I ord og gerning synes muslimske mænd i islamiske og ikke-islamiske lande at mene, at ikke-muslimske kvinder - urene "vantro" - udelukkende er til for at tilfredsstille deres seksuelle drifter.

Overvej først troen og handlingerne af dem, der har viet sig til at føre jihad for Allahs sag, som f.eks. dem fra Islamisk Stat:

"Lige inden han voldtog den 12-årige [ikke-muslimske] pige, tog krigeren fra Islamisk Stat sig tid til at forklare, at det han skulle til at gøre, ikke var en synd. Fordi præ-teenage-pigen praktiserede en anden religion end islam, gav Koranen ham ikke alene ret til at voldtage hende - den tillod og opfordrede til det, hævdede han. Han bandt hende for munden og hendes hænder. Så knælede han ved siden af sengen og bøjede sig i bøn, før han satte sig op på hende. Da det var ovre, knælede han for at bede igen for således at indramme voldtægten med udtryk for religiøs hengivenhed. 'Jeg blev ved med at sige til ham, at det gjorde ondt - at han skulle holde op,' sagde pigen, hvis krop er så lille, at en voksen kan tage hende rundt om taljen med to hænder. 'Han fortalte mig, at han ifølge islam havde tilladelse til at voldtage en vantro. Han sagde, at han ved at voldtage mig trak sig tættere på' Allah."

Men sådan en adfærd er ikke begrænset til fanatiske jihadister, som "overhovedet intet har at gøre med islam", som de fleste fjolser og løgnere vil forsikre os om; den snarere gennemsyrer hele den islamiske kultur.

Overvej nogle nylige hændelser i Pakistan: Tre kristne piger, der kom gående hjemad efter en hård dags arbejde, blev antastet af fire "rige og berusede" muslimer - næppe IS-kandidater - i en bil. De "opførte sig dårligt", råbte "uanstændige og sjofle kommentarer" og plagede pigerne om at komme ind i deres bil til "en køretur og noget sjov". Da pigerne afslog "invitationen" og tilføjede, at de var "troende kristne og ikke havde sex uden for ægteskabet," blev mændene rasende og begyndte at jage pigerne, mens de råbte: "Hvor vover I at løbe væk fra os, kristne piger er kun til for én ting: Til nydelse for muslimske mænd." De kørte deres bil ind i de tre piger, dræbte en af dem og sårede de to andre alvorligt.

Eller overvej ordene af menneskerettighedsaktivister, der taler om en anden muslimsk mands voldtægt af en 9-årig kristen pige: "Sådanne hændelser er hyppige. Kristne piger betragtes som varer, der kan anvendes efter behag. Misbrug af dem er en ret. Ifølge mentaliteten i samfundet er det ikke engang en forbrydelse. Muslimer betragter dem som krigsbytte."

Hvor den undermenneskelige behandling og det seksuelle misbrug af "vantro" kvinder tidligere var henvist til tredjeverdenslande som Pakistan og IS-kontrollerede områder, er den nu ved at blive et fast inventar i Vesten.

Således for nylig i Tyskland, hvor en gruppe muslimske "flygtninge" sneg sig ind på en 25-årig kvinde om natten, overfusede hende med "beskidte" fornærmelser og hånede hende seksuelt. Én fortalte hende, at "tyske kvinder er til for sex", inden han stak hånden ind under hendes bluse og bukser og befamlede hende.

Disse nylige historier fra Tyskland og Pakistan er identiske - muslimske mænd, der chikanerer ikke-muslimske kvinder ud fra den antagelse, at det er deres islamiske ret og privilegium - bortset fra én forskel: Den tyske "vantro" slap med sit liv i behold, mens den pakistanske "vantro" blev myrdet for at nægte at tilfredsstille sine islamiske angriberes seksuelle begær. Efterhånden som islams tilstedeværelse fortsætter med at vokse i Europa, vil denne forskel hurtigt svinde bort.

Men der er allerede andre, mere subtile, ligheder mellem "tredjeverdenslandet" Pakistan og "førsteverdenslandet" Tyskland. I beretningen om de tre kristne piger i Pakistans læser vi, at "Andre piger i lokalområdet nu er for skræmte til at gå ud om natten og bliver ledsaget af mændene i deres familier." I Tyskland: "De seneste rapporter fra Dortmund [hvor hændelsen med "tyske kvinder er til for sex" fandt sted], maler et skræmmende billede af en by, hvor det nu er usikkert for kvinder at gå ud om natten, fordi de risikerer at blive angrebet og voldtaget af flygtninge.”

Ja, mindre end en måned tidligere, på nytårsaften, kastede 1000 muslimske indvandrere - tilsyneladende af den opfattelse, at ikke-muslimske kvinder kun er til for én ting - sig ud i et voldtægtsorgie i Köln og andre steder, der efterlod hundreder af "vantro" kvinder krænkede, bankede og traumatiserede på samme måde som "vantro" kvinder, der lever i overvejende muslimske lande, ofte føler.

Selv før migrantkrisen havde Europa fået, og ignoreret, rigeligt med belæringer om, hvad der sker, når muslimske befolkninger vokser. I Storbritannien alene, hvor et stort muslimsk mindretal har eksisteret længe, er utallige britiske piger i forskellige regioner blevet seksuelt misbrugt og gruppevoldtaget af muslimer, der tilsyneladende så det som deres islamiske ret. Som et voldtægtsoffer sagde: "Mændene, der gjorde det her imod mig, har ingen anger. De fortalte mig, at hvad de gjorde, var OK i deres kultur." For få dage siden sagde en dommer til 12 muslimske mænd før de blev dømt, at de "så forfærdeligt og hjerteløst havde seksuelt udnyttet" en 13-årig britisk pige,

En muslimsk imam i Storbritannien indrømmede, at muslimske mænd bliver lært, at kvinder er "andenklasses borgere, ikke meget mere end løsøre eller ejendom, som de har absolut myndighed over", og at imamerne prædiker en lære "som nedgør alle kvinder, men behandler hvide [dvs. ikke-muslimer] med særlig foragt."

En anden muslim, der blev dømt for voldtægt i en særskilt sag, fortalte en britisk domstol, at deling af ikke-muslimske piger til sex "var en del af somalisk kultur" og "et religiøst krav".

Og der har vi det: Hvad enten den af "fromme" muslimer ses som et "religiøst krav" - som en IS-voldtægtsmand sagde til sit 12-årige offer - eller den ses som en del af pakistansk (asiatisk) og somalisk (afrikansk) kultur - dvs. islamisk kultur - så er den undermenneskelige behandling og seksuelle fornedrelse af ikke-muslimske kvinder og børn, som begås af muslimer, der ser det som deres "ret", tilsyneladende endnu et "eksotisk element", som Vesten må tage til sig, hvis den vil fortsætte med at tilbede ved multikulturalismens alter.

---

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er desuden forfatter til: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.

(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)

---

Oversættelse: Bombadillo