Kapitel 36
Af
Kilde: Preservation of American Hellenic History (PAHH)
Udgivet på myIslam.dk : 13. januar 2014
En af de tyrkiske propagandisters smarteste påstande går ud på, at de massakrerede kristne var lige så slemme som deres bødler, at det var fifty-fifty. Denne appellerer særlig stærkt til den angelsaksiske retfærdighedssans, fritager én for al videre ubehag eller ansvar, og dæmper samvittigheden. Men der skal en meget tankeløs person til for at acceptere en sådan påstand og ekstremt lidt omtanke til for at påvise dens falskhed.
For det første har de kristne under tyrkisk herredømme aldrig haft mange muligheder for at massakrere, hvis de skulle have haft den slags tilbøjeligheder. Hvis nogle få tyrkere er blevet dræbt i den lange historie af nedslagtninger, der har gennemvædet imperiet med blod, vil det endelige regnskab ikke være fifty-fifty, det vil ikke engang være én til titusind. Ud over dette - selv i betragtning af manglerne ved verdens kristne i almindelighed - har Kristi lære skabt højnelse. I alle de tidligere osmanniske provinser, hvor det er lykkedes at kaste det tyrkiske åg af sig - Ungarn, Bulgarien, Serbien, Grækenland - er der meget lidt, om noget, tegn på, at tyrkere er blevet massakreret af kristne.
Grækernes optræden overfor tusindvis af tyrkere, bosat i Grækenland, mens de glubske massakrer stod på, og mens Smyrna blev brændt og flygtninge - sårede, skændede og ruinerede - strømmede ind i hver eneste havn i Hellas, var et af de mest inspirerende og smukke kapitler i hele dette lands historie. Der var ingen repressalier. Tyrkere, bosat i Grækenland, blev på ingen måde forulempet, ej heller blev der udløst en storm af had eller hævn over deres hoveder. Dette er en stor og smuk sejr, der på sin egen måde tåler sammenligning med Maraton og Salamis.
Man spørger umiddelbart sig selv, hvad andre kristne nationer kunne have gjort bedre? Faktisk har hele Grækenlands optræden, under og efter forfølgelsen af de kristne i Tyrkiet, været yderst beundringsværdig, hvilket også bevidnes af dets behandling af tyrkiske krigsfanger og dets indsats for de tusinder af flygtninge, der blev kastet ind på dets jord. Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg var i Grækenland og så det med mine egne øjne. Ingen, tror jeg, vil have modet til at anfægte disse kendsgerninger.
Havde grækerne, efter massakrerne i Pontus og Smyrna, massakreret alle tyrkerne i Grækenland, vil regnskabet have været fifty-fifty - næsten.
George Horton
George Horton (1859-1942) var medlem af det amerikanske diplomatiske korps og var indehaver af flere konsul-embeder, i Grækenland og Det Osmanniske Rige, i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Horton ankom oprindeligt til Grækenland i 1893 og vendte hjem fra Grækenland 30 år senere i 1924. I to forskellige perioder var han amerikansk konsul og amerikansk generalkonsul i Smyrna, kendt som Izmir i dag, første gang mellem 1911-1917 (indtil afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Det Osmanniske Rige under 1. Verdenskrig), og anden gang mellem 1919-1922 under den græske administration af byen under den græsk-tyrkiske krig. Den græske administration af Smyrna blev udnævnt af de allierede magter efter Tyrkiets nederlag i 1. Verdenskrig og indtagelsen af Smyrna. (Kilde: Wikipedia)
Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.
Johannes' Åbenbaring 1:11
Indholdsfortegnelse
Oversættelse: Bombadillo