Muslimsk forfølgelse af kristne: December 2011
"At sige 'Glædelig Jul' er værre end at dræbe nogen"
Af Raymond Ibrahim

Oversættelse af: Muslim Persecution of Christians: December, 2011
Kilde: Gatestone Institute, 5. januar 2012
Udgivet på myIslam.dk : 1. juli 2012

De nigerianske kirkebombninger, hvor den islamiske gruppe Boko Haram ["Vestlig uddannelse er forbudt"] dræbte over 40 mennesker, der fejrede julemesse, er blot det mest oplagte eksempel på anti-kristne følelser i den muslimske verden. Andre steder i dette område er juletiden for kristne en tid med flere trusler og chikanerier og mere frygt, hvilket ikke er overraskende i betragtning af, at muslimske gejstlige fastholder, at dette "at sige 'Glædelig Jul' er værre end hor eller at dræbe nogen." Nogle få eksempler:

  • Egypten: Den koptiske kirke trues med en gentagelse af "Nag Hammadi," det område, hvor forbikørende muslimer skød og dræbte seks kristne, da de forlod kirken efter at have fejret julemesse i 2010. På grund af frygt for en gentagelse, har bispedømmet "aflyst alle festligheder for nytårsaften og juleaften."

  • Indonesien: I en "brutal handling", der har "påvirket det katolske samfund stærkt" i dagene før jul, har "vandaler halshugget statuen af Jomfru Maria i en lille grotte (...) et kors blev stjålet og vievandskar stærkt beskadiget."

  • Iran: Der var rapporter om en kraftig stigning op til jul af aktiviteter mod kristne, udført af Den Islamiske Republiks statslige sikkerhedscenter. Lokale kirker blev "beordret at annullere jule- og nytårsfestlighederne som et tegn på deres medfølelse og støtte" af "shia-muslimernes to måneder lange sørgeaktiviteter."

  • Malaysia: Sognepræster og deres kirkelige ungdomsledere var nødt til at søge polititilladelse - hvor de skal udlevere deres fulde navne og identitetskortnummer - blot for at "besøge andre medlemmer af menigheden og synge 'Joy to the World,' [eller] 'Glade Jul.'"

  • Pakistan: "Efterretningsrapporter advarede om terrortrusler juleaften og juledag," og tilføjede, at kirkernes sikkerhed for det meste er "utilstrækkelig". Kristne beklagede også, at "ekstreme magtudfoldelser er blevet rutine i jule- og påsketiden."

Mens kristne under islam er tvunget til at leve som dhimmier - dvs. ikke-muslimer under muslimsk autoritet og behandlet som andenklasses borgere - er det i Vesten almindeligt, at de frivilligt spiller rollen som dhimmier i juletiden for at pacificere muslimer: Londons Universitet afholdt julegudstjeneste, der bød på læsninger fra Koranen (som fordømmer inkarnationen, dvs. julen), og "en fin forstad til Montreal har besluttet at fjerne en julekrybbe og en syvarmet lysestage fra rådhuset frem for gå ind på krav fra en muslimsk gruppe om at opsætte islamiske religiøse symboler."

Resten af december måneds samling af muslimske forfølgelser af kristne over hele verden - kategoriseret efter tema - omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er anført i alfabetisk rækkefølge efter land, ikke alvor:


Angreb på kirker

Etiopien: En video med omkring 500 muslimer, der nedbrænder en kirke den 29. november, mens de råber: "Allahu Akbar!" ["Allah er større"], er dukket op. Påskuddet for at brænde denne kirke var, at den ikke havde "tilladelse" - selv om den blev bygget på jord ejet af kristne i 60 år.

Indonesien: En "islamisk ekstremistisk" gruppe presser på for at få fem kirker revet ned, igen på påstande om, at kirkerne ikke har tilladelser. Menigheden i en anden "omstridt kirke", som muslimer forsøger at få lukket, "blev tvunget til at flytte sin julebøn til et medlems hus, efter at islamiske grupper havde samlet sig på det omstridte sted og truet med at udfordre prædikenen om søndagen."

Iran: Mens menigheden fejrede jul, blev en kirke ransaget af Statens Sikkerhedstjeneste. Alle de tilstedeværende, herunder søndagsskolebørn, blev arresteret og afhørt. Hundredvis af kristne bøger blev beslaglagt. De tilbageholdte kristne blev udsat for "betydelig verbal krænkelse"; opholdsstedet for andre anholdte, herunder pastoren og hans kone, er fortsat ukendt. "Razziaer og tilbageholdelser i juletiden er ikke ualmindelige i Iran, et land med shia-flertal, der ses som en af de værste forfølgere af religiøse mindretal."

Nigeria: Uger før kirkebombningerne juledag, efterlod et andet jihad-[hellig krig]-angreb, muliggjort af "lokale muslimer," fem kirker ødelagt og flere kristne dræbt: "Muslimerne i denne by gik rundt i byen og udpegede kirkebygninger og butikker, ejet af kristne, for medlemmer af Boko Haram ["Vestlig uddannelse er forbudt"], som så bagefter bombede disse kirker og butikker."

Tyrkiet: Et storstilet al-Qaeda-komplot om at bombe "alle kirkerne i Ankara" blev afsløret. En officiel tiltale mod al-Qaeda-medlemmer, der tidligere er blevet anholdt, afslørede den hjemmedyrkede terrorcelles planer om at angribe Ankaras kirker og deres kristne gejstlighed.


Apostasi, blasfemi og proselytvirksomhed

Algeriet: I maj blev en muslimsk konvertit til kristendommen idømt fem års fængsel, anklaget for at "fornærme Muhammed, islams profet, og for 'missionsvirksomhed', fordi han havde givet en muslim en cd om kristendommen." Nu har dommeren besluttet "i det uendelige at udsætte" mandens appel, hvilket "viser [hvordan] retssystemet lader kristne forsvinde i glemsel uden officielt at straffe eller frikende dem."

Kashmir: Den øverste islamiske gejstlige oprettede en hjemmeside mod apostasi og konversion af muslimer til kristendommen. Hjemmesiden arbejder for at "bremse unge [muslimske] drenges og pigers konversion [til kristendommen]"; dens "grundlæggende mål" er at "forpurre katastrofale [kristne] missionsaktiviteter."

Iran: Pastor Yousef Nadarkhani, der fangede verdens opmærksomhed efter at være blevet fængslet og nu afventer henrettelse for at have forladt islam, kan blive nødt til at vente endnu et år på en afgørelse om, hvorvidt straffen vil blive opretholdt. Myndighederne fortsætter med at udskyde afgørelsen i håbet om, at verden vil glemme. I mellemtiden fortsætter myndighederne med "at presse Nadarkhani til at afsværge sin tro," ved at give ham og befale ham at læse "islamisk litteratur, der forsøger at miskreditere Biblen." Retten har efter sigende fået besked på at anvende alle nødvendige midler til at tvinge Nadarkhani til at afsværge sin tro. En anden konvertit til kristendommen fortalte for nylig om sine oplevelser: "Da min familie og venner erfarede min beslutning, ville de ikke acceptere den og afviste mig. De fik mig til at forlade vores familiehjem. Desuden behandlede mine venner mig som min familie havde gjort det, og begyndte at kalde mig en frafalden og en vantro. I Iran står enhver, der konverterer til kristendommen, over for forskellige problemer. På trods af den kærlighed jeg havde for min familie, måtte jeg forlade mit hjem. Alle afviste mig."

Malaysia: I beklagelse over, at "det kan være hundreder, måske endda tusinder" af muslimer, der konverterer til kristendommen, har en tidligere stats-kommissær "indsamlet data" for at "overtale" de frafaldne til at vende tilbage til islam: "Vi hjælper dem, håber, de vil komme tilbage til islam." Ligeledes har sultanen af Selangor, en malaysisk stat, beordret ledende islamiske organisationer til at tage strategiske skridt mod proselytvirksomhed, "så at muslimer, der er begyndt at distancere sig fra islam, vil vende tilbage til folden og angre."

Pakistan: Da en muslimsk familie havde opdaget, at deres søn var konverteret til kristendommen, "satte hans far en meddelelse i de lokale aviser, der fornægtede ham." Men ikke alene det - hans familie "indbragte en politi-klage over ham", fordi han - som en murtad eller frafalden, der fortjener døden - siges at have begået "blasfemi." Ligeledes - efter et skænderi over et lejemål, beskyldte en muslimsk udlejer hans kristne lejer for at have vanhelliget Koranen, hvilket førte til, at skarer af muslimer samledes omkring den kristnes hus, kom med trusler og udslyngede anti-kristne slogans; "muslimske ledere udsendte meddelelser fra flere moskeer, der opfordrede til streng straf." Han blev anholdt og sigtet efter Pakistans "blasfemi"-love, der straffer forsætlig vanhelligelse af Koranen med fængsel på livstid.


Vold og drab

Kashmir: Kristne, fængslet under "blasfemi"-anklager, bliver fortsat tortureret. Én blev "alvorligt kvæstet under et knivoverfald og mentes at være på et Lahore-hospital juledag."

Kenya: Syv muslimer med somalisk baggrund slog en ung somalisk kristen bevidstløs og beskadigede et af hans øjne, mindre end seks uger efter et lignende angreb på hans ældre bror. Overfaldsmændene sagde: "Det lykkedes os ikke at dræbe din bror, men i dag skal vi dræbe dig." Hans familie var formentlig muslimsk, da han blev født, så banden bankede ham som en "frafalden", selvom han blev opdraget som kristen.

Irak: En bølge af angreb på kristne opstod efter en fredagsprædiken i en moské, og omfattede muslimske "horder, der brændte og smadrede [kristne] forretninger. Senere blev et kristent ægtepar skudt og dræbt af muslimske revolvermænd, da de gik hen mod deres bil (...). Deres to børn blev såret, men er stadig i live." Nye oplysninger er blevet modtaget "om et komplot mod den kristne minoritet i Mosul under de kommende jule- og nytårshelligdage."

Pakistan: En muslimsk mand myrdede en kristen pige under et forsøg på voldtægt. Han havde "grebet pigen, og forsøgte, mens han truede med en pistol, at trække hende væk. Den unge kristne kvinde gjorde modstand og forsøgte at komme fri af sin angribers kløer, da manden åbnede ild, dræbte hende på stedet og senere forsøgte at skjule liget." Selvom manden er beskrevet som en "ung vagabond og narkoman," viser muslimske mænds løbende seksuelle misbrug af kristne kvinder, hvordan kristne ses som andenklasses mennesker, der kan misbruges ustraffet.

Filippinerne: En 71-årig præst blev skudt og dræbt af to uidentificerede bevæbnede mænd på en motorcykel. "Denne provins [Mindanao] er kendt som et sted, hvor kristne præster bliver udsat for forfølgelse. Tidligere på året blev en kvindelig præst fra en lokal pinsekirke hakket til døde for øjnene af hendes datter af formodede muslimske oprørere."

Syrien: "Omkring 50 kristne er blevet dræbt under anti-regerings-uroen i Homs, Syrien af både oprørere og regeringsstyrker, mens mange flere kæmper for at brødføde deres familier, da volden har sat byens normale liv i stå (...). I en tragisk hændelse, blev en ung kristen dreng dræbt af oprørerne, der filmede mordet og bagefter hævdede, at regeringsstyrkerne havde begået handlingen. En anden kristen blev pågrebet af oprørerne, bragt til et hus og spurgt: 'Hvordan vil du at dø?' Manden brød fuldstændig sammen og blev løsladt, men er blevet efterladt med alvorlige psykiske lidelser."

Uganda: Muslimer kastede syre på en kirkeleder juleaften kort efter en vækkelse i hans kirke, hvilket efterlod ham med alvorlige forbrændinger, der har blindet det ene øje og truer synet på det andet. Præsten "var på vej tilbage til et selskab med hele menigheden og hundredvis af nye konvertitter til kristendommen, da en mand, der hævdede at være kristen, nærmede sig ham. 'Jeg hørte ham sige med høj røst, "pastor, pastor", og da jeg vendte mig og så på ham, kastede han væsken i ansigtet på mig, mens andre hældte mere væske på ryggen. Derefter flygtede de under råbet: "Allahu Akbar"'."


Dhimmitude

[Almindelig mishandling, fornedrelse og undertrykkelse af ikke-muslimer som "tålte" borgere]

Egypten: Beskyldninger om, at en 17-årig kristen studerende havde lagt en tegning af islams profet på Facebook, udløste muslimsk vold og ødelæggelse i to dage (den studerende insisterer på, hans venner lagde billedet på hans Facebook-side). Mindst tre kristne hjem, herunder den unges, blev stukket i brand under råb af "Allahu Akbar", og han blev alvorligt banket af muslimske klassekammerater, før han blev ført væk af politiet. Krav om, at kristne betaler jizya - en skat indsamlet fra ikke-muslimske vantro - er stigende. Desuden har Rif'at al-Said, leder af Egyptens Al Tagammu-parti, erklæret, at kristne har grund til at være bange - nogle er i færd med at pakke og rejse væk - og at "Egyptens historie fortæller om religiøse optøjer og undertrykkelse, og efterfølgende kristen udvandring."

Irak: En kristen mand blev kidnappet og holdt fanget i tre dage, hvorunder hans kidnappere krævede en løsesum på 500.000 dollars. Han "fik bind for øjnene og bundet under sin prøvelse", indtil han blev "reddet af et SWAT-team (...) til stor lettelse for hans 21-årige kone Amal og det lokale kristne samfund."

Malaysia: En evangelisk kristen leder kan blive anklaget for tilskyndelse til oprør efter en erklæring han fremsatte om artikel 153 i Malaysias forfatning, hvilken han sammenlignede med "mobning", der kun til for at beskytte muslimers rettigheder.

Filippinerne: I Mindanao, hvor muslimer udgør 1/3 af befolkningen, er et 20 år gammelt kristent forskolecenter truet med lukning pga. "teknikaliteter." Mindanao "har den højeste forekomst af forfulgte missionerende kristne i Filippinerne, og det var også i denne region, at en mistænkt mand kastede en granat hen over besøgende kristne missionærer (...) præster og missionærer er også blevet bortført."

Saudi Arabien: Snesevis af etiopiske kristne blev arresteret for at holde et bønnemøde, skønt de officielt blev anklaget for "at blande sig med det modsatte køn": "De saudiske embedsmænd beskylder de kristne for at have begået den forbrydelse at blande kønnene, for hvis de beskylder dem for at mødes for at praktisere kristendom, vil de komme under pres fra de internationale menneskerettighedsorganisationer samt vestlige lande."




Om denne serie

Fordi forfølgelsen af kristne i den islamiske verden er på vej til at nå epidemiske proportioner, er "Muslimsk forfølgelse af kristne" blev til for at samle nogle - på ingen måde alle - af de tilfælde af muslimsk forfølgelse af kristne, der kommer op til overfladen hver måned. Den tjener to formål:

  1. At dokumentere det, som mainstream-medierne ikke fortæller om: Den vanemæssige, hvis ikke kroniske, muslimske forfølgelse af kristne.

  2. At vise, at denne forfølgelse ikke er "tilfældig", men systematisk og sammenhængende - at den er rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Derfor - uanset hvad forfølgelsen handler om, kan den typisk indpasses et bestemt tema, herunder:
- had til kirker og andre kristne symboler;
- seksuelt misbrug af kristne kvinder;
- tvangskonvertering til islam;
- apostasi- og blasfemilove, der kriminaliserer og dødsdømmer dem, der "fornærmer" islam;
- tyveri og plyndring som erstatning for jizya (skat, der forventes betalt af ikke-muslimer);
- den almindelige forventning om, at kristne opfører sig som underkuede dhimmier eller andenklasses "tålte" borgere; og
- simpel vold og mord.
Undertiden er det en kombination.

Fordi disse beretninger om forfølgelse spænder over forskellige etniske grupper, sprog og lokaliteter - fra Marokko i vest til Indien i øst, og over hele den vestlige verden hvor som helst, der er muslimer - bør det være klart, at én ting alene binder dem sammen: Islam - hvad enten der er tale om streng håndhævelse af den islamiske sharialov eller den herrefolkskultur [supremacist culture], der er affødt af den.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)






Alle rapporter:

December, 2020
November, 2020
Oktober, 2020
September, 2020
August, 2020
Juli, 2020
Juni, 2020
Maj, 2020
April, 2020
Marts, 2020
Februar, 2020
Januar, 2020
December, 2019
November, 2019
Oktober, 2019
September, 2019
August, 2019
Juli, 2019
Juni, 2019
Maj, 2019
April, 2019
Marts, 2019
Februar, 2019
Januar, 2019
December, 2018
November, 2018
Oktober, 2018
September, 2018
August, 2018
Juli, 2018
Juni, 2018
Maj, 2018
April, 2018
Marts, 2018
Februar, 2018
Januar, 2018
December, 2017
November, 2017
Oktober, 2017
September, 2017
August, 2017
Juli, 2017
Juni, 2017
Maj, 2017
April, 2017
Marts, 2017
Februar, 2017
Januar, 2017
December, 2016
November, 2016
Oktober, 2016
September, 2016
August, 2016
Juli, 2016
Juni, 2016
Maj, 2016
April, 2016
Marts, 2016
Februar, 2016
Januar, 2016
December, 2015
November, 2015
Oktober, 2015
September, 2015
August, 2015
Juli, 2015
Juni, 2015
Maj, 2015
April, 2015
Marts, 2015
Februar, 2015
Januar, 2015
December, 2014
November, 2014
Oktober, 2014
September, 2014
August, 2014
Juli, 2014
Juni, 2014
Maj, 2014
April, 2014
Marts, 2014
Februar, 2014
Januar, 2014
December, 2013
November, 2013
Oktober, 2013
September, 2013
August, 2013
Juli, 2013
Juni, 2013
Maj, 2013
April, 2013
Marts, 2013
Februar, 2013
Januar, 2013
December, 2012
November, 2012
Oktober, 2012
September, 2012
August, 2012
Juli, 2012
Juni, 2012
Maj, 2012
April, 2012
Marts, 2012
Februar, 2012
Januar, 2012
December, 2011
November, 2011
Oktober, 2011
September, 2011
August, 2011
Juli, 2011




Oversættelse: Bombadillo