Under Israelsk Apartheid Uge hævder campus-hadere, at de bekæmper "kolonialisme" ved at bekæmpe jøder. Columbia Universitets Center for Palæstinastudier (CPS) - som beskæftiger sig med et land, der ikke eksisterer, og som bortset fra terrorisme ikke har produceret noget, der er værd at studere - byder på smædeskrifter som f.eks. Abdul Rahim al-Shaikhs Palestine Re-Covered: Reading a Settler Colonial Landscape. Dette ordskvalder er et giftigt bryg af historisk revisionisme, der bruges til at retfærdiggøre den muslimske bosætter-kolonisering af den oprindelige jødiske befolkning.

Kolonialisme er CPS' yndlingsord. Når israelske socialarbejdere fjerner misbrugte børn fra muslimske hjem, er det kolonialisme. Israelske landbrug er en form for miljømæssig "kolonialisme". Når non-profit organisationer ikke er repræsentative nok, lægges skylden på det "israelske bosætter-koloniale regime". Hvis det regner på en torsdag, skyldes det "kolonialisme", helst i form af det "israelsk-zionistiske koloniale bosætter-regime".

Men man kan ikke kolonisere kolonisatorer. Den muslimske befolkning i Israel er en fremmed kolonialist-befolkning. Den oprindelige jødiske befolkning kan genbosætte sig sit eget land, men den kan ikke kolonisere det.

Ikke engang hvis man beskylder jøderne for at være et "super-dobbelt-hemmeligt bosætter-kolonialt regime."

Muslimer invaderede, erobrede og bosatte sig i Israel. De tvang deres sprog og love ned over befolkningen. Dette er definitionen på kolonialisme. Du kan ikke kolonisere og bagefter klage over, at du bliver koloniseret, når de indfødte tager den magt tilbage, som du stjal fra dem.

Årsagen til, at der er muslimer i Israel, er den samme som årsagen til, at der er muslimer i Indien. De er resterne af et muslimsk kolonialt regime, der fordrev og undertrykte den indfødte ikke-muslimske befolkning.

Der kan ikke fremføres seriøse historiske argumenter mod noget af dette.

De muslimske erobringer og invasioner er veldokumenterede. De muslimske bosættelser passer til enhver historisk definition af kolonialisme, komplet med import af en fremmed befolkning og et socialt system, der blev påtvunget den indfødte befolkning. Før de begyndte at tabe krige til den oprindelige jødiske befolkning, skammede de muslimske bosættere sig ikke over deres koloniale fortid, de var stolte over den. Deres historiske arv bestod i, at de beslaglagde de indfødtes steder, gjorde dem til deres egne og omdøbte dem efter sig selv.

Den eneste grund til, at der er debat om Tempelbjerget, er, at kalif Umar erobrede Jerusalem og beordrede en moské bygget på et jødisk helligt sted. Den eneste grund til, at der er debat om Østjerusalem, er, at invaderende muslimske hære bemægtigede sig halvdelen af byen i 1948, bombede synagoger og etnisk udrensede den jødiske befolkning for at opnå et kunstigt muslimsk bosætter-flertal. Det eneste muslimske krav på Jerusalem eller på enhver anden del af Israel er baseret udelukkende på kolonial vold.

Der er ingen muslimske krav på Israel, der er baseret på andet end kolonialisme, invasion og bosættelse.

Israel er overstrøet med Umar-moskeer heriblandt én, der er opført i Gravkirkens gård, og dette fordi islam er en kolonial entitet, hvis moskeer vidner om dens invaderende oprindelse og således fejrer kolonialismen som deres sande religion. Den islamiske tro er den inkarnerede sværdets religion.

Islam er en kolonialismens religion, der spredes via invasion, bosættelse og erobring. Dens kaliffer, fra de oprindelige angribere, heriblandt Umar, til den nuværende kalif for Islamisk Stat, udøvede og udøver religiøs autoritet i tjeneste for det islamiske koloniale projekt.

Allah er kolonialismens beskytter-gud. Jihad er bare kolonialisme på arabisk. Islamisk teologi er intet andet end den muslimske erobring af verden udtrykt som skæbne – et kolonialt bosætter-projekt, klædt ud i religiøs film-staffage, som er stjålet fra de erobrede jødiske og kristne mindretals kultur. Muslimsk terrorisme er et reaktionært kolonialt svar på den indfødte jødiske befolknings befrielsesbevægelse.

Heller ikke "Allahu Akbar" kommer af religiøs følelse. Det betyder ikke "Gud er stor", som det ofte fejlagtigt gengives. Det var Muhammeds hån mod de jøder, han etnisk udrensede. Hans udrensning af en minoritetsgruppe beviste, at "Allah var større". Islamisk kolonialisme bruges til at påvise Allahs eksistens. Og den bedste måde at tilbede Allah på, er ved at kolonisere gennem jihad.

Islam ville ikke have eksisteret uden kolonialisme. Den kan stadig ikke eksistere uden den. Derfor fortsætter volden. Den kan kun stoppes ved, at muslimer afviser deres kolonialisme-teologi.

Men i stedet for at stå ved dens egen virkelige historie, unddrager den muslimske bosætter-befolkning sig sin skyld gennem propaganda ved at hævde at være ofre for kolonialisme begået af den oprindelige jødiske befolkning. Denne fordrejede historiske revisionisme bliver bakket op af bizart nonsens som at hævde, at Jesus var palæstinenser eller at araberne nedstammer fra filistrene. De muslimske bosættere insisterer på fortsat at fejre deres kolonialisme, mens de hævder at være en indfødt befolkning, der altid har levet i Israel.

Du kan have det ene eller det andet. Du kan have dine moskeer, der fejrer erobringen og undertrykkelsen af den oprindelige befolkning, eller du kan have dine påstande om selv at være den oprindelige befolkning. Men du kan ikke skifte fra at være den indfødte befolkning til at være dens erobrere, når som helst det passer din pseudo-historiske fortælling. Du kan ikke hævde at være filistrene, jøderne og deres islamiske erobrere på samme tid.

Fra sin romerske oprindelse, har Palæstina altid været en kolonial fantasi om at genskabe Israel ved at slette dets oprindelige jødiske identitet. De arabiske lejesoldater, som blev udsendt af romerne i dette oprindelige koloniale foretagende, videreførte det ved at blive selvstændige erobrere af deres eget koloniale imperium. Navnet Palæstina er stadig et sprogligt redskab til at danne forestillinger om et land uden et folk og med en fortid som en blank tavle, hvorpå angribernes koloniale identitet kan skrives på ny.

Det er stadig den opgave, Palæstina-myten og -mytologien tjener.

Abdul Rahim al-Shaikh klager over "sproglig kolonialisme". Men når muslimer omdøber Elisas Kilde (Elisa: en jødisk bibelsk skikkelse) til Ein as-Sultan til ære for en islamisk koloni-hersker, så er det sproglig kolonialisme. Omvendt, når jøder genetablerer de oprindelige navne, som de jødiske steder havde før den muslimske kolonialisme, så er det ikke kolonisering. Det er det stik modsatte. Det er afkolonisering.

Fremme af mytiske påstande om en palæstinensisk stat er ikke afkolonisering, det er kolonisering. Eller genkolonisering.

Fortalere for "Palæstina" bekæmper ikke kolonialisme, men fremmer den. De går ind for en miskrediteret muslimsk bosætter-fantasi og går imod den oprindelige jødiske befolkning i Israel.

Abdul Rahim al-Shaikh klager over "geografisk hukommelsestab" blandt "palæstinensere". Men der er intet geografisk hukommelsestab her, fordi man ikke kan huske, hvad der aldrig har eksisteret. Der er kun hukommelsesforstyrrelse, fordi der aldrig var et land ved navn Palæstina.

Palæstina har ingen historie. Det har intet folk. Det har ingen grænser. Det har aldrig været andet end en kolonial opfindelse. Det er et navn, der er blevet brugt af en række fremmede bosættere, der har handlet på vegne af koloniale imperier.

Man kan ikke kolonisere Palæstina. Hvordan kan man kolonisere en kolonial myte? Man kan kun afkolonisere det.

Hvert jødisk hjem bygget på jord, der tidligere var under kaliffernes kontrol, er en afkolonisering og afkalifisering. Når jøder går op på Tempelbjerget, er det også en afkolonisering og afkalifisering. Når den oprindelige jødiske befolknings befrielses-styrker skyder en jihad-kolonist, der kæmper for at påtvinge Israel endnu en Islamisk Stat, er det også afkolonisering og afkalifisering.

Modstand mod islamisk terrorisme er modstand mod kolonialisme. Og jøderne har den længste historie om at modstå Den Islamiske Stat under dens forskellige kaliffer gennem historien. Israel modstår stadig de kolonialistiske jihadist-planer om genrejsning af kalifatet. Zionismen er en maskine, der dræber islamisk kolonialisme.

Eksistensen af Israel betyder ikke blot afkoloniseringen af Abdul Rahim al-Shaikhs imaginære koloniale fantasier om "Palæstina", men inspirerer også til modstand i de befolkninger, der kæmper mod islamisk kolonialisme i hele regionen, fra kopterne til berberne til verdslige intellektuelle, der kæmper for frihed.

Islamisk kolonialisme er altid blevet besejret, hvad enten det var foran Wiens porte eller i Sinai-ørkenen. Dens koloniale fantasier er falske og vil blive besejret så mange gange, det er nødvendigt, hvad enten de optræder i form af Palæstina eller IS.

---

Daniel Greenfield er en forfatter og klummeskribent, som er Shillman Journalism Fellow ved David Horowitz Freedom Center og skriver om emner som terrorisme og socialisme på centrets hjemmeside Front Page Magazine. Det samme gør han på sin egen blog Sultan Knish og i klummer andetsteds på tværs af internettets store vidder. (Kilde: http://about.me/daniel_greenfield)

 

---

Oversættelse: Bombadillo