Af
Kilde: RaymondIbrahim.com, 18. november 2013
Udgivet på myIslam.dk : 10. januar 2014
Ud fra argumentet om, at muslimsk blod er mere dyrebart end vantro blod, er muslimske gejstlige i og udenfor Sudan blevet oprørte over, at en sudanesisk domstol har dømt en muslimsk mand til døden - blot fordi han myrdede en ikke-muslim, den amerikanske diplomat John Granville den 1. januar 2008.
2008: De fire sudanesiske mordere opfører sig som helte efter at være blevet dømt for mordet på en amerikansk "vantro". Senere er de "undsluppet fra et topsikret fængsel
En rapport fra 2009 giver sammenhængen:
Domstolen havde dømt mændene [oprindeligt fire] til døden i juni for at have dræbt Granville og hans chauffør i januar 2008, men dommen blev annulleret i august, efter at [den muslimske chauffør] Abbas' far tilgav mændene.
Under islamisk lov, kan offerets familie tilgive morderen, bede om kompensation (fedia) eller kræve henrettelse.
Granvilles mor, Jane Granville, havde dengang bedt om mændenes henrettelse, men hendes brev blev afvist, fordi det ikke var notarielt bekræftet.
Dommeren sagde, at dommen blev stadfæstet, fordi Granvilles familie, fra Buffalo i det nordlige af staten New York, havde anmodet om det.
Så i 2010, er de fire morddømte mænd, med ordene fra det amerikanske udenrigsministerium, "undsluppet fra et topsikret fængsel" i Khartoum. En af mændene, Abdul Rauf Abu Zaid Muhammad Hamza, blev siden fanget igen og sidder nu i fængsel, hvor han afventer henrettelse.
Ud fra den opfattelse, at straffen var uretfærdig, har flere internationale islamiske organisationer, senest den London-baserede Islamic Media Observatory, forsøgt at få dødsdommen omstødt, i de fleste tilfælde ved at henvise til Abdul Raufs "menneskerettigheder".
Så i sidste måned udsendte Den Legitime Liga af Lærde og Prædikanter i Sudan (et indflydelsesrigt organ af muslimske gejstlige) en erklæring med titlen "Lad ingen muslim blive dræbt på grund af en vantro" - faktisk et ordret citat af islams profet Muhammed - der afslørende den sande grund til, at så mange muslimer forsøger at få dødsdommen omstødt.
John Granville og hans mordere
Den arabisksprogede erklæring begynder med at hævde, at "Allah har hædret mennesket over skabelsen og mangedoblet muslimens ære over den vantros, fordi islam ophøjer og intet er hævet over den. Værdien af muslimers blod er lige, eller burde være det, men det gælder ikke for værdien af andres blod." (Koranen selv, f.eks. 2:221, bekræfter denne idé, at selv den ringeste muslim er enhver ikke-muslim overlegen.)
Dernæst citerer erklæringen islams profet Muhammeds klare ord, som er nedfældet i en kanonisk hadith: "Lad ingen muslim blive dræbt på grund af en vantro." Derefter uddyber den betydningen af denne udtalelse ved at citere fra "de islamiske lærdes konsensus" eller ijma, en legitim islamisk retskilde.
Den Legitime Liga af Lærde og Prædikanter udvikler derefter profetens påbud derhen, at når der dømmes mellem muslimer og ikke-muslimer, har muslimske herskere aldrig under nogen omstændigheder lov til at henrette muslimer - selv ikke hvis de med koldt blod har myrdet ikke-muslimer, heriblandt fra de grupper, der nominelt er "beskyttet" af islamisk lov, såsom dhimmier (undertvungne, tribut-betalende ikke-muslimer) og udenlandske ikke-muslimer, der har fået aman, eller løfte om sikkerhed under besøg i muslimske lande.
Abdul Rauf hæver triumferende en Koran, mens han sidder fængslet for mordet på en "vantro"
Endelig - efter at have tugtet den krænkende dommer fra domstolen i det nordlige Khartoum, Sayed Ahmed al-Badri, slutter erklæringen af med at advare alle muslimske herskere og dommere om "at frygte Allah, at anvende Allahs lov i enhver sag, stor eller lille, at søge retfærdighed i overensstemmelse med de islamiske lærdes konsensus, ikke at forsøge at behage de vantro, ikke at forhaste en dom, samt at vide, at Allah foretrækker udslettelsen af hele jorden frem for udgydelsen af én uskyldig muslims blod." (fremhævelse tilføjet).
Da amerikanske soldater skændede eksemplarer af Koranen - en bog - fremkaldte det malstrøm i medierne og fordømmelse fra fornemme politikere. Men når islams lærde, ved at citere deres profets ord og belæringer, åbent hævder, at ikke-muslimers blod er billigere end muslimers - og dermed også, at en muslims mord på en amerikansk "vantro" ikke kan straffes blod-for-blod - så bliver den slags hadefulde supremacistiske og racist-lignende foragt end ikke fundet værd at rapportere af vestlige medier eller at fordømme af vestlige politikere.
Oversættelse: Bombadillo