Den palæstinensiske boss, Mahmoud Abbas, erklærede for nylig, at Israel er "et kolonialt projekt, der intet har at gøre med jødiskhed." Moses, kong David og tusinder af års jødisk historie ville være uenige. Israel og jøderne er en del af den menneskelige civilisations historie. Over 50% af menneskeheden har en hellig bog, der fortæller om den jødiske vandring til Israel. Det gælder også Mohammeds eget eksemplar af Koranen.

Israel er ikke et "kolonialt projekt". Palæstina er.

Enhver, der vil finde ud af, hvor navnet Israel kommer fra, kan åbne 1. Mosebog 32:29. Historien optræder endda i islamiske hadither. Men hvor kommer "Palæstina" egentlig fra?

Palæstina er ikke et hebraisk eller arabisk ord. Grækerne brugte det til at beskrive området. Og da romerne og deres arabiske lejesoldater undertrykte den indfødte jødiske befolkning, omdøbte de det hele til Palæstina.

Palæstina, efter filistrene. Men hvorfor navngav grækerne og romerne området efter filistrene?

Filistrene var et af havfolkene af græsk oprindelse, der oprindeligt havde invaderet og koloniseret området. Den jødiske modstand mod filistrenes kolonialisme er beskrevet i historierne om Samson, kong Saul og kong David. Det var naturligt for de græske og romerske kolonier, som jøderne fra Det 2. Tempels tid stødte sammen med, at bruge "Palæstina" - navnet, der var forbundet med tidligere kolonier - til at henvise til deres nye kolonier.

Den seneste fase af græsk kolonialisme førte til en langvarig konflikt mellem det persiske imperium og den græsk-romerske civilisation. Romerne gjorde omfattende brug af arabiske lejesoldater og herskere for at sikre deres herredømme. En sådan hersker var Herodes, sønnen af en idumæisk far og en nabatæisk arabisk mor (ifølge den græske historiker Strabo var de begge arabiske folk), der undertrykte jøderne.

De romerske og persiske imperiers endelige nedgang og fald gav plads til de islamiske erobringer i regionen. Men de islamiske bandit-horder havde ingen originale ideer. Deres religion var et sammensurium af jødedom, kristendom, forskellige hedenske trosretninger og Muhammeds voldsfantasier. Resten af deres kultur tog de rub og stub fra grækerne. Dette spil af historisk idiokrati er endt med en samling arabiske kolonialister, der kalder sig "palæstinensere" og hævder at være efterkommere af ... nogen.

I Tyskland erklærede Abbas, at "Palæstinas nation har gennem hele dens lange historie været et lysende eksempel på generøsitet, og vort folk er en videreførelse af den 3.500-årige kanaanæiske civilisation." Den Palæstinensiske Myndighed, som den ikke-valgte diktator styrer, blev oprettet i 1993. Før da fandtes der ikke sådan noget som et uafhængigt land. Og spørgende sjæle ville elske at vide, hvad en islamisk terrorgruppe og de arabiske klaner, den holder øje med, har til fælles med den kanaanæiske civilisation. Ilden, hjulet?

Men så insisterede Abbas også på, at "Muhammed, Profeten var palæstinenser". Ifølge islamisk tradition var Muhammed en adnanit-araber fra Arabien. De hævder, at de nedstammer fra Ismael og Abraham. Det betyder, at de ikke er kanaanæere. Og en række af de arabiske klaner, der udgør "palæstinenserne", har faktisk deres oprindelse i Arabien. I et kort lysende øjeblik fortalte Abbas sandheden.

Tidligere havde Abbas også hævdet, at Jesus var palæstinenser. Hvis du stadig hænger på, betyder det, at palæstinenserne er kanaanæere, arabere og jøder. Det dækker helt sikkert mange historiske grundlag.

Men vi er kun lige begyndt.

"Bibelen siger, med disse ord, at palæstinenserne eksisterede før Abraham," hævdede Abbas også. Bibelen siger ikke noget i retning af "disse ord", men folk valgte at opfatte det derhen, at han hævdede, at palæstinenserne faktisk var filistrene. Men så tog han æren af opfindelsen af det ”kanaanæisk-palæstinensiske alfabet for mere end 6000 år siden."

Der findes ikke noget sådant alfabet. Den Palæstinensiske Myndighed og muslimer i Israel bruger det arabiske alfabet, som har sin ekstremt fjerne oprindelse i det fønikiske proto-kanaanæiske alfabet. Det samme gælder græsk, latin og de bogstaver, du læser nu. Ligesom de fleste af den "palæstinensiske" leders påstande, er det nonsens.

Inden for nogle få år hævdede Abbas, at "palæstinenserne" var efterkommere af kanaanæerne, filistrene, jøderne og araberne. Kun det sidste er sandt. "Palæstinenserne" var en del af en bølge af arabiske og islamiske erobrere, hvis indtrængen fortsatte godt ind i den moderne tid.

Der er omkring 10.000 "afro-palæstinensere" i Gaza. Nogle er afrikanske bosættere, der ankom i det 19. århundrede. Den anti-israelske venstrefløj vil have dig til at tro, at en sudanesisk muslim, der bosatte sig i Israel i slutningen af det 19. århundrede er en indfødt ”palæstinenser”, mens en jødisk flygtning fra Egypten er en fremmed ”bosætter”.

De arabiske muslimer, som levede i Israel i 1948 og 1967, var sammensat af klaner fra forskellige dele af regionen.

Abbas har henvist til Jordan og Palæstina som "ét folk, der lever i to stater." Hamas' indenrigsminister Fathi Hammad hævdede engang: "Personligt er halvdelen af min familie egyptisk. Vi er alle sådan. Mere end 30 familier i Gazastriben kaldes Al-Masri (egypteren). Brødre, halvdelen af palæstinenserne er egyptere, og den anden halvdel er saudier."

Den mest berømte Al-Masri er en milliardær, der bor i en vestbred-reproduktion af en italiensk villa med navnet "Palæstinas Hus", og som for nylig blev tilbageholdt af saudierne. Munib Masri fungerede som minister i Den Palæstinensiske Myndighed, har et sæde som lovgiver og tegner sig for en fjerdedel af den "palæstinensiske" økonomi. Drivhuset i hans villa var en gave fra Napoleon III til hans elskerinde.

Masri, hvis familienavn stammer fra Egypten, og hævder at være palæstinenser, er i virkeligheden en saudisk statsborger, der bor i en importeret italiensk villa. Han tjente sine penge ved at forsyne det amerikanske militær under Operation Desert Storm.

Det er sådan, en "palæstinenser" ser ud.

"Palæstinenserne" er egyptere, saudiere, jordanere, senegalesere, sudanesere og en række andre muslimske indtrængende kolonialister. De er ikke filistre, kanaanæere eller jøder. De er så indfødte som Al-Masris "Palæstinas Hus", som er fremstillet af importeret italiensk marmor og fyldt med europæisk kunst.

"Palæstinenserne" er, hvad de altid har været: En udenlandsk islamisk arabisk koloni inde i Israel.

Den Store Løgn om Palæstina er, at de islamiske kolonister er Israels oprindelige befolkning, og at jøderne koloniserer Palæstina. Men en oprindelig befolkning kan aldrig kolonisere sit eget land.

"Palæstina" er en forvrænget kolonial fiktion. Navnet afspejler den græske kolonisering af regionen. Og de moderne islamiske kolonisters brug af ordet viser deres mangel på nogen egentlig historisk forbindelse med Israel.

Efter al den pinagtige hylen op over den dybt betydningsfulde "palæstinensiske" forbindelse med "Palæstina", har de stadig ikke leveret deres eget navn til stedet. Et navn, som de kan udtale ordentligt. (Der er ikke noget rigtigt "P" på arabisk.) Men Abbas fortsætter denne uge med at komme med nye løgne om hvilket gammelt folk "palæstinenserne" stammer fra.

Jeg kan ikke vente til han hævder at være en cherokee.

De "palæstinensiske" kolonisters krav på Israel er en løgn produceret af islamisk imperialisme. De muslimske magter i regionen har finansieret PLO's, Hamas' og andre islamiske terroristgruppers racistiske angreb på jøder.

"Palæstinenserne" er ikke ofre for kolonialisme. De er dens gerningsmænd.

Kampene mellem Israel og islamiske terrorister er en kamp mellem imperialisme og kolonialisme. Imperialisterne er ikke det undertrykte jødiske mindretal, der er blevet tvunget ud af næsten ethvert andet sted i regionen. Det er det arabiske islamiske flertal, der undertrykker minoriteter overalt i regionen.

"Palæstina" er et patetisk forsøg på at hvidvaske én imperial identitet med en anden efterfulgt af skamløse forsøg på at tilrane sig identiteten af næsten ethvert oldtidsfolk i regionen. Herunder jøderne.

Den eneste måde at afslutte konflikten på, er ved at afslutte løgnene.

---

Daniel Greenfield er en forfatter og klummeskribent, som er Shillman Journalism Fellow ved David Horowitz Freedom Center og skriver om emner som terrorisme og socialisme på centrets hjemmeside Front Page Magazine. Det samme gør han på sin egen blog Sultan Knish og i klummer andetsteds på tværs af internettets store vidder. (Kilde: http://about.me/daniel_greenfield)

 

---

Oversættelse: Bombadillo