Kilde: Jihad Watch, 28. januar 2009
Udgivet på myIslam.dk : 29. juli 2013

Fader Zakaria Botros
Dette er fortsættelsen af fader Zakaria Botros' undersøgelse af Muhammeds seksualmoral (eller mangel på samme).
Da vi sidst forlod den koptiske præst, læste han fra en hadith-rapport om, at islams profet "beundrede" en 2-3-årig pige (og sagde, at han håbede at leve længe nok til at gøre hende til sin kone), og at han "lå" i graven med en død kvinde.
I denne episode lagde han ud med profetens "transvestit"-tendenser. Han læste fra flere hadither, bl.a. Sahih Bukhari - fader Botros hævder, at der er ikke mindre end 32 forskellige referencer til dette fænomen i islams bøger - hvori det fortælles, at Muhammed ofte lå i sengen klædt i kvindetøj, specielt i hans barnebrud Aishas.
Fader Botros: "Måske tror muslimer, at han kun klædte sig i Aishas tøj? I betragtning af at hun var hans "favorit", kunne det jo være, at han blot lå i sengen i hendes tøj efter at have været intim med hende?" (Her lagde præsten sit ansigt hænderne og beklagede, at han var nødt at tale om den slags skændige ting.)
Så fremlagde han en interessant og afslørende hadith fra Sahih Bukhari (2/911), hvori Muhammed siger: "Åbenbaringer [dvs. Koranen] kommer aldrig til mig, når jeg er klædt i dametøj - undtagen når jeg er klædt i Aishas", hvilket indebærer, at det var lidt af en vane for profeten at klæde sig i kvindetøj.
Fader Botros gik dernæst videre til nogle kommentarer i Tafsir al-Qurtubi - en autoritativ eksegese [Koran-fortolkning] i islam. Han læste en anekdote, hvori Aisha siger, at en dag, mens Muhammed lå nøgen i sengen, kom Zaid og bankede på; Muhammed, uden først at klæde sig på, åbnede døren og "omfavnede og kyssede ham" - i nøgen tilstand. Andetsteds konkluderer Qurtubi, at "profeten - bønner og velsignelser være med ham - konstant var optaget af kvinder".
Fader Botros til muslimerne: "Så dette er jeres profet - det moralsk mest retskafne menneske? I stedet for at være optaget af, lad os sige bøn eller gode gerninger, var han optaget af kvinder?"
Dernæst læste han fra Faid al-Qabir (3/371), hvori Muhammed er noteret for at sige: "Det, jeg elsker mest, er kvinder og parfume: De sultne er tilfredse efter at have spist, men jeg kan aldrig få nok af kvinder." En anden hadith: "Jeg kan holde mig tilbage fra mad og drikke, men ikke fra kvinder." Efter at have læst disse hadither, kiggede fader Botros bare i stilhed ind i kameraet og rystede på hovedet.
Så læste han en interessant fortælling (indeholdt i Umdat al-Qari og Faid al-Qabir). Allah sendte angiveligt Gabriel ned med en slags himmelsk føde (kaldet al-kofid) til Muhammed og befalede ham: "Spis" - identisk med, da Gabriel kom til Muhammed og sagde: "Læs!" (Dvs. iqra, ordet for Koranen). Beretningen fortsætter med at citere Muhammed for at sige, at den mad han fik "gav mig 40 himmelske mænds seksuelle potens". Fader Botros læste dernæst fra Sunan al-Tirmidhi, hvor det fortælles, at den "himmelske mand" har den seksuelle potens af 100 dødelige mænd.
Præsten spekulerede: "Så når vi regner det ud, 40x100, kan vi konkludere, at Muhammed, når han indtog sit himmelske elskovsmiddel, havde en seksuel potens svarende til 4000 mænds? Virkelig, O umma, er dette jeres profets krav om berømmelse, at han var en rasende sexgalning?" Og så, mindre seriøst: "Forestil jer overraskelsen, når vesterlændinge finder ud af, endnu en gang, at det var Muhammed, der først opdagede Viagra!"
Zakaria Botros fortsatte med at læse fra flere kilder, som f.eks. Sunan al-Nisai, hvori Muhammed på en enkelt nat plejede at "besøge" alle sine kvinder uden at vaske ind imellem. Præsten spurgte: "Hvorfor overhovedet skrive sådanne obskøne og pinlige ting ned?"
Måske mest underholdende, brugte fader Botros nogen tid på at analysere en anekdote fra Ibn Kathirs al-Bidaya we al-Nihaya. Her er en oversættelse af denne lange beretning:
Efter at have erobret jøderne i Khaybar og plyndret dem for deres ejendele, faldt blandt andre ting et æsel i profetens lod. Han spurgte æslet: "Hvad er dit navn"
Æslet svarede: "Yazid Ibn Shihab. Allah havde af mine aner frembragt 60 æsler, hvoraf ingen blev redet på undtagen af profeter. Ingen af min bedstefars efterkommere er tilbage undtagen mig, og ingen af profeterne er tilbage undtagen dig, og jeg forventede, at du ville ride mig. Før dig tilhørte jeg en jødisk mand, som jeg ofte fik til at snuble og falde af, så han plejede at sparke min mave og slå min ryg."
Her tilføjede præsten klukleende: "Et taqiyya-praktiserende æsel!" Han fortsatte med at læse: "Profeten - må Allahs bønner og fred være med ham - sagde til det: 'Jeg vil kalde dig Yafoor. O Yafoor!' Yafoor svarede: 'Jeg adlyder.' Profeten spurgte: 'Har du begær efter hunæsler?' Æslet svarede: 'Nej!'"
Præsten råbte: "Selv æslet rødmede af skam over jeres profets sexfikserede spørgsmål! Her har vi, hvad der må formodes at være et mirakel - et talende æsel; og af alle ting at sige til dette dyr, var jeres profets mest presserende spørgsmål, om æslet havde begær efter hunner?"
Dernæst gengav fader Botros en beretning fra Sahih Bukhari (5/2012), hvor Muhammed gik ind i huset tilhørende en ung kvinde ved navn Umaima bint Nuam og befalede hende: "Giv dig selv til mig!" Kvinden svarede: "Skal en dronning give sig selv til pøbelen?" Med hævet knytnæve truede Muhammed hende og sendte hende derefter væk til hendes forældre.
Zakaria Botros: "Ser I folkens - selv dengang, i disse mørke tider, var der stadig mennesker, der havde principper, som ikke gav efter for trusler og tvang. Men det virkelige spørgsmål her er, hvorfor Muhammed handler imod befalingerne i hans egen Koran: '... samt enhver troende kvinde, hvis hun skænker sig selv til Profeten ...' (33:50) - og forsøger at tvinge denne unge dame?"
Endelig - med det kraftigste udtryk af afsmag i ansigtet, læste præsten op fra en hadith i al-Siyuti (6/395), hvor Muhammed hævder, at "i himlen vil Maria, Jesu moder, være en af mine koner."
"Vis nåde, O profet," sagde den koptisk ortodokse præst, "bland ikke vores helgener ind i dine snavsede aktiviteter ..."

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam,
er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow
ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The
Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense
Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S.
Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede
retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der
dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation
for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN,
PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.
Han er desuden forfatter til: Crucified
Again: Exposing Islam's New War on Christians
og den nyeste bog: Sword
and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West.
(Denne korte biografi er hovedsagelig taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)
Oversættelse: Bombadillo