Hitler er trumf. Selv hvis du sidder med en royal flush - hvis din modstander spiller Hitler-kortet, har du tabt. De, der argumenterer for vestlig civilisation eller den jødisk-kristne tradition, bryder ofte sammen, når de konfronteres med det Hitler-skæggede monster. Omtale af Hitler bruges til at insistere på, at vi er nødt til at smide barnet ud, smide badevandet ud, og acceptere næsten ethvert alternativ til den vestlige civilisation som værende mere fredelig, mindre folkemorderisk, mere skinnende og nyere.

Hvad er oprindelsen til politisk korrekthed? Et godt sted at starte, hvis man søger svaret, er Vestens forfærdede reaktion mod, og forsøg på at kompensere for, nazismen.

I begyndelsen af det 20. århundrede, var samfundets bedste og klogeste - herunder amerikanske præsidenter, The New York Times og The Atlantic Monthly, fornemme Ivy League-universiteter og Kongressen - tilhængere af videnskabelig racisme. Dette Darwin-inspirerede verdenssyn anbragte nordiske folk på toppen af den menneskelige evolution. Familieplanlæggeren Margaret Sanger rådede til abort og sterilisation for mindre-udviklede mennesker. Carl Brigham opfandt intelligenstesten - forløberen for SAT-testen [der bruges af am. universiteter i dag til vurdering af studieegnethed, o.a.] - der beviste, at polske immigranter var ude af stand til uddannelse. Madison Grant, medstifter af Bronx Zoo og bestyrelsesmedlem på Museum of Natural History, anbefalede eliminering af de uegnede. Hitler kaldte Grants 1916-bog, The Passing of the Great Race, for sin "Bibel". Ved Nürnbergprocessen fortalte lederen af Hitlerjugend, Baldur von Schirach, at Henry Fords bog, Den internationale jøde, en anden publikation fra den amerikanske videnskabelige racismes æra, var grunden til, at han blev antisemit.

Grant og Lothrop Stoddard satte deres videnskabelige racisme i opposition til kristendommen. Racismen blev støttet af videnskaben, insisterede de på. Kristendommen var absurd og dens kamp for de undertrykte, svækkede samfundet.

Hvad skete der? Hvordan blev et samfund, der var umådeligt arrogant for hundrede år siden, til et samfund, der i dag udtrykker politisk korrekt selvbebrejdelse og skam? 2. Verdenskrig skete.

Mao Zedong og Josef Stalin dræbte flere mennesker end Hitler. Timur Lenk, "Islams sværd" fra det 14. århundrede, dræbte 5 procent af jordens befolkning. Der er to vigtige forskelle mellem andre berygtede folkemord og nazismens. Vi læser om Timur Lenks bjerge af kranier, hans massakre i 1398 på 100.000 vantro i Delhi og hans levende begravelse af 4.000 armenske kristne i islams navn, men vi er ikke vidner til disse rædsler. Hollywood-instruktører filmede ikke de atten millioner fanger i det sovjetiske Gulag. Men Hollywood-instruktører som Alfred Hitchcock og George Stevens bidrog til dokumentationen af nazisternes koncentrationslejre. Vi ikke bare læser om de nazistiske rædsler; vi ser dem i dokumentarfilm, produceret af eksperter.

Der er en anden vigtig forskel mellem Holocaust og andre rædsler. Rusland med dets livegne, zarer og kommissærer - James Bond-filmenes evige fjende. Kina, landet med fodbinding og hundespisere: De er fremmede for os. Nazisterne er os selv. Tyskland var demokratisk, sekulært, kapitalistisk, uddannet og industrialiseret. Beethoven, Einstein, Thomas Mann, hotdogs, hamburgere, juletræer: Altsammen tysk. Flere amerikanere sporer deres aner tilbage til Tyskland end til noget andet land. Engelsk er et germansk sprog.

Amerikanere, der ser filmoptagelser af nazisternes rædsler, føler sig rystet på en måde, som læsning om en muslims massakrer på hinduer i det 14. århundrede, aldrig kunne ryste dem. Vi i Vesten har set på de nazistiske forbrydelser og sagt: "Der er noget galt med os. Vi må ændre os."

Hvis egenskab X er forbundet med Hitler, ønsker vi at afvise egenskab X. Hitler var vegetar; hvis nogen kunne bevise, at Hitler gjorde, hvad han gjorde, fordi han var vegetar, ville vi måske afvise vegetarisme. Denne "logik" giver næring til vittigheder: "Kan du drikke vand? Hitler gjorde det!" lyder en hånende internet-meme.

Det er netop fordi Hitler-kortet spilles mod den vestlige civilisation, at alle burde læse Richard Weikarts nye bog: Hitler's Religion: The Twisted Beliefs that Drove the Third Reich. Bogens indhold retfærdiggør Weikarts påstand om, at den er "den til dato mest omfattende på det engelske sprog" om emnet. Weikart argumenterer for, at Hitlers gud var en Darwin-inspireret, ikke-personlig, panteistisk guddom, der fordrede en ubarmhjertig moral gående ud på den bedst egnedes overlevelse gennem kamp. Hverken Hitler eller nazismen var kristen, og udryddelsen af kristendommen var afgjort et af nazismens langsigtede mål. Tidligere anerkendte og normgivende forskere har hævdet dele af eller hele Weikarts hovedtese; hans bog burde derfor ikke være kontroversiel.

Da nazismen foldede sig ud, var dens prangende flirt med ny-hedenskabet og dens angreb på kristendommen så iøjnefaldende, at den polsk-jødiske kunstner Artur Szyk i 1942 skildrede Hitler som Antikrist. Nazismen erklærede sig som et brud med den jødisk-kristne tradition - lydig mod videnskab på en måde, som kristendommen aldrig kunne blive - og en tilbagevenden til hedenske værdier forankret i ens medfødte blod og jord. I sin 1930-bog: Det 20. århundredes myte (Der Mythus des zwanzigsten Jahrhunderts), erklærede nazi-teoretikeren Alfred Rosenberg "sammenbruddet" af alt, hvad der var gået forud, og forkyndte en "ny begyndelse" og "ny tro" et "nyt lys" en "ny mission:" "blod og blod, race og race, folk og folk." "Dette er opgaven for vort århundrede; at skabe en ny mennesketype ud af et nyt syn på livet." Goebbels skrev i sin roman, Michael, om "nedrivning af hans gamle trosverden". "Kirkerne har fejlet. Totalt fejlet. Millioner venter på en ny religion."

Det Tredje Riges flag er et af de mest berømte og iøjnefaldende grafiske designs i historien: rød baggrund, hvid skive, sort hagekors. Hagekorset, som går mindst 11.000 år tilbage i tiden, er et næsten universelt hedensk symbol på evighed, der repræsenterer solens bane på himlen. TIME-filmkritiker Richard Corliss kaldte Hitler fra Leni Riefenstahls berygtede 1935-film, Triumph des Willens, en "Wagner-guddom." Riefenstahls 1938-film Olympia, der dokumenterer de Olympiske Lege i Berlin i 1936, lægger ud med en lang hyldest til det antikke Grækenland og Rom. Marmor-guder synes at komme til live i de tyske atleters kroppe. Denne hyldest gør det klart, at nazismen har til hensigt at overspringe kristendommens ubekvemme fremkomst, og genoplive virile hedenske dyder. Hitler betragtede det førkristne Rom som menneskehedens højdepunkt. Luftwaffe bombede Coventrys 14. århundredes katedral til ruiner, men Hitler ville ikke tillade Athen at blive bombet.

Det nazistiske ny-hedenskab var en levet erfaring, der bandt tilhængerne til hinanden, inspirerede dem til at afvise deres egen fornuft og overtage gruppens moral. Historikeren Manfred Gaiļus skrev, at den nazistiske religiøsitet føltes som "en masseerfaring, kult, ritual, som stærkt symbolske og hellige handlinger i forbindelse med en ny NS årskalender af festivaler og fejringer af livet." "Hele landet var som om under en slags forhekselse," fortalte Brünhilde Pomsel, Goebbels' sekretær, i 2016.

Levende, natlige hagekors frembragt af tusinder af marchdeltagere med højt hævede fakler, blodfane-ceremonien, hvor nye hagekorsflag blev indviet ved fysisk kontakt med et flag bærende nazistisk blod, eller opråb af navnene på martyrerne fra ølstuekuppet: Nazisterne var djævelsk dygtige til at skabe ritualer, der slettede fortiden og sugede deltageren ind i en ny etik. Disse ritualer beruser publikum, selv i dag. The London Times kaldte Olympia "visuelt henrykkende." Skuespillet, kammeratskabet, meningen, ordenen og selvdisciplinen, tabet af selvet og den opofrende overgivelse til en levende historisk bølge: Når man ser det nazistiske skuespil, bliver man både revet med og forfærdet over at være revet med. Vi er ikke immune overfor fascismens appel.

Nazistisk ny-hedenskab blev indskrevet i den materielle kultur, herunder gravsymboler, smykker og tøj. SS-emblemet er i virkeligheden to runer; den dobbelte sol-rune (sieg-rune). Runer var bogstaver i et gammelt germansk alfabet, der anvendtes til spådom og magi. I nazitiden fik tyske skrivemaskiner tilføjet en ekstra tast for at gøre det muligt at skrive den dobbelte sol-rune med et enkelt tastetryk. Hagall-runen (hagal-runen) blev brugt ved bryllupper til at symbolisere urokkelig tro på nazismen. Tyr-runen (todes-runen) erstattede det kristne kors i dødsannoncer og på gravsteder.

Nazistisk ritual trængte ind på områder, der tidligere var besat af kristendommen. Speers "Lyskatedral", skabt med anti-luftskyts søgelys, var en ny form for kirke. Hagekorset blev paraderet gennem gaderne i centrum for en efterlignet monstrans - den gyldne beholder, der i katolske kirker bruges til at fremvise den indviede hostie (oblat). I klasseværelser blev krucifikser fjernet og erstattet med et billede af Hitler. Møder i Hitlerjugend blev afholdt søndag morgen for at gøre det umuligt for deltagerne at komme i kirke. Hitlerjugend sang: "Vi har ikke brug for kristen dyd. Vi følger ikke Kristus, men Horst Wessel." "Denne [nazistiske] kultcyklus konkurrerede med den traditionelle kristne cyklus," skriver Gaiļus.

Nazismens målrettede angreb på kristendommen, såvel som dens massemøders ny-hedenske karakter, var også helt tydelige for den nervøst iagttagende omverden. I 1937 var 12.000 katolske præster blevet forfulgt af det nazistiske regime. Dachau koncentrationslejren etablerede en præstekaserne for gejstlige i 1940. Katolske forlag blev lukket. Katolske dissidenter blev myrdet under De Lange Knives Nat i 1934. I 1935 blev 700 præster fra Bekendelseskirken arresteret. Katolske skoler blev lukket. En af de første og en af de få af krigstidens Hollywoodfilm, der omhandlede koncentrationslejre, havde titlen: The Seventh Cross. Filmens titel tyder på amerikansk bevidsthed om nazismens anti-kristne indstilling.

Kort sagt er der ikke noget revolutionerende i at omtale nazismen som anti-kristen og ny-hedensk.

Så hvorfor er Weikarts bog alligevel afgørende vigtig?

Fordi Hitler er trumfkortet, og fordi kulturkæmpere er så ivrige efter at spille ham.

De seneste år har set en ny tendens i udgivelser om Holocaust. Forfattere kæder nazismen sammen med kristendommen. Richard Steigmann-Galls bog fra 2004, The Holy Reich: Nazi Conceptions of Christianity 1919-1945, er sådan en bog.

The Holy Reich erklærer, at "kristendommen ikke udgjorde en barriere for nazismen." Og at Nazityskland førte "en krig i kristendommens navn." Steigmann-Gall citerer Johannesevangeliet 16:2: "... der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud." Dette vers synes at støtte Steigmann-Gall insisteren på, at nazisterne var kristne, der myrdede i lydighed mod entydige bibelske befalinger om at gøre det. En Amazon-anmelder siger, at The Holy Reich overbeviste ham om, at "nazisterne var inspireret af Jesu budskab som bragt i Det Nye Testamente."

Nyateister spiller også Hitler-kortet. The Richard Dawkins Foundation bringer en artikel af Michael Sherlock, der erklærer, at "Hitler var en kristen (...) kristendommen spillede en central rolle i de afskyelige grusomheder [begået af Hitlers] kristne nazistparti." I sit sidste interview insisterede Christopher Hitchens på, at 1930'ernes fascisme svarede til et "ekstremt højreorienteret katolsk parti." Den ateistiske skuespiller Stephen Fry gav højreorienterede polske katolikker skylden for Holocaust.

Har de seneste revisionistiske historier og nyateistiske proselytmagere ret? Var Hitler kristen? Var nazismen? Nej. Og dette "nej" har stor betydning.

Ingen af os er oldgræske hedninge, men det ville betyde noget for os, hvis billedet af det antikke Grækenland blev fordrejet, fordi det antikke Grækenland er blandt vore rødder. Det betyder noget for ikke-kristne, når kristendommen fremstilles som folkemorderisk og sadistisk af natur, fordi kristendommen er en af grundpillerne for vestlig civilisation. Når præsidenter insisterer på, at islamisk terror kun er gengældelse for forbrydelser begået af kristne korsfarere mod skikkelige udøvere af Fredens Religion, så betyder det noget. Når universiteterne lærer, at det eneste sted i det præ-moderne Europa hvor jøder kunne trives, var i "guldalderens" "paradisiske" og "tolerante" Al-Andalus, så betyder det noget. Når social-ingeniører erklærer, at vore [amerikanske] Stiftende Fædres opfattelse af retten til liv eller begrebet ægteskab blot er affaldsprodukter af et uoplyst verdenssyn, så betyder det noget. Når ateistiske etikere som Peter Singer fortæller os, at forældre bør have lov til at myrde deres egne børn, så betyder det noget. Når Michael Shermer og Steven Pinker producerer vel-anmeldte bøger, der insisterer på, at evolutionen med tiden vil gøre mennesket mere verdsligt og mere etisk, så betyder det noget.

Det betyder altid noget, når en brændt-jords-utopist kommer og siger: "Alt ved fortiden er korrupt, og alle dem, der kom før os, var tåber. Lad os slette fortiden og starte på en frisk med en blank tavle." "Dydige" mennesker, der tilbyder dette punkt på menukortet, har tendens til at producere bjerge af lig. Kristendommens indflydelse på den vestlige civilisation er ét barn og ét fad med badevand, som vi ikke kan lade blive forfalsket. Den helt, vi har brug for til dette slag i kulturkampen, er Richard Weikart.

Weikart påpeger, at enhver, der citerer Hitler, som om hvert eneste af hans ord var pinligt sandt, hvilket Hitchens gør, enten er naiv (i bedste fald) eller lyver bevidst (i værste). Hitler var en hensynsløs opportunist. Hitlers insisteren i 1938 på, at Sudeterlandet var "det sidste territoriale krav jeg har at stille i Europa" var en af de mest berygtede og skæbnesvangre løgne i historien. Hitler nævner Gud i Mein Kampf; nyateister som Dawkins og Hitchens insisterer på, at disse omtaler beviser, at Hitler var kristen.

Lad os være realistiske. Hitler nævnte Gud af to grunde: Han spillede for sit publikum, og han udtrykte sine egne overbevisninger i vendinger, som hans tilhængere naivt ville sluge. Hitler erkendte, at de fleste tyskere var kristne, og at åbenlyse udtryk for hans egen foragt for kristendommen unødigt ville støde mennesker bort, som han ønskede at holde på sit hold. Weikart gør dette punkt overvældende klart med rigelige og utvetydige citater fra Hitlers samtaler med fortrolige kampfæller som Albert Speer, Martin Bormann og Joseph Goebbels.

Når nazisterne faktisk roste "kristendom" eller "Jesus", så henviste de til en selvskabt version af begge, en version, der var eksklusiv for nazismen, en version, som nazisterne selv kasserede, når den ophørte med at tjene deres formål. Den nazistiske Jesus var uægte søn af en romersk soldat. Han udførte ingen mirakler. Han var en voldelig, bevæbnet, blond arisk kriger med blå øjne, der kæmpede mod jødisk kapitalisme. Jøderne korsfæstede ham for dette, og han døde, punktum [ingen genopstandelse, o.a.]. Hans død frelste ingen.

Bibelen fortæller, at Jesus var den guddommelige søn af Gud. Han udførte mirakler. Jesus var jøde, templet var jødisk og Jesu miljø var jødisk. Romerne korsfæstede ham. Jesus valgte ikke at kæmpe tilbage, men gik som et lam til slagtning. Han opstod fra de døde og frelste dermed menneskeheden. Hans modstander var ikke kapitalismen, men arvesynden. Hitler fordømte disse overbevisninger som et "jødisk plot" om at ødelægge den gamle hedenske verden. Under alle omstændigheder blev "Positiv Kristendom", som nazisterne kaldte den, opgivet i 1940 som et mislykket projekt.

Når Hitler nævnte Gud, var følgende, hvad han mente: Naturlovene giver belønning til ubetinget loyalitet mod ens egen race og til konstant kamp til døden mod udenforstående og laverestående væsener. Gud - i form af naturlig årsag og virkning - belønner dem, der kæmper for deres eget folk. Denne kamp er så hensynsløs, at tyskere burde have mange børn, for at hovedparten af dem kunne dø i bevarelsen af de bedst egnede. Hitler skønnede, at drabet på 70-80 procent af de tyske babyer ville resultere i en forbedret art.

Lebensborn-programmet masseproducerede tyske babyer ved at parre SS-mænd med ugifte kvinder. Nazisterne kidnappede også titusinder af polske børn, der udviste, hvad nazisterne vurderede som ariske træk. De kidnappede børn blev testet. Hvis resultaterne viste, at disse børn var uønskede, blev de dræbt i Auschwitz. Hvis testresultaterne viste, at de havde autentiske nordiske træk, blev de tvangsgermaniseret. Disse kidnappede børn blev udsat for barsk disciplin. I ét tilfælde blev institutionaliserede børn, der var under germanisering, tvunget til at se en SS-mand halshugge en uregerlig 12-årig polsk dreng med en slagterøkse.

Omvendt blev 400.000 tyskere med sygdomme som epilepsi, alkoholisme og depression steriliseret. Aktion T-4 myrdede 200.000 handicappede tyskere. De læger og sygeplejersker, som udførte disse drab, indledte programmet med at myrde tyske nyfødte og børn under tre år.

De nazistiske massemord begyndte med tyske babyer og endte i et orgie af selvmord. "Vi talte om at begå selvmord som andre folk taler om mode," sagde Traudl Junge, Hitlers sekretær. Selvmorderiske nazister tog ofte hele familier med sig. Magda Goebbels afviste tilbud om flugt. I stedet gav hun sine egne seks børn cyanid, før hun dræbte sig selv.

Hvis Weikart har ret, hvad skal man så stille op med alle de nye bøger, der identificerer nazisme med kristendom? En Amazon-anmelder kaldte The Holy Reich for "Den vigtigste undersøgelse af nazismen. Nogensinde." Tager denne Amazon-anmelder fejl? Ja, han tager fejl.

I 2007 og 2013 udgav The Journal of Contemporary History flere forskeres kritik af The Holy Reich. Blandt forskerne var Manfred Gaiļus, Irving Hexham, Ernst Piper og Samuel Koehne. Disse forskere fremhæver følgende om The Holy Reich: Bogen indeholder en række faktuelle fejl, herunder, i et tilfælde, forkert stavning af en historisk skikkelses navn på tre forskellige måder. "Så omfattende er kataloget over skæve og forvrængede udlægninger og fejlfortolkninger samt over faktuelle fejl og skødesløst arbejde, at jeg ikke kan forbigå det uden kommentar," klagede Manfred Gaiļus.

Der er mere. Steigmann-Gall henviser ikke til relevant forskning, og han udvælger efter behag citater, der understøtter hans tese, og udelader materiale, ofte fra den samme kilde, der modsiger hans tese. Steigmann-Gall kommer aldrig ind på, hvorfor kristne gjorde modstod nazismen med anførelse af kristendommen som deres motiv til denne modstand.

Historikeren Ernst Piper erklærer simpelthen, at "påstanden om, at nationalsocialismen var en dybt anti-kristen bevægelse, holdt sig så længe, ikke fordi det var belejligt for forskerne ikke at bevise det modsatte, men fordi det er en kendsgerning." Samuel Koehne afviser The Holy Reich i tilsvarende generelle vendinger.

Som nævnt ovenfor citerer Steigmann-Gall det kristne Skrift på en måde, der indebærer, at Bibelen [her altså Joh 16:2, o.a.] befaler kristne til at myrde jøder. Det gør den ikke. Dette citat handler om tidlige kristne, der lider martyrdøden for deres tro.

De fleste læsere vil være helt uvidende om videnskabelige modstandere af Steigmann-Galls arbejde. De fleste læsere vil se en bog med titlen The Holy Reich, som har et forsidefoto af Hitler under et kors, og beslutte, at ja, nazismen var kristen.

I Hitler's Religion tager Richard Weikart gentagne gange fat på Steigmann-Gall. I en sigende passage afslører Weikart nogle skjulte sandheder om Steigmann-Galls vildledende forsidefoto til The Holy Reich. Forsiden viser Hitler på vej ud af en kirke. Et klart oplyst kors synes at springe ud af Hitlers hoved.

Ikke så hurtigt, advarer Weikart. Han afslører, at fotografiet fra 1932 blev brugt i et propaganda-skrift fra 1933: Hitler wie ihn keiner kennt [Hitler som ingen kender ham]. Under billedet lød teksten: "Hitler, den formodede 'kætter' forlader Marinekirche [sic]." (Ak, nazisternes pamflet kunne end ikke stave navnet på kirken rigtigt. Det korrekte navn er Marienkirche.) Fotoets oprindelige billedtekst er sigende. Den afslører, at kristne fordømte Hitler som en "kætter", og at denne kritik gjorde skade.

Nazisterne indså, at de var nødt til at sælge ham som en kristen. Forsidebilledet til Hitler wie ihn keiner kennt er et gyseligt akavet skud af Hitler, der ligger mageligt henslængt på en alpin eng sammen med en hund. Intet intelligent menneske ville tage denne varme og indbydende Hitler for pålydende; ligeledes burde ingen heller ukritisk acceptere Hitler i døren til en kirke.

Ja, i 1938-versionen af pjecen er korset retoucheret ud af billedet og billedteksten ændret. 1938-billedteksten lyder: "Adolf Hitler efter en rundtur i den historiske Marinekirche [sic] i Wilhelmshaven." På det tidspunkt var nazisterne tættere på at opgive deres forgivende af, at de var kristne, og mere villige til at signalere, at kristendommen for dem var moden til historiens skraldespand.

Jøder og kristne er vigtige allierede i kulturkampene. En kunstig udlægning af nazismen som kristen bør ikke blive en hindring for vores alliance. Til enhver, der er fristet til at støtte denne vildfarelse, overvej venligst.

At opfatte folkemord som noget kun vesterlændinge, kristne eller hvide mennesker gør, hæmmer vores forståelse af folkemord som fænomen. I 1969 begyndte antropolog Christy Turner at fremlægge beviser for et folkemord på anasazi-indianere begået af toltec-indianere i Four Corners området [omkring punktet, hvor Utah, Colorado, New Mexico og Arizona mødes i det sydvestlige USA, o.a.]. Toltecere massemyrdede anasazier og spiste bagefter deres kød. Dette folkemord fandt sted for tusind år siden, før Columbus ankom. Indfødte amerikanere og Turners antropolog-kolleger var forargede og nægtede at tro hans uigendrivelige bevismateriale. Mange insisterer på, at folkemord udelukkende har været en praksis af europæiske kristne, og de fortsætter med at benægte, at dette indianske folkemord nogensinde fandt sted.

Kristofobe hævder, at kun to tusind års uafbrudt had kan få mennesker til at begå folkemord. Der er to ting galt med denne påstand. For det første var de cambodjanske og rwandiske folkemord ikke forberedt af årtusinders øvelse. Vi er nødt til at erkende, at mennesker begår folkemord selv uden tusinder af års indstudering.

For det andet er antisemitisme en patologi. Ligesom tuberkulose og pest spreder den sig og trækker sig tilbage i takt med de historiske omstændigheder. Kristne har ikke praktiseret to tusinde års had. Der har været perioder og regioner, hvor kristne var antisemitiske, andre, hvor de var filo-semitiske, og endnu andre, hvor de var mere eller mindre neutrale. For at forstå folkemord, må vi forstå de midlertidige og lokale forhold, der fremmer had.

Opfattelsen af antisemitisme som et rent kristent fænomen tvinger os til at ignorere den romerske, hedenske forfølgelse af jøder i 70 e.Kr., vel nok den mest katastrofale forfølgelse af jøder før Holocaust. Romerske hedninge drev jøderne ud af Jerusalem og ind i diaspora, gjorde en ende på tempel-jødedom og indledte rabbinsk jødedom, og bidrog til en massiv nedgang i verdens befolkning af jøder, en befolkningsnedgang, som jøderne var århundreder om at overvinde. Romerske hedninge omdøbte Judæa til "Palæstina" for at slette selv mindet om, at jøder nogensinde havde levet dér. Vi kan ikke forstå hedensk antisemitisme, islamisk antisemitisme eller venstreorienteret antisemitisme på dagens universiteter, hvis vi insisterer på, at antisemitisme er et kristent monopol.

Hvis vi i strid med sandheden identificerer nazismen som et kristent fænomen, forhindrer vi os i at forstå nazismen. Sam Harris skriver i sit "Atheist Manifesto": "Den antisemitisme, der opbyggede de nazistiske krematorier sten for sten, var en direkte arv fra middelalderens kristendom." Harris insisterer på, uden dokumentation, at Vatikanet brugte blodanklagen "så sent som 1914". Harris nævner ikke, at paver, helt tilbage til mindst det trettende århundrede, har taget føringen ved gentagne gange og eftertrykkeligt at fordømme blodanklager.

Jeg har tre spørgsmål til Sam Harris. Først, hvorfor afviste nazisterne selv udtrykkeligt, hvad du siger? Nazisterne sagde igen og igen, at alle anti-jødiske udtalelser i kristendommen var forkerte, fordi de drejede sig om teologiske uenigheder, ikke om blod. Nazisterne brugte præcis de Darwin-inspirerede, racemæssige begrundelser, som Weikart udførligt citerer. Læs de faktiske ord af videnskabelige racister og nazister, fra Lothrop Stoddard og Madison Grant til Heinrich Himmler. Igen og igen vil du høre dem bruge de ord, som ny-ateisterne selv bruger: "Kristendommen er absurd og ubevist, og den får os til at fejle gennem sentimentalitet. Videnskaben alene repræsenterer objektiv sandhed." Kristne har konfronteret og sonet for kristnes fejl. Hvornår vil nyateister erkende, at deres tilgang bidrog til folkemord?

Nazisterne myrdede ikke kun jøder. Nazisterne myrdede tre millioner sovjetiske krigsfanger, og forårsagede døden for anslået 13,7 millioner sovjetiske civile. Nazisterne retfærdiggjorde deres forbrydelser mod jøder, slaver og andre med identiske race-baserede begrundelser.

I taler til sine mænd forkyndte Heinrich Himmler en ny etik, der retfærdiggjorde mordet på kristne slaver og jøder. Himmler sagde:

"I Polen, i fyrre graders kulde, hvor vi måtte fordrive tusinder, titusinder, hundredetusinder, hvor vi måtte være barske nok - I skal høre dette, men også straks glemme det igen - til at skyde tusindvis af ledende polakker (...). Den stolte soldat siger: 'Min Gud, hvorfor skal jeg gøre det, dette latterlige job her!' - Det er meget lettere at gå i kamp med et kompagni, end at undertrykke en hæmmende befolkning, der befinder sig på et lavt kulturelt niveau, eller at foretage henrettelser, eller at slæbe folk væk (...).

Ét grundlæggende princip skal være den absolutte regel for SS-mænd. Vi skal være ærlige, anstændige, loyale og kammeratlige over for medlemmer af vores eget blod og ingen andre. Hvad der sker med en russer og en tjekke interesserer mig ikke det mindste. Vi vil tage, hvad nationerne kan tilbyde i form af godt blod af vores type, om nødvendigt ved at kidnappe deres børn og opdrage dem her hos os.

Om nationer lever i velstand eller sulter ihjel, interesserer mig kun i det omfang, vi har brug for dem som slaver for vores kultur: ellers er det ikke af interessere for mig. Om ti tusinde russiske kvinder falder om af udmattelse, mens de graver en anti-tank-grav, interesserer mig kun i det omfang, at anti-tank-graven for Tyskland bliver færdig."

Jeg spørger Sam Harris: Hvis de krematorier, der brændte jøder, blev konstrueret af kristne idéer - som du siger - hvad så med de krematorier, der brændte tyske børn - aflivet som evolutionært uegnede - eller polske katolikker - identificeret som tyskernes fjender - i overensstemmelse med nazismen moral om "de bedst egnedes overlevelse"?

Det er ubestrideligt, at nazismen fokuserede på jøder på en måde, som den ikke fokuserede på andre, og at nazisterne myrdede næsten seks millioner jøder, eller 60 procent af verdens jødiske befolkning. Dette er enestående, og fortjener at blive behandlet som enestående. Det er også sandt, at antisemitisme har været en plage i kristendommen, og at kristne aldrig må skulke fra kampen mod antisemitisme. Vi ved alle, at de fleste tyskere, herunder tyskere, som begik grusomheder, identificerede sig som kristne. Alle disse kendsgerninger kræver og modtager massiv opmærksomhed. Jeg har kun lovord til overs for bøger som Robert P. Ericksons, Complicity in the Holocaust: Churches and Universities in Nazi Germany, der demonstrerer, hvordan Tysklands bedste og klogeste, fra universitetsprofessorer til teologer, opgav deres kerneværdier. Men der er forskel mellem at sige, at kristne forvrængede deres tro for at støtte nazismen, og at sige, at nazismen er kristen.

Hvert semester spørger jeg mine universitetsstuderende, hvilken gruppe nazisterne massemyrdede først og sidst, selv efter at de overgav sig til de allierede. "Nazisterne myrdede jøder først," svarer mine elever. Nej. ”Kommunister”. Nej. ”Homoseksuelle”. Nej.

Når jeg fortæller dem, at det var handicappede tyskere, bliver de målløse og skeptiske. De har intet mønster at føje denne kendsgerning ind i. De har lært, at nazismen er en funktion af kristendommen og en fordømmende skamplet på den vestlige civilisation. De er ikke blevet lært om, hvordan nazistisk antisemitisme passer ind i et Darwin-inspireret, ny-hedensk, nationalistisk verdensbillede.

Mine studerende ikke ved, at Hitler udtrykte folkemorderiske hensigter for polakker: "Jeg har sat min dødningehoved-formation i beredskab (...) med ordre til nådeløst og uden medfølelse at sende mænd, kvinder og børn af polsk afstamning og sprog i døden." Polakkerne blev skudt af Einsatzgruppen. Cirka to millioner ikke-jødiske polske civile blev myrdet. Auschwitz blev oprindeligt skabt, og drevet i dens første 18 måneder, som et center for internering af polakker. Polakker blev tortureret, fordrevet og gjort til genstand for medicinske eksperimenter. Polske lig blev forvandlet til sæbe. Mellem 1,5 og 3 millioner polakker blev indkaldt til tvangsarbejde. Næsten 20 procent af de polske præster blev myrdet. Selv mens den fremrykkende, sejrede Røde Hær var inden for synsvidde af de snart-besejrede tyskere, selv mens de allierede rykkede frem fra vest, gik tyske soldater fra bygning til bygning i Warszawa og dræbte civile med flammekastere, samt ødelagde kirker, museer og biblioteker. Himmler beordrede: "Byen skal helt forsvinde fra jordens overflade (...). Ikke en sten kan blive stående. Hver bygning skal jævnes til dens fundament." Der var ingen militær grund til dette. Sam Harris' "forklaring" gående ud på, at kristendommen er ansvarlig for nazismen, bliver afsløret som klart utilstrækkelig, når man tænker på, hvad det nazistiske Tyskland gjorde mod katolske polakker, eller tyske handicappede eller sovjetiske krigsfanger, eller romaer.

Richard Weikarts forklaring fungerer.

---

Danusha V. Goska er forfatter til:

Love Me More: An Addict's Diary (2003),
Bieganski (2010),
Save Send Delete (2012) og
God through Binoculars: A Hitchhiker at a Monastery (2018)

---

Oversættelse: Bombadillo