To af de mest tragiske islamiske angreb på kristne, hvor adskillige kvinder og børn blev dræbt, fandt sted i oktober måned, det ene i Syrien, det andet i Egypten.

Den 21. oktober i Syrien angreb og besatte de amerikansk-støttede islamiske oprørere den gamle kristne beboelse Sadad i over en uge, indtil de blev fordrevet af militæret. I denne uge, med ordene af den ortodokse ærkebiskop Alnemeh, skete "den største massakre på kristne i Syrien". Blandt andet blev 45 kristne - inklusive kvinder og børn - dræbt, adskillige tortureret ihjel; massegrave blev opdaget; alle Sadads 14 kirker, nogle ældgamle, blev plyndret og ødelagt; ligene af seks mennesker fra samme familie, i alderen fra 16 til 90, blev fundet på bunden af en brønd (en stadig mere almindelig skæbne for "undermenneskelige" kristne).

Jihadisterne lavede endda en udpenslet video (med engelske undertekster) med dem de massakrerede, mens de råbte islams sejrsråb "Allahu Akbar" (eller "Allah er større", hvilket John McCain ligestillede med, at en kristen siger "Tak Gud"). En anden video, lavet efter Sadads befrielse, viser endnu mere uhyggelige grusomheder.

Dagen før oprørere invaderede Sadad, søndag den 20. oktober, blev Jomfru Mariæ Kirke i Warraq nær Cairo, Egypten angrebet under en bryllupsceremoni, hvilket efterlod fire døde og næsten to dusin sårede. Ifølge en rapport udstedt af retsmedicinere, var to af de myrdede unge piger, der begge hed Mary: Den 12-årige Mary Nabil Fahmy, der fik fem skud i brystet, og den 8-årige Mary Ashraf Masih ("Masih" betyder "Messias" eller "Kristus"), der fik en kugle i ryggen, som gik igennem kroppen og kom ud foran.

Som det ofte sker i Egypten og andre muslimske lande, blev sikkerhedsstyrkerne, hvis opgave var at beskytte kirken, set forlade deres poster umiddelbart før massakren begyndte. Ligeledes, som Asia News skriver: "Øjenvidner til al-Warraq-angrebet bekræfter, at på trods af talrige nødopkald, ankom politi og ambulancer først til scenen to timer efter skyderiet."

Begge massakrer - i Syrien og Egypten - har fået ringe opmærksomhed og endnu mindre fordømmelse fra vestlige mediers og regeringers side. I stedet anklagede folk som Mohamed Elibiary, en rådgiver i Obama-administrations Homeland Security, koptere, der prøver at øge bevidstheden om anti-kristen vold i Egypten, for at fremme "islamofobisk" snæversyn.

Tilsvarende bliver kristne løbende dræbt i muslimske lande - som denne månedlige serie attesterer - med ringe fordømmelse eller endda erkendelse fra den amerikanske regerings side, men da fem muslimer blev dræbt i det vestlige Burma, udsendte USA, ifølge Voice of America, en formel fordømmelse, der "indtrængende opfordrer myndighederne til at gøre mere for at løse de langvarige sekteriske spændinger dér."

Resten af oktober måneds samling af muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er opført efter tema og land i alfabetisk orden og ikke efter sværhedsgrad:

Apostasi, blasfemi, missionsvirksomhed

Bangladesh: "En lokal embedsmand i det centrale Bangladesh har standset opførelsen af en kirke, tvunget kristne til at tilbede i en moské og truet dem med bortvisning fra deres landsby, medmindre de ville frasige sig deres tro," sagde Morning Star News: "Tangail Evangeliske Helligheds Kirke i landsbyen Bilbathuagani (...) blev skabt den 8. september af en gruppe på omkring 25 kristne, der havde mødtes hemmeligt i tre år. Men den lokale rådsformand Rafiqul Islam Faruk tilsluttede sig den 13. september omkring 200 demonstranter for at protestere mod påbegyndelsen af kirkebyggeriet. Den følgende dag blev de kristne kaldt til hans kontor. Udenfor ventede mere end 1.000 muslimer, der havde fulgt en opfordring i alle lokale moskeer om at samles ved formandens kontor." Dér blev de kristne beordret til at konvertere til islam eller tage de alvorlige konsekvenser. En af de kristne sagde: "Deres trusler isnede mig til benet. Derfor foregav jeg at acceptere islam, men troen på Kristus er kilden til mit liv." En anden sagde: "Formanden stækker vores tro. Jeg ved ikke hvor længe endnu vi kan gøre gode miner til slet spil. Vi vil have religionsfrihed. Vi ønsker at praktisere vores religion frit." Otte kristne har siden 14. september besluttet at vende tilbage til islam på formandens ordre. Formanden og hans medarbejdere havde allerede for tre år siden pryglet nogle af disse kristne for at have antaget kristendommen.

Iran: Mariam Naqqāsh, en kvindelig konvertit til kristendommen, blev af en domstol i Teheran idømt fire års fængsel. Den kristne konvertit blev fundet skyldig i "at true den nationale sikkerhed ved at sprede religiøs propaganda i landet" og ved at være spion for Storbritannien og Israel. Ifølge Adnkronos News: "At fornægte den muslimske tro straffes med døden [i Iran]. Over 300 iranske konvertitter til kristendommen er blevet arresteret gennem de seneste to år, ifølge oppositionens hjemmesider.”

Kasakhstan: Efter at Bakhytzhan Kashkumbayev, en 67-årig præst, blev løsladt efter fem måneder tilbageholdelse på anklager, som hans familie og andre insisterer på er falske, og efter at være blevet genforenet med sin familie, blev han igen arresteret efter få minutter, nu anklaget for "propaganda for terrorisme eller ekstremisme, eller offentlige opfordringer til terrorisme eller ekstremisme, samt distribution af materiale af det angivne indhold." Hans søn, Askar, fortalte Forum 18 News Service: "Disse nye beskyldninger er det rene vrøvl. De prøver at gøre min far til terrorist." Nådens Kirke i Astana, hvor Kashkumbayev tjente, har ifølge rapporten længe været udsat for statslig chikane, bl.a. med beskyldninger for at være involveret i spionage, svindel, hvidvaskning af penge, distribution af ekstremistiske tekster og brug af hallucinogene stoffer i vinen under nadveren.

Kenya: Charles Matole, præst i Redeemed Gospel Church, blev fundet skudt og dræbt, stadig siddende med en bibel på skødet: "Vi fandt ham med blod løbende fra hovedet," sagde et kormedlem. Præsten havde forinden modtaget truende tekstbeskeder. Tilsvarende blev Pastor Ebrahim Kidata fra den østafrikanske pinsekirke fundet myrdet ved kvælning i en klynge buske.

Pakistan:

• Efter at en muslimsk mand havde slagtet en kristen - i fuldt dagslys og foran politiet - som han beskyldte for at være "en vantro, der bespottede Muhammed", (se september-rapporten), brød en gruppe bevæbnede mænd ind i den afdødes families hjem og truede med at dræbe dens medlemmer, hvis de ikke tilbagetrak deres politi-klage mod morderen og konverterede til islam. Fr. Arshad Gill, en præst i Karachi, fortalte Asia News "om denne 'sørgelige historie', hvor offeret er 'en uskyldig mand' og hans familie får at vide, at de må konvertere til islam eller dø. For ham er sagen en præcis illustration af situationen for Pakistans mindretal, tvunget som de er til at leve 'i en tilstand af dyb usikkerhed', hvor begivenheder som denne har tendens til at forværre situationen (...). Som der står i artikel 295 B og C i den pakistanske straffelov, straffer [blasfemi-] 'loven' med døden eller livsvarigt fængsel enhver, der vanhelliger Koranen eller nedgør Profeten Muhammeds navn." De få politiske aktivister, der har forsøgt at ophæve loven - som Punjab-guvernør Salman Taseer, en muslim, og minoritetsminister Shahbaz Bhatti, en kristen - er blevet myrdet.

• Tre andre pakistanske kristne står over for en mulig dødsdom på basis af, hvad advokat Sardar Mushtaq Gill kalder "opdigtede anklager" for "blasfemi". En af de kristne, Asif Pervaiz, er anklaget for at sende sms'er med "fornærmeligt sprog mod muslimer, islam, Profeten Muhammed og Koranen.” To andre kristne, pastor Adnan og Mushtaq Masih, blev også anholdt for angiveligt at have skrevet "nedsættende bemærkninger" om islam. Muligvis med henvisning til den tidligere nævnte rapport om familien til den slagtede kristne, men ellers en separat hændelse, sagde Gill også, at "vi for dage tilbage modtog nogle hjerteskærende oplysninger om, at en gruppe havde tvunget kristne til at acceptere islam med pistolen for panden".

• En anden kristen mand, også anklaget for blasfemi, den 26-årige Adnan Masih, uddannet som præst ved et præsteseminarium for Den Forenede Pinsekirke, bliver jaget af politiet. Den forbudte islamiske ekstremist-gruppe, Jamaat ud Dawa i Lahore, har yderligere udstedt en fatwa, eller islamisk dekret, der opfordrer til hans død, fordi han søgte at korrigere nogle misforståelser om kristendommen i en muslimsk bog ved at skrive bibelske vers, der tilbageviste islamiske beskrivelser af kristendommen. En kilde sagde, at den jagede mand ikke havde nogen anelse om, at dette at "påpege falske referencer i en bog ville bringe ham i så store vanskeligheder". Med ordene fra en repræsentant for Jamaat ud Dawa: "Politiet gør bedst i at anholde bespotteren og udlevere ham til os på lørdag [19. oktober]. Vi vil ikke være ansvarlige for lov-og-orden-situationen i byen, hvis politiet ikke holder sit løfte. Hvor vover nogen at bruge nedsættende sprog mod vores elskede profet (...). Ved de ikke, at Koranen befaler os at skære halsen over på enhver, der er respektløs over for Allahs elskede profet.”

• Rana Tanveer, en muslim og ledende journalist ved The Express Tribune, modtog et enkeltsidet brev på urdu, der truede ham til at stoppe dækningen af minoriteternes situation. Han blev yderligere anklaget for at være en "frafalden", fordi han angiveligt sympatiserede med kristne og ahmadier i stedet for med deres sunni-muslimske undertrykkere, og truede med døden "fra sider, du ikke engang kan forestille dig". Tanveer, som nævnt muslim, insisterer på, at alle hans rapporter er objektive og baseret på fakta.

Dhimmitude

Egypten: Efter at muslimer i al-Minya-distriktet havde beskyldt en ung mand for at have et ulovlig forhold til en muslimsk kvinde, udbrød der vold mod landsbyens kristne (se september-rapporten). For nylig har faderen til den pågældende kristne mand insisteret på, at der ikke var noget forhold mellem hans søn og den muslimske kvinde, hvis familie, med hans ord, ”faktisk lod deres datter gennemgå en gynækologisk undersøgelse, der viste, at kvinden var 'uberørt' [en jomfru]." I stedet - ifølge faderen og mange koptere i landsbyen - "blev hele historien fabrikeret af muslimske høge fra nabolandsbyen for at skabe sekterisk strid". I en helt anden sag fortæller en arabisk rapport, at det i Assiut "lykkedes kriminelle grupper og bander at erhverve sig skydevåben, og som sædvanlig har angrebet og mishandlet de kristne (...) [og] tvunget kopterne til at betale store summer som skat [jizya] for ikke at stjæle og/eller plyndre deres land." Rapporten påpeger også, at ingen gør noget for at standse disse bander: "De dræber simpelthen de kristne og deres familier, som det skete i landsbyen Shameiya, da to koptere nægtede at betale skatten: Banden dræbte dem og dette blev gentaget i mange andre landsbyer i Assiut-provinsen. Det er ved at blive så normalt nu at se disse forbrydelser mod kristne foregå dag efter dag og intet blive gjort.”

Indonesien: Som en videre insisteren på, at Susan Jasmine Zulkifli, en kristen kvinde udnævnt til guvernør for under-distriktet Lenteng Agung i Vest-Java, skal fjernes udelukkende på grund af hendes tro (se september-rapporten), har muslimske demonstranter optrappet deres trusler, bl.a. ved - under en protestmarch, der talte omkring 600 muslimer - at bære en kiste som en klar dødstrussel mod kvinden og vifte med flag, der symboliserede døden. Den kristne kvinde blev forfremmet i juni af guvernøren i Jakarta, der som svar sagde: "Jeg træffer mine valg på basis af kvalifikationer og ser ikke på religion."

Iran: Efter at være blevet anholdt i en huskirke i december 2012 og anklaget for indtagelse af alkohol i strid med det islamiske teokratis love, blev fire kristne idømt 80 piskeslag for at drikke altervin. "De domme, som disse medlemmer af Irans Kirke har fået, kriminaliserer effektivt det kristne sakramente, den hellige nadver, og udgør en uacceptabel krænkelse af retten til at praktisere troen frit og fredeligt," mente en menneskerettighedsaktivist.

Irak: Landets kristne, hvoraf mere end halvdelen er flygtet siden den USA-ledede invasion for et årti siden, er nu også ved at blive skydeskiver i det nordlige Irak. De er begyndt at flygte fra dette område, som indtil for nylig blev betragtet som et relativt sikkert sted for kristne, der flygter fra volden i syd. For nylig, for eksempel, eksploderede en selvmordsbombe uden for den kristne politiker Emad Youhannas hjem i Rafigayn, som er en del af Kirkuk-provinsen, og sårede 19 mennesker, heriblandt tre af hans børn. Adskilligt flere bombeangreb har også fundet sted i den nordlige by Erbil, som al-Qaeda har taget ansvaret for. Ifølge Christian News: "I begyndelsen af september klagede kristne i landsbyen Deshtakh over, at de blev chikaneret af det lokale politi. En gruppe unge kristne sagde, at politifolk fortalte dem, at de 'ikke burde være i Irak, fordi det er muslimsk territorium'. Volden i den sydlige del af landet er også eskalerende. Kirkeledere i Bagdad siger, at der er angreb på kristne hver anden eller tredje dag."

Libanon: Muslimer annekterer kristen jord i det historisk kristne land. Ifølge Agenzia Fides: "En presserende påmindelse om at dæmme op for misbruget af jord tilhørende kristne, for at bygge boliger til muslimerne, blev startet mandag den 14. oktober af Talal al-Doueihy, leder af bevægelsen 'Libanesisk Land, vores Land' (...). Over hele landet er der udbrud af sammenstød på grund af problemer om jord. I sidste uge, i den kristne landsby Alma (i Zghorta-distriktet) klagede beboere over, at muslimerne fra al-Fuar-området var begyndt at bygge huse uden tilladelse. Allerede i slutningen af august havde den samme maronitiske patriark Bechara Boutros Rai opfordret kristne til at begrænse salget af deres ejendom for at undgå at bringe den demografisk-konfessionelle balance i fare."

Pakistan: Efter bomberne i Allehelgens Kirke i Peshawar, hvor næsten 90 mennesker blev dræbt, heriblandt mange kvinder og børn, er situationen, med ordene fra en Agenzia Fides rapport, "fortsat spændt i det pakistanske samfund: Ikke kun tragedie hersker, men også rædsel. De kristne sagde, at de var 'forfærdede' over rygter, der forbinder bomberne i Peshawar med det store problem med organhandel. Dette er, hvad nogle ngo-medlemmer i det civile samfund i Pakistan fortalte Fides. Nogle af 'sjakalerne', formentlig lokale lægeassistenter, synes at have draget fordel af det høje antal døde og kvæstede, og har stjålet ofrenes lig for at udnytte dem i den ulovlige organhandel. 'Hvis dette var sandt, ville det betyde, at der er kriminelle, der udnytter kristne ofres lidelser på en virkelig blasfemisk og ugudelig måde', bemærker fr. Mario Rodrigues, en præst i Karachi." I mellemtiden blev nogle af de kristne overlevende, der for åbenlyst sørgede over døden af deres kære, angrebet, slået og truet med døden. En helt anden sag drejer sig om Harrison Masih, en kristen, der arbejdede på et apotek, hvor han plejede at debattere religion med Maulvi Khalad, en muslimsk kunde. De kom op at skændes, da Khalad forsøgte at få ham til at konvertere til islam og "fortalte ham, at han på den måde ville komme paradis." Fordi han nægtede at konvertere og ikke ønskede problemer, opgav han sit arbejde. Med Harrisons egne ord: "Jeg sagde mit job op på apoteket, men Khalid og tre andre mænd mødte op ved mit hus og truede mig og min familie."

Om denne serie

Selv om ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer er involveret, er forfølgelsen af kristne i den islamiske verden på vej til at nå pandemiske proportioner. Derfor blev "Muslimsk forfølgelse af kristne" til for at opsamle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af forfølgelse, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst - må det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011

---

Oversættelse: Bombadillo