Kapitel 14
Af
Kilde: Preservation of American Hellenic History (PAHH)
Udgivet på myIslam.dk : 30. juli 2013
Sidste akt i det frygtelige drama om udryddelsen af kristendommen i Det Byzantinske Rige, var afbrændingen af Smyrna, begået af Mustafa Kemals tropper. Mordet på det armenske folk var praktisk taget fuldbyrdet i årene 1915-1916, og de velstående og folkerige græske kolonier, med undtagelse af Smyrna selv, var blevet grusomt ødelagt. Den idé er blevet vidt udbredt, og synes at vinde tiltro, at tyrken har ændret sin natur natten over.
Ødelæggelsen af Smyrna skete dog i 1922, og ingen anden handling, der nogensinde er begået af den tyrkiske race i hele dens blodplettede historie, har været præget af mere brutale og lystne træk, eller har fremkaldt flere af de værste former for menneskelig lidelse, det er muligt at påføre den forsvarsløse og ubevæbnede. Det var en passende makaber og satanisk finale til hele denne forfærdelige tragedie. Den usikkerhed, der engang herskede i den offentlige bevidsthed i spørgsmålet: "Hvem brændte Smyrna?", synes at være temmelig godt fordrevet. Alle erklæringer, der tenderer mod at skabe tvivl om sagen, kan spores tilbage til mistænkelige og egennyttige kilder. Den omhyggelige og upartiske historiker William Stearns Davis, som der allerede er henvist til i dette arbejde, siger (A short History of the Near East, side 393): "Tyrkerne styrede ret frem mod Smyrna, som de tog (9. september 1922) og derefter brændte."
Sir Valentine Chirol, som var Harris Foundation lektor ved University of Chicago i 1924, har også udtalt følgende (The Occident and the Orient; side 58): "Efter at tyrkerne havde smadret de græske hære, forvandlede de den hovedsageligt græske by (Smyrna) til et bjerg af aske som bevis på deres sejr."
Mænd af denne støbning kommer ikke med påstande uden først at have gennemgået beviserne grundigt.
Vi har allerede set, med hvilke metoder grækerne var blevet fjernet fra Lilleasiens kystregion. Mordene og deportationerne er blevet beskrevet, hvorved en blomstrende og hurtigt voksende civilisation var blevet ødelagt, landsbyer og gårde tilintetgjort, og vinmarker rykket op med rode. Men et stort antal grækere, som havde formået at undslippe over havet, vendte tilbage til deres ødelagte hjem efter landingen af den græske hær i maj 1919, og gik i gang med flittigt at genoprette deres ødelagte ejendomme.
Mustafa Kemal besluttede nu, at gøre kristendommen i Lilleasien til en komplet og uoprettelig ruin. Carthago delenda est ["Kartago bør ødelægges" – romeren Cato den Ældres berømte udsagn, o.a.]. Planen, afsløret ved dens gennemførelse, var, at overlade byen i nogle dage til begærlighed og blodbad; at slagte armenierne, en opgave, som altid har givet tyrkerne en særlig nydelse; at brænde byen ned; og at føre de græske mænd væk i fangenskab.
De vigtigste kendsgerninger i forbindelse med Smyrnas brand er:
-
Gaderne, der førte ind i det armenske kvarter, blev bevogtet af tyrkiske soldater og ingen fik lov til at komme ind, mens massakren foregik.
-
Bevæbnede tyrkere, herunder mange soldater, trængte ind i det således bevogtede kvarter, og drog plyndrende, massakrerende og ødelæggende igennem det. De gennemførte en systematisk og grufuld "oprydning", hvorefter de satte ild til kvarteret på forskellige steder ved at bære beholdere af olie og andet brændbart materiale ind i husene, eller ved at gennemvæde bundter af klude med olie og smide disse bundter ind gennem vinduerne.
-
De plantede små bomber under brostenene forskellige steder i den europæiske del af byen, så de kunne eksplodere og virke som supplerende midler i ødelæggelsesarbejdet, forårsaget af branden i den olie, som tyrkiske soldater sprøjtede ud i gaderne. Olien spredte ilden og førte den gennem det europæiske kvarter, hvor bomberne fik de vaklende mure til at falde sammen. En bombe af den slags blev anbragt nær den amerikanske pigeskole og en anden nær det amerikanske konsulat.
-
De satte ild til det armenske kvarter den 13. september 1922. De sidste græske soldater var passeret gennem Smyrna om aftenen den ottende. Dvs. at tyrkerne havde haft byen i fuldstændig og ubestridt besiddelse i fem dage, før branden brød ud, og havde i meget af denne tid haft det armenske kvarter isoleret gennem militær kontrol, mens de udførte en systematisk og gennemført massakre. Hvis nogen armenier et eller andet sted stadig levede på det tidspunkt, brandene blev antændt, så gemte de sig i kældre, alt for skræmte til at bevæge sig, for hele byen var oversvømmet af tyrkiske soldater, især de steder, hvor brandene blev startet. Generelt holdt alle de kristne i byen sig til deres huse i en tilstand af ekstrem og berettiget rædsel på vegne af dem selv og deres familier, for tyrkerne havde været i besiddelse af byen i fem dage, hvor de havde plyndret, voldtaget og myrdet. Det var afbrændingen af de kristnes huse, der drev dem ud i gaderne og skabte de frygtelige scener af lidelse, som vil blive beskrevet senere. Alle disse ting var jeg øjenvidne til.
-
Branden blev antændt på kanten af det armenske kvarter på et tidspunkt, hvor en stærk vind blæste mod den kristne sektion og væk fra den tyrkiske. Det tyrkiske kvarter var ikke på nogen måde involveret i katastrofen, og under alle de afskyelige scener, der fulgte, og alle de kristnes ubeskrivelige lidelser, var det muhamedanske kvarter oplyst og lystigt med dans, sang og munter festligholdelse.
-
Tyrkiske soldater førte ilden ned i den velbyggede moderne græske og europæiske del af Smyrna ved at fylde de smalle gader med olie eller andet stærkt brændbart materiale. De hældte olie ud foran det amerikanske konsulat uden noget andet muligt formål end at føre ilden til denne bygning på et tidspunkt, hvor C. Clafun Davis, formand Røde Kors' Komité for Katastrofehjælp, Konstantinopel-afdelingen, og andre, stod i døren. Hr. Davis gik ud og satte hænderne i det således skabte mudder og det lugtede som en blanding af olie og benzin. De soldater, som hr. Davis og de andre så, var begyndt fra kajen og bevægede sig mod ilden.
-
Dr. Alexander Maclachlan, præsident for Det Amerikanske Universitet og en sergent fra det amerikanske marineinfanteri blev rippet - den ene for sit tøj, den anden for en del af sin uniform - og banket med køller af tyrkiske soldater. En gruppe amerikanske marinesoldater blev beskudt.
George Horton
George Horton (1859-1942) var medlem af det amerikanske diplomatiske korps og var indehaver af flere konsul-embeder, i Grækenland og Det Osmanniske Rige, i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Horton ankom oprindeligt til Grækenland i 1893 og vendte hjem fra Grækenland 30 år senere i 1924. I to forskellige perioder var han amerikansk konsul og amerikansk generalkonsul i Smyrna, kendt som Izmir i dag, første gang mellem 1911-1917 (indtil afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Det Osmanniske Rige under 1. Verdenskrig), og anden gang mellem 1919-1922 under den græske administration af byen under den græsk-tyrkiske krig. Den græske administration af Smyrna blev udnævnt af de allierede magter efter Tyrkiets nederlag i 1. Verdenskrig og indtagelsen af Smyrna. (Kilde: Wikipedia)
Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.
Johannes' Åbenbaring 1:11
Indholdsfortegnelse
Oversættelse: Bombadillo