Af
Kilde: Gatestone Institute, 18. april 2013
Udgivet på myIslam.dk : 23. april 2013
"Vi takker vore unge mænd, der er trænet i Somalia, for at have dræbt en vantro. Mange flere vil dø." - Budskab underskrevet af Muslimsk Fornyelse
Rapporter om muslimers forfølgelser af kristne over hele verden i februar måned omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser. De er opført efter form for forfølgelse og i alfabetisk rækkefølge efter land, ikke nødvendigvis alvor:
Angreb på kirker
Egypten: Endnu en gang, kort efter fredagsbønnen, ødelagde en flok muslimer i Fayoum-provinsen en koptisk kirke. Årsagen angivet denne gang var, at kirken er "en ulovlig nabo til muslimerne, der lever ved siden af den, og derfor skal flyttes." Ifølge AINA, "klatrede hoben op til kirkens kuppel og begyndte at rive den ned og sætte den i brand. Kuplen kollapsede ned i den brændende kirke og forårsagede store skader. Muslimerne tog sten fra kuplen og det hellige kors og kastede dem mod alteret inde i kirken, hvorved dele af det blev brudt ned; alle kirkens ikoner af helgener blev ødelagt. Muslimer forsøgte at angribe fader Domadios og kastede sten efter ham, men han blev reddet af en muslimsk familie, der bragte ham væk fra landsbyen i deres bil." Det blev rapporteret, at lokale kristne familier holdt sig inden døre af frygt for at blive overfaldet af muslimer. Og endnu en gang - selv om statssikkerhedstjenesten var til stede gennem hele dette forløb, gjorde den intet for at forhindre det. Ingen af gerningsmændene blev anholdt. To dage senere demonstrerede hundredvis af koptere med krav om at få sat en stopper for de igangværende angreb på deres kirker. Som reaktion herpå blev kirken igen angrebet af muslimer, der kastede flere molotovcocktails og sten, mens de råbte: "Vi vil ikke have kirken." Nogle muslimer klatrede igen op på toppen af kirken for helt at ødelægge resterne af trækuplen.
Indonesien: Fire kirker blev brandbombet med molotovcocktails i verdens mest folkerige muslimske land. To blev angrebet på en søndag formiddag i Syd-Sulawesi. Endnu to kirker blev angrebet et par dage senere. Alle kirkerne fik brandskader i forskellig grad. Ifølge Barnabas Fund, blev samme region tidligere "hærget af islamiske ekstremister mellem 1997 og 2001 under en blodig anti-kristen kampagne. Hundredvis af kirker og tusinder af hjem blev ødelagt; ifølge nogle skøn blev 30.000 kristne dræbt og omkring en halv million udsat for, hvad der svarer til etnisk udrensning (...). Halshugningen af tre piger, mens de var på vej [til] deres kristne skole i det centrale Sulawesi i 2005, var blandt det mest ekstreme." Andetsteds, i landsbyen Mekargalih, overfaldt omkring 50 medlemmer af De Islamiske Forsvareres Front [Islamic Defenders Front] en pinsekirke, klatrede over dens porte, vandaliserede bygningen og overfald kirkens præst, herunder forsøgte at kvæle ham med hans eget slips. Årsagen angivet for dette angreb var, at kirken virkede uden tilladelse. To dage senere blev præsten anholdt som den eneste og afsoner i øjeblikket en dom på tre måneders fængsel for at fortsætte med holde gudstjenester uden en gyldig tilladelse. Kirken, som har fungeret i 26 år, har gentagne gange, under betydelige økonomiske omkostninger, forsøgt at opnå den nødvendige tilladelse, men er blevet blokeret af de lokale myndigheder. Dette var det tredje voldelige angreb på kirken, udført af det islamiske parti inden for de sidste to år. Ifølge præstens hustru, der også er blevet truet og chikaneret, har dette seneste angreb "traumatiseret" den 400 medlemmer store menighed, og mange kristne er nu bange for at deltage i gudstjenester.
Libyen: En koptisk kristen kirke i Benghazi, Libyen, blev angrebet af bevæbnede militante muslimer. De første rapporter tyder på, at mindst én præst, fr. Paul Isak, samt hans assistent, blev såret. Dette er den anden kirke, der er blevet angrebet inden for to måneder. Tidligere, søndag den 30. december, rystede en eksplosion en koptisk kristen kirke nær den vestlige by Misrata, hvor en gruppe amerikansk støttede oprørere har et stort kontrolsted. Eksplosionen dræbte to mennesker og sårede to andre, alle egyptere.
Zanzibar: Brandstiftere satte ild til den evangeliske kirke i Siloam på denne ø, hvis befolkning er 99% muslimsk. Kirken var under opførelse efter et tidligere angreb i januar 2012. Det aktuelle angreb følger efter en række andre angreb på kirkeledere og kristen ejendom over hele landet. To dage tidligere blev en katolsk præst skudt og dræbt på vej til søndagsgudstjeneste i kirken. To muslimske unge ved kirkedøren skød ham i hovedet. Senere dukkede et budskab op, underskrevet Muslimsk Fornyelse [Muslim Renewal], der sagde: "Vi takker vore unge mænd, der er trænet i Somalia, for at have dræbt en vantro. Mange flere vil dø. Vi vil brænde hjem og kirker. Vi er ikke færdige: I påsken, vær forberedt på katastrofe." Et par dage før drabet på den katolske præst blev en præst fra Guds Forsamlinger halshugget af muslimer på det tanzanianske fastland. Og juledag skød og alvorligt sårede bevæbnede mænd en anden katolsk præst, da han var på vej hjem fra kirke.
Apostater, evangelister, mord og drab
Cameroun: To muslimske konvertitter til kristendommen blev skudt og dræbt og to andre såret i dette afrikanske land med kristent flertal, hvor muslimer udgør omkring 20% af befolkningen. En af konvertitterne var tidligere blevet truet af den nigerianske islamiske terrorgruppe Boko Haram ["Vestlig Uddannelse er en Synd"] til enten at vende tilbage til islam eller "møde Allahs vrede". Angrebet skete, da disse to muslimske konvertitter til kristendommen og to andre var på rejse sammen rundt om Chad-søen. Deres køretøj blev standset af bevæbnede mænd, der tvang de fire kristne ud af køretøjet og åbnede ild mod dem. De dræbte kristne efterlader sig koner og flere børn.
Iran: Fox News rapporterede, at den amerikanske præst Saeed Abedini, der er fængslet for sin kristne tro i det berygtede Evin-fængsel, "lider fysisk og psykisk tortur i hænderne sine fangevogtere, der forlanger, at han giver afkald på sin tro". Den 32-årige, gift og far til to, der forlod sit hjem i Boise, Idaho for at hjælpe med at starte et børnehjem i Iran, fortalte indgående om "rædselsvækkende pres" og "dødstrusler" i et brev til familiemedlemmer: "Mine øjne bliver slørede, min krop har ikke styrken til at gå og mine skridt er blevet meget svage og vaklende (...). De venter kun på én ting (...) at jeg skal fornægte Kristus. Men det vil de aldrig få mig til." Ligeledes - efter at fire muslimske konvertitter til kristendommen blev anholdt kort efter jul, er de, ifølge Mohabet News, "flere gange blevet ført til Den Revolutionære Domstol i Shiraz i en ynkelig tilstand med lænker om hænder og fødder. Her blev anklagerne imod dem officielt forkyndt som deltagelse i hus-gudstjenester, evangelisering og fremme af kristendommen, at have kontakt med udenlandske kristne præsteskaber, uddeling af propaganda mod regimet og forstyrrelse af den nationale sikkerhed. Disse fire kristne konvertitter blev anholdt, da de samledes til gudstjeneste i en huskirke den 8. februar 2012." Rapporten fortsætter med at gøre rede for den "åbenlyse mentale og fysiske tortur" i fængslerne, som Irans konvertitter til kristendommen rutinemæssigt udsættes for.
Kenya: En kirkeleder blev dræbt og en anden såret under et bagholdsangreb fra den somalisk-baserede islamiske terrorgruppe, Al Shabaab ["Ungdommen"]. Abdi Welli, en muslim, der konverterede til kristendommen i 1990 og blev en præst, døde på stedet. Hans kollega og tidligere mentor, pastor Ibrahim Makunyi, en anden konvertit til kristendommen, overlevede efter at være blevet ramt af skud. Abdis sidste ord var: "Det er godt at være i hænderne på Al Shaddai", et gammelt navn for den jødisk-kristne Gud. Han efterlader sig kone og tre børn. Som svar på disse seneste muslimske mord på kristne, erklærede Somalias stærkt undertrykte undergrundskirke: "Den somaliske Kirke er Herrens, og han vil beskytte den mod de onde. Ingen grad af muslimsk forfølgelse vil ødelægge Den somaliske Kirke."
Libyen: Kristne fra alle samfundslag blev arresteret og nogle tortureret på anklagen om, at de forsøgte at evangelisere muslimer. Den 10. februar i Benghazi blev fire udenlandske kristne arresteret, heriblandt én med amerikansk statsborgerskab, på påstanden om, at de var "missionærer". Tre dage senere blev endnu to kristne fra Egypten arresteret og tre dage efter igen, blev en syvende kristen, også fra Egypten, arresteret. Så den 27. februar foretog Benghazi-styrker en razzia mod en anden koptisk kirke - hvor de indfangede omkring 100 koptiske kristne og beskyldte dem for at være missionærer - simpelthen fordi de var i besiddelse af bibler og andet kristent "tilbehør", som f.eks. ikoner af Jesus. Mange af disse kristne blev tilbageholdt og tortureret, bl.a. ved at få deres hoveder barberet og kors-tatoveringer fjernet med syre. Under en sådan tortur døde en kopter.
Nigeria: I endnu et angreb i delstaten Plateau, brugte muslimske hyrder macheter og geværer til at myrde 10 medlemmer af en og samme kristne familie; halvdelen af ofrene var under seks år gamle, som bekræftet af militæret og regeringen. Ifølge en embedsmand: "Fem små børn, heriblandt et to-måneder gammelt barn blev dræbt." Som det sker overalt i den islamiske verden, anklagede områdets kristne militæret for at være indblandet, i dette tilfælde i vold på vegne af de muslimske stammefolk - nogle af angriberne var tilsyneladende klædt i militæruniform - selvom en militær talsmand benægtede det: "På en eller anden måde har bøller og forbrydere fået adgang til vores gamle uniformer," sagde han.
Pakistan: Younas Masih, en 55-årig kristen, døde kort efter at være blevet skudt fem gange under et overfald, der involverede hans modstand mod at konvertere til islam. Ifølge kilderne: "Younas' muslimske kolleger havde presset ham for at få ham til at konvertere til islam. Han var blevet udsat for gentagne trusler og forsøg på pengeafpresning, men var forblevet fast på sin tro. På dagen for skyderiet gjorde Younas' kolleger endnu et forsøg på at overtale ham til at konvertere. En ophedet diskussion fulgte med fornærmelser og trusler." Dette er ikke første gang, en kristen slagtes i Pakistan for at nægte at konvertere til islam. Younas' søn forsøgte at melde overfaldet på sin far til politiet, men som sædvanlig nægtede de at starte en retslig efterforskning. Og en anden sag - efter at lokale muslimer havde beskyldt en 19-årig kristen for at have et forhold til en muslimsk pige (islamisk sharialov forbyder kristne mænd at gifte sig med muslimske kvinder), blev han "barbarisk myrdet": Tre muslimske mænd brød ind i hans hjem i de tidlige timer, mens familien sov, og slog teenageren i hovedet med en økse, mens de stak ham med en dolk. Da hans far blev vækket af den skrigende, flygtede de muslimske mordere fra scenen. Og videre - i Lahore blev Roshan Masih, en 45-årig kristen, skudt efter et skænderi om religion. Ifølge Agenzia Fides: "Det var koldblodigt mord: Roshans forsvar af sin kristne tro sammenlignet med den muslimske tro, kan være blevet opfattet som 'blasfemisk' (...). Dage før mordet havde han en ophedet diskussion om religion med en lokal muslim, Sohail Akhtar. Sidstnævnte ventede på muligheden, og da han den 16. februar så Roshan siddende udenfor en butik, drevet af Sadiq Masih, en anden kristen, gik Sohail Akhtar, bevæbnet med en riffel, hen til ham og skød og dræbte han ham - lige dér på slaget."
USA: En muslimsk mand slagtede to koptiske kristne i New Jersey. Selvom myndighederne mener, at "sagsøgte var hensynsløs og beregnende i den måde, hvorpå han udførte drabene og forsøgte at forhindre identifikation af ofrene ved at afskære deres hoveder og hænder, før han begravede deres kroppe," er det relevant at bemærke, at Allah i Koranen 8:12 siger: "Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken [halshug dem]! Hug dem over hver en finger!" Hertil kommer, som en rapport udtrykker det: "Privat spekulerer nogle på, om det havde noget at gøre med ofrenes [kristne] religion."
Dhimmitude
[Almindelig mishandling og undertrykkelse af ikke-muslimer som "tålte" borgere]
Egypten: Den fjortenårige Sarah Abdelmalek blev for nylig bortført på vej til skole. I modsætning til de mange lignende sager, fik Sarahs tilfælde mediebevågenhed i Egypten på grund af kopternes højlydte protester. I februar blev det rapporteret, at "Sarah var blevet smuglet over grænsen til Libyen [hvor koptiske kristne bliver brutaliseret] med hjælp fra indenrigsministeriet." Den nye koptiske pave sagde, at kidnapningen og tvangskonverteringen af Sarah er en "skændsel for hele Egypten," og tilføjede: "Kan nogen familie acceptere kidnapningen af deres datter og hendes tvangskonvertering?" I mellemtiden erklærede medlemmer af Salafi-fronten, at de under ingen omstændigheder ville give Sarah tilbage til hendes sørgende familie. Og for nylig - en anden kristen mindreårig pige, den 13-årige Agape Essam Girgis, vendte aldrig hjem, efter at hun var taget af sted til skole ledsaget af en muslimsk socialarbejder og to lærere, hvoraf den ene var salafist. Til sidst, efter protester, blev hun "overgivet til sin familie og kirkens præst, hos hvem hun boede med sin familie i et stykke tid på grund af de frygtelige prøvelser, hun oplevede under sin bortførelse." Ifølge en koptisk biskop involveret i sagen, er det der skete med Agape "hjerteskærende". Hun blev bedøvet og vågnede op for at finde sig selv på et afsides sted i selskab med en ældre kvinde og senere salafister, der forsøgte at konvertere hende til islam, tvang hende til at bære den fulde hijab og slog hende. I de sidste par år er omkring 550 tilfælde af bortførelse, forlokkelse, voldtægt og tvangskonvertering af kristne kvinder blevet dokumenteret i Egypten. Antallet er kun steget efter det "arabiske forår" og styrkelsen af Det Muslimske Broderskab. Ironisk nok - da præsident Morsi i Tyskland i februar blev bedt om at løse dette problem, svarede han blot ved at sige, at bortførelse af kristne piger ikke var andet end et rygte. I mellemtiden - i Safaga, en egyptisk by nær det Røde Hav - sendte endnu en ny jihad-gruppe, der kalder sig jihad al-kufr ["jihad mod alt uislamisk"] "invitationer" til de lokale præster om at konvertere til islam eller dø.
Libyen: Islamiske oprørere har truet kristne nonner til at forlade landet. Blandt de kristne samfund, der rejser, er klostret af Den hellige Familie af Spoleto i Derna [øst for Benghazi], de franciskanske Søstrene af Jesusbarnet i Barce [mellem Benghazi og Derna] og de ursulinske Søstrene af Jesu Hellige Hjerte i Beida [i det nordøstlige Libyen]. Tilstedeværelsen i Libyen af Søstrene af Den hellige Familie af Spoleto daterer sig tilbage til 1921; under oberst Gaddafi, fik alle disse kristne ordener lov til at være i fred. Indtil deres afrejse, var ordensfolkenes og Kirkens mission i Libyien primært fokuseret på sundhedspleje og ældrepleje.
Saudi-Arabien: Ifølge Fox News: "Saudi-Arabiens berygtede 'religiøse politi", kendt som mutawayyin, slog ned på en privat sammenkomst af mindst 53 etiopiske kristne, standsede deres private bøn og arresterede den fredelige gruppe af udenlandske arbejdere, blot fordi de praktiserede deres tro. De saudiarabiske myndigheder anklagede desuden tre kristne ledere for at "forsøge at omvende muslimer til kristendommen." Det seneste indgreb mod kristendommen i det ultra-fundamentalistiske islamiske land kommer i hælene på en brutal fængsling og tortur af 36 etiopiske kristne i 2011/2012."
Sudan: Myndighederne har slået ned på kristen aktivitet med en fornyet bølge af arrestationer og lukninger af kristen-drevne skoler. Én kristen skole skal lukkes, fordi den ikke tilbyder islamiske kurser - selv om islamiske skoler aldrig tilbyder kurser i andre religioner - og for ikke at adskille mandlige og kvindelige elever. En anden skole blev ramt på mistanke om, at den evangeliserede over for muslimer. Derudover er tre kristne af sydsudanesisk oprindelse - siden Sydsudan løsrev sig, har den islamiske regering i Khartoum hævnet sig på kristne under dens myndighed - i sidste uge blevet beordret til at forlade landet inden 24 timer, efter at de var blevet anholdt. Yderligere fire medlemmer af en non-profit organisation, der producerer kristne sange og film, er blevet anholdt og afhørt, og derefter løsladt. En kristen kilde i Khartoum sagde, at "atmosfæren i Sudan er alarmerende og skræmmende."
Syrien: USA-støttede "frihedskæmpere" bortførte søndag [i begyndelsen af måneden, o.a.] en armensk præst og en ortodoks gejstlig. Begge arbejdede i Aleppo. Kilder, anonyme af sikkerhedsgrunde, fortalte AsiaNews, at byens kristne samfund er meget bekymret over angrebet. "Den ekstremistiske vold bliver værre dag for dag. Muslimske militser dræber enhver, der mistænkes for at have tilknytning til regimet, herunder kvinder og børn. Folk i nabolaget sammenligner disse dage med den osmanniske erobring for fem århundreder siden." Islamiske oprørere stormede også det kristne Jadida-kvarter, hvor byens vigtigste evangeliske kirke to måned tidligere blev ødelagt. "Disse krigere lever for drab og vold. De handler uden medlidenhed og uden at skelne mellem mennesker," siger kilder. "Når de dræber, vender de sig mod Gud, som om de bragte et offer." En AFP-rapport fortæller ligeledes om eftervirkningerne af de Obama-støttede frihedskæmperes jihad: "Biblerne ligger uberørte på de udskårne træstativer, men lysekronerne er blevet smidt hulter til bulter på alteret; den kristne landsby Al-Yakubiye er måske nok undsluppet den syriske borgerkrigs fulde hærgen, men den kunne ikke undgå krigernes plyndringer. Langs hovedvejen i denne landbrugsbaserede by i Syriens nordvestlige provins Idlib, ligger en gammel kirkegård med sten-kors sammen med en Apostolsk Ortodoks Armensk kirke, hvis dør står åben, blafrende i vinden. De, der fejede igennem her, tog alt af værdi, plyndrede endda koret og sakristiet. Under et portræt af en gavmild Jomfru Maria, stjal en tyv kalken fra tabernaklet."
Tyrkiet: Parlamentet overvejer at genomdanne Hagia Sophia-museet til en moské. Hagia Sophia var tidligere kristenhedens fornemste katedral og blev omdannet til en moské efter den osmannisk-ledede jihad i 1453 [erobringen af Konstantinopel, o.a.]. Den blev gjort til museum i 1935, dengang den islamiske verden i høj grad var orienteret mod Vesten. "Vi ønsker at Santa Sofia skal forblive et museum," sagde patriark Bartholomæus. Den ortodokse prælat sagde, at hvis museet skal omdannes til religiøs brug, bør det blive en kristen kirke: Den blev bygget til det formål.
Om denne serie
Fordi forfølgelsen af kristne i den islamiske verden er på vej til at nå epidemiske proportioner, er "Muslimsk forfølgelse af kristne" blev til for at samle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af muslimsk forfølgelse af kristne, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:
-
At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.
-
At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.
Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk
indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer
dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes
betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som
underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere;
og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.
Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst, og over hele den vestlige verden hvor som helst, der er muslimer - bør det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam,
er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow
ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The
Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense
Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S.
Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede
retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der
dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation
for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN,
PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.
Han er desuden forfatter til: Crucified
Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword
and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.
(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)
Alle rapporter:
December,
2020
November,
2020
Oktober,
2020
September,
2020
August,
2020
Juli,
2020
Juni,
2020
Maj,
2020
April,
2020
Marts,
2020
Februar,
2020
Januar,
2020
December,
2019
November,
2019
Oktober,
2019
September,
2019
August,
2019
Juli,
2019
Juni,
2019
Maj,
2019
April,
2019
Marts,
2019
Februar,
2019
Januar,
2019
December,
2018
November,
2018
Oktober,
2018
September,
2018
August,
2018
Juli,
2018
Juni,
2018
Maj,
2018
April,
2018
Marts,
2018
Februar,
2018
Januar,
2018
December,
2017
November,
2017
Oktober,
2017
September,
2017
August,
2017
Juli,
2017
Juni,
2017
Maj,
2017
April,
2017
Marts,
2017
Februar,
2017
Januar,
2017
December,
2016
November,
2016
Oktober,
2016
September,
2016
August,
2016
Juli,
2016
Juni,
2016
Maj,
2016
April,
2016
Marts,
2016
Februar,
2016
Januar,
2016
December,
2015
November,
2015
Oktober,
2015
September,
2015
August,
2015
Juli,
2015
Juni,
2015
Maj,
2015
April,
2015
Marts,
2015
Februar,
2015
Januar,
2015
December,
2014
November,
2014
Oktober,
2014
September,
2014
August,
2014
Juli,
2014
Juni,
2014
Maj,
2014
April,
2014
Marts,
2014
Februar,
2014
Januar,
2014
December,
2013
November,
2013
Oktober,
2013
September,
2013
August,
2013
Juli,
2013
Juni,
2013
Maj,
2013
April,
2013
Marts,
2013
Februar,
2013
Januar,
2013
December,
2012
November,
2012
Oktober,
2012
September,
2012
August,
2012
Juli,
2012
Juni,
2012
Maj,
2012
April,
2012
Marts,
2012
Februar,
2012
Januar,
2012
December,
2011
November,
2011
Oktober,
2011
September,
2011
August,
2011
Juli,
2011
Oversættelse: Bombadillo