Hvor er pavens rundskrivelse om forfølgelsen af kristne?
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: Where’s the Pope’s Encyclical on Christian Persecution?
Kilde: RaymondIbrahim.com, 25. juni 2015
Udgivet på myIslam.dk: 1. juli 2015

Pave Frans udgav for nylig en ny rundskrivelse [Laudato si’]. Dele af den beskæftiger sig med økologi, global opvarmning og klimaændringer. Naturligvis har dette udløst kontroverser.

Det er bemærkelsesværdigt, at Frans ikke har nøjedes med at give en flygtig kommentar til den globale opvarmning under denne eller hin prædiken, men at han har udsendt en pavelig rundskrivelse om sagen. Rundskrivelser er langt mere formelle og betydningsfulde end bemærkninger under en messe. De er breve skrevet af en pave og sendt til biskopper over hele verden. Dernæst skal biskopperne formidle rundskrivelsens ideer til alle præster og kirker i deres jurisdiktion, således at pavens lære når ud til enhver praktiserende katolik.

Alt dette fører til følgende spørgsmål: Hvor er pave Frans' rundskrivelse om den grasserende forfølgelse, som kristne - heriblandt mange katolikker - oplever rundt omkring i verden i almindelighed, og i den islamiske verden i særdeleshed?

Paven har ganske vist erkendt den. Den 21. april, under en messe afholdt ved Casa Santa Marta, sagde Frans, at dagens kirke er en "kirke af martyrer". Han henviste endda til flere af de seneste angreb på kristne begået af muslimer (selvfølgelig uden at nævne sidstnævntes religiøse identitet).

Pave Frans sagde:

I disse dage, hvor mange Stefanus'er [Stefanus var den første kristne martyr, omtalt i Apostlenes Gerninger] er der ikke i verden? Lad os tænke på vore brødre, hvis hals blev skåret over på stranden i Libyen [af Islamisk Stat]; lad os tænke på den unge dreng, der blev brændt levende af sine [pakistanske muslimske] kammerater, fordi han var en kristen; lad os tænke på de migranter, der blev kastet fra deres båd ud i det åbne hav af andre [afrikanske muslimske] migranter, fordi de var kristne; lad os tænke - netop i forgårs - på disse etiopiere, der blev myrdet, fordi de var kristne (...) og mange andre. Mange andre, som vi ikke engang kender til og som lider i fængsler, fordi de er kristne (...). Kirken i dag er en kirke af martyrer: de lider, de giver deres liv, og vi modtager Guds velsignelse for deres vidnesbyrd.

Paven er bekendt med kristenforfølgelsens realitet ud over verden. Så hvorfor udsender han ikke en rundskrivelse om den? En sådan rundskrivelse ville være meget nyttig.

Paven kunne instruere biskopper om at erkende sandheden om kristenforfølgelsen og at få denne nyhed spredt ud til alle katolske kirker. Måske kunne en ugentlig bøn for den forfulgte kirke indføres - for at holde disse ulykkelige kristnes situation i fokus, så vestlige katolikker og andre altid husker dem, taler om dem og måske vigtigst, forstår, hvorfor de bliver forfulgt.

Når tilstrækkeligt mange mennesker er bekendt med kristenforfølgelsens realitet, kunne de påvirke amerikanske politikere - for begyndere: for at få den til at opgive de politikker, der direkte forværrer de kristne mindretals lidelser i Mellemøsten.

Uanset virkningerne af en sådan rundskrivelse - og man kan kun forestille sig positive - så ville paven i det mindste have taget fat på et emne, der er betroet hans omsorg og kræver hans opmærksomhed.

Så sent som i 1958 udsendte pave Pius XII en rundskrivelse [Meminisse Iuvat], der handlede om forfølgelsen af kristne. En portion følger her:

Vi er klar over - til stor sorg for Vort faderlige hjerte - at Den katolske Kirke, både i dens latinske og orientalske riter, i mange lande er plaget af sådanne forfølgelser, at de gejstlige og troende (...) er konfronteret med dette dilemma: at opgive offentlig bekendelse og udbredelse af deres tro, eller at lide straffe, selv meget alvorlige.
[…]
Missionærer, som har forladt deres hjem og kære fødelande og lidt mange alvorlige ubehageligheder for at bringe evangeliets lys og styrke til andre, er blevet fordrevet fra mange regioner som trusler og skadevoldere ...

Bemærk, at Pius ikke nævner afbrænding og bombning af kirker eller bortførelse, voldtægt, slaveri og nedslagtning af kristne. Årsagen er, at de kristne, der levede uden for Vesten i 1958, sjældent oplevede en sådan forfølgelse. Med andre ord er nutidens globale forfølgelse af kristne eksponentielt værre end i 1958. Pius klagede over, hvordan kristendommen blev inddæmmet, ikke blev tilladt at sprede sig og vinde konvertitter.

I dag bliver indfødte kristne, hvis forfædre har levet i Mellemøsten før islam blev undfanget, slagtet, deres kirker brændt ned til grunden, deres kvinder og børn gjort til slaver, voldtaget og tvunget til at konvertere. "IS" er kun toppen af isbjerget.

Selv i Vesten - viser statistikker - er islam på vej til at afløse kristendommen, i hvert fald i antal.

Alligevel ingen rundskrivelse fra pave Frans om noget af dette. I stedet finder Frans det mere passende at udsende en erklæring om miljø og klimaforandringer.

Uanset hvilken holdning man har til disse spørgsmål, er det sigende, at paven - den mand i verden, der er bedst placeret og mest forventes at tale for millioner af forfulgte kristne rundt om i verden - er mere interesseret i at tale på vegne af "verden" selv.

Husk på, at det kristne verdenssyn ikke handler om at "frelse jorden" - "hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler" [Matt 6:19] - men om at frelse sjæle, både i dette liv og det næste. Herren spurgte Saulus fra Tarsus, hvorfor han forfulgte hans flok, ikke om miljøet.

Men her er vi: Hvis ikke engang den katolske pave mener, at det løbende, systematiske angreb på kristendommen og de kristne er et emne med topprioritet, der er sin egen rundskrivelse værd, hvad kan der så forventes af den almindelige sekulære/ateistiske politiker i Vesten?

Svaret ligger foran os: Brutal forfølgelse og nedslagtning af kristne på den ene side - absolut ligegyldighed fra Vesten på den anden.




Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)




Oversættelse: Bombadillo