"Bortførelse af kvinder" og "ødelæggelse af kirker" er "virkelig islam", siger irakisk storayatollah
Af Raymond Ibrahim
Oversættelse af: “Abducting Women” and “Destroying Churches” is “Real Islam”—Iraqi Grand Ayatollah
Kilde: RaymondIbrahim.com, 15. oktober 2015
Udgivet på myIslam.dk: 22. oktober 2015

Hvis intet andet er nævnt, er alle Koran-citater i det følgende taget fra Ellen Wulffs danske oversættelse (Forlaget Vandkunsten, 2006), dog således, at "Gud" er erstattet med "Allah".

Under et nyligt tv-interview med storayatollah Ahmad al-Baghdadi, gjorde denne ledende irakiske shia-muslimske gejstlige det klart, hvorfor islam og resten af verden aldrig kan leve i fredelig sameksistens.

Storayatollahen

Først brugte han en del tid på at diskutere "defensiv jihad" og sagde, at alle sunde og raske muslimer er forpligtede til at kæmpe for "befrielsen" af "besatte" områder, som for eksempel Israel (se her en liste over de europæiske lande, der efter islamisk opfattelse også er "besatte").

Derefter forklarede han "offensiv jihad," islams primære kraftkilde, der gennem århundreder smedede det, vi nu kalder "den muslimske verden".

Ifølge ayatollahen er muslimer forpligtet til, når de kan – dvs. når omstændighederne tillader det, når de er stærke nok - at gå i offensiven og erobre ikke-muslimer (et faktum, som skal holdes for øje, nu hvor millioner af muslimske "flygtninge" oversvømmer Vesten).

Den muslimske gejstlige råbte gentagne gange ad den sekulariserede vært, der blev ved med at afbryde ham med protester om, at islam da bestemt ikke kunne lære en sådan intolerance. På et tidspunkt udbrød han: "Jeg er den islam-lærde [al-faqih]. Du er bare en journalist. Lyt til mig!"

Al-Baghdadi forklarede:

Hvis de er Bogens Folk [jøder og kristne] kræver vi jizya af dem - og hvis de nægter at betale, så bekæmper vi dem. Det vil sige, at hvis han er kristen, har han tre valgmuligheder: Enten at konvertere til islam, eller, hvis han nægter og ønsker at forblive kristen, så at betale jizya [og leve efter dhimmi-regler].
Men hvis de stadig nægter - så bekæmper vi dem, og vi bortfører deres kvinder og ødelægger deres kirker - dette er islam! (...) Kom nu, lær hvad islam er. Er du overhovedet muslim?!
Med hensyn til polyteisterne [hinduer, buddhister mv.] så tillader vi dem at vælge mellem islam og krig! Dette er ikke Ahmad al-Husseini al-Baghdadis opfattelse, men opfattelsen af alle fem retsskoler [fire sunni og én shia].

Mod slutningen af interviewet - fordi den glatbarberede, jakke- og slipsklædte vært blev ved med at protestere med, at dette ikke kunne være islam - pegede ayatollahen på ham med foragt og udbrød: "Hvem er du? Vil du belære mig om, hvad jeg skal tro? Dette er Allahs ord!"

Faktisk er det ikke bare islams guddoms ord, men er den grundlæggende, uoverstigelige hindring for fred mellem muslimer og ikke-muslimer. Al-Baghdadi og utallige andre muslimske gejstlige, sunni og shia, der har disse opfattelser, er ikke "radikale". For offensiv jihad er ikke i mindre grad kodificeret end f.eks. islams fem søjler, som ingen muslimer afviser.

Under opslagsordet "jihad" i Encyclopaedia of Islam hedder det, at "udbredelsen af islam med våbenmagt er en religiøs pligt for muslimer i almindelighed (...). Jihad skal fortsat udføres indtil hele verden er under islams styre (...). Islam skal helt have taget over, før læren om jihad kan fjernes."

Islam mangler stadig helt at "have taget over".

Den berømte muslimske historiker og filosof Ibn Khaldun (d. 1406) forklarede jihad som følger:

I det muslimske samfund er jihad en religiøs pligt på grund af den muslimske missions universelle karakter samt forpligtelsen til at konvertere alle til islam enten af overbevisning eller ved tvang. De andre religiøse grupper havde ikke en universel mission, og jihad var ikke en religiøs pligt for dem, undtagen med henblik på forsvar. Men islam er forpligtet til at vinde magt over andre nationer.

Her er det værd at bemærke, at selv den mest offensive jihad ses som en "altruistisk" bestræbelse, ikke ulig den "hvide mands byrde" fra det 19. århundrede. Når det kommer til stykket har det gamle argument, at "vi må reformere din væremåde med vores væremåde til dit eget bedste", været en af de mest citerede begrundelser for offensiv jihad siden det 7. århundrede.

Faktisk, ikke længe efter islams profet Muhammeds død, da hans jihadister stormede ud fra Den Arabiske Halvø, spurgte en - kort efter erobret - persisk kommandant de invaderende muslimer, hvad de ønskede. De skulle have svaret som følger:

Allah har sendt os og bragt os her, så vi kan befri dem, der ønsker det, fra trældom under jordiske herskere og gøre dem til Allahs tjenere; så vi kan ændre deres fattigdom til rigdom og befri dem fra [falske] religioners tyranni og kaos og bringe dem til islams retfærdighed. Han har sendt os for at bringe sin religion til alle sine skabninger og kalde dem til islam. Den, der accepterer den fra os, vil være sikker og vi vil lade ham være; men den, der nægter, vil vi bekæmpe, indtil vi opfylder Allahs løfte.

Fjorten hundrede år senere, i marts 2009, gentog den saudiske retsekspert, Basem Alem, offentligt denne opfattelse:

Som medlem af den sande religion [islam], har jeg en større ret til at invadere [andre] for at pålægge en bestemt livsform [i henhold til sharia], som historien har bevist, er den bedste og mest retfærdige af alle civilisationer. Dette er den sande betydning af offensiv jihad. Når vi fører jihad, er det ikke for at omvende folk til islam, men for at befri dem fra det mørke slaveri, de lever i.

Selv al-Qaeda retfærdiggjorde delvist sin jihad mod Amerika med, at det er "et land, der udnytter kvinder som forbrugsvarer", og ikke afviser de "umoralske handlinger af utugt, homoseksualitet, beruselse, hasardspil og åger."

Hvor den "hvide mands byrde" var/er at "civilisere" muslimer, ved at bringe dem "demokrati", "menneskerettigheder" og "sekularisme", har den "muslimske mands byrde" - udtrykt ved Allahs ord til muslimer: "Jeres forskrift er at kæmpe [føre jihad], selvom det er jer imod" (Koranen 2:216) - længe været at "civilisere" vesterlændinge ved at bringe dem ind under sharias paraply.

Denne positive tolkning af jihad sikrer, at uanset hvor voldelig og tilsyneladende uretfærdig en jihad er, vil den altid kunne forsvares i muslimers øjne: De grimme midler vil være retfærdiggjort af de "altruistiske" mål.

Endelig, som storayatollah Ahmad al-Baghdadi påpegede, er nødvendigheden af at muslimer fører offensiv jihad "ikke Ahmad al-Husseini al-Baghdadis mening ... Dette er Allahs ord!"

Det er heller ikke "meningen" af IS-kalif Abu Bakr, al-Qaeda-leder Ayman Zawahiri, Boko Haram-leder Abubakar Shekau eller nogen af de andre utallige tidligere og nuværende jihadister. Nej, jihad for at erobre og bringe sharia til ikke-muslimer er Allahs befaling.






Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum.
Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).
Han gæsteforelæser på universiteter, herunder National Defense Intelligence College; giver briefinger til statslige organer, såsom U.S. Strategic Command og Defense Intelligence Agency; og giver ekspertudsagn i islam-relaterede retssager.
Han har også vidnet for Kongressen om de begrebsmæssige fejl, der dominerer den amerikanske debat om islam og om den forværrede situation for Egyptens kristne koptere.
Blandt andre medier, har han optrådt på MSNBC, Fox News, C-SPAN, PBS, Reuters, Al-Jazeera, CBN og NPR.

Han er forfatter til den nye bog: Crucified Again: Exposing Islam's New War on Christians

(Denne korte biografi er taget fra Ibrahims egen hjemmeside: RaymondIbrahim.com)




Oversættelse: Bombadillo