Kollektiv afstraffelse under islam
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Collective Punishment Under Islam
Kilde: FrontPageMag.com, 13. december 2011
Udgivet på myIslam.dk : 7. januar 2014


Bibelen i lænker

Under et nyligt skænderi i Egypten, dræbte en kristen uforvarende en muslim. Denne hændelse førte, ifølge en Aina-rapport, til "kollektiv afstraffelse af alle kopterne i den overvejende kristne landsby." To kristne, der "ikke var part i skænderiet", blev dræbt; andre blev stukket ned og kritisk såret. Og som sædvanlig: "Efter at have dræbt kopterne, gik muslimerne på krigsstien og plyndrede og afbrændte kristnes hjem og virksomheder."

På trods af alt dette, "insisterer muslimer på, at de endnu ikke har hævnet" døden af deres dræbte trosfælle; der er frygt for "en storstilet massakre på koptere". Mange kristne er flygtet fra deres hjem eller er gået i skjul.

Kollektiv afstraffelse af dhimmier - dvs. ikke-muslimer, der nægtede at konvertere efter at deres land var blevet erobret af muslimer, og som behandles som "andenklasses" vantro - for forbrydelser af individer er standard under islam. I dette tilfælde er det forbudt for dhimmier at slå, endsige dræbe, muslimer, selv om det er sidstnævnte, der er årsag til konflikten. Forud for slagsmålet, der førte til hans drab, havde den pågældende muslim, med hjælp fra radikale salafister, nedbrændt den kristnes hjem og truet ham pga. en ejendomstvist. Alligevel har ikke-muslimer forbud mod at hæve deres hånd mod muslimer, også selv om det er i selvforsvar.

Kollektiv afstraffelse af Egyptens kristne er almindelig. Tidligere på året, efter en kristen var blevet beskyldt for at have et forhold til en muslimsk kvinde, blev 22 kristne hjem stukket i brand under råbet "Allahu Akbar". Da muslimer rettede falske anklager mod en anden kristen, blev én dræbt, ti hospitalsindlagt, en gammel kvinde smidt ud fra sin altan på anden sal og boliger og ejendomme plyndret og brændt, som dokumenteret i en rapport med den rammende titel "Kollektiv afstraffelse af egyptiske kristne".

Ej heller er sådanne eksempler begrænset til Egypten. Da Muhammed-tegningerne - anset for blasfemiske af muslimer - blev offentliggjort i Europa, blev kristne i fjerne muslimske lande som Nigeria dræbt. Da pave Benedikt citerede et stykke historie, der af muslimer blev anset for lidet flatterende, fulgte anti-kristne optøjer over hele den muslimske verden, kirker blev brændt og en nonne blev myrdet i Somalia. For måneder siden, da en yderliggående amerikansk præst brændte en Koran, blev snesevis af FN-hjælpearbejdere dræbt af muslimer i Afghanistan, nogle blev halshugget.

Denne praksis med at angribe én gruppe af kristne som gengældelse for handlinger begået en anden gruppe, har rødder i islamisk lov. Umars Pagt, en grundlæggende tekst for islams behandling af dhimmier, klargør konsekvenserne af at bryde nogen af de invaliderende og ydmygende betingelser, som ikke-muslimer er nødt til at acceptere for at blive ydet en vis sikkerhedsgaranti af den muslimske stat: "Hvis vi på nogen måde bryder disse forpligtelser (...) fortaber vi vores pagt, og vi bliver idømt straffene for ulydighed og tilskyndelse til oprør" - straffe, der omfatter slaveri, voldtægt og død.

Som Mark Durie påpeger i The Third Choice, en bog om dhimmitude:

Selv et brud begået af en enkelt dhimmi, kunne resultere i jihad mod hele samfundet. Muslimske jurister har gjort dette princip eksplicit; for eksempel skrev den yemenitiske jurist al-Murtada, at "aftalen vil blive annulleret, hvis alle eller nogle af dem bryder den", og den marokkanske al-Maghili lærte: "Det forhold, at ét individ (eller én gruppe) blandt dem har brudt pagten, er nok til at gøre den ugyldig for dem alle."

Det skal bemærkes, at denne fremgangsmåde gælder for alle ikke-muslimske grupper - jøder, hinduer, buddhister, etc. - der lever blandt et muslimsk flertal. Men fordi kristne er den mest synlige vantro minoritet i den islamiske verden, handler de fleste eksempler om dem. Kopterne, for eksempel, er særlig ramt, fordi de udgør den største kristne blok i Mellemøsten. (Århundreder før de muslimske erobringer, var Egypten et vigtigt center for kristendommen, og Alexandria noget nær ligestillet med Rom i teologisk autoritet. Resultatet er, efter århundreders forfølgelse, at der stadig findes en levedygtig kristen tilstedeværelse i Egypten.)

Men i dag, efterhånden som verden bliver mindre - og muslimer sammenblander Vesten med "kristendom" - øges antallet af grunde til at forfølge islams kristne: Etnicitet og geografi har ikke længere betydning; fælles religion, selvom det kun er nominelt, gør alle "kristne" ansvarlige for hinanden.

Tag f.eks. Irak: Dets forfulgte kristne bliver til dels ramt "på grund af deres religiøse bånd til Vesten". Sidste års kirkeangreb i Bagdad, hvor over halvtreds kristne blev slagtet, blev indledt som "gengældelse" for absurde beskyldninger mod den egyptiske koptiske kirke.

Men for næsten et årtusinde siden var det kopterne, der blev massakreret, da deres vestlige trosfæller - korsfarerne - gjorde indhug i islams territorier. Igen var logikken klar: Vi vil straffe disse kristne (koptere), fordi vi kan, som reaktion mod disse andre kristne (korsfarerne).

Det er i denne sammenhæng, jihadisternes tankegang bag kirkeangrebet i Bagdad bliver forståelig; de gik så langt som til at true alle kristne over hele verden som "legitime mål for mujahedeen [hellige krigere], hvor som helst de kan nå dem".

Selvom det lyder dristigt, så betyder "hvor som helst de kan nå dem" blot, at det er den islamiske verdens tilgængelige, sårbare ikke-muslimer - kristne, jøder, buddhister, hinduer - ikke deres vestlige sidestykker, der fortsat vil blive ramt, mens Vesten ser den anden vej.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)




Oversættelse: Bombadillo