Kapitel 23
Af
Kilde: Preservation of American Hellenic History (PAHH)
Udgivet på myIslam.dk : 7. september 2013
Om den måde, hvorpå tyrkerne altid har nydt godt af de kristne magters modstridende interesser og jalousi, kom Lord Morley for år tilbage med følgende skarpsindige bemærkning:
Denne særegne strid mellem osmanner og kristen blev efterhånden til en kamp indbyrdes mellem de kristne magter i Nord- og Vesteuropa om at vende de plagsomme spørgsmål i Østen til fordel for deres egne private ambitioner.
Denne kommentar fra den berømte englænder blev udtrykt før olie-alderens fulde daggry, og mens Amerikas hovedinteresse i Tyrkiet endnu var at beskytte nogle få missionærer.
En kort gennemgang af den politiske situation, der gav tyrkerne uhæmmet licens til at "hæve voldens hånd", er her nødvendig. Det vil være indlysende, at de igen har profiteret af deres velkendte politik med at udnytte de kristne magters stridigheder og modstridende interesser. De har været så følsomme som et barometer over for det mindste tegn på uenighed blandt europæiske regeringer eller folk, og har været overordentligt drevne til at fremkalde eller forstærke den.
Tyrkerne var tyskernes allierede under Den Store Krig, og måske den mest nyttige af dem. Næsten alt guld forsvandt fra Tyrkiet, og der er kun ét sted, det kunne være ført hen. Det tyrkiske imperium blev gennemsøgt for hvede og andre fødevarebeholdninger. Lange togladninger af fødevarer, mærket "Berlin", kørte med stor hyppighed mod Konstantinopel fra Smyrna og andre fjerntliggende steder. Imperiet holdt hårdnakket Strædet mod briterne og franskmændene, og et af dets stolteste og mest hyppige pralerier i dag er, at det besejrede dem dér. Tyskland, en af de store civiliserede magter, var tyrkernes allierede, mens de udryddede armenierne. Efter Tysklands nederlag blev det taget for givet, at de onde tider for de kristne i Det Osmanniske Rige var ovre. Tyrkiet var lammet.
Mustafa Kemal, der afbrændte Smyrna og færdiggjorde tilintetgørelsen af de kristne, er Europas skabelse. Det kan ikke nægtes, at de allieredes oprindelige plan omfattede en opdeling af Det Osmanniske Rige; at forskellige projekter blev udformet og løfter givet, som ikke kunne realiseres på grund af modstridende interesser; og at tyrkerne blev hjulpet af den ene eller den anden af Magterne, enten hemmeligt eller åbenlyst, for at overvinde rivalernes ambitioner.
I løbet af denne triste historie blev kristne bevæbnet imod deres nedarvede undertrykkere og derefter overladt til sidstnævntes hævn. I almindelighed blev de opgivet, da ingen kristen magt ønskede at fornærme tyrken, fra hvem det til gengæld forventedes, at store fordele ville overøse borgerne i den magt, der viste sig mest turkofil. De Forenede Stater afholdt sig ikke fra at deltage i denne grusomme konkurrence. I begyndelsen udløste disse interesser udbredelsen af, hvad der kom til at blive en næsten universel pro-tyrkisk propaganda i de kristne lande. Da så denne dystre tilsånings frygtelige afgrøde af død begyndte at blive høstet, førte frygten for folkelig indignation og misbilligelse til en politik for undertrykkelse af sandheden og anti-kristen propaganda.
Under mine dage i Saloniki, 1910-1914, formodedes både Italien og Østrig at se frem til en snarlig besættelse af denne by, og deres krigsskibe kom hyppigt på besøg, hvor de kappedes med hinanden om indbyggernes gunst ved deres gæstfriheds overdådighed. Det fælles samtaleemne var: "Hvem vil få Saloniki, Østrig eller Italien?"
George Horton
George Horton (1859-1942) var medlem af det amerikanske diplomatiske korps og var indehaver af flere konsul-embeder, i Grækenland og Det Osmanniske Rige, i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Horton ankom oprindeligt til Grækenland i 1893 og vendte hjem fra Grækenland 30 år senere i 1924. I to forskellige perioder var han amerikansk konsul og amerikansk generalkonsul i Smyrna, kendt som Izmir i dag, første gang mellem 1911-1917 (indtil afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Det Osmanniske Rige under 1. Verdenskrig), og anden gang mellem 1919-1922 under den græske administration af byen under den græsk-tyrkiske krig. Den græske administration af Smyrna blev udnævnt af de allierede magter efter Tyrkiets nederlag i 1. Verdenskrig og indtagelsen af Smyrna. (Kilde: Wikipedia)
Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.
Johannes' Åbenbaring 1:11
Indholdsfortegnelse
Oversættelse: Bombadillo