Kapitel 18
Af
Kilde: Preservation of American Hellenic History (PAHH)
Udgivet på myIslam.dk : 25. august 2013
Destroyeren nåede Piræus meget tidligt om morgenen, og efter nogle forhandlinger fik jeg tilladelse af myndighederne til at landsætte min koloni. Jeg blev hurtigt overbevist om, at jeg ikke havde gjort nogen fejl ved selv at påtage mig denne opgave.
Jeg samlede mine flygtninge midlertidigt i toldbodens lejr, og udnævnte straks en komite af de dygtigste folk til at tage sig af detaljerne med at skaffe forsyninger osv. og til at fordele blandt familierne de nødvendige beløb til deres daglige behov fra en lille sum, som var blevet udleveret i Smyrna til umiddelbare fornødenheder af repræsentanterne for Near East Relief. Jeg gik derefter i gang med at finde logi til mine folk og telegraferede en redegørelse for situationen til Washington og bad om penge. Jeg fandt at Piræus, såvel som Athen, allerede var overmættet med flygtninge fra Tyrkiet. Det blev hurtigt klart, at det ville være næsten umuligt at finde logi til disse nyankomne. Efter at være løbet febrilsk omkring hele dagen, fik jeg henimod aften tilladelse til at gøre brug af en stor damper, der var under reparation i havnen.
Min appel til Washington om økonomisk hjælp førte til en øjeblikkelig telegrafisk ordre på to tusind dollars, og omkring to uger senere ankom konsul Oscar Heizer fra Konstantinopel med rigelige midler. Et lille rum i kælderen til det amerikanske konsulat i Athen blev stillet til rådighed for Smyrna-kontorets personale. Dette var dagen lang overfyldt med flygtningene og deres utallige pårørende.
Det var nødvendigt nøje at undersøge sagen for hver enkelt, og afgøre i hvilket omfang han var berettiget til hjælp fra den amerikanske regering - en opgave gjort dobbelt svær ved manglen på vigtige oplysninger. Det smertefulde ved opgaven blev forstærket af det faktum, at mens amerikanske borgere kunne blive hjemsendt, så kunne mange af dem, der var afhængige af dem, ikke sendes til USA.
De konsulære embedsmænd var derfor faktisk forpligtet til at engagere sig i det grusomme hverv at rive familier fra hinanden, tilmed at adskille gamle forældre fra børn og at optræde som administratorer af et kompromisløst system, der ikke var nødsituationen voksen. Et mere behageligt indslag ved opgaven var at hjælpe til genforeningen i Athen af spredte familier, og at skaffe nyheder om forsvundne slægtninge. Dette arbejde, som blev indledt af mig, blev senere udviklet til et effektivt system af Athens Røde Kors.
Det var meget smerteligt for mig at blive kastet ind i daglig kontakt med forarmede indbyggere fra Lilleasien, som jeg så kort tid forinden havde kendt som selvberoende og velstående. Jeg husker med ejendommelig klarhed den gamle guide fra mine jagtekspeditioner, en driftig lille landmand fra landsbyen Develikeuy. Mangen en uforglemmelig dag har jeg tilbragt i fyrreskovene med ham, hvor vi skød skovsnepper og harer og udvekslede græske og amerikanske jagtskrøner på hans modersmål. Dagen før jeg forlod Athen, mødte jeg ham vandrende omkring i gaderne i en fortumlet tilstand. Han fortalte mig, at hans smukke og intelligente unge datter, som snart skulle have været gift, var forsvundet; han frygtede, at hun havde lidt en skæbne værre end døden.
Da hr. Heizer overtog arbejdet, spurgte han mig om jobbets særlige art. Jeg vidste, at han var en meget kompetent mand, som i årevis havde udført det meste af arbejdet i Konstantinopel-konsulatet, så jeg svarede: "Den egenskab, der er mest behov for i denne opgave, er et menneskeligt hjerte, og ikke at forsøge alt for meget på at undertrykke dets tilskyndelser."
Af hans svar forstod jeg, at han var klar over denne fornødenhed og var enig med mig. Jeg overlod derfor mine folk til ham uden ængstelse og sejlede til USA på en orlov, givet mig af ministeriet!
George Horton
George Horton (1859-1942) var medlem af det amerikanske diplomatiske korps og var indehaver af flere konsul-embeder, i Grækenland og Det Osmanniske Rige, i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Horton ankom oprindeligt til Grækenland i 1893 og vendte hjem fra Grækenland 30 år senere i 1924. I to forskellige perioder var han amerikansk konsul og amerikansk generalkonsul i Smyrna, kendt som Izmir i dag, første gang mellem 1911-1917 (indtil afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Det Osmanniske Rige under 1. Verdenskrig), og anden gang mellem 1919-1922 under den græske administration af byen under den græsk-tyrkiske krig. Den græske administration af Smyrna blev udnævnt af de allierede magter efter Tyrkiets nederlag i 1. Verdenskrig og indtagelsen af Smyrna. (Kilde: Wikipedia)
Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.
Johannes' Åbenbaring 1:11
Indholdsfortegnelse
Oversættelse: Bombadillo