"Vi ønsker ikke vantro i dette område"
Af
Kilde: Gatestone Institute, 4. oktober 2012
Udgivet på myIslam.dk : 13. oktober 2012
Egypten: Landets jihad-organisationer spredte foldere, der opfordrer muslimer til at dræbe kristne, hvor end de finder dem. Islamister i den konstituerende forsamling krævede, at den koptiske kirkes midler placeres under statens finansielle kontrol.
Mens mange mennesker jævnligt bliver forfulgt ved hjælp af islams blasfemilov, skabte én bestemt sag overskrifter i august måned: En 14-årig kristen pige i Pakistan, Rimsha Masih, blev anholdt og anklaget for at have brændt sider i en Koran. Oprørte muslimer ødelagde kristne hjem og kirker, rev bibler og brød kors i stykker, mens de krævede dødsstraf over hende. Fordi denne historie fandt vej til mainstream-medierne, fik udbredt international fordømmelse de pakistanske myndigheder til for nylig at løslade hende, ikke ved at ophæve Pakistans blasfemilov, men ved at finde smutveje, fra at karakterisere pigen som retarderet - islamisk lov giver ikke mandat til at straffe gudsbespottere, hvis de er retarderede - til den hidtil usete afsløring af en muslimsk gejstlig, der havde fremstillet falske beviser mod hende.
Fordi denne hændelse udløste et udbredt raseri mod Pakistans kristne, har tusinder forladt deres hjem eller er fordrevet. De kristne fra Rimshas nabolag, herunder kvinder og børn, flygtede ind i skovene af frygt for muslimsk gengældelse, mens andre blev sat på gaden af deres muslimske udlejere. Nogle kristne, der overnattede på jorden blot få kilometer fra pakistanske offentlige bygninger, besluttede at bygge en kirke dér og gøre den til deres permanente bolig. "Her er det ikke nogens hjem, ikke nogens jord. Lad os bo her i sikkerhed," sagde én. En anden sagde: "Vi har ryddet dette sted med vores hænder, og vi har lagt det første fundament til en lille kirke her. Selv om dette blot er et skelet lavet af grene, er det Guds hellige hjem. Det bør respekteres."
August måneds samling af muslimske forfølgelser af kristne over hele verden - kategoriseret efter tema - omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er anført i alfabetisk rækkefølge efter land, ikke alvor:
Jihad-drab og fordrivelse af kristne
Irak: Hvad Carl Moeller, leder af Open Doors [dansk afdeling: Åbne Døre], karakteriserede som "religicide" [religionsmord], fortsætter med uformindsket styrke i den nation, der blev befriet af amerikanske styrker for et årti siden: "Kristne i byer som Baghdad og Mosul er i terrorismens greb. De flygter i hobetal. I dag [16. august] blev det rapporteret, at mindst 20 mennesker er døde under eksplosioner og skyderier ud over landet." Inden fjernelsen af Saddam Hussein, var Mosul hjemsted for ca. 75.000 kristne, men nu er antallet faldet til omkring 25.000. Kristne hjem bliver sat i brand, bomber anbragt i deres biler; andre kristne familier modtager breve, der truer dem til at forlade Irak eller blive kidnappet eller dræbt.
Elfenbenskysten: Som en del af borgerkrigen, har muslimske oprørere "massakreret hundreder og fordrevet titusinder" af overvejende kristne tilhængere af Laurent Gbagbo. Siden angrebet, da deres hjem blev taget af oprørere, er omkring 5.000 overvejende kristne fra den etniske gruppe Guere blevet tvunget til at flygte ind i den lovløse, ugæstfri busk, eller til den katolske mission i Duékoué. Præsten dér rapporterede, at missionen også er blevet truet af "skarer af vrede unge."
Mali: Så mange som 200.000 kristne er på flugt til Algeriet og Mauretanien, hvor de søger et sikkert tilflugtssted fra islamiske terrorister med tilknytning til al-Qaeda, der er blevet stadig mere aktive i de nordlige dele af landet.
Nigeria: Den islamiske terrororganisation Boko Haram [Vestlig Uddannelse er en Synd] fortsatte sin jihad [hellige krig] for at rense det nordlige Nigeria for alle kristne. I ét tilfælde myrdede bevæbnede mænd en 57-årig evangelist fra en pinsekirke. Da han tidligere blev truet, sagde han: "Jeg lægger alt i Guds hænder."
Syrien: Omkring 12.000 mennesker blev af anti-regeringsstyrker afskåret fra omverdenen i den overvejende kristne by Rableh; de dræbte adskillige mennesker, der forsøgte at komme væk og nægtede at lade forsyninger af fødevarer og medicin komme ind. Regeringsstyrker havde efter sigende fordrevet oppositionen den 24. august. Kristne blev også givet et ultimatum om at forlade de nærliggende byer Qusayr og Homs, som er blevet næsten helt renset for dens 50.000-60.000 kristne. Den overvejende kristne del af Aleppo blev også ramt af voldsomme kampe tidligere denne måned, og en bilbombe blev detoneret i den overvejende kristne del af Jaramana, en forstad til Damaskus, da "en gruppe troende - familier, ældre, kvinder og børn - var på vej til kirkegården for at begrave to unge mennesker, der var døde dagen før, den 27. august, også som ofre for en IED-bombe [hjemmelavet, improviseret bombe, f.eks. vejsidebombe, o.a.]. Tolv døde (andre kilder siger så mange som 27), herunder fem børn, og sårede mere end 50 mennesker." Og videre: "En familie af armenske kristne blev fundet myrdet og alle medlemmer af familien grusomt halshugget."
Angreb på kirker
Aserbajdsjan: Den højeste appeldomstol stadfæstede beslutningen om at lukke Greater Grace Church, "det første religiøse samfund, der er blevet likvideret af en domstol, siden landets nye barske religionslov trådte i kraft i 2009." Kirken, registreret siden 1993, havde været et sted for kristen tilbedelse og undervisning i næsten 20 år, og var, med en menighed på næsten 500, en af de større protestantiske kirker i landet.
Indonesien: To kirker er de seneste i rækken af kirker, der med magt er blevet lukket i det vestlige Java: Først blev et "stort telt", der anvendtes til gudstjenester af St. Johannes Døber Kirke i Bogor, afspærret af myndighederne den 7. august. Menigheden havde brugt teltet siden 2006 som et midlertidigt sted, mens den ventede på tilladelse til en ordentlig bygning, hvilket den havde ansøgt om i 2000. Politiet truede med at "rive teltet ned", hvis de kristne fortsatte med at bruge det; kirkens leder mistænker, at fjendtligheden er knyttet til væksten af menigheden, der i dag tæller omkring 500 mennesker. For det andet blev Batak Karo protestantiske kirke i Bandung afspærret af demonstranter, som påstod, at menigheden tidligere havde indvilliget i ikke at bruge bygningen, selvom den nu har alle nødvendige tilladelser til at holde gudstjeneste.
Kenya: Efter en kamp mellem tilhængerne af en nyligt afdød muslimsk gejstlig og politiet, blev en kirke nær den moské, hvor begravelsen fandt sted, stukket i brand og en anden kirke angrebet. Adskilt fra disse begivenheder blev en anden kirke angrebet og plyndret "af en bevæbnet hob", der menes at være sympatisører af terrororganisation al-Shabaab. Med ordene fra præsten, der var vidne til plyndringen: "Angribere, bevæbnet med geværer, stormede området, og begyndte straks at rive én jernplade ned efter den anden, og snart var 60 jernplader væk. Det var et frygteligt syn at se kirkens vægge blive fjernet, [men] jeg kunne ikke råbe om hjælp, fordi angriberne kunne skyde mig ned. Chokerede og forfærdede ankom kirkens 60 medlemmer til gudstjeneste den næste dag, hvor de fandt deres kirkebygning i ruiner." Politiet havde fået at vide, at der var trusler om et angreb, og at lokale muslimer sagde ting som "vi ønsker ikke vantro i dette område", men gjorde intet. Disse seneste angreb "kom kun en uge efter, at militante fra al-Shabab kastede granater ind i African Inland Church of Garissa i det østlige Kenya, åbnede ild mod kirkegængerne og dræbte 17 mennesker, herunder 15 tilbedere. Granater blev også kastet mod den lokale katolske kirke". Mere end 14 kirker er blevet angrebet i Kenya siden april.
Nigeria: Bevæbnede mænd, sandsynligvis forbundet med jihad-organisationen Boko Haram, "stormede Deeper Life Church, hvor kristne kirkegængere var samlet i bøn; de omringede kirken midt under en gudstjeneste og åbnede ild mod menigheden med AK-47 rifler." Mindst 19 af dem blev dræbt, heriblandt præsten. Den følgende dag blev en ueksploderet bombe opdaget ved Revival Church.
Syrien: Bevæbnede mænd angreb det katolske kloster Mar Musa, som stammer fra det 4. århundrede og er beliggende nord for Damaskus. Ingen af munkene blev såret, selvom klosteret, med fader Dall'Oglios ord, blev "plyndret" og "bevæbnede mænd stjal alt, hvad de kunne stjæle," herunder traktorer og andre landbrugsredskaber.
Apostasi, blasfemi, missionsvirksomhed
Egypten: En kristen mand, anklaget for bagvaskelse af islam, blev anholdt efter en klage, der beskyldte ham for at have bragt udtalelser på Facebook, som fornærmede Muhammed. Fornærmelser mod islam og profeten betragtes som forbrydelser i Egypten i henhold til artikel 98(f) i straffeloven, hvor det hedder: "Indespærring for en periode på ikke mindre end seks måneder og ikke mere end fem år (...) skal være straffen for enhver, der gør brug af religion for at udbrede, enten ved ord, i skrift eller på anden måde, ekstreme ideer med henblik på at tilskynde stridigheder, latterliggøre eller fornærme en himmelsk religion eller en sekt, der følger den, eller skade den nationale enhed."
Pakistan: Efter at et pakistansk flag med navnet "Allah" på det ved et tilfælde blæste fra en kristens ejendom til en muslims, anklagede muslimen den kristne for bevidst at forsøge at spotte Allahs navn. Denne anklage blev bekendtgjort i de lokale moskeer, hvilket fik rasende muslimer til at true med at brænde hjemmene ned, tilhørende de 15 kristne familier i området. Og en kristen præst, der havde prædiket blandt muslimer, hvoraf nogle viste interesse i at konvertere, blev truet og efterfølgende kidnappet.
Tanzania: En 17-årig pige, Eva Abdullah, der forlod islam for tre år siden for at konvertere til kristendommen, blev idømt to års fængsel efter at være blevet anklaget for at vanhellige Koranen. Hendes forældre havde fornægtet hende og "en gruppe radikale" forsøgt at "overtale" hende til at frasige sig sin kristne tro. Da hun nægtede, anklagede de hende usandt for at vanhellige en Koran.
Tunesien: Nationens herskende islamistiske parti indgav et lovforslag om at kriminalisere krænkelser af "hellige værdier". "Forbrydelser" skal give fængselsstraffe og bøder gives for bredt formulerede krænkelser, såsom at fornærme eller håne "religionens hellighed". Blandt andre ting kodificerer lovforslaget også graderne af krænkelser og omfatter religiøse følelser, herunder "fornærmelse, bespottelse, hån og afbildning af Allah og Muhammed."
Dhimmitude
[Almindelig mishandling, fornedrelse og undertrykkelse af ikke-muslimer som "tålte" borgere]
Egypten: Landets jihad-organisationer spredte foldere, der opfordrer muslimer til at dræbe kristne, hvor end de finder dem. Koptiske butiksejere, der sælger kristne ikoner og statuer, modtog truende breve. Muslimske "bander" plyndrede og kidnappede kristne for løsepenge. Islamister i den konstituerende forsamling krævede, at den koptiske kirkes midler placeres under statens finansielle kontrol, en foranstaltning, der kategorisk er afvist af kopterne: Staten finansierer på ingen måde kirken, selv om moskéer er finansieret af skatteyderne, heriblandt de kristne. I fordømmelsen af forslaget, sagde den fungerende patriark for den koptiske ortodokse kirke, at kravet kun har én betydning: "at kopterne klart bliver forfulgt." På trods af, at præsident Morsi lovende større repræsentation for Egyptens koptere, brød han sit løfte og tillod kun én kopter, en kvinde, at repræsentere landets 10-14% kristne i den nydannede regering: "Vi havde forventet en stigning i repræsentationen af koptere især efter, at antallet af ministerier steg til 35. Men regeringsdannelsen ignorerede alle kendte rettigheder og begreber om statsborgerskab", sagde den fungerende patriark: "Det er ikke retfærdigt, at kopterne bliver behandlet på denne måde." Da Egyptens konstituerende forsamling foreslog en lov om at kriminalisere "tvangsarbejde, slaveri, handel med kvinder og børn, menneskelige organer og sexhandel", en lov som kristne, især kvinder, ville få gavn af, klagede det islamistiske parti.
Iran: Ifølge Mohabat News har myndighederne "rejst udokumenterede anklager" mod fem arresterede konvertitter til kristendommen i den hensigt at "presse" og "skræmme" dem, bl.a. ved at rette falske anklager mod dem for at vanhellige Koranen og ved at tilbageholde dem på ubestemt tid. "Selv om deres situation stadig er uklar seks måneder efter deres arrestation, er der ingen tvivl om, at de kristnes eneste forbrydelse er relateret til deres tro på Jesus Kristus."
Pakistan: Elleve kristne sygeplejestuderende blev forgiftet med kviksølv i deres te. Det menes, at de kristne kvinder blev ramt som straf for at drikke te, mens deres muslimske kolleger fastede i ramadanen. Og en 56-årig kristen kvinde ved Karachi Press Club fortalte, hvordan hun og hendes familie blev gjort til slaver og tvunget til at arbejde uden løn, og tortureret og slået. Muslimske "feudalherrer" truer hende og hendes udvidede familie, med blandt andet anklager for blasfemi: "Vi beder jer, beskyt os", sagde de. "Vi ønsker ikke at vende tilbage."
Saudi-Arabien: Den sidste af de 35 etiopiske kristne, der har været holdt i forvaring siden december efter at være blevet arresteret for at holde et bønnemøde i et privat hjem, blev deporteret hjem: "Vi er kommet sikkert hjem," sagde en af de frigivne: "Vi tror, at vi er frigivet som følge af presset fra ICC [International Christian Concern, o.a.] og andre. De saudiske embedsmænd tolererer ingen andre religioner end islam. De betragter ikke-muslimer som vantro. De er fulde af had mod ikke-muslimer."
Syrien: En række melkittiske græsk-katolske præster, heriblandt ærkebiskoppen, flygtede til Libanon, efter at deres kontorer blev plyndret. Ifølge Fides "angreb uidentificerede grupper, der ønsker at give næring til en religionskrig og trække den syriske befolkning ind i sekteriske konflikter", det kristne område i Aleppos gamle bydel. Et byzantinsk kristent museum og et kontor for den maronitisk kristne tro blev også beskadiget.
Tyrkiet: Formanden for Parlamentets uddannelsesudvalg beskylder den franske regering for at "så hadets frø" med dens beslutning om at inkludere det armenske folkemord i de historie- og geografibøger, der anvendes i franske skoler. Armenien siger, bakket op af mange historikere, at omkring 1,5 millioner armeniere, i hvad der nu er det østlige Tyrkiet, blev dræbt under 1. Verdenskrig i en bevidst politik om folkemord, befalet af den osmanniske regering.
Usbekistan: En 26-årig kristen kvinde, lam siden sin ungdom, og hendes mor blev brutalt angrebet af seks mænd med stokke, der brød ind i deres hjem klokken 4 om morgenen. Mændene ransagede hjemmet og beslaglagde ikoner, bibler, religiøse kalendere og bønnebøger. Da den lamme kvinde i smug prøvede at ringe efter hjælp, blev hun slået igen. De blev begge taget med på politistationen, hvor kvinden blev "tilbudt at konvertere til islam". Hun nægtede, og til sidst besluttede dommeren "at kvinderne havde modsat sig politiet og havde gemt den forbudte religiøse litteratur i hjemmet og udført missions-aktiviteter. Han gav dem hver 20 bøder på minimum-månedslønnen".
Om denne serie
Fordi forfølgelsen af kristne i den islamiske verden er på vej til at nå epidemiske proportioner, er "Muslimsk forfølgelse af kristne" blev til for at samle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af muslimsk forfølgelse af kristne, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:
-
At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.
-
At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.
Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk
indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer
dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes
betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som
underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere;
og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.
Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst, og over hele den vestlige verden hvor som helst, der er muslimer - bør det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam,
er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow
ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The
Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense
Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S.
Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede
retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der
dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation
for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN,
PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.
Han er desuden forfatter til: Crucified
Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword
and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.
(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)
Alle rapporter:
December,
2020
November,
2020
Oktober,
2020
September,
2020
August,
2020
Juli,
2020
Juni,
2020
Maj,
2020
April,
2020
Marts,
2020
Februar,
2020
Januar,
2020
December,
2019
November,
2019
Oktober,
2019
September,
2019
August,
2019
Juli,
2019
Juni,
2019
Maj,
2019
April,
2019
Marts,
2019
Februar,
2019
Januar,
2019
December,
2018
November,
2018
Oktober,
2018
September,
2018
August,
2018
Juli,
2018
Juni,
2018
Maj,
2018
April,
2018
Marts,
2018
Februar,
2018
Januar,
2018
December,
2017
November,
2017
Oktober,
2017
September,
2017
August,
2017
Juli,
2017
Juni,
2017
Maj,
2017
April,
2017
Marts,
2017
Februar,
2017
Januar,
2017
December,
2016
November,
2016
Oktober,
2016
September,
2016
August,
2016
Juli,
2016
Juni,
2016
Maj,
2016
April,
2016
Marts,
2016
Februar,
2016
Januar,
2016
December,
2015
November,
2015
Oktober,
2015
September,
2015
August,
2015
Juli,
2015
Juni,
2015
Maj,
2015
April,
2015
Marts,
2015
Februar,
2015
Januar,
2015
December,
2014
November,
2014
Oktober,
2014
September,
2014
August,
2014
Juli,
2014
Juni,
2014
Maj,
2014
April,
2014
Marts,
2014
Februar,
2014
Januar,
2014
December,
2013
November,
2013
Oktober,
2013
September,
2013
August,
2013
Juli,
2013
Juni,
2013
Maj,
2013
April,
2013
Marts,
2013
Februar,
2013
Januar,
2013
December,
2012
November,
2012
Oktober,
2012
September,
2012
August,
2012
Juli,
2012
Juni,
2012
Maj,
2012
April,
2012
Marts,
2012
Februar,
2012
Januar,
2012
December,
2011
November,
2011
Oktober,
2011
September,
2011
August,
2011
Juli,
2011
Oversættelse: Bombadillo