Muslimsk forfølgelse af kristne: Februar 2014
Kristne er den 'mest forfulgte gruppe i verden'
Af Raymond Ibrahim

Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: February, 2014
Kilde: RaymondIbrahim.com, 23. juni 2014
Udgivet på myIslam.dk : 30. juni 2014

Det mest historiske og symbolske tegn på muslimsk forfølgelse af kristne vendte tilbage i februar: Kristne i Raqqa, Syrien - under besættelse af jihad-gruppen Den Islamiske Stat Irak og Levanten (ISIL, som siden har taget kontrol over mere territorium) - blev stillet overfor islams tre klassiske valg: 1) konverter til islam, eller 2) betal jizya (skat eller afpresningspenge på basis af Koranen 9:29) og overhold enhver af betingelserne i den middelalderlige Umars Pagt - som omfatter kraftige begrænsninger af kristen gudstjeneste - eller 3) sværdet.

Ifølge BBC udsendte ISIL et direktiv,

der nævnte det islamiske begreb "dhimma", [en pagt som] kræver, at kristne i byen skal betale en skat på omkring 14 g rent guld til gengæld for deres sikkerhed. Den siger, at kristne ikke må foretage renoveringer af kirker, vise kors eller andre religiøse symboler udenfor kirker, ringe med kirkeklokker eller bede offentligt. Kristne må ikke bære våben og skal i deres dagligdag følge flere andre regler pålagt af ISIS (også kendt som ISIL). Erklæringen sagde, at gruppen havde mødtes med kristne repræsentanter og tilbudt dem tre valgmuligheder - de kunne konvertere til islam, acceptere ISIS' betingelser eller afvise disses kontrol og risikere at blive dræbt. "Hvis de afviser, bliver de legitime mål, og intet andet vil være mellem dem og ISIS end sværdet", hed det i erklæringen.

Og en PEW-undersøgelse bekræftede, at kristne er den mest forfulgte religiøse gruppe i verden, og at forfølgelsen af dem sker primært overalt i den islamiske verden. I kategorien "Lande med meget høje statslige restriktioner på religion", opregner PEW 24 lande - hvoraf de 20 er islamiske og præcist de lande, hvor det overvældende flertal af "verdens" kristne faktisk bliver forfulgt.

Februar måneds samling af muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er opført efter tema og land i alfabetisk orden og ikke efter sværhedsgrad.


Angreb på kristne kirker

Nigeria: Blandt andre kirkerelaterede grusomheder, angreb den islamiske terrorgruppe Boko Haram en kirke under søndagsgudstjenesten i den nordøstlige del af landet med muslimsk flertal. Ifølge Christian Today: "De låste dørene før gudstjenesten var forbi og skød på menigheden; de skar halsen over på dem, der forsøgte at flygte. De detonerede også bomber, inden de gik amok i en fire timers hærgen, hvor de brændte huse og tog gidsler fra landsbyen."

Sudan: "I hvad sudanesiske kristne opfatter som en del af en kampagne, ført af den islamistiske præsident Omar al-Bashir for at blive af med kristendommen i landet," rapporterede Morning Star News, "ødelagde bulldozere, ledsaget af lokalt politi og personale fra Den Nationale Efterretnings- og Sikkerhedstjeneste, bygningen tilhørende Sudans Kristi Kirke i Ombada-området i Omdurman, på den anden side af Nilen overfor Khartoum." Ifølge en lokal kristen: "Regeringen har konfiskeret jorden, som kirken var bygget på - bed for, at kirken kan få et sted for tilbedelse. Vi havde ikke fået noget forudgående praj fra embedsmændene om, at kirken ville blive ødelagt; de har ikke engang advaret os." Den eneste grund, som embedsmændene gav for nedrivningen af kirken for de 300 kristne medlemmer, var, at den var lokaliseret i et "muslimsk område" og således "ikke ønsket dér", fortalte et medlem af kirken. Politibetjenten ansvarlig for nedrivningen skulle have sagt: "Vi har ordrer ovenfra om at nedrive denne kirkebygning. Vi ønsker ikke nogen kirke i dette område."

Zanzibar: Adskillige kirker blev angrebet på de overvejende muslimske øer. En fjerndetoneret bombe rystede indgangen til Kristi Kirke Katedralen. Dagen før, søndag den 23. februar, eksploderede en anden bombe nær døren til den evangeliske Kirken af Guds Forsamlinger i Zanzibar lige før slutningen af gudstjenesten, hvorved flere kirkegængere fik mindre skader. Tidligere invaderede en pøbel søndagsgudstjenesten i et afrikansk evangelisk Pinse-fællesskab med det formål at dræbe den ledende præst; da de ikke kunne finde ham, bankede de en besøgende præst. Ifølge lokale aktivister: "Derudover er mindst 20 kirker blevet plyndret og enten brændt eller revet ned af pøbelflokke i de seneste måneder."


Slagtningen af kristne

Egypten: En vis Mahmoud Muhammad Ali gik amok nær Aswan i Øvre Egypten og angreb flere kristne, herunder ansatte på to koptisk ejede apoteker og to kvindelige studerende, der spadserede i nærheden. Én kvinde blev stukket i halsen og dræbt og en anden alvorligt såret. Ifølge broderen til den dræbte kvinde, Madline, 30: "Han dræbte hende, fordi hun er kristen. Der var intet andet. Han gik efter kristne apoteker. Han prøvede først at angribe en kristen, og da det mislykkedes, gik han videre til det næste kristne apotek." Menneskerettighedsaktivister og koptere advarede også om, at myndighederne og andre forsøgte at "lede skylden væk fra Ali og etablere grundlaget for hans forsvar", nemlig, at han er "sindssyg eller på anden måde mentalt ude af stand til at blive stillet for retten, så han kan slippe for straf. Taktikken er blevet anvendt alt for ofte i klare tilfælde af vold mod koptere. Og den straffrihed, hvormed folk kan angribe kristne i Egypten, opmuntrer til andre angreb.”

Kenya: Lawrence Kazungu Kadenge, 60, en kirkeleder i Mombasa, blev dræbt i nærheden af sin kirke, Embeder for Guds Herligheds Kirke, for efter sigende at have delt sin tro i nærheden af en moské, hvor jihadister blev uddannet. Under drabet på præsten hørte et vidne en af de to mistænkte sige: "Vær sikker på at du har dræbt ham - han har udbredt sin religion i nærheden af vores moské." Ifølge en anden kirkeleder: "Vi præster i Mombasa lever i frygt, fordi præster bliver elimineret én efter én. Vi har brug for forbøn, så kirken vil overleve disse angreb, fordi vi er mål for de radikale muslimer." Og ifølge en Mombasa politiembedsmand: "Dette er ikke en moské til bøn, men en base for rekruttering af muslimske unge til terrorvirksomhed.”

Libyen: Efter at Ansar al-Sharia - som lader til at være forbundet med Egyptens nu afsatte Muslimske Broderskab - havde tilbudt en belønning til enhver Benghazi-beboer, der hjalp med at indfange og henrette landets koptiske kristne, blev syv koptere identificeret som kristne, med magt taget fra deres hjem af "ukendte bevæbnede mænd", ført ud af byen og henrettet omkring 30 kilometer vest for Benghazi (grafiske billeder vises her). Et par dage senere blev en anden koptisk kristen, Salama Fawzi, 24, skudt i hovedet, mens han læssede fødevarer af foran sin købmandsstand i Benghazi, igen af flere "ukendte bevæbnede mænd". Og dagen efter dette blev et andet lig fundet, som menes at være en kopters, på grund af et lille kors tatoveret på håndleddet, der traditionelt bæres af egyptiske kristne.

Nigeria: Mens de sang "Allah er stor", rapporterer AP, "skød formodede militante islamister snesevis af kristne landsbyboere ned og skar halsen over på andre" i et angreb en lørdag aften på Izghe-landsbyen i delstaten Borno, en primært kristen landsby i en overvejende muslimsk region af landet. Over 100 blev slagtet i angrebet, heriblandt en ældre kvinde. En undsluppet lokal landmand fortalte, at angriberne, som myndighederne har mistanke om er tilknyttet Boko Haram, var gået fra dør til dør på udkig efter dem, der gemte sig i deres huse: "Angriberne kom omkring kl. 9:30 om aftenen i seks pickup-vogne og på nogle motorcykler. De var klædt i militæruniformer. De befalede mændene at samles på et sted og begyndte hakke og slagte dem." Bevæbnede mænd angreb også en lille fiskerby ved Chad-søen på en lørdag og dræbte et ukendt antal beboere. En overlevende sagde, at flere mennesker druknede i søen i forsøget på at undslippe de islamiske revolvermænd. I en anden sag dræbte flere "mistænkte militante islamister," ifølge en rapport fra Daily Mail, "43 elever i et angreb tirsdag før daggry på et nordøst-nigeriansk college (...). Terroristerne, der menes at være fra Boko Haram, satte et aflåst kollegium i brand, hvorefter de skød og skar halsen over dem, der forsøgte at kravle ud af vinduerne. Nogle blev brændt levende.”

Pakistan: En 24-årig kristen ægtemand og far til to blev anholdt af politiet på den falske beskyldning om tyveri, og blev, ifølge Asia News, under et nattelangt forhør, "tortureret til døde" på politistationen. Politiet forsøgte at skjule deres forbrydelse ved at insistere på, at han havde begået selvmord ved at hænge sig. Men resultaterne fra obduktionen viste, at han døde af "alvorlige indre kvæstelser." Bagefter arrangerede Den katolske Kirke i Pakistan og civilsamfundsgrupper en protest mod politibrutalitet og tilføjede, at skønt politibrutalitet i Pakistan er udbredt, så bliver en anholdt kristen "normalt behandlet værre af politiet eller når han er i fængsel."


Dhimmitude

Indonesien: I provinsen Sydsumatra stormede og besatte hundredvis af bevæbnede muslimske mænd, anført af lokale islamiske ledere, to hektar jord, der ejes af det lille kristne samfund. Angrebet blev udløst, da lokale muslimer indså, at de kristne havde planer om at bygge et sted for tilbedelse; dage tidligere blev grundstenen nedlagt, midt under protester fra lokale beboere. Ifølge Asia News: "Processen man skal igennem for at bygge en kirke i Indonesien - katolsk eller protestantisk - er ret kompliceret, og det kan tage fra fem til ti år at opnå alle de tilladelser, som loven kræver. (...) tilladelse skal indhentes fra en række [muslimske] beboere i det område, bygningen skal opføres (...). Og selv hvis der gives tilladelse, kan "uspecificerede grunde" komme i spil, der vil få embedsmænd til at blokere projekterne. Ofte sker dette efter pres fra det muslimske samfund eller radikale islamiske bevægelser." Og i den indonesiske provins Aceh påbyder en ny vedtægt, at islamiske love (sharia) udvides til også at gælde for ikke-muslimer, hvoraf de fleste er kristne. Elementer af sharia havde allerede været i kraft, men gjaldt kun for muslimer. Den nye adfærdsregulerende vedtægt (Qanun Jinayat) blev godkendt af Acehs lovgivende råd og underskrevet af guvernør Zaini Abdullah, som sagde: "Qanun'en [loven] forpligter faktisk alle i Aceh til at følge sharia uden undtagelse. Det ville være uretfærdigt, hvis muslimer blev straffet, mens ikke-muslimer ikke blev, bare fordi sharia-krænkelser ikke er fastsat i straffeloven." Siden da er ikke-muslimske kvinder blevet chikaneret af politiet for ikke at bære slør, og mænd for at bære shorts. Tredjegangsovertrædere af beklædningsreglerne kan blive offentligt pryglet.

Irak: Som en afspejling af den voksende mangel på religionsfrihed og presset til at konvertere til islam, "håber lederne af de kristne kirker i Irak," rapporterede News VA, "at retten til frit at vælge sin egen religion ved voksenalderen er garanteret alle borgere. De kristne ledere udsendte et dokument, der "udtrykkeligt bad om en garanti, på juridisk niveau, for retten til frit at vælge sin religion, som også ændrede den eksisterende lovgivning om barnets civilstatus i religiøse spørgsmål."

Libanon: Udenlandske al-Qaeda-tilknyttede jihadister, som rekrutterer i Libanons palæstinensiske lejre, "planlægger at starte målrettede angreb på libanesiske kristne med selvmordsbomber", sagde Mahmoud Abdul-Hamid Issa, den tidligere øverste sikkerhedsofficer for Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) i Libanon. Siden proklamationen af Libanons uafhængighed, er jord tilhørende kristne blevet reduceret til det halve. Ifølge Agenzia Fides: "Den drastiske nedgang i landejendom tilhørende kristne (...) er også forbundet med de stærke udvandringstendenser, der præger den kristne del af den libanesiske befolkning." (Kristen udvandring har været et voksende fænomen i den islamiske verden i de seneste år). Og på grund af flere ejendomspolitikker, "er næsten al den landejendom, der er blevet solgt i disse år, overgået fra kristne ejere til muslimske ejere. Flere lovforslag er blevet fremlagt i parlamentet for at forsøge at bremse erosionen af de kristnes jordejerskab i Libanon.”

Malaysia: En kristen kirkegård blev angrebet og vanhelliget midt om natten af ukendte personer i det overvejende muslimske land. "Lokale vidner sagde, at nogle gravsten blev helt smadret og nogle kors brudt i stykker. Urtepotter og andre stenafmærkninger blev også knust. Det ser ud til, at gerningsmændene brugte kraftige redskaber til at gøre skaden", rapporterer Asia News: "Kirkegårdsangrebet er det seneste i en række episoder rettet mod det katolske samfund i Malaysia, hvor religiøse spændinger har været stigende."

Nigeria: En muslimsk mand smed sin kone på 16 år ud af deres hjem, da han erfarede, at hun var konverteret til kristendommen og gik i kirke om søndagen - og den lokale domstol godkendte hans handling. Ifølge dommeren, Alhaji Lawal Munir: "Det islamiske retssystem (sharia) foreskrev, at en simpel opsigelse [eller "fornægtelse"] af islam fra en af parternes side, automatisk opløste et ægteskab."

Pakistan: Da kristne nægtede at sælge deres ejendomme til lokale muslimske forretningsfolk, "udklækkede (muslimerne) en plan om at uddrive derboende kristne familier med påstande om blasfemi." Sawan Masih fra den kristne Joseph Colony var først til at blive syndebuk. Forretningsmændene satte bannere op, der beskyldte ham for at bespotte den muslimske profet Muhammed og meddelelser blev givet i lokale moskeer om, at "en kristen mand havde begået blasfemi". Ifølge den kristne: "De spillede på naboernes religiøse følelser (...) anmeldte en sag imod mig og stak kolonien [med 200 huse] i brand." Masih sagde også, at politiet var involveret: "Politiet skabte uro og bekymring blandt de kristne, der blev rådet til at forlade kolonien for at redde deres liv." Og i en note til Agenzia Fides beskriver den anglikanske biskop i Karachi den forværrede situation for ikke-muslimske minoriteter i landet: "Religiøse mindretal i Pakistan, og især de kristne, er blevet konstante mål for mange ekstremister (...). I løbet af de seneste få år er religiøse mindretal blevet angrebet og deres landsbyer brændt; de er blevet anklaget i falske sager om blasfemi og har været ofre for intimidering, tvangsægteskaber og tvangskonverteringer (...). Når en kristen er anklaget for blasfemi, samles folk i et kvarter for at straffe synderen, brænde ham levende eller lynche ham. Politiet og regeringen har aldrig straffet sådanne handlinger." Biskoppen pegede også på "en ny, subtil form for psykisk pres: Ekstremisterne går målrettet efter kristne og forsøger at presse penge af dem ved at true med at udløse en fatwa imod dem, og bruger derved den islamiske religion til afpresning."

Sudan: Myndighederne anholdt en kristen præst mens han prædikede under søndagsgudstjenesten og truede med, at han ville blive "stillet til ansvar", medmindre han fratrådte sin stilling. "De arresterede mig på en meget skamfuld måde og kastede mig ind i bilen", sagde præsten. Ifølge Morning Star News, er dette træk en "del af en regeringsplan om at overtage ejendom tilhørende Sudans Presbyterianske Evangeliske Kirke (SPEC)." Tidligere, for eksempel, "ransagede civilklædte politifolk SPEC's kontorer i Omdurman under, hvad kirkeledere kaldte et forsøg på at overtage ejendommen. Uden tilladelse fra de statslige myndigheder, trængte betjentene ind på kirkens område og jagede SPEC-præster og andre ud af kontorerne, sagde en kristen leder (...). Siden april 2012 har et SPEC-område i Khartoum været genstand for forsøg overtagelser og angreb af islamiske ekstremister."




Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo