Kapitel 4
Af
Kilde: Preservation of American Hellenic History (PAHH)
Udgivet på myIslam.dk : 19. juni 2013
En malerisk hændelse under "tyrkificeringsprocessen" fandt sted i Makedonien i maj og juni 1911. Mehmed V ankom til Saloniki d. 31. maj samme år om bord på et krigsskib, eskorteret af størstedelen af den tyrkiske flåde. Det havde været kendt i nogle dage, at han var på vej, da hans fortrop, i form af høje laskede eunukker, kokke, osv., begyndte at dukke op og drive omkring foran de vigtigste hoteller. Byen var overdådigt pyntet op med flag og de forskellige samfund holdt demonstrationer til hans ære, hvor bulgarerne udviste særlig entusiasme. Han besøgte Uskub og Monastir, og fortsatte fra det førstnævnte sted til Kosovo-sletten, hvor det afgørende slag blev udkæmpet, som bragte tyrkerne og den tyrkiske svøbe ind i Europa. Dér, den 15. juni 1389, besejrede sultan Murad den heltemodige Lazar, serbernes konge. Denne tyrkiske sejr, hvis onde konsekvenser har holdt sig ned til vores egen tid, blev muliggjort af kristne allieredes forræderi, den egentlige årsag til alle tyrkiske triumfer.
Murad selv blev dræbt, og det var på denne slette, hvor der findes et enkelt monument og en moské til minde om hans navn, at Mehmed V, den ungtyrkiske komités idiotiske olding og omtågede marionet, sammenkaldte alle de forskellige maleriske tyrkiske stammer i Europa til en stor selamlik eller bønstjeneste.
Udover civile, hvoraf nogle siges at have vandret i dagevis for at være til stede, var der tusindvis af soldater og mange berømte regimenter, der bar gamle krigshærgede faner. Et kæmpetelt var blevet rejst til sultanen og den enorme skare satte sig på jorden. Mens præsterne reciterede tjenesten og de tusindvis af tilbedende bøjede deres pander til jorden og satte sig op igen, bevægede havet af røde fezer sig rytmisk op og ned som en vidtstrakt mark af valmuer, der bølgede i vinden.
Der har i verdens historie været få mere maleriske og imponerende syn end denne sidste selamlik på den ildevarslende "Solsorteslette".
Jeg blev præsenteret for Mehmed (eller Muhammed V) i Saloniki, og et mere slasket, ynkeligt, tåbeligt åsyn vil det være vanskeligt at forestille sig. De slørede øjne var opsvulmede nedenunder, underlæben hang på en savlende måde. Hans Imperiale Majestæt blev ledsaget af flere kløgtigt udseende sufflører af den europæiserede type, og han ytrede aldrig et ord uden først at vende sig til én af dem med et hjælpeløst og infantilt udtryk for at få at vide, hvad han skulle sige eller gøre. Da interviewet var ovre, vendte Mehmed ryggen til og begyndte at gå sin vej. Han var kun kommet et par skridt væk, da én af sufflørerne hviskede noget til ham, hvorefter han drejede sig tungt omkring og langsomt fik vredet sine ansigtstræk op til et uhyggeligt og mekanisk grin. Det var så klart som i nogen pantomime, at han havde fået besked på at smile, når han tog afsked, og havde glemt en del af sin lektie.
Mehmed V var blevet holdt indespærret stort set hele sit liv af sin bror, den store og grusomme Abdul, af hvem han siges at være blevet tilskyndet til dagligt at indtage utrolige mængder raki. Han var en venlig og harmløs sjæl, der var blevet udvalgt af Enver og de andre, fordi han praktisk taget var blevet imbecil.
Den store selamlik havde en stærk appel til tyrkerne og rørte deres religiøse følelser dybt, men det siger sig selv, at den ikke udrettede meget for at "tyrkificere" det kristne element. Og i al den tid blev den snu Abdul, fjoget kaldet Europas "syge mand" og samtidig en af de største diplomater og mordere i verdenshistorien, holdt indespærret med en lille håndfuld koner i Villa Allatini ved Saloniki.
George Horton
George Horton (1859-1942) var medlem af det amerikanske diplomatiske korps og var indehaver af flere konsul-embeder, i Grækenland og Det Osmanniske Rige, i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Horton ankom oprindeligt til Grækenland i 1893 og vendte hjem fra Grækenland 30 år senere i 1924. I to forskellige perioder var han amerikansk konsul og amerikansk generalkonsul i Smyrna, kendt som Izmir i dag, første gang mellem 1911-1917 (indtil afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Det Osmanniske Rige under 1. Verdenskrig), og anden gang mellem 1919-1922 under den græske administration af byen under den græsk-tyrkiske krig. Den græske administration af Smyrna blev udnævnt af de allierede magter efter Tyrkiets nederlag i 1. Verdenskrig og indtagelsen af Smyrna. (Kilde: Wikipedia)
Skriv det, du ser, ned i en bog, og send den til de syv menigheder, til Efesos og til Smyrna og til Pergamon og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.
Johannes' Åbenbaring 1:11
Indholdsfortegnelse
Oversættelse: Bombadillo