Muslimsk forfølgelse af kristne: April 2013
Kristen lidelse under jihad-ekstremisme
Af Raymond Ibrahim

Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: April, 2013
Kilde: Gatestone Institute, 24. juli 2013
Udgivet på myIslam.dk : 2. august 2013

"Stormuftien af Saudi-Arabien har igen erklæret, at det er 'nødvendigt at ødelægge alle kirker i regionen'."

Før Egyptens præsident Muhammad Morsi blev væltet, var april en af de værste måneder for de kristne koptere dér. Den 5. april nær Cairo kulminerede en mangeårig fejde mellem en kristen familie og en muslimsk familie - baseret på mandlige muslimers seksuelle chikane af kristne piger - i de voldelige dødsfald af seks kristne. Under voldshandlingerne blev der sat ild til to af deltagerne, en kristen og en muslim. Desuden førte de til, at lokale muslimer gik amok i endnu en "kollektiv afstraffelse", hvor mindst 20 andre koptere blev såret, en evangelisk kirke blev stukket i brand og en koptisk kirke angrebet. To dage senere, efter at koptere havde sørget over deres døde i St. Markus Katedralen - den koptiske kristendoms helligste sted og hjem for den koptiske pave - lancerede muslimske horder, som havde ventet udenfor, endnu et angreb - hjulpet af statslige sikkerhedsstyrker. Øjenvidner sagde at så mange som 40-50 tåregasgranater blev sendt mod de sørgende, hvoraf mange var kvinder og børn, der gemte sig i katedralen. Yderligere to koptere blev dræbt og snesevis såret, da den muslimske hob forsøgte at ødelægge domkirken, mens andre officerer stod og så på.



Muslimske "unge" kravler op på taget af en bygning ved siden af St. Markus Katedralen for at angribe den. Til venstre er en mand ved at kaste en sten mod kirken. Og i den hvide cirkel til højre står højtstående egyptiske embedsmænd og sikkerhedsfolk og ser til (let genkendelige med deres kasketter og hjelme).
Kilde: RaymondIbrahim.com


På en fredag efter bønnen, blev Bilal Ibn Rabah-moskeen i Cairo forvandlet til et "torturkammer" for egyptere, hvoraf mange var kristne, der protesterede mod Det Muslimske Broderskab. Et af ofrene, Amir Ayad, en kristen, sagde, at han blev hårdt gennembanket, før de efterlod ham som død ved en vejside. Han fik kraniebrud, en brækket arm, blødning i sit højre øje og kuglesår.
Koptiske kristne børn, hovedsageligt drenge, blev mål for kidnapning og holdt fanget for løsepenge; en 6-årig blev dræbt, efter at hans familie havde betalt den muslimske kidnapper.
Og en video dukkede op på arabisksprogede websteder, som viser en flok muslimer i Egypten, der overfalder og voldtager to kristne kvinder på en befærdet gade og ved højlys dag. Hele vejen igennem skriger kvinderne af rædsel, mens mændene råber islamiske slogans som "Allahu Akbar!" ["Allah er større"]. Ingen af de mange forbipasserende griber ind på nogen måde.

Også i april - i påskeugen i Nigeria, lancerede muslimske hyrder en række angreb på kristne landsbyer, hvor de dræbte mindst 80 kristne. De fleste af de dræbte var enten børn eller ældre. Over 200 kristne hjem blev ødelagt, otte kirker brændt og 4.500 kristne fordrevet. Ifølge en tilstedeværende præst: "Det var en hjælpeløs situation, fordi ingen kristen havde våben at forsvare sig med. Kvinder, børn og ældre, som ikke var i stand til at komme væk, blev skudt og dræbt. Heldigvis går alle mine børn i skole, så det gjorde det lettere for os at flygte fra de muslimske angribere. Vi sneg os væk midt i forvirringen og vandrede mere end 20 km for at finde et sted at være."

Resten af april måneds samling af muslimske forfølgelser af kristne over hele verden - kategoriseret efter tema - omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er anført i alfabetisk rækkefølge efter tema og land, ikke nødvendigvis sværhedsgrad:


Angreb på kirker

Den Centralafrikanske Republik: Et antal kirkebygninger blev angrebet og kristnes hjem plyndret i kølvandet på et blodigt kup af oprørske muslimske sharia-tilhængere. Under det opståede kaos blev, som i en standard-jihad, kristen ejendom mål for plyndring, mens muslimsk ejendom blev skånet. Lederen af de muslimske oprørere, Michel Djotodia, "overtog præsidentposten fra den afsatte François Bozizé, og blev dermed det overvejende kristne lands første muslimske præsident." Ifølge en kristen: "Vi er ikke længere hjemme. De plyndrer vores varer, som derefter sælges af muslimer, der eksporterer dem."

Indonesien: Lokale embedsmænd, på foranledning af islamiske kræfter, nedrev kirkebygningen tilhørende Batak Protestantiske Kirke i Vest Java og truede med at lukke andre, hvilket fik hundredvis af kristne til at protestere i gaderne. Igen, som det sker med stigende regelmæssighed i Indonesien, holdt menighedens medlemmer derefter gudstjeneste på gaden nær stedet for den ødelagte kirke. Som Morning Star News tilføjede: "Indonesiske embedsmænd forsinker eller nægter rutinemæssigt byggetilladelser til kirker (...) og giver dermed islamiske ekstremister et påskud for protest og angreb." Aviser, der dækkede begivenheden, bragte billeder af "kirkens medlemmer i tårer - syngende salmer, grædende og tiggende lokale embedsmænd om ikke at nedrive deres kirkeanlæg. Hundredvis af betjente fra politi og hær bevogtede området, mens militante muslimer, der råbte koranvers, heppede til gravemaskinen."

Saudi-Arabien: Tilsyneladende endnu en gang: "Stormuftien af Saudi-Arabien - den øverste islamiske gejstlige i Saudi-Arabien - har [igen] erklæret, at det er 'nødvendigt at ødelægge alle kirker i regionen'." (Først rapporteret her for over et år siden.)

Sudan: I det seneste af en række træk, der har lagt pres på de kristne, meddelte en muslimsk minister, at ingen nye tilladelser vil blive givet til kirkebygninger; han hævdede, at de eksisterende kirker er tilstrækkelige til antallet af kirkegængere. Bygning af kirker har i virkeligheden ikke været accepteret siden Sydsudan løsrev sig i juli 2011; den islamistiske regering i Khartoum reagerede ved at gøre de kristnes liv i Sudan endnu vanskeligere end sædvanligt. Dage før denne seneste foranstaltning udviste regeringen en højtstående kirkeleder og to udenlandske missionærer, der havde arbejdet med børn i Khartoum. Ingen grund blev givet. Regeringen har også nedrevet utallige kirkebygninger under påskud af skrivebordsmangler.

Tyrkiet: En kirkebygning fra det 13. århundrede, Hagia Sophia i Trabizon (ikke at forveksle med Konstantinopels berømte Hagia Sophia), er indstillet til at blive en moské igen.

Efter den osmanniske erobring var den blevet forvandlet fra en kirke til en moské, men senere, under Tyrkiets sekulære præsident, Mustafa Kemal Atatürk, og tilsyneladende på grund af dens "store historiske og kulturelle betydning" for kristne, var den blevet omdannet til et museum. De lokale myndigheder dekreterede, at dens kristne fresker igen skal dækkes til som forberedelse til genåbningen som en moské. [Opdatering: I juli er Hagia Sophia i Trabizon blevet en fungerende moské.]


Apostasi, blasfemi, missionsvirksomhed

Indisk Kashmir: I Srinagar angreb en muslimsk hob to mænd, fem kvinder og to børn, alle af britisk oprindelse, på beskyldningen om, at de prædikede kristendom. Hoben kastede også sten på deres køretøjer og forsøgte at ødelægge deres hjem. Men da politiet ankom, blev de to mænd anholdt, ifølge Asia News på "falske anklager om tvangskonverteringer." Den lokale imam fortalte politiet, at "hvis de forsøger at omvende nogen, vil jeg forhindre det for enhver pris." Ifølge en kristen tæt på sagen: "Imamens falske og ærekrænkende beskyldninger og politiets medvirken ved arrestationen af disse kristne er en alvorlig trussel mod religionsfriheden, en ret sikret af Indiens forfatning." Ligeledes i Srinagar angreb en anden muslimsk hob et kristent børnehjem, slog de ansatte og besøgende, forsøgte at dræbe præsten og kidnappe børnene, ødelagde ejendom og dræbte hjemmets hund - igen på anklagen om, at gruppen, der driver hjemmet, konverterede muslimske børn til kristendommen.

Somalia: Muslimer fra den islamiske organisation Al Shabaab ("Ungdommen") skød og dræbte den 42-årige Fartun Omar, enke og mor til fem, for at være konverteret til kristendommen. Måneder tidligere havde de dræbt hendes mand for den samme "forbrydelse", og havde været på jagt efter konen, der, efter at have forladt islam, var gået i skjul. Hun efterlader sig fem forældreløse børn. I en anden sag pågreb Al Shabaab-muslimer Hassan Gulled, 25, fordi han havde forladt islam og var konverteret til kristendommen. De fængslede og torturerede ham. Ifølge lokale kilder: "Al Shabaab har tortureret ham for at se, om han ville fornægte sin kristne tro. Siden sidste uge, er der ikke dukket oplysninger op om Gulled. Der er mulighed for, at han kan være blevet dræbt."

Tanzania: Efter et besøg af en evangelist, konverterede Lukia Khalid, en muslimsk mor til tre og gravid i næsten 7. måned, til kristendommen. Hun sagde senere: "Min mand spurgte mig, om jeg havde forladt islam, til hvilket jeg sagde 'ja'. Han truede med at dræbe mig, hvis jeg blev hos ham. Så den nat besluttede jeg at flygte med mine tre børn til en nabos hus (...). Vi tog afsted kun med det tøj, vi stod i. Befalingen var så bydende, at vi ikke kunne vente længere. Vi måtte tage afsted med det samme." Da hun uden sin mand ikke kan betale skolepenge og materialer, har børnene stoppet deres skolegang.


Dhimmitude

[Almindelig mishandling af ikke-muslimer som andenklasses "borgere" eller dhimmier]

Iran: En ny rapport, baseret på interviews med 31 kristne og produceret af Den Internationale Kampagne for Menneskerettigheder i Iran, har fundet, "at myndighederne konsekvent behandler almindelige kristne aktiviteter, som at være medlem af en huskirke eller deltage i et kristent møde, som kriminelle handlinger. Selvom den iranske regering hævder, at den respekterer sine anerkendte religiøse mindretal, så gør den det ikke i praksis. Rapporten fandt, at kristne konvertitter og medlemmer af uregistrerede kirker nægtes retten til frit at praktisere deres tro, og at de står over for krænkelser af deres ret til liv gennem uden-retslige drab og endda henrettelse for frafald (selvom kun én kristen konvertit vides at være blevet henrettet siden den islamiske revolution i 1979)."

Pakistan: Ifølge Morning Star News: "Tilskyndet af opfordringer fra moske-højttalere - efter en tvist mellem muslimske og kristne unge, [som startede, da en muslim sagde til de kristne, at de ikke måtte spille musik (forbudt i islam)] - angreb en muslimsk horde i dag et kristent kvarter i Gujranwala, sårede mindst fem kristne og beskadigede en kirke og snesevis af butikker og køretøjer. (...) En beboer i Francis Colony, hvor 2.000 kristne familier har slået sig ned i det overvældende muslimsk dominerede land, sagde, at politiets partiskhed var tydelig under dagens angreb. 'Politiet gjorde, hvad det er bedst til - ingenting!' sagde Asif Barkat, der fik mindre skader, da han og andre kristne forsøgte at forsvare sig. 'Deres partiskhed imod kristne var helt tydelig, for når muslimerne angreb vores kirke og ejendom, kiggede de bare på, men når vi konfronterede dem, begyndte de at slå os med knipler og brugte skarp ammunition for at afskrække os.'" I en anden hændelse forsøgte to uidentificerede mænd med magt at stoppe bilen tilhørende præsidenten for All Pakistan Minorities, Saleem Khursheed Khobar, en kristen, og da det ikke lykkedes, åbnede de ild imod ham. Som tilfældet var med andre kristne menneskerettighedsaktivister, der senere blev myrdet i Pakistan, bliver Khobar jaget, fordi han giver stemme til landets undertrykte religiøse mindretal: "Jeg bliver truet og er gået i skjul for at beskytte mig selv," sagde han fra et ukendt sted. "De retshåndhævende myndigheder ved, at jeg bliver forfulgt. Hele min familie er truet, men regeringen er ligeglad."

Syrien: Kristne fortsatte med at være mål for islamiske oprøreres overgreb, især for kidnapning. Blandt de bortførte var to biskopper, biskop Yohanna Ibrahim og biskop Paul Yazigi. En bevæbnet gruppe tjetjenske jihadister standsede deres bil, dræbte chaufføren og tog de to biskopper som gidsler. I mellemtiden fortsætter tusindvis af kristne med at flygte fra Syrien. I ét tilfælde krydsede 500 grænsen til Tyrkiet, hvor kirkens embedsmænd overvejer at bygge en "teltby" til at huse flygtningene. AINA tilføjer: "Assyrere og andre kristne i Syrien er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt af krigen, og har været mål for de muslimske oprørere. De muslimske jihadister har kidnappet assyrere for løsepenge, angrebet kirker og skabt et klima af frygt, hvilket har tvunget mange assyrere til at forlade deres hjem og landsbyer og søge sikkerhed i Tyrkiet."

Tyrkiet: Erdal Dogan - en menneskerettighedsforkæmper, der spillede en vigtig rolle i retssagen om Malatya-massakren 2007 mod de muslimer, der torturerede og dræbte tre kristne mænd, der arbejdede på et Bibel-forlag - "forblev i livsfare fredag den 12. april efter at have modtaget dødstrusler", blandt andre fra de tiltalte, hvoraf den ene truede ham under et retsmøde.




Om denne serie

Fordi forfølgelsen af kristne i den islamiske verden er på vej til at nå epidemiske proportioner, er "Muslimsk forfølgelse af kristne" blev til for at samle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af muslimsk forfølgelse af kristne, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst, og over hele den vestlige verden hvor som helst, der er muslimer - bør det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo