Er jizya - de penge, som ikke-muslimer historisk har betalt deres muslimske erobrere - til for at købe dem "beskyttelse", herunder mod eksterne fjender, som nutidige vestlige akademikere hævder? Eller er jizya simpelthen afpresningspenge, som ikke-muslimer skal betale for at bevare deres liv, som islams skrifter befaler?

Ordet jizya optræder i Koranen 9:29: "Bekæmp dem, som ikke tror på Gud og den yderste dag, og som ikke forbyder, hvad Gud og Hans udsending forbyder; og blandt dem, der har fået Skriften [kristne og jøder], skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion, indtil de kuet er rede til at betale skat!" (fremhævelse tilføjet).

I hadith opfordrer Allahs Sendebud Muhammed regelmæssigt muslimer til at kræve jizya af ikke-muslimer: "Hvis de nægter at acceptere islam," sagde den islamiske profet, "så kræv jizya af dem. Hvis de indvilliger i at betale, så accepter det fra dem og hold jeres hænder tilbage. Hvis de nægter at betale jizya, så søg Allahs hjælp og bekæmp dem."

Med ovennævnte i tankerne, overvej følgende rapport fra Reuters den 18. juli:

Islamistiske oprørere har udstedt et ultimatum til det nordlige Iraks svindende kristne befolkning om enten at konvertere til islam, betale en religiøs afgift eller se døden i øjnene, ifølge en erklæring omdelt i den militskontrollerede by Mosul ...

Den sagde, at kristne, der ønskede at forblive i "kalifatet", som Islamisk Stat erklærede i denne måned i dele af Irak og Syrien, skal acceptere at overholde vilkårene i en "dhimma"-kontrakt - en historisk praksis, hvorefter ikke-muslimer var beskyttet i muslimske lande til gengæld for en særlig afgift, kendt som "jizya".

"Vi giver dem tre valgmuligheder: Islam; dhimma-kontrakten, der involverer betaling af jizya; hvis de nægter dette, har de ikke andet tilbage end sværdet", sagde meddelelsen.

"Efter denne dato [19. juli ] er der intet andet mellem os og dem end sværdet," sagde den.

Nineve-dekret afspejler et dekret, som Den Islamiske Stat i Irak og Levanten, det tidligere navn for Islamisk Stat, udstedte i den syriske by Raqqa i februar, der kræver, at kristne betaler jizya-afgiften i guld og dæmper udfoldelsen af deres tro til gengæld for beskyttelse.

Bemærk hvor ligefremme ordene fra Islamisk Stat er - jizya, konvertering eller døden - i forhold til Reuters' sprog, som to gange fremmaner begrebet "beskyttelse" uden at forklare mod hvem: 1) "... en historisk praksis, hvorefter ikke-muslimer var beskyttet i muslimske lande til gengæld for en særlig afgift, kendt som 'jizya'"; 2) "... kræver, at kristne betaler jizya-afgiften i guld og dæmper udstillingen af deres tro til gengæld for beskyttelse."

Reuters bekymrer sig ikke om at præcisere dette begreb "beskyttelse", men lader det hellere være ubestemt og derved antyder, at den beskyttelse de kristne modtager, er mod hvem som helst.

Grunden til denne forvirring er, at Mellemøst-akademikere i Vesten har hvidvasket betydningen af jizya i årtier. Når det kommer til stykket, er begrebet jizya et af de mest skudsikre beviser på, at islam er født intolerant over for ikke-muslimer.

En meget typisk vestlig definition på jizya kan findes i Encyclopaedia Britannica: "De muslimske herskere tolererede dhimmierne [de erobrede ikke-muslimer] og tillod dem at praktisere deres religion. Til gengæld for beskyttelse [mod hvem?] og som et tegn på deres underkastelse, skulle dhimmierne betale en særlig hovedskat kaldet jizya."

Andre akademikere er gået så langt som til at hævde, at ikke-muslimer betalte jizya for at købe muslimsk beskyttelse mod udefrakommende styrker. Overvej følgende uddrag fra John Esposito, direktør for Prince Alwaleed Center for Muslim-Christian Understanding ved Georgetown University. Det får tanken om at blive undertvunget af islamiske herremænd og betale dem tribut til at fremstå som en misundelsesværdig position for ikke-muslimske mindretal:

På mange måder fandt de lokale befolkninger [kristne, jøder og andre] muslimsk styre mere fleksibelt og tolerant end byzantinsk og persisk. Religiøse samfund kunne frit praktisere deres tro, når det drejede sig om gudstjeneste og om at følge deres religiøse ledere og love på områder som ægteskab, skilsmisse og arv. Til gengæld var de forpligtet til at betale tribut, en hovedskat (jizya), som gav dem ret til muslimsk beskyttelse mod udefra kommende aggression og fritog dem fra militærtjeneste. Derfor blev de kaldt "beskyttede" (dhimmier). I realiteten betød dette ofte lavere skatter, større lokal autonomi ... (fremhævelse tilføjet)

Påstanden om, at jizya blev betalt for at købe "muslimsk beskyttelse mod udefra kommende aggression", er en lodret løgn - en løgn, der, hvilket den tvetydige tone i førnævnte Reuters-rapport antyder, har slået rod i Vesten.

Lige så løgnagtig er Espositos påstand om, at jizya-betalingen "fritog dem fra militærtjeneste" - som om de erobrende muslimer ville så meget som tillade deres foragtede "vantro" undersåtter at kæmpe sammen med dem i jihad uden først at konvertere til islam.

Rodbetydningen af det arabiske ord "jizya" er simpelthen at "tilbagebetale" eller "gengælde", dybest set at "kompensere" for noget. Ifølge Hans Wehr Dictionary, den arabisk-engelske standardordbog, er jizya noget, der "erstatter" noget andet, eller "tjener i stedet for."

Enkelt sagt, måtte de erobrede ikke-muslimer købe deres liv, som ellers var hjemfalden til deres muslimske erobrere, for penge. I stedet for at tage deres liv, tog de deres penge. Som en middelalderlig jurist rammende udtrykker det: "... deres liv og deres ejendele er kun beskyttet på grund af betalingen af jizya ..." (Abu Yusuf: Le Livre de l'impôt foncier, p. 189, citeret i Crucified Again, p. 22, via Bat Ye'or: Islam and Dhimmitude, p. 56).

Så jizya var, og faktisk er, beskyttelsespenge - men altså beskyttelse, ikke mod udefra kommende, som Esposito og andre hævder, men mod muslimerne selv. Uanset om det er i det første kalifat for over tusind år siden, eller om det er i det nyeste kalifat, Islamisk Stat, så betragter muslimske herremænd fortsat livet for deres ikke-muslimske undersåtter som tabt, medmindre de køber det, løskøber det for penge.

Der er intet menneskeligt, rimeligt eller beundringsværdigt ved kravet om jizya fra erobrede ikke-muslimske mindretal, som akademikerne hævder. Jizya er simpelthen afpresningspenge. Dens formål har altid været at give ikke-muslimer beskyttelse mod muslimer: Betal, bliv en af os ved at konvertere til islam eller dø.

Og den er befalet i både Koranen og hadith, islams to søjler.

Kort sagt er jizya en grim kendsgerning ved islam - en kendsgerning, som akademikerne, selvom de kan fordreje den, ikke helt kan hvidvaske. Imens står verden ved sidelinien og ser passivt til, mens den genoplives i det 21. århundrede.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Oversættelse: Bombadillo