Af
Kilde: The Guardian, 12. januar 2002
Udgivet på myIslam.dk: 23. marts 2016
I august 2001 bragte den amerikanske tv-kanal CBS et interview med en Hamas-aktivist, Muhammad Abu Wardeh, som rekrutterede terrorister til selvmordsbombninger i Israel. Abu Wardeh blev citeret for at sige: "Jeg beskrev for ham, hvordan Gud ville kompensere martyren for at ofre sit liv for sit land. Hvis du bliver martyr, vil Gud give dig 70 jomfruer, 70 koner og evig lykke." Wardeh var faktisk for fedtet mod sine rekrutter, da belønningen i Paradis for martyrer er 72 jomfruer. Men jeg har taget forskud på begivenhederne.
Siden den 11. september har nyhederne igen og igen fortalt historien om selvmordsbombere og deres himmelske belønning, mens muslimske lærde og vestlige islam-apologeter ligeledes har gentaget, at selvmord er forbudt i islam. Selvmord (qatlu nafsi-hi) er ikke nævnt i Koranen, men er klart forbudt i traditionerne (hadith på arabisk), som er de indsamlede ord og gerninger tilskrevet Profeten, og som kan spores tilbage til ham gennem en række formodede troværdige vidner. De indbefatter, hvad der blev gjort i hans nærvær, som han ikke forbød, og selv de autoritative ord og gerninger af hans ledsagere.
Men Hamas-talsmanden bruger korrekt ordet martyr (shahid) og ikke selvmordsbomber, eftersom dem, der sprænger sig selv i luften næsten dagligt i Israel og dem, der døde den 11. september, gav deres liv for den ædleste af alle sager, jihad, som er en religiøs pligt, stiftet i Koranen og i traditionerne som en guddommelig institution, og pålagt med det formål at fremme islam. Mens selvmord er forbudt, bliver martyrium overalt rost, budt velkommen og tilskyndet: "Ved det Væsen, i hvis hånd mit liv er; jeg elsker, at jeg skulle blive dræbt for Allahs sag, og at jeg så skulle blive bragt tilbage til livet og blive dræbt igen for Hans sag ..."; "Profeten sagde: 'Ingen, der kommer ind i Paradiset, vil nogensinde kunne lide at vende tilbage til denne verden, selvom han blev tilbudt alt, med undtagelse af martyren, der vil ønske at vende tilbage til denne verden og blive dræbt 10 gange på grund af den store ære, der er blevet skænket ham.'" [Sahih Muslim, kapitlerne 781, 782, Fortjenstfuldheden af jihad og Fortjenstfuldheden af martyrium.]
Hvad med belønningerne i Paradis? Det islamiske Paradis er beskrevet med stor sensuel nøjagtighed i Koranen og Traditionerne; for eksempel Koranen sura 56 vers 12-40; sura 55 vers 54-56; sura 76 vers 12-22.
Jeg vil citere fra den berømte Penguin-oversættelse begået af N. J. Dawood. Her sura 56 vers 15-38:
"They shall recline on jewelled couches face to face, and there shall wait on them immortal youths with bowls and ewers and a cup of purest wine (that will neither pain their heads nor take away their reason); with fruits of their own choice and flesh of fowls that they relish. And theirs shall be the dark-eyed houris, chaste as hidden pearls: a guerdon for their deeds... We created the houris and made them virgins, loving companions for those on the right hand..."
Ellen Wulffs danske oversættelse lyder:
"På rigt broderede lejer skal de ligge, lænet tilbage over for hinanden. Evigt unge drenge går rundt iblandt dem med krus og kander og et bæger med kildevand, som de ikke får ondt i hovedet eller beruses af, og med frugt efter eget valg, og med kød af fugle, efter ønske, og også jomfruer med store, sorte øjne, som skjulte perler. Til gengæld for det, de har gjort. (...) Vi skabte nogle kvinder, fuldkomne, og gjorde dem til jomfruer, elskovsfulde og på samme alder, for dem til højre; ..."
Man bør bemærke, at de fleste engelske oversættelser - selv dem begået af muslimerne selv, såsom A. Yusuf Ali og den britiske muslim Marmaduke Pickthall - oversætter det arabiske (flertals-) ord Abkarun med "virgins" (jomfruer), hvilket også gælder kendte leksika som f.eks. det af John Penrice. Jeg understreger dette faktum, fordi mange skamfulde og forlegne muslimer hævder, at der er sket en fejloversættelse, at "jomfruer" skal erstattes med "engle". I sura 55 vers 72-74, oversætter Dawood det arabiske ord "hur" som "virgins" (jomfruer), og sammenhængen gør det klart, at jomfru er den passende oversættelse: "Dark-eyed virgins sheltered in their tents (which of your Lord's blessings would you deny?) whom neither man nor jinnee will have touched before." [Ellen Wulffs danske oversættelse matcher fint: "Sortøjede jomfruer, afskærmede i telte; - Hvilken af jeres Herres velgerninger vil I to fornægte? hvis mødom ingen har taget før disse: hverken mand eller djinn." Ordet "hur" optræder fire gange i Koranen og oversættes normalt som "jomfru (maiden) med mørke øjne".
To punkter skal bemærkes. For det første er der ingen steder i Koranen nogen omtale af det faktiske antal jomfruer, der er tilgængelige i Paradis, og for det andet er de mørkøjede ungmøer tilgængelige for alle muslimer, ikke kun martyrer. Det er i de islamiske traditioner, at vi finder de 72 jomfruer i himmeriget omtalt: I en hadith (islamisk tradition) indsamlet af Al-Tirmidhi (død 892 e.Kr.) i hans Sunan (bind IV, kapitler om Paradisets egenskaber som beskrevet af Allahs Sendebud [Profeten Muhammed], kapitel 21, Om den mindste belønning for befolkningen i Paradis (hadith 2687).
[Hvis denne henvisning ikke virker, prøv: Jami At-Tirmidhi, Volume IV. 36. Chapters On The Description Of Paradise From The Messenger Of Allah. Chapter 23. What Has Been Related About What Bounties There Are For The Lowest Inhabitants Of Paradise. Hadith 2562. Den kan findes her, o.a.]
Den samme hadith er også citeret af Ibn Kathir (død 1373 e.Kr.) i hans korankommentar (tafsir) til sura al-Rahman (kap. 55), vers 72: "Profeten Muhammed blev hørt sige: 'Den mindste belønning for befolkningen i paradis er en bolig, hvor der er 80.000 tjenere og 72 koner, hvorover der hæver sig en kuppel dekoreret med perler, akvamarin og rubin, så bred som afstanden fra Al-Jabiyyah [en forstad til Damaskus] til Sana'a [i Yemen].'"
[Henvisningerne kan også her være misvisende. Hvis man undersøger online-versionen af Tafsir Ibn Kathir her, vil man ikke finde Al-Tirmidhis hadith citeret i forbindelse med kommentaren til Koranen 55:72. Den pågældende hadith kan findes ved at følge det førnævnte link, eller ved at klikke her, o.a.]
Moderne islam-apologeter forsøger at nedtone de indlysende materialistiske og seksuelle konsekvenser af sådanne beskrivelser, men, som Encyclopaedia of Islam siger, selv ortodokse muslimske teologer såsom al-Ghazali (død 1111 e.Kr.) og al-Ashari (død 935 e.Kr.) har "givet sanselige nydelser adgang til Paradis". De sanselige nydelser er udpenslet i grafisk detalje af al-Suyuti (død 1505), koran-kommentator og polyhistor. Han skrev: "Hver gang vi ligger i med en houri, vil vi finde hende som jomfru. Desuden vil den udvalgtes penis aldrig blive slap. Rejsningen er evig; fornemmelsen du føler, hver gang du elsker, er helt overjordisk vidunderlig, og skulle du opleve det i denne verden, ville du besvime. Enhver udvalgt [dvs. muslim] vil være gift med halvfjerds [sic] hurier, udover de kvinder, han giftede sig med på jorden, og alle vil have tillokkende vaginaer."
En af grundene til at Nietzsche hadede kristendommen var, at den "gjorde noget urent ud af seksualiteten", mens islam, vil mange hævde, er sex-positiv. Man kan ikke forestille sig nogen af kirkefædrene skrive så ekstatisk om himmelsk sex som al-Suyuti gjorde, undtagen måske St. Augustin før hans omvendelse. Men at kalde islam sex-positiv er uden tvivl at fornærme alle muslimske kvinder, for sex ses helt fra det mandlige synspunkt; kvinders seksualitet bliver indrømmet, men ses som noget, der skal frygtes og undertrykkes, og som et værk af djævelen.
Forskere har længe påpeget, at disse forestillinger tydeligt kommer fra billeder og må have været inspireret af malerkunsten. Muhammed, eller hvem der er ansvarlig for beskrivelserne, kan meget vel have set kristne miniaturer eller mosaikker, der skildrede paradisets have, og har fortolket engle-figurerne temmelig bogstaveligt som de unge mænd og unge kvinder. En yderligere tekstmæssig indflydelse på Koranens billedsprog er Efraim Syrerens (306-373 e.Kr.) værk: Hymner om Paradiset, skrevet på syrisk, en aramæisk dialekt og den østlige kristendoms sprog, og et semitisk sprog nært beslægtet med hebraisk og arabisk.
Dette fører naturligt til den mest fascinerende bog, der nogensinde er skrevet om sproget i Koranen, og formentlig - hvis den viser sig at være korrekt i sin hovedtese - den vigtigste bog, der nogensinde er skrevet om Koranen. Christoph Luxenbergs bog: Die syro-aramäische Lesart des Koran der [i jan. 2002] kun er tilgængelig på tysk udkom for lidt over et år siden [dvs. i 2000.], men har allerede fået en entusiastisk modtagelse, især blandt de lærde med et kendskab til flere semitiske sprog på Princeton, Yale, Berlin, Potsdam, Erlangen, Aix-en-Provence og Oriental Institute i Beirut [senere engelsk udgave: The Syro-Aramaic Reading of the Koran, 2007].
Luxenberg forsøger at vise, at mange uklarheder i Koranen forsvinder, hvis vi læser visse ord som syriske og ikke arabiske. Vi kan ikke her komme ind på de tekniske detaljer i hans metode, men den tillader Luxenberg - sikkert til skræk og rædsel for alle muslimske mænd, der drømmer om seksuel lyksalighed i det muslimske hinsides - at trylle de storøjede hurier væk, der blev lovet de troende i suraerne 44:54, 52:20, 55:72 og 56:22. Luxenbergs nye analyse, der støtter sig til Efraim Syrerens Hymner, giver "hvide rosiner" af "krystallisk klarhed" snarere end dådyr-øjede og altid villige jomfruer - hurierne. Luxenberg hævder at sammenhængen gør det klart, at det er mad og drikke, der bliver tilbudt, og ikke uplettede jomfruer eller hurier.
På syrisk er ordet "hur" et hunkøns, flertals adjektiv, der betyder "hvid" med ordet "rosin" underforstået.
Tilsvarende er de udødelige, perle-lignende ynglinge eller unge drenge i suraer som 76:19 i virkeligheden en misforståelse af et syrisk udtryk, der betyder afkølede rosiner (eller drikkevarer), som den retfærdige vil have fornøjelsen af at smage i modsætning til den kogende drikkelse, der er lovet de ikke-troende og forbandede.
Da Luxenbergs værk først er blevet udgivet for nylig, vi må afvente dets videnskabelige vurdering, før vi kan fælde eventuelle domme. Men hvis hans analyse er korrekt så gør selvmordsbombere, eller snarere potentielle martyrer, klogt i at opgive deres dødskultur, og i stedet koncentrere sig om at få sex 72 gange i denne verden, medmindre selvfølgelig at de virkelig foretrækker afkølede eller hvide rosiner, alt efter deres smag, i den næste.
Oversættelse: Bombadillo