemer ..."
Kristne familier i en Punjab-landsby blev tvunget til at flygte, efter at en kristen mand giftede sig med en muslimsk kvinde - en forbudt handling efter islamisk lov. Ifølge den pakistanske rapport: "Muslimerne i denne landsby blev rasende, da dette skete, og begyndte at true dem (...). Da nyheden om ægteskabet kom ud, blev Shahabs [den kristne mands] familie samt andre kristne familier i landsbyen angrebet af muslimerne i Sahiwal. Muslimerne forlangte, at Ruksana [den muslimske hustru] straks skulle returneres i overensstemmelse med sharia, der forbyder muslimske kvinder at gifte sig med mænd fra en anden religion (...) hele det muslimske samfund truede med at dræbe Shahabs far og alle landsbyens kristne (...). De kristnes bøn til det lokale politi om hjælp var alle forgæves."
Og Qaiser Ayub, en 40-årig professor med kristen baggrund, blev anholdt og sigtet for at fornærme islams profet Muhammed. Datalogi-professoren havde undgået politiet siden 2011, da han første gang blev anklaget for at have skrevet blasfemiske kommentarer på sin blog.
Dhimmitude: Almindelig foragt og fjendtlighed
Danmark: I en tilsyneladende gentagelse af den islamiske verdens modus operandi, bliver kristne flygtninge i dette europæiske land forfulgt af muslimske flygtninge. Ifølge 10news.dk: "Kristne asylansøgere udsættes for alt fra chikane til trusler og fysiske overgreb fra andre flygtninges side i asylcentrene, simpelthen fordi de er konverteret fra islam til kristendommen." Ifølge Niels Eriksen Nyman, der ledede undersøgelsen: "Der er sikkert mange flere sager rundt om i landet, end dem vi hører om i kirken. Jeg hader at sige det, men jeg er bange for, at der i nogle af asylcentrene er nogle meget usunde kontrolmekanismer, når personalet vender ryggen til (...). Jeg afviser at støtte islamofobi, men vi har et alvorligt problem her." To nylige eksempler: "En 8 år gammel kristen fra Sandholmlejren blev mobbet og slået af de større arabiske drenge på vej til skole. Nu tør drengen ikke længere at gå i skole. På Bornholm havde nogen pillet ved en kristen asylansøgers cykel, så han styrtede og brækkede begge hænder."
Egypten: Islamisk Stat opfordrede sine tilhængere til at bringe jihad til Egypten. Abu Musab al-Maqdisi, en leder i Islamisk Stat, sagde i en erklæring med titlen "Råd til Egyptens Mujahidin", at "Det er nødvendigt at tage kampen til Cairo, indtil Sinai er sikret mod de frafaldne [henvisning til den egyptiske regering] og bliver en bagerste base [qaeda], hvorfra jihad kan udvides." Han opfordrede også jihadisterne i Egypten til at "ramme kopterne" landets indfødte, kristne mindretal: "For at ramme dem, forfølge dem, og dræbe dem er et af de vigtigste redskaber til at tjene sagen for vore dydige mænd og kvinder, der er gidsler hos tyrannerne.”
Irak: Kristne hjem i Tel Isqof blev plyndret af kurdere, som, efter at have bekæmpet Islamisk Stat, overtog kontrollen med området den 17. august. Ifølge Agenzia Fides: "Byen Tel Isqof blev den 7. august besat af jihad-militser, der allerede i juni havde erobret Mosul. Med udsigt til de fremrykkende af jihadister, var civilbefolkningen, som mest var kristne, flygtet til den autonome region, irakisk Kurdistan, og havde efterladt byen øde. Ti dage senere [den 17. august], havde de kurdiske peshmergaer med en modoffensiv genvundet kontrollen over byen. Men netop siden da, er [kristne] beboere jævnligt vendt tilbage til byen for at kontrollere deres hjem og har set, at dørene til et stigende antal boliger og virksomheder er blevet brudt op og ejendom plyndret: Penge og smykker, teknisk udstyr og elektroniske instrumenter." Som med Islamisk Stat, er de fleste kurdere sunni-muslimer.
Islamisk Stat: IS udstedte et dokument, der specificerer priserne på kristne og yazidi kvinder, der sælges som sex-slaver. Tilsyneladende er prisen på disse ulykkelige slaver fastsat efter alder - de yngste er de dyreste. Priserne er sat som følger: 40-50 år: 50.000 dinarer [275 kr.]; 30-40 år: 75.000 dinarer [414 kr.]; 20-30 år: 100.000 dinarer [550 kr.]; 10-20 år: 150.000 dinarer [827 kr.]; 9 år: 200.000 dinarer [1100 kr.].
Spanien: Real Madrid, det professionelle fodboldhold, fjernede det traditionelle kristne kors fra sit klubmærke som led i en aftale med Abu Dhabis Nationalbank. "Det menes, at de europæiske mestres nye mærke, minus det kristne kors, blev skabt for ikke at krænke de muslimske følelser i De Forenede Arabiske Emirater, hvor en markedsføringskampagne vil finde sted," skrev Telegraph. Klubbens præsident Florentino Perez sagde: "Denne aftale vil hjælpe klubben til fortsat at erobre hjerterne af tilhængere i De Forenede Arabiske Emirater."
Syrien: I november havde byen Raqqa, som engang var beboet af cirka 1.500 kristne familier, kun 23 kristne familier tilbage - de andre er blevet fordrevet eller dræbt af Islamisk Stat. De få tilbageværende var ude af stand til at forlade byen på grund af manglende ressourcer eller på grund af alder og helbred. Den 16. november fik de at vide, at de skal betale 3515 kr., hvilket er en ublu sum (som set ovenfor, bliver menneskelige sex-slaver solgt for så lidt som 275 kr.). "Efter al sandsynlighed vil de kristne familier - forarmet af krigen - ikke være i stand til at betale skatten, og blive nødt til at forlade deres hjem" eller konvertere til islam, hvilket mange ældre, svækkede kristne - ude af stand til at flygte - allerede har gjort.
Om denne serie
Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:
-
At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.
-
At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.
Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses
et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der
"fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes
betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede
dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.
Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam,
er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow
ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The
Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense
Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S.
Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede
retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der
dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation
for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN,
PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.
Han er desuden forfatter til: Crucified
Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword
and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.
(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)
Alle rapporter:
December,
2020
November,
2020
Oktober,
2020
September,
2020
August,
2020
Juli,
2020
Juni,
2020
Maj,
2020
April,
2020
Marts,
2020
Februar,
2020
Januar,
2020
December,
2019
November,
2019
Oktober,
2019
September,
2019
August,
2019
Juli,
2019
Juni,
2019
Maj,
2019
April,
2019
Marts,
2019
Februar,
2019
Januar,
2019
December,
2018
November,
2018
Oktober,
2018
September,
2018
August,
2018
Juli,
2018
Juni,
2018
Maj,
2018
April,
2018
Marts,
2018
Februar,
2018
Januar,
2018
December,
2017
November,
2017
Oktober,
2017
September,
2017
August,
2017
Juli,
2017
Juni,
2017
Maj,
2017
April,
2017
Marts,
2017
Februar,
2017
Januar,
2017
December,
2016
November,
2016
Oktober,
2016
September,
2016
August,
2016
Juli,
2016
Juni,
2016
Maj,
2016
April,
2016
Marts,
2016
Februar,
2016
Januar,
2016
December,
2015
November,
2015
Oktober,
2015
September,
2015
August,
2015
Juli,
2015
Juni,
2015
Maj,
2015
April,
2015
Marts,
2015
Februar,
2015
Januar,
2015
December,
2014
November,
2014
Oktober,
2014
September,
2014
August,
2014
Juli,
2014
Juni,
2014
Maj,
2014
April,
2014
Marts,
2014
Februar,
2014
Januar,
2014
December,
2013
November,
2013
Oktober,
2013
September,
2013
August,
2013
Juli,
2013
Juni,
2013
Maj,
2013
April,
2013
Marts,
2013
Februar,
2013
Januar,
2013
December,
2012
November,
2012
Oktober,
2012
September,
2012
August,
2012
Juli,
2012
Juni,
2012
Maj,
2012
April,
2012
Marts,
2012
Februar,
2012
Januar,
2012
December,
2011
November,
2011
Oktober,
2011
September,
2011
August,
2011
Juli,
2011
Oversættelse: Bombadillo