Polens konger er en fascinerende flok, der spænder fra store skurke som Boleslaw den Dristige, der hakkede St. Stanislaw i stykker [den 11. april 1079 under en messe, o.a.] til større end livet skikkelser som kong Kazimierz [den Store, 1310-1370, o.a.], der løftede det 14. århundredes Polen op til storhed. Selv St. Jadwiga [St. Hedvig af Polen, kanoniseret af pave Johannes Paul II i 1997, o.a.], der grundlagde Jagiellonian Universitet, var teknisk set ”konge”, fordi polsk lov i det 14. århundrede ikke gav mulighed for en dronning.

Mens disse herskere er behandlet indgående i City of Saints, er der en anden leder, der ikke må overses. Jeg kontaktede den græsk-polske historiker Miltiades Varvounis, forfatter til Jan Sobieski: The King Who Saved Europe, for at tale om en anden polsk konge - kong Jan Sobieski. Som sin tids største kriger-konge, er Sobieski bedst kendt for at vinde slaget mod Det Osmanniske Riges hær ved Wiens porte i 1683, men hans bedrifter rækker langt ud over slagmarken.

Gress: Hvorfor skrev du bogen Jan Sobieski: The King Who Saved Europe?

Varvounis: Jan Sobieski var en af de mest strålende herskere, der nogensinde har haft kommandoen over en hær. Han opnåede hæder og berømmelse i 30-årsalderen gennem sine usædvanlige militære færdigheder, og han var anerkendt som sin tids største kriger-konge i hele resten af sit turbulente liv. Hans patriotisme, hans stærke tro og håb på Gud, hans militære ry, hans smag for kunst og litteratur og hans talenter - alle disse var legendariske i hans levetid.

Efter 2. Verdenskrig er intet engelsksproget værk blevet udgivet om kongen, der reddede Europa fra islams krigere i Slaget ved Wien (1683), et slag, der gav inspiration til J. R. R. Tolkiens episke kavaleri-angreb af Rohirrim, der brød belejringen af Minas Tirith i Ringenes Herre-trilogien. Skønt en lang række engelsksprogede bøger er blevet udgivet om polsk historie efter Jerntæppets fald, er "Løven fra Lechistan", som Sobieski blev kaldt af sine fjender, forblevet forsømt af historikere udenfor Polen.

En personlighed som Jan Sobieski - den mest berømte polske militære skikkelse og kristenhedens frelser - kan aldrig blive ignoreret og glemt. Jeg tog initiativ til at præsentere Sobieski og hans udødelige gerninger for den brede læserskare i nutidens lingua franca.

Fortæl os lidt om manden Jan Sobieski. Hvad var det for nogle ting i hans liv, der formede denne utrolige leder af Polen?

Først og fremmest var det den polske verden (Orbis Poloni) på den tid, der primært var ansvarlig for at producere en så stor og hengiven mand for Herren. Det var en enestående verden på grund af dens kulturelle blanding af demokratiske, patriotiske, adelige og religiøse traditioner, der ikke fandtes andre steder. Der blev igen og igen lagt vægt på Guds forsyn og nåde i hvert hjørne af den enorme polsk-litauiske stat, som med rette blev anset for at være Antemurale Christianitatis (Kristenhedens Bolværk) mod osmannerne og tatarerne. Den polske befolkning - fra bønder til adelige og kongen - tog villigt del i det religiøse liv: Messer, ritualer og pilgrimsrejser. Jan Sobieski kunne ikke være en undtagelse fra denne livsform.

Sobieski nød også at lære og under sine studier i Krakow blev han fascineret af korstogene og Jesu Kristi krigeres legendariske kampe mod den århundredgamle islamiske, imperialistiske aggression. Skæbnen ville, at han i 1650'erne besøgte Konstantinopel i Det Osmanniske Rige som medlem af en polsk diplomatisk delegation, hvor han havde mulighed for at iagttage og bedre forstå den islamiske verden og det osmanniske diplomati.

Hvis vi dertil lægger hans karismatiske ledelse og militære talenter under de endeløse kampe, han deltog i, var disse træk mere end nok til at gøre ham til en enestående leder, kendt for sine ridderlige dyder og lydighed mod sin skæbne. Og jeg siger skæbne, fordi Sobieski var klar over, at hans formål i livet ikke var at herske fredeligt eller være en kunstens velynder, men at forsvare kristenheden i det vanskeligste øjeblik i hele dens historie.

Slaget ved Wien havde enorme konsekvenser for Polen såvel som for resten af Europa. Fortæl os om dette slag og om hvordan Sobieski vandt det.

Slaget ved Wien er et af de mest dramatiske og afgørende slag, der nogensinde er udkæmpet. Det markerede vendepunktet efter 1000 års ubarmhjertig kamp mellem Vesten og islam. Faktisk genvandt Vesten sine kræfter og slog igen, for endeligt at sætte en stopper for osmannisk dominans i det sydøstlige Europa. Med andre ord var det et episk slag, der standsede imperialistisk islams ekspansion ind i hjertet af den vestlige verden; aldrig igen skulle sultanens hære true Europas porte. Det mareridtsagtige scenarie med Europa delt mellem osmannisk og fransk enevælde blev undgået.

Med hensyn til selve slaget, der formede den moderne vestlige verden og ikke har nogen parallel i historien, så varede det i 12 timer og blev vundet takket være beslutsom ledelse af Sobieski og hans "Dødsengle" - vingede husarer - alle tiders bedste kavaleri.

Jeg vil ikke gå videre med yderligere at analysere taktikken og andre detaljer, som bestemte udfaldet af dette slag; sådanne oplysninger kan findes i min bog eller online. Men jeg vil gerne understrege troens styrke i sådanne øjeblikke. Mange afgørende slag, som blev udkæmpet i frihedens og Jesu Kristi navn, blev vundet af de kristne hære, fordi tro og håb - begge kristne dyder - levede i soldaternes hjerter. Sommetider var taktik og tapperhed ikke nok til at sejre i en kamp, hvis udfald hang i luften som et vippende sværd. Kristen tro var det ekstra element, der kunne afgøre en usikker kamp, og dette var også tilfældet i Wien, hvor alle de kristne soldater bad, før de marcherede mod fjenden, vel vidende, at Herren ville velsigne dem og give dem styrke i disse kritiske øjeblikke.

Hvad tror du, er kong Sobieskis varige arv?

Hans arv omfatter mange kulturelle udviklinger, kunstneriske resultater, historiske monumenter og bidrag til videnskabelige opdagelser. Han vandt alle militære slags moder, hvilket førte til afgørende geopolitiske ændringer, og således formede Vestens fremtid.

Sobieski efterlod sig også en kulinarisk arv. Østrigske bagere skabte en slags kage med form som en halvmåne, en figur, de havde set i den osmanniske slagorden. Kagen blev taget med til Frankrig af den østrigske prinsesse, Marie Antoinette, og blev en berømt delikatesse, almindeligt kendt som en croissant (eller kipferl). Desuden hjalp Franciszek Kulczyski, en polsk spion og købmand, med til at gøre kaffen populær i Centraleuropa ved at bruge kaffebønner, der blev efterladt af osmannerne, da de trak sig tilbage. Han åbnede det første kaffehus i Wien og en af hans nyskabelser var at servere kaffen med mælk, en skik, der var helt ukendt for osmannerne, perserne og araberne.

Sobieskis varige arv er mest levende i vores fortsatte søgen efter kærlighed, frihed, retfærdighed, tro, håb og solidaritet. Vi må også forstå, at der er tider, hvor Herren åbenbarer sig for os i andres kampe og sejre. Herren bruger sådanne ekstraordinære mennesker og trofaste Jesu Kristi soldater som Sobieski til at berige vore hjerter, udvide vore sind og styrke vore kroppe. Derfor kan Sobieski, der virkelig var velsignet af Herren, inspirere og motivere folk ved at hjælpe os til at drømme, tro, tage risici for Riget, og til at stræbe efter det vi ellers troede, lå udenfor vore grænser.

Hvilke paralleller, hvis der er nogle, ser du mellem kong Sobieskis situation og Europas nuværende møde med islam?

Der er et igangværende civilisationernes sammenstød mellem Vesten og islam, ikke fordi Samuel Huntington siger det, men fordi historien og den nuværende situation gør det.

I dag er den fredelige islamiske invasion af Europa af den demografiske, ikke militære, slags. Kontinentet står over for en immigrationskrise fra mindst én generation af unge muslimer, hvoraf mange ikke blot er nidkært ikke-integrerede, men også er påvirkede af radikale imamer til at føre kulturel og fysisk aggression mod deres værter, til at oprette parallelsamfund styret af sharia og til at danne "no-go-zoner" af vold mod kristne og jødiske vantro.

Læseren bør forstå, at vi har at gøre med et stort og stærkt, globaliseret fællesskab, hvor mange muslimer opfatter sig selv som dele af den samme sociale gruppe med fælles interesser, mål, bekymringer, resultater og klager. Hvad værre er, at den moderne islamiske terrorisme for det meste er knyttet til salafistiske og wahhabistiske bevægelser, som er meget indflydelsesrige sub-sekter af islam i dag, og som fremmer deres egen variant af islam som den eneste løsning - den grimme version af jihad. Den sørgelige realitet er, at der ikke er tegn på, at islam med sin aggressive, chauvinistiske lære vil blive radikalt reformeret eller at et flertal af muslimerne vil distancere sig fra Koranens mange forældede og antikverede doktriner.

Mens de dominerende medier og flere politikere forsøger at overbevise os om, at islam er fredens religion, ignorerer de det faktum, at Vesten står over for en genopstået islam både hjemme og i udlandet. Og konflikten mellem de to forskellige og historiske civilisationer fortsætter i dag på andre vilkår. Vi taler om en kamp, der er langt fra at være ligetil og elementær, som når to hære står over for hinanden, hvilket betyder, at de nye Sobieski'er ikke nødvendigvis vil være soldater. De vil først og fremmest være kulturkrigere og kristne aktivister, der er villige til at gå i front i den ideologiske krig mod denne nye indtrænger. Ved at bruge den længe forsømte vestlige værdi, at ræsonnere (næsten ødelagt af venstreorienteret, kulturelt herredømme), tvinges vi til at kritisere og forstå, at islam - en stadig mere organiseret og kraftfuld civilisation - viser ringe eller ingen tolerance over for det vestlige samfund og de værdier, vi har kæmpet for i århundreder.

Som en politisk og religiøs ideologi fra det 7. århundrede er islam en trussel mod menneskeheden som helhed, men det nye er, at den ikke længere er begrænset til ét geografisk område. Den respekterer ikke længere grænser. Og den største vanskelighed er, at den ikke kun kommer udefra; den er her allerede - i hjertet af Vesten.

Det er dog aldrig for sent at vågne op fra denne søvn og handle som Sobieski ved at vise vore fjender, at den frie verden ikke vil give efter for vold og undertrykkelse.

---

Oversættelse: Bombadillo