Den vestlige mediedækning af den seneste massakre på koptiske kristne i Cairo, Egypten - hvor militæret dræbte snesevis af kristne og sårede omkring 300 - var, som tidligere diskuteret, jammerlig. Den gentog blot den falske propaganda fra de meddelagtige statsejede medier, uden at kontrollere kendsgerningerne. Siden da er yderligere beviser på løgnene og brutaliteten omkring massakren kommet frem; de er samlet i den følgende rapport, som består af dokumenterede kendsgerninger og videoer fra arabiske kilder, hvoraf mange ikke har været fremme i de vestlige medier.

Denne rapport dokumenterer: 1) aktiviteterne af Egyptens Øverste Militære Råd, som er Egyptens de facto hersker, 2) løgnene og dobbeltspillet af både det Militære Råd og dets medie-talerør: Egyptisk tv, og 3) de anti-kristne følelser, der gennemtrænger alle aspekter af denne hændelse.

Det egyptiske militær

Pansrede køretøjer jagtede demonstranter og kørte dem ned helt bevidst, hvorved de dræbte og lemlæste mange:

• Her er måske den klareste video; den viser et pansret køretøj, der med høj hastighed forsætligt pløjer intetanende kristne demonstranter ned.

• Denne video viser et andet pansret køretøj, i færd med at jagte demonstranter, samt en soldat, der åbner ild mod de flygtende skarer.

• Denne video viser pansrede biler, der med høj hastighed går amok midt inde i skarerne, herunder jagter demonstranter på kantstenen, såvel som soldater, der slår demonstranter.

• En ny rapport af Magdi Khalil hævder, at en "dødspatrulje" af snigskytter, dagen før den planlagte march, blev skjult øverst i bygningerne, hvorfra de skød på demonstranterne.

• Med hensyn til øjenvidneberetninger, der attesterer brutaliteten af massakren, er der mange, heriblandt fra muslimer.

Det Militære Råds taktik (eller "Krig er bedrag").

På trods af knusende beviser afholdt Egyptens Militære Råd efter hændelsen et pressemøde, hvor den højtstående embedsmand, Mahmoud Hegazy spandt løgn efter løgn: Han erklærede, at militæret "aldrig, aldrig" ville køre over civile, at selve ideen var "umulig, umulig!" og "skam få den, der beskylder det egyptiske militær for sådanne ting! (...) Aldrig har vort militær kørt over et eneste menneske, ikke engang når vi kæmpede mod fjenden [Israel]."

Hegazy portrætterede de kristne demonstranter som aggressorerne, der angreb og dræbe "hæderlige" soldater. For at bevise sin pointe, viste han et billede af en demonstrant på toppen af et standset pansret køretøj, der kastede en sten på soldaten inden i, samt en video af et militært køretøj - som han hævdede var blevet kapret af en demonstrant - der kørte vildt ind i mængden.

Hvad Hegazy undlod at fortælle er imidlertid, at det "kaprede" køretøj, der kørte amok, og det køretøj, der gik i stå og blev angrebet af en demonstrant, var ét og det samme: Al Dalil viste, at begge biler havde samme identifikationsnummer. Med andre ord - da køretøjet, der med en soldat ved rattet jagtede og kørte demonstranter ned, endelig var gået i stå, angreb demonstranterne det. Egyptens ledere manipulerede bevidst optagelserne for at frikende sig selv og portrættere kopterne som voldelige aggressorer.

Flere øjenvidner, heriblandt muslimer, sagde videre, at de havde set soldater kaste de lemlæstede kroppe af dem, der var kørt over, i den nærliggende Nilen for at skjule "beviserne". Ligeledes var der blandt de dræbte en død muslimsk soldat, som militæret sagde, blev dræbt af demonstranterne. Faktisk blev han dræbt af "venlig ild" - selv om der er tegn på, at han måske er død et andet sted og hans lig smidt blandt de døde for syns skyld.

Som koptere længe har haft mistanke om, ser "bøllerne" (al-baltagiyya), der altid dukker op under protester og angriber kristne, ud til at være mænd, som militæret bruger til at skabe en undskyldning for at åbne ild og udvise brutalitet: Muslimske øjenvidner siger, at de så bøllerne ankomme med Statens Sikkerhedstjeneste. Al Dalil viste et videoklip af en udpeget soldat, klædt som en civil, der blandede sig med de koptiske demonstranter, og en anden video, der viste bøllerne i samarbejde med militæret.

Denne video er måske det største bevis: Dage før massakren, hvor kopterne protesterede mod ødelæggelsen af deres seneste kirke, greb omkring 20 egyptiske soldater og sikkerhedsfolk en demonstrant og bankede ham nådesløst (mens de kaldte ham "vantro", for at sætte pryglene i sammenhæng). Blandet med militærfolkene (camouflage-uniformer) og sikkerhedsfolkene (sorte uniformer) er der, hvad der synes at være en almindeligt klædt civil, som flere gange stikker den kristne demonstrant i hovedet med en kniv; offeret måtte senere sys med 20 sting. Den civilklædte mand er sandsynligvis medlem af militæret eller sikkerhedstjenesten, klædt som en civil med skjulte formål; ellers ville han ikke have været i stand til at bevæge sig så frit imellem dem.

De egyptiske statslige mediers rolle (eller "Krig er bedrag")

"Egyptisk TV" - ved at demonstrere, ikke overraskende, at statsejede medier altid tjener diktatoriske regimer - spredte blot det Militære Råds løgne.

Selv mens pansrede køretøjer kørte kristne demonstranter ned, udsendte egyptisk tv optagelser af journalister, der sagde: "Hjælp, kopterne dræber vore heroiske og patriotiske soldater og brænder Koraner!" Et segment på egyptisk TV viste en forarget journalist, der fordømte de kristne - "som om de var den israelske fjende" - for at dræbe "vore ædle beskyttere [soldater], der aldrig affyrede et eneste skud." Som et resultat gik mange muslimer i gaderne, hvor de brutalt angreb kristne og deres ejendom.

Egyptisk tv løj også ved at sige, at tre soldater døde i hænderne på koptere; ansatte ved tv-stationen tilstod senere, at de havde fabrikeret historien. Dette stoppede imidlertid ikke en spærreild af ledende artikler i Egypten, der gav de kristne skylden for deres egen massakre.

På grund af egyptisk TV's misinformation, blev den utvetydigt fordømt af flere egyptiske journalister. Studieværtinden Dina Rasmi sagde: "Jeg skammer mig over, at jeg arbejder på denne foragtelige TV-kanal (...). Egyptisk TV har i realiteten opfordret til borgerkrig mellem muslimer og kristne (...). Egyptisk TV har bevist, at den er en slave af dem, der regerer." En anden studievært, Mahmoud Yousif, meddelte, at han "vasker sine hænder i forhold til, hvad egyptisk TV sender."

Anti-kristent had

Selv om det burde være klart, at anti-kristne følelser nærede denne seneste muslimske nedslagtning af en kristen minoritet, følger her alligevel nogle få sigende detaljer:

• Soldater skreg "Allahu Akbar!" ["Allah er større!", det islamistiske krigsråb], og forbandede "vantro!" da de nærmede sig og angreb de protesterende, hvilket selvfølgelig ikke er ret meget ud over det sædvanlige, når man betænker, at i gamle dage og i film, blev det egyptiske militær kaldt Jihadiyya [organisationen, der fører hellig krig].

• På en video praler en soldat af, at han skød en kristen i brystet, mens publikum omkring ham svarer med "Allahu Akbar!"

• Efter hændelsen anbefalede dr. Hind Hanafi, præsident for Cairos Universitet, at adskille de sårede kristne fra de sårede muslimer, der blev ført til hospitalet, og derved indføre religiøs diskrimination, også på hospitaler.

Konklusion

En massakre på dette niveau forekom aldrig i den afsatte præsident Hosni Mubaraks 30-årige regeringstid, og alligevel bliver Mubarak anklaget for "forbrydelser mod egypterne." Hvad med Den Militære Råd? Det har begået større forbrydelser, selv om det været ved magten i mindre end et år. Saddam Hussein blev fordømt af det internationale samfund for at bruge kemikalier mod sit eget folk; hvor er det internationale samfund, medierne og de såkaldte menneskerettighedsgrupper henne, når det drejer sig om en regering, der kører sine egne civile ned med pansrede vogne og sætter "dødspatruljer" af snigskytter til at skyde mod dem?

Og til slut - hvis denne rapport vidner om forbrydelser mod menneskeheden, så overvej, hvad dette siger om diplomatiet: Hvis det egyptiske lederskab lyver og bedrager for at undertrykke sine egne "vantro" borgere, hvis "forbrydelse" var at protestere mod den vedvarende ødelæggelse af deres kirker, hvor troværdigt kan det så være for "vantro" udenfor landet, i Israel og USA?

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Oversættelse: Bombadillo