Af
Kilde: Gatestone Institute, 31. august 2012
Udgivet på myIslam.dk : 5. september 2012
Adskillige rapporter fra juli måned viser, at kristne mindretal rundt omkring i den muslimske verden - især kvinder og børn - bliver bortført, tortureret, voldtaget, tvunget til at konvertere til islam og/eller gjort til slaver. I Egypten er mindst 550 sådanne sager blevet dokumenteret i de sidste fem år og antallet er kun steget siden revolutionen. Kristne, der formår at flygte tilbage til deres familier, finder ofte, at regeringen er på de muslimske bortføreres side. En ung mor, der for nylig vidnede for Helsingfors-kommissionen, forklarede, hvordan hun ved højlys dag var blevet grebet og trukket ind i en ventende taxa, mens hendes bortfører råbte til de omkringstående: "Ingen blander sig! Hun er en fjende af islam."
Identiske rapporter kommer fra Pakistan, hvor "forfølgelse, kidnapning og bortførelse af kristne kvinder og piger," herunder mange gifte kvinder med børn, er stigende. Sidste år sagde Pakistans Menneskerettighedskommission (HRCP), at 1800 kristne og hinduistiske piger med magt var blevet konverteret til islam. For nylig blev søsteren til en præst " kidnappet, voldtaget og tvangskonverteret til islam." Hun "blev kidnappet for omkring en måned siden af nogle muslimske mænd, mens hun var på vej hjem fra skole. Hun blev holdt fanget i flere dage, hvor hun blev udsat for seksuelt misbrug, trusler og vold. I en tilstand af rædsel og udmattelse, blev hun først tvunget til at konvertere til islam og derefter til ægteskab. Hendes familie meldte hændelsen til politiet på stationen i Chunian, men ingen undersøgelser er blevet foretaget. I stedet har hendes bortførere indgivet en rapport til domstolen, der attesterer, at pigen nu er muslim og lovligt gift. Blandt andre ting kan nævnes, at pigen er mindreårig og at ægteskab for mindreårige, ifølge loven, ikke er tilladt."
Det ganske lille palæstinensiske kristne samfund i den Hamas-styrede Gaza-stribe er også under belejring og kommer med den anklage, at fem kristne blev bortført og presset til at konvertere til islam. Fordi de gjorde denne anklage om tvangskonvertering offentligt kendt, "frygter medlemmer af det kristne samfund nu gengældelsesangreb fra muslimske ekstremister." Nogle har appelleret til Vatikanet og til kristne grupper og kirker i Vesten for at få hjælp. Men "vi hører ikke andet end stemmer, der siger, at vi skal blive, hvor vi er og holde op med at lave for megen støj," sagde en kristen mand fra Gaza By. "Hvis de fortsætter med at vende det blinde øje til vores tragedie, vil der om et par måneder ikke være kristne tilbage i Palæstina. I dag sker det i Gaza-striben, i morgen vil det ske i Betlehem."
Juli måneds samling af muslimske forfølgelser af kristne over hele verden - kategoriseret efter tema - omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er anført i alfabetisk rækkefølge efter land, ikke alvor:
Angreb på kirker
Indonesien: Muslimske demonstranter tvang en kirke til at lukke under en søndagsgudstjeneste på påstande om, at den drev sit virke uden tilladelse. De hængte et banner op på kirkens port, der sagde: "Vi, folket (...) afviser uforfærdet brugen af denne bygning (...) til religiøse aktiviteter." Sekretæren for kirkens bestyrelse sagde, at kirken har "de nødvendigvis tilladelser (...) til at holde gudstjenester". Omvendt sagde en talsmand for demonstranterne: "Flertallet af befolkningen afviser stadig kirkens aktivitet."
Iran: Både den centrale kirke for den kirkelige retning, Guds Forsamlinger, [i Jennat-Abad-distriktet] i Teheran og dens sommerlejr - engang et populært sted for kristne sammenkomster og konferencer - blev lukket af myndighederne i Den Islamiske Republik, der også satte en stor meddelelse op på portene, der "advarede om alvorlige konsekvenser, hvis nogen skulle forsøge at komme ind på områderne." Disse seneste lukninger følger efter den officielle ophævelse af fredagsgudstjenester på persisk [farsi] og den tvungne afbrydelse af al bibelundervisning og fordeling af kristen litteratur. Og videre - som en del af overgrebene mod huskirkerne, fortsatte civilklædte agenter fra Ministeriet for Islamisk Vejledning med at overfalde, anholde og "aggressivt forhøre" forsamlede kirkegængere.
Libanon: Forud for den maronitiske patriarks besøg i Akkar, har en løbeseddel underskrevet "Den Store Profets Soldater" truet de kristne og kirkerne i det, der traditionelt har været det sikreste mellemøstlige land for kristne, og opfordret "de vantro til at stoppe deres blasfemi (...). Vi vil begynde med de vantros kirke i Akkar og vi vil ikke stoppe (...) dette er ikke enden, men begyndelsen", står der på løbesedlen.
Kenya: Syv islamiske jihadister indledte samtidige granat-angreb og skyderier mod to kirker, mens menighederne var forsamlet i bøn. Fem militante angreb Africa Inland Church, dræbte 17 mennesker og sårede omkring 60, herunder mange kvinder og børn. De to andre muslimske terrorister angreb den nærliggende katolske kirke og sårede tre.
Kuwait: Efter at godkendelse var givet til opførelse af en kirke, hævdede en gruppe islamiske prædikanter, som et ekko af den saudiske stormuftis ord, at det ikke er tilladt at bygge kirker i muslimske lande. En sheik "udtrykte utilfredshed" med dem, der godkender opførelsen af kirken og "understregede, at det ikke er tilladt i henhold til sharia". Han tilføjede, at "undskyldninger", som f.eks. at sige at bygning af en kirke "er en sag om menneskerettigheder og internationale normer, ikke er acceptable, da islam kommer først, og at folk bør respektere religionen først, før de tjener menneskeheden eller noget andet."
Tyrkiet: Eksistensen af det ældste fungerende kristne kloster i verden, Mor Gabriel-klosteret fra det 5. århundrede nær den tyrkisk-syriske grænse, er i fare efter en afgørelse af Tyrkiets højeste appeldomstol. Klostret er i dag kun beboet af nogle få dusin kristne, der er dedikeret til klosterets lære, det gamle aramæiske sprog, som Jesus talte, og til den ortodokse syriske tradition. Nu har omkringboende muslimer, med støtte af et parlamentsmedlem fra det islamiske Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP), startet en retssag, hvori de beskylder de kristne for at praktisere "anti-tyrkiske aktiviteter" og for ulovligt at besidde land, der tilhører muslimske landsbyer. Den højeste appeldomstol i Ankara, som står tæt på regeringen, har givet de muslimske landsbyboere medhold og sagt, at den jord, der har været en del af klostret i 1600 år, ikke er klostrets ejendom. Den påstod tilmed, at klostret blev bygget over ruinerne af en moské, idet den glemte, at Muhammed blev født 170 år efter klostrets grundlæggelse.
Apostasi og blasfemi
Egypten: En kristen lærer blev anholdt og tilbageholdt efter at være blevet anklaget for at have lagt tegninger, krænkende for islam og dens profet, på Facebook. Manden risikerer op til fem års fængsel, hvis han dømmes for blasfemi. Han medgav, at han administrerede det pågældende websted, men sagde, at det var blevet hacket. Tidligere i april blev en kristen teenager idømt tre års fængsel for at have lagt tegninger, der opfattes som hånende for islams profet, på hans Facebook-side. På samme måde offentliggjorde den kristne forretningsmagnat Naguib Sawiris Disneys Mickey og Minnie Mouse iklædt islamisk dragt, hvilket sendte ham en tur i retten, hvor han dog blev frikendt.
Iran: Pastor Youssef Nadarkhani, der har tilbragt over 1.000 dage i fængsel afventende henrettelse for at nægte at afsværge kristendommen, er kun én ud af mange, der er forfulgt i Iran for deres tro. En seks års fængselsdom for pastor Farshid Fathi Malayeri - en anden muslimsk konvertit til kristendommen - blev for nylig stadfæstet efter en forgæves appelsag. Desuden må en anden fremtrædende huskirke-præst, Benham Irani, forblive bag tremmer, selvom hans familie udtrykker bekymring for, at han kan dø af de vedvarende krænkelser og prygl, han udsættes for, hvilket har ført til indre blødninger og andre lidelser; myndighederne nægter at give ham medicinsk behandling. Dommen mod ham indeholder tekst, der beskriver præsten som en frafalden og tilføjer, at frafaldne "kan blive dræbt."
Pakistan: Et kristent par har været på flugt, siden de konverterede til islam tilbage i 2006, blot for at rekonvertere til kristendommen. Da de muslimske naboer fik at vide, at parret var vendt tilbage til kristendommen, angreb og forfulgte de dem; en af mandens bedste venner bortførte og torturerede ham, mens han slog konen. "[Man] bør have frihed til at vælge den religion, man ønsker at følge," sagde den kristne ægtemand. "Siden har de været på flugt."
Saudi-Arabien: En domstol ser på en apostasi-sag om en 28-årig muslimsk kvindes omvendelse til kristendommen. Faderen hævder, at en saudier og en libaneser spillede en rolle i omvendelsen af hans datter til kristendommen og udsmuglingen af hende til Libanon, hvor hun har fundet tilflugt i en ukendt kirke.
Jihad, død og ødelæggelse
Nigeria: I hvad der beskrives som et igangværende folkemord på kristne, er over 65 mennesker, heriblandt to politikere, blevet dræbt under et tredobbelt angreb på kristne. Først ødelagde muslimer 43 farme, ejet af kristne. Ingen blev anholdt. Dernæst angreb de ni kristne landsbyer omkring byen Jos, hvor de dræbte snesevis af mennesker. "De kom i hundredvis," sagde en embedsmand. "Nogle bar politiuniform og nogle havde endda skudsikre veste." I ét tilfælde tog kristne, der flygtede fra volden, tilflugt i en lokal kirkeleders hus. Dette blev bombet og mere end 50 kristne blev brændt levende, herunder præstens kone og børn. I tredje omgang angreb muslimerne begravelsesceremonien for ofrene for angrebet på landsbyerne og dræbte adskillige mennesker. Sikkerhedsstyrker sagde, at muslimske fulani-hyrder var ansvarlige, men den islamistiske militante gruppe, Boko Haram, udsendte en erklæring, der sagde: "Vi takker Allah for det vellykkede angreb." Ved en separat hændelse skød islamiske mordere på motorcykler fire kristne ned.
Sydafrika: Den islamiske terrorgruppe al-Shabaab er anklaget for at have myrdet 14 kristne, alle etiopiere, i det vestlige Cape. En kristen biskop, som også er tidligere politi-inspektør, frygter, at flere fra hans menighed vil blive ramt: "Vi ønsker at myndighederne skal gøre noget, fordi vi ved, at dette er al-Shabaabs værk. Hvis der ikke gøres noget, vil den etiopiske befolkning forsvinde (...) [de døde er] hellige martyrer, som er døde, fordi de er kristne." I mellemtiden har fader Mike Williams fra den anglikanske katolske kirke også afsløret, at medlemmer af hans menighed har været mål for bevæbnede mænd "med forbindelser til muslimske ekstremister", og sagde, at "i juli har vi mistet syv medlemmer af vores kirke."
Syrien: Syriske "frihedskæmpere" fortsætter med at bekende deres sande kulør i takt med at de ødelægger kirker og dræber kristne. Dette har resulteret i massevandringer af titusinder af kristne, herunder stort set hele befolkningsgrupper fra Homs og Qusayr. Omkringliggende nationer, der engang kunne have tilbudt asyl - Irak, Tyrkiet og nu også selv Libanon - er i stigende grad ugæstfrie over for kristne. En kristen pige, som undslap, sagde: "De prædikede om fredagen i moskeerne, at det var en hellig pligt at drive os [kristne] væk (...). Kristne måttet gentagne gange betale bestikkelse til jihadisterne for at undgå at blive dræbt." Efter at have gjort korsets tegn, tilføjede hendes bedstemor: "Enhver, som tror på dette kors, lider."
Tyrkiet: En artikel med titlen "Hvem befalede mordet på de kristne?" hævder, at en muslimsk hemmelig agent, der havde arbejdet for regeringen, "trængte ind i det kristne samfund og samlede en masse information, mens han foregav at være missionær. Han blev kirkeleder, og efter at have modtaget en anden ordre, blev han 'muslim' igen og startede en kampagne mod missionærer over hele landet", hvilket kulminerede i massakren på de kristne.
Dhimmitude
[Almindelig mishandling, fornedrelse og undertrykkelse af ikke-muslimer som "tålte" borgere]
Egypten: Efter at en kristen vaskeriarbejder brændte en muslimsk mands skjorte, fulgte flere skænderier, hvilket kulminerede med døden af en muslim. Følgelig hærgede tusinder af muslimer landsbyen, hvorved 120 kristne familier måtte flygte. De plyndrede kristne virksomheder og hjem "på trods af, at hundredvis af sikkerhedsstyrker var stationeret i landsbyen. Øjenvidner rapporterede, at sikkerhedsstyrkerne ikke beskyttede hovedparten af den koptiske ejendom." Familiemedlemmer til den afdøde muslim insister på, at de kristne stadig skal betale med deres liv. Og videre - under ramadanen blev flere kristne overfaldet og slået. Dr. Yassir al-Burhami, en fremtrædende skikkelse i Egyptens salafi-bevægelse, udstedte en fatwa, der forbyder muslimske taxa- og buschauffører at transportere koptiske kristne præster til deres kirker, hvilket han beskrev som "mere forbudt end at tage en person til en spiritus-bar." Og et velgørende medicinsk center, der udfører gratis hjerteoperationer på både muslimske og kristne børn, er truet af nogle muslimer, der vil have det lukket, fordi det blev grundlagt af en kristen kirurg.
Pakistan: Nogle dage efter at en muslimsk hob overhældte en mand med benzin og bogstaveligt talt brændte ham levende for "blasfemi" af Koranen (grafisk billede her), trådte en pakistansk kristen kvinde, der nu lever i USA, frem og forklarede, hvordan muslimer, mens hun boede i Pakistan, vansirede hende i et syre-overfald for at være kristen: Da en mand bemærkede, at hun bar et krucifiks, blev han "krænkende" og sagde, "at hun levede i rendestenen og ville komme i Helvede for at afvise islam. Han forlod hende og vendte tilbage en halv time senere med en flaske batterisyre i hånden, som han brutalt hældte over hendes hoved. Da hun løb skrigende mod døren, greb en anden mand hende i håret og tvang mere af væsken ned i hendes hals, hvilket ætsede hendes spiserør. Tænder faldt ud munden på hende, mens hun, vaklende ned ad gaden, desperat råbte om hjælp. En kvinde hørte hendes skrig og tog hende til sit hjem, hvor hun hældte vand over hovedet og senere bragte hende til hospitalet. I starten nægtede lægerne at behandle hende, fordi hun var kristen. 'De vendte sig alle imod mig (...). Selv de mennesker, der tog mig til hospitalet. De fortalte lægen, de ville sætte hospitalet i brand, hvis de behandlede mig.' (...). 67 procent af hendes spiserør blev ætset og hun mistede et øje og begge øjenlåg. Hvad der var tilbage af hendes tænder, kunne ses gennem et gabende hul, hvor hendes kind havde været. Lægerne forudsagde, at hun kunne dø når som helst. Trods alle odds, overlevede hun." Og ovre i en helt anden sammenhæng fortsætter muslimske godsejere og deres politi-medskyldige med at annektere jord, ejet af kristne. "Politiet fjernede tørklæderne fra vores hoveder og begyndte at slå os med køller og knytnæver", fortalte kristne kvinder, "efter at nyheder spredtes om, at politiet chikanerer og torturerer kristne kvinder og mænd (...) for at få fat i deres landbrugsjord."
Om denne serie
Fordi forfølgelsen af kristne i den islamiske verden er på vej til at nå epidemiske proportioner, er "Muslimsk forfølgelse af kristne" blev til for at samle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af muslimsk forfølgelse af kristne, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:
-
At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.
-
At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.
Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk
indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer
dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes
betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som
underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere;
og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.
Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst, og over hele den vestlige verden hvor som helst, der er muslimer - bør det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam,
er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow
ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The
Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense
Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S.
Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede
retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der
dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation
for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN,
PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.
Han er desuden forfatter til: Crucified
Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword
and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.
(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)
Alle rapporter:
December,
2020
November,
2020
Oktober,
2020
September,
2020
August,
2020
Juli,
2020
Juni,
2020
Maj,
2020
April,
2020
Marts,
2020
Februar,
2020
Januar,
2020
December,
2019
November,
2019
Oktober,
2019
September,
2019
August,
2019
Juli,
2019
Juni,
2019
Maj,
2019
April,
2019
Marts,
2019
Februar,
2019
Januar,
2019
December,
2018
November,
2018
Oktober,
2018
September,
2018
August,
2018
Juli,
2018
Juni,
2018
Maj,
2018
April,
2018
Marts,
2018
Februar,
2018
Januar,
2018
December,
2017
November,
2017
Oktober,
2017
September,
2017
August,
2017
Juli,
2017
Juni,
2017
Maj,
2017
April,
2017
Marts,
2017
Februar,
2017
Januar,
2017
December,
2016
November,
2016
Oktober,
2016
September,
2016
August,
2016
Juli,
2016
Juni,
2016
Maj,
2016
April,
2016
Marts,
2016
Februar,
2016
Januar,
2016
December,
2015
November,
2015
Oktober,
2015
September,
2015
August,
2015
Juli,
2015
Juni,
2015
Maj,
2015
April,
2015
Marts,
2015
Februar,
2015
Januar,
2015
December,
2014
November,
2014
Oktober,
2014
September,
2014
August,
2014
Juli,
2014
Juni,
2014
Maj,
2014
April,
2014
Marts,
2014
Februar,
2014
Januar,
2014
December,
2013
November,
2013
Oktober,
2013
September,
2013
August,
2013
Juli,
2013
Juni,
2013
Maj,
2013
April,
2013
Marts,
2013
Februar,
2013
Januar,
2013
December,
2012
November,
2012
Oktober,
2012
September,
2012
August,
2012
Juli,
2012
Juni,
2012
Maj,
2012
April,
2012
Marts,
2012
Februar,
2012
Januar,
2012
December,
2011
November,
2011
Oktober,
2011
September,
2011
August,
2011
Juli,
2011
Oversættelse: Bombadillo