1. Raymond, din banebrydende nye bog, Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians [Korsfæstet igen: Islams nye krig mod kristne], er lige blevet udgivet og er tilgængelig på Amazon eller i boghandlere over hele Amerika. Hvorfor besluttede du at skrive bogen, og hvad har reaktionen været på denne kraftfulde og kontroversielle undersøgelse?

Raymond: Tak Wolff. Jeg skrev bogen for at udfylde dette tomrum, fordi mainstream-medierne og andre - som f.eks. Obama-administrationen - i varierende grad har besluttet at ignorere eller hvidvaske denne ellers voksende epidemi af menneskelig smerte og lidelse. Hvis enhver anden gruppe end netop kristne var blevet angrebet, som de bliver det i den islamiske verden, ville deres situation have skabt internationale overskrifter. Men fordi amerikanere - fra barndommen og videre op, fra gymnasier til universiteter, fra medier til Hollywood - er betinget til at se kristne og deres historie som fanatisk og intolerant, som kilden til verdens problemer, er det svært for dem at erkende, at kristne faktisk er langt den mest forfulgte religiøse gruppe rundt om i verden, især i den islamiske verden. En Reuters-rapport fra januar 2013 anslår, at omkring 100 millioner kristne rundt om i verden bliver forfulgt for deres tro. Derfor skrev jeg denne bog - for at give stemme til de mange stumme kristne, der lider under islam.

2. Hvor slem er situationen i dag for kristne i lande med muslimsk flertal?

Raymond: Situationen er gået fra slem til værre, især i lyset af det såkaldt "arabiske forår" og Obama-administrationens entusiastiske støtte til det på trods af, at det hele tiden udstiller sit sande ansigt som en islamisk magtovertagelse. I næsten hvert eneste land, hvor Obama har hjulpet oprørere og oppositionsstyrker med at vælte de herskende sekulære regimer, er situationen blevet markant værre for de kristne. Under Gaddafi hørte man aldrig om, at Libyens umådeligt lille kristne minoritet skulle lide. I tiden efter Gaddafi, og takket være Obamas støtte til al-Qaeda-forbundne jihadister, som altid var en del af oppositionen, er de meget få kirker dér kommet under angreb og er blevet bombet; nonner er blevet chikaneret og tvunget til at flygte; kristne i besiddelse af bibler er blevet arresteret og tortureret (én døde for nylig af sin tortur). Det er det samme nu i Syrien, som under den sekulære diktator Bashar Assad var tolerant over for dets kristne minoriteter. Nu er "frihedskæmperne" - kodeordet for de udenlandske Obama-støttede jihadister - målrettet ude efter de kristne for at dræbe dem, fordrive dem og tage dem som gidsler for løsepenge. De begåede grusomheder er mange og barbariske - halshugninger, slavebindinger, voldtægter, regulære massakrer - og fylder godt op i de over 300 sider i Crucified Again.

3. Er den udbredte forfølgelse et produkt af moderne sociale og politiske klager eller har hadet til ikke-muslimer en lang tradition i islam?

Raymond: Det er et godt og vigtigt spørgsmål. Forfølgelsen er 100% et produkt af islamisk herrefolksmentalitet [supremacism]. Tænk over følgende: De kristne, der bliver forfulgt af muslimer, er identiske med deres forfølgere: De deler den samme race og etnicitet; taler det samme sprog; er statsborgere i de samme lande. Der er intet, der adskiller den kristne fra muslimen i så vidt forskellige lande som Egypten, Nigeria og Indonesien - undtagen selvfølgelig religion. Desuden er kristne, i alle de lande jeg gennemgår i Crucified Again, også politisk marginaliserede og fattigere end deres muslimske modparter. Det er således klart, at muslimske angreb på kristne og deres kirker er animeret først og fremmest af religiøs fjendtlighed, da der ikke er nogen anden gyldig eller endog tænkeligt årsag til forklaring på den vold, der dagligt hjemsøger kristne under islam. Og ja, denne fjendtlighed har en meget lang tradition i islam og dens lære og doktriner, hvoraf meget bliver dækket af bogen.

4. Bliver livet bedre for kristne i lande som Libyen, Yemen, Sudan, Marokko og Tunesien siden oprøret mod regionens diktatorer og monarkier?

Raymond: Nej, livet bliver værre. Et af de mest oversete fænomener i vores tid er, at muslimer er på vej tilbage til islam. Det lyder måske overflødigt og meningsløst, men jeg taler om en "tabt historie", der har blindet Vesten for følgerne af denne tilbagevenden. Kort sagt - fordi islam er en religion, der gør magt til ret, så begyndte muslimer, efter at den islamiske verden blev undertvunget af Vesten, begyndende med Napoleons lette erobring af Egypten i 1798, at se vestliggørelse som afgørende for succes; de vendte således i høj grad ryggen til islam og blev "muslimer" kun af navn. Men omkring midten af det 20. århundrede, begyndende for alvor i de "frigjorte" 1960'ere, da vestlig kultur tog en styrtdyk - blev seksuelt og moralsk hæmningsløs, var opfyldt af selvhad og undskyldte for sig selv, og så vestlig civilisation, især kristendommen, som roden til alle verdens lidelser - holdt muslimer op med at forsøge at efterligne Vesten og begyndte i stedet at foragte den. De vendte så naturligvis tilbage til deres egen kulturarv, til islam og dens sharia - alt sammen selvfølgelig til det "multikulturelle" vestlige bifald, for i Vesten blev (og bliver stadig) islam og dens sharia skildret som storartede ting. Men det er klart, at når muslimer vender sig til islam, så følger hele pakken med, indeholdende f.eks. forfølgelse af kristne. Fordi jeg tror, at den nuværende tid og dens betydning er afgørende, ikke kun for at forstå muslimsk forfølgelse af kristne, men også for fremvæksten af islam som en politisk kraft, har jeg faktisk et tidligt og vigtigt kapitel i bogen med titlen "Lost History" [Tabt Historie], hvor jeg går i dybden med dette vigtige, men misforståede tema.

5. Hvordan har tilbagetrækningen af de amerikanske styrker påvirket de kristnes liv i Irak og Afghanistan? Dr. Wagdi Gonium, en populær radikal gejstlig i Egypten, latterliggjorde Amerika, da han sagde: "Hvad tror I - at Amerika vil beskytte jer? Lad os være helt klare, Amerika vil ikke beskytte jer. Hvis det var tilfældet, ville det have beskyttet de kristne i Irak, da de blev slagtet!"

Raymond: Helt ærligt har tilbagetrækningen af de amerikanske styrker fra Irak og Afghanistan ikke for alvor forværret de kristnes lidelser, fordi de også blev forfulgt, selv mens de amerikanske styrker var der. I virkeligheden er det snarere sådan, at tilstedeværelse af amerikanske styrker somme tider muliggør forfølgelse af kristne. For eksempel har jeg en hel sektion i Crucified Again, der forklarer begrebet kollektiv afstraffelse og hvordan udsatte, indfødte kristne regelmæssigt angribes som reaktion på handlinger begået af amerikanske styrker eller Vesten i almindelighed, fordi mange muslimer blander Vesten sammen med kristendom; når Muhammed-tegninger offentliggøres i Europa, bliver kristne rundt om i den islamiske verden angrebet og deres kirker bombet. Apropos kirker - selv om nogle eksisterede i Afghanistan før den amerikanske invasion, blev den sidste kirke formelt revet ned for et år siden af den amerikansk indsatte regering og mens amerikanske tropper var der. Hvad Irak angår - året efter afsættelsen af Saddam Hussein, i 2004 og i amerikansk regi, kastede jihadister sig ud i et orgie af kirkebombninger, hvor de ødelagde utallige kirker og dræbte mange kristne, som under Saddam var relativt veltolererede.

6. Hvorfor er Obama-administrationen, og Bush-administrationen før den, så uvillig til at sige et ord om den forfærdelige vold, der begås mod kristne i hele den islamiske verden? Som en nation, der bryster sig af at beskytte de hjælpeløse, synes USA at have stukket hovedet i busken, når det drejer sig om kristnes lidelser.

Raymond: Fuldstændig rigtigt. Der er dog en lille fin forskel mellem Bushs håndtering og Obamas: Da Bush "befriede" Irak og jihadister blandt andre ting gik amok i kristenforfølgelser, var det stadig ukendt for de fleste amerikanske politikere, at dette ville blive en konsekvens; der var virkelig ikke mange fortilfælde at gå efter. På den anden side - selv før Obama kom til magten var det velkendt, hvad der skete med de kristne mindretal i lande, som blev "befriet" fra diktatorers greb (siden afsættelsen af Saddam, er mere end halvdelen af Iraks indfødte kristne enten blevet dræbt eller er flygtet fra deres hjemland). Så der var et fortilfælde for Obama-administrationen at forholde sig til. Ikke desto mindre har administrationen gjort alt for at ignorere dette fortilfælde og styrket de radikale islamiske kræfter under dække af "det arabiske forår". Derved har det samme mønster, der foldede sig ud et årti tidligere i Irak - forfølgelsen af kristne, for ikke at nævne jihadist-intolerance over for alt uislamisk - som forventet spredt sig til alle de lande, hvor Obama har givet styrke til islamisterne. Det gælder lande som Egypten, Libyen og nu også Syrien, hvor en nylig fatwa, et islamisk dekret, gjorde det tilladt for jihadister at voldtage alle ikke-sunni kvinder, som en belønning for at udkæmpe jihad for indførelse af sharialov i Syrien.

7. Hvorfor tror du, at så mange borgere i vestlige lande er uvidende om forfølgelsen af kristne? Hver gang en jøde vover at bygge et hus på jødisk jord i Jerusalem, der er en stor protest og det er forsidestof; men hundredvis af kirker er blevet brændt i Mellemøsten, Afrika og Asien uden et ord i mainstream-medierne.

Raymond: Jeg diskuterer dette udførligt i Crucified Again. Sagt i en nøddeskal, er mainstream-medierne langt hen ad vejen til for at bekræfte sin egen venstredrejede fortælling, en fortælling, der går ud på, at al vold er et biprodukt af en eller anden materiel, håndgribelig forurettelse. Derfor er den arabisk-israelske konflikt et favoritemne at dække for dem, for uanset hvor mange raketter, der bliver affyret af Hamas og Hizbollah ind i Tel Aviv, så vil det altid blive skildret som bevis på, at muslimer i de palæstinensiske områder er forurettede og frustrerede, og derfor langer ud efter deres israelske "undertrykker". Og uanset hvor mange gange jihad-grupper udtrykker deres vrede i rent islamiske termer, så vil medierne fortsætte med at portrættere deres uvilje som et produkt af forurettelse og konflikt om land. På den anden side har medierne svært ved at bortrationalisere muslimske angreb på kristne - kristne, der er af samme race, etnicitet, og taler det samme sprog som deres muslimske forfølgere. I denne sammenhæng kan medierne ikke skildre volden som en "strid om land" eller et produkt af "forurettelse" (om nogle, er det de udstødte og politisk svækkede kristne mindretal, der burde have klager). Så da de ikke kan artikulere angrebene på kristne gennem det etablerede sekulære/materialistiske paradigme, er deres primære tilflugt helt at undlade at rapportere om forfølgelserne, for det er et fænomen, der kaster grus i deres ellers velsmurte fortælling om "muslimsk-vold-er-et-produkt-af-muslimsk-forurettelse". Til andre tider, når de ikke har andet valg end at rapportere det - her tænker jeg på de mest spektakulære angreb på kristne, hvor ofte snesevis er blevet dræbt - så gør de det, men først efter at have brugt hele deres arsenal af semantiske spil og relativistisk, tvetydigt sprog for at minimere det religiøse element.

8. Hvordan kan FN hævde at være dedikeret til verdensfred, når den samtidig nægter at diskutere eller debattere behandlingen af kristne koptere i Egypten, tvangskonverteringen af tusinder af kristne til islam, den voldelige jihad mod kristne kirkegængere i lande som Nigeria eller de offentlige opfordringer fra fremtrædende islamiske ledere til at ødelægge alle kirker på Den Arabiske Halvø?

Raymond: Fordi de fleste af dem, der sidder i FN, er biprodukter af mainstream-mediernes sekulære og venstresnoede fortælling, så at de, som mange i den vestlige verden, simpelthen ikke kan se kristen forfølgelse for, hvad den er. De vil meget hellere fokusere på de befolkninger, som højere magter har skænket den ære at blive portrætteret som et forfulgt folk, øverst blandt dem, de muslimske palæstinensere (som ironisk nok ofte forfølger det kristne mindretal i deres midte).

9. Hvad ser du som fremtiden for kristendommen, hvis Vesten fortsætter med at ignorere den grasserende forfølgelse og myrderierne på kristne i Mellemøsten, Afrika og Asien?

Raymond: Udslettelse. Mange glemmer, at da islam brød ud fra Arabien under den første store bølge af islamiske erobringer i 7. århundrede, levede halvdelen af verdens samlede kristne befolkning i netop de lande, vi nu skødesløst kalder "den arabiske verden" - fra Marokko til Egypten i det nordlige Afrika, fra Syrien til Tyrkiet i Asien. Fjorten hundrede års sporadisk jihad og dhimmitude har medført den langsomme decimering og tvungne konvertering af kristne til islam, og gjort denne region næsten rent islamisk. Med undtagelse af den kristne "guldalder" under og efter kolonitiden, hvor muslimerne var vestligt orienterede, er dagens jihad en genoptagelse af fortidens, i et forsøg på at udrydde kristendommen fra dens fødested - Mellemøsten - én gang for alle.

10. Hvad kan en bekymret privat borger gøre for at bidrage til at få afsluttet forfølgelsen af kristne i den islamiske verden? Kan de gøre noget for at hjælpe, eller er det simpelthen bare for sent?

Raymond: Det er næsten for sent - i nogle lande som Irak, er den oprindelige kristne befolkning blevet decimeret, og uden for Egypten har hele det nordlige Afrika en kristen befolkning på noget mindre end 1% - men der er mange lande med muslimsk flertal, hvor kristne lever og kæmper for overlevelse, Pakistan, Egypten og Syrien for eksempel. Bekymrede borgere bør kontakte deres repræsentanter og besøge nogle af de menneskerettighedsorganisationer, jeg har nævnt i Crucified Again, som kæmper for kristen overlevelse. Vigtigst af alt skal de sprede ordet. På nuværende tidspunkt, er vores lammelse grundlæggende bundet op med vores uvidenhed.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Oversættelse: Bombadillo