Kapitel 19
Af
Kilde: Preservation of American Hellenic History (PAHH)
Udgivet på myIslam.dk : 26. august 2013
I Athen, i Paris og senere i USA mødte jeg forskellige øjenvidner til den store katastrofe, som fortalte mig ting, de havde set. Jeg har lavet noter over flere af disse personers vidnesbyrd og omhyggeligt undgået alt, der var græsk eller armensk - ikke med en følelse af, at udtalelser fra dem nødvendigvis var upålidelige, men snarere fordi de kunne anfægtes som partiske.
Amerikanske nødhjælpsarbejdere, stående på dækket af et skib der forlod Smyrna kort efter Simpson, fortalte, at de så en mand kaste sig i havet og svømme ud mod fartøjet. En tyrkisk soldat hævede sin riffel, tog sigte og blæste mandens hoved af. En anden amerikaner, der beskrev den samme hændelse for mig, tilføjede den detalje, at tyrken sigtede med sin riffel over skulderen på en britisk marinesoldat. Lærere og andre fra den amerikanske pigeskole fortalte mig, at de så en dame, der boede i huset lige på den anden side af gaden, stående på vejen omgivet af tyrkiske soldater, der røvede hende og rev ringene af hendes fingre. Da de var færdige, trådte en af dem tilbage og huggede en af hendes hænder af med sit sværd. Damen blev aldrig set igen og døde utvivlsomt af sine kvæstelser.
Den historie er ofte blevet fortalt af amerikanere og andre, der var i Smyrna, at en skare indbyggere, mænd, kvinder og børn, havde samlet sig på en pram i havnen i kort afstand fra molen med det håb, at en eller anden Entente eller amerikansk motorbåd ville trække dem ud til et skib og redde dem. Tyrkerne kastede olie ud over dem og brændte dem alle ihjel. En bekræftelse af denne forfærdelige historie blev givet mig af frk. Emily McCallam, leder af Intercollegiate Institute i Smyrna. Hun ankom til denne ulyksalige by om morgenen den 14. september 1922, efter at tyrkernes påsatte brand havde raset hele natten, og så et antal forkullede lig flyde i havnen, hvilke hun fik at vide, var ligene af de mennesker, der blev brændt på prammen.
En fremtrædende hollandsk købmand i Smyrna, der havde søgt tilflugt på sin yacht under branden, fortalte mig i Athen, at han hele natten igennem den frygtelige trettende havde hørt frygtsomme skrig fra kysten, der sluttede brat i en mærkelig vandig gurglen. Næste morgen fik han at vide, at en masse struber var blevet skåret over.
En bog af stor menneskelig interesse kunne skrives af enhver, der ville interviewe flygtningene og nedfælde deres historier om knebne undvigelser samt de desperate og geniale udveje, der blev fundet på. En velhavende kvinde med en stor familie af små børn, reddede dem alle i trængslen og panikken ved at binde et langt reb om deres taljer, og med enden af rebet om sin egen. En dame fra Vourla, en stor by nær Smyrna, reddede sin smukke datter ved dygtigt at forklæde hende som en bøjet og grim kælling. En kvinde i USA, en amerikansk statsborger, skrev til mig, at hendes lille pige, fire år gammel, som hun havde efterladt i Smyrna hos bedsteforældre, var dukket op på én af øerne. Under massakren var denne lille rolling krøbet ned i en åben grav, hvor hun lå så stille som en mus i mange timer, indtil hun hørte folk tale engelsk; da gav hun sig selv til kende og blev reddet af venlige hænder.
Der fortælles grufulde historier om afbrændingen af syge på hospitalerne og af børn i skolerne. Eleverne i de amerikanske skoler og institutioner blev stort set alle reddet, hvilket også gælder de forældreløse betroet i vores varetægt.
Lige før jeg forlod byen, overgav den græske højkommissær mig en betydelig sum penge, der tilhørte et børnehjem, han havde grundlagt i Boudja, en forstad til Smyrna, og bad mig om at tage ansvaret for institutionen og børnene i den. Det gjorde jeg, og organiserede en amerikansk komite til at udføre arbejdet. Børnene blev alle reddet og kom afsted til Saloniki, stort set takket være den heltemodige indsats af hr. Murman, en ung amerikaner. Men der er ingen tvivl om, at mange græske børn, der gik på skolerne i centrum af det afbrændte område, omkom i flammerne, og at mange syge mistede livet på samme måde. Hvad antallet var, kan ikke afgøres, men i betragtning af ildens hurtige spredning, var en sikker evakuering af hospitalerne helt klart umulig.
En altomfattende krænkelse af kvinder og piger var et af de fremstående træk ved Smyrna-rædslen. Det er nødvendigt at nævne dette modbydelige emne, skønt dog ikke at dvæle ved det; det kan ikke være muligt, at kristne mennesker i Amerika, for materielle fordeles skyld, vil have sympati for en politik gående ud på at kæle for en race, der har specialiseret sig i en sådan adfærd. Om dette punkt bringes i det følgende et brev af doktor M. C. Elliott, en kendt og indfødt amerikansk læge, som i flere år var engageret i hospitalsarbejde i Mellemøsten. Doktor Elliotts vidnesbyrd om, at hun endnu aldrig har ikke set en muslimsk kvinde, der var blevet voldtaget, er betydningsfuldt og i parates bemærket en stor hyldest til den græske soldat. Det ses også, at tyrkerne begrænser deres lystne orgier til kristne piger. Her er doktor Elliotts brev:
AMERIKANSKE KVINDEHOSPITALER
NÆRØSTLIG GREN
GRÆSKE ENHED
Athen, Grækenland 2. juni 1923.
Generalkonsul George Horton, Amerikanske Legation, Athen, Grækenland,
Kære hr. Horton:
Hvor sand Gladstones berømte udtalelse om tyrkens karakter var, er blevet rigeligt bevist i den netop overståede Smyrna-katastrofe.
Min stilling som kvindelæge gør mig særlig godt placeret til at få kendskab til tyrkernes behandling af unge piger. Efter 4 års erfaring i Tyrkiet er det efter min opfattelse en temmelig bemærkelsesværdig kendsgerning, at jeg endnu ikke har at se den tyrkiske pige eller kvinde, der er blevet voldtaget. Som en markant kontrast til dette, har jeg set hundredvis af kristne piger, der er blevet det i hænderne på tyrkiske mænd. Den netop overståede Smyrna-katastrofe var ingen undtagelse fra dette, og ud fra hvad jeg har set med mine egne øjne, kan jeg med fuld ret komme til den konklusion, at tyrkernes voldtægt af kristne piger i Smyrna var total. Jeg har faktisk undersøgt snesevis af sådanne piger og har fået historier fra dem om oplevelser af andre piger, de var sammen med. Ved faktisk undersøgelse har jeg fundet, at deres historie angående dette ikke var overdreven, så jeg har ingen grund til at tro, at den erklæring de gav om deres veninder, ikke var sand.
Behandlingen af piger i Smyrna under den nylige katastrofe i 1922 var ubeskrivelig, og jeg er villig til, som amerikansk læge og som direktør for en organisation, der udfører et meget stort lægearbejde i Grækenland efter Smyrna-katastrofen, at blive offentligt noteret for at have fremsat denne erklæring.
Med venlig hilsen
(Underskrevet) DOKTOR M. C. ELLIOTT
Direktør for Amerikanske Kvindehospitaler, Athen, Grækenland
Blandt andre vidner til Smyrna-skændslen var en ansat i det store firma MacAndrews and Forbes fra New York. Deres kontorer i Smyrna lå i det brandhærgede område. Denne mand så tyrkere kaste håndgranater ind i bygninger, som senere brød i brand.
En fremtrædende funktionær i Y.M.C.A. [KFUM], en født amerikaner, fortalte mig følgende:
Jeg stod med flere andre på dækket af et skib og betragtede ilden, da jeg så nogle mennesker smide noget væske mod en af de store bygninger direkte ved havet, og meget hurtigt brød bygningen ud i lys lue. Tyrkiske soldater patruljerede op og ned foran bygningen på det tidspunkt og greb ikke ind.
En velkendt medarbejder fra Y.M.C.A. fortalte mig i Athen, at han så kvinder blive stukket med bajonetter af tyrkere og ligene af børn, der var blevet stukket på denne måde. Hans kørsel gennem byen i en bil, da han var ude i et barmhjertighedsærinde, blev hæmmet af lig.
Mens jeg var i Washington i 1922 og 1923, så jeg meget til doktor Esther Lovejoy, den velkendte kvindelæge fra New York. Doktor Lovejoy var ankommet til Smyrna, mens flygtningene stadig var på kajen og evakueringen foregik. Hun bogstaveligt kastede sig ind i arbejdet med at give lægehjælp til de syge og sårede, og især til fødende kvinder. Hun beskrev levende for mig hvordan flygtningene var blevet udplyndret af tyrkere - soldater og civile - både på havne-fronten og i det øjeblik, de steg ombord. Mens vore mænd hjalp disse ulykkelige mennesker med at komme væk, overgramsede tyrkerne dem, kvinder og mænd, og gennemsøgte deres tøj efter penge eller værdigenstande, de måtte have på sig.
Et af Smyrna-rædslens mest uhyrlige træk var bortførelsen af mænd i alderen mellem 18 og 45. Disse var harmløse landmænd og andre, på ingen måde ansvarlige for den græske hærs landgang i Lilleasien. De var forsørgerne, og deres tvungne tilbageholdelse overlod enker og forældreløse børn til at blive forsørget af de såkaldt "kristne lande", især USA. Det kræver kun lidt fantasi at forestille sig scenen, som den blev beskrevet for mig af doktor Lovejoy og andre, der fortalte om børn, der kastede armene omkring deres fædres ben og skreg om nåde, og om hustruer, der klamrede sig til ægtemænd i en sidste fortvivlet omfavnelse; og det kræver mindre fantasi at forestille sig den måde, på hvilken disse par blev revet fra hinanden.
Denne sidste scene på Smyrna-kajen afslører hele tyrkernes djævelske og metodisk udførte plan. Soldaterne fik lov til mætte deres hunger efter blod og plyndring og voldtægt ved først at overfalde armenierne, slagte og brænde dem og gøre sig til gode med deres kvinder og piger. Men grækerne, mod hvem et dybere had eksisterede, blev reserveret en langsommere og mere magelig død. De få, der er kommet tilbage, fortæller frygtelige historier. Nogle blev skudt ned eller dræbt i hold. Alle blev sultet og tusinder døde af sygdom, udmattelse og kulde. Autentiske beretninger fra amerikanske nødhjælpsarbejdere fortæller om små grupper langt inde i landet, der førte tusindvis af mennesker ud.
Tyrkerne hævder, at de førte den mandlige befolkning i Smyrna og dens opland væk for at den skulle genopbygge landsbyer, ødelagt af den græske hær under dens tilbagetog. Dette har et skær af retfærdighed over sig og vil appellere til enhver amerikaner, der er ubekendt med de faktiske forhold. De græske bønder i Lilleasien var osmanniske undersåtter og på ingen måde ansvarlige for den græske regerings handlinger. Meget få havde meldt sig frivilligt til dens hær, og de brugte enhver tænkelig indflydelse og udflugt for at undgå kamp. Havde grækerne i Lilleasien været en standhaftig krigerisk race og havde de samarbejdet tæt med grækerne fra fastlandet, kunne de have holdt tyrkerne i skak.
Målet for Kemal var, som vi har set, simpel udryddelse. Den påståede begrundelse var et af disse listige kneb, som tyrkerne brugte til at narre europæerne. Men ikke alle de ulykkelige, ført bort af tyrkerne, var græske mænd. Mange tusinde kristne kvinder og piger er stadig i deres magt for at tilfredsstille deres lyster eller arbejde som slaver. En rapport til Folkeforbundet sætter antallet til "op imod 50.000", men dette synes at være et meget konservativt skøn. USA bør ikke underskrive nogen traktat med Tyrkiet, før disse mennesker er givet fri.
Mustafa Kemal begik en formidabel bommert, da han brændte Smyrna og mishandlede dens indbyggere. Havde han behandlet dem venligt, uanset religion, ville de alle have samlet sig loyalt omkring ham, og han ville have vist sig som en virkelig stor mand. Desuden ville et sådant skridt have været en strålende triumf for muhamedanismen.
George Horton
George Horton (1859-1942) var medlem af det amerikanske diplomatiske korps og var indehaver af flere konsul-embeder, i Grækenland og Det Osmanniske Rige, i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Horton ankom oprindeligt til Grækenland i 1893 og vendte hjem fra Grækenland 30 år senere i 1924. I to forskellige perioder var han amerikansk konsul og amerikansk generalkonsul i Smyrna, kendt som Izmir i dag, første gang mellem 1911-1917 (indtil afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Det Osmanniske Rige under 1. Verdenskrig), og anden gang mellem 1919-1922 under den græske administration af byen under den græsk-tyrkiske krig. Den græske administration af Smyrna blev udnævnt af de allierede magter efter Tyrkiets nederlag i 1. Verdenskrig og indtagelsen af Smyrna. (Kilde: Wikipedia)
Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.
Johannes' Åbenbaring 1:11
Indholdsfortegnelse
Oversættelse: Bombadillo