Billede af Kristus Pantokrator, Haya Sofya (Hagia Sofia), Istanbul

I går [9. april 2020] fejrede vi skærtorsdag - den dag, hvor Jesus indstiftede nadveren [blandt katolikker også kaldet eukaristien - dvs. taksigelse pga. Jesu takkebøn - alterets sakramente, kommunionen og meget mere]. Den aften, for ca. 1990 år siden, blev Kristus arresteret. Til sidst blev han korsfæstet på langfredag, hvilket vi mindes i dag.

I går var også, ifølge tolver-shiismen, fødselsdagen for deres vigtigste messianske skikkelse: Imam Muhammad al-Mahdi.

Pietet ikke politik, til en forandring

Jeg er en kristen, der har studeret islam i næsten tre årtier. Ofte skriver jeg som analytiker af den islamiske verden. Det betyder, at jeg normalt fokuserer på Mellemøstens, islamisk Afrikas og Sydasiens geopolitik. Men ikke i dag.

I betragtning af sidestillingen mellem den stille uge [påskeugen] og Mahdi-festen, vil jeg se på verdens næststørste religion primært med en troendes øjne.

Kristne syn på frelse i andre religioner

Der har været tre brede kristne tilgange til spørgsmålet om, hvorvidt frelse kan opnås i andre religioner. Den ældste, eksklusivisme, sagde "nej". Pluralisme, mere nyligt, har sagt "ja". Inklusivisme, også moderne, siger "måske/sandsynligvis".

Det meste af kristendommen, hvad enten man indrømmer det eller ej, er påvirket af Den Katolske Kirke. Og indtil de tidlige 1960'ere fulgte denne kirke dogmet: ”Ekstra ecclesiam nulla sallus”: "Udenfor Kirken [den katolske], ingen frelse."

Verdens største kristne kirkesamfund besluttede derefter noget andet. Det Andet Vatikankoncil mente: "Guds frelsesplan indbefatter også dem, der anerkender Skaberen, og deriblandt først og fremmest muslimerne, ...". (Lumen Gentium 16)

Det Nye Testamente er klart: Der er én vej til Himlen

”Jeg er læge, Jim” - af historie. Ikke teolog. Men Det Nye Testamente forekommer mig at være ret klar i denne sag. Det er eksklusivt.

"Jesus sagde til ham: 'Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.'" (Joh 14:6)

"For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle ..." (1 Tim 2:5-6)

"For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses." (Rom 10:9)

Desuden får vi besked på at omvende mennesker til denne tro:

"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, ..." (Matt 28:19)

Jesu egen slægtning fortæller os, at monoteisme alene ikke rækker:

"Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver." (Jak 2:19)

Trosbekendelserne siger det samme

De historiske trosbekendelser gør også dette klart. Det gælder især den Athanasianske Trosbekendelse: "Den, som altså vil frelses (...) det er nødvendigt for den evige frelse, at han også ærligt tror på vor Herre Jesu Kristi menneskevordelse." Man må også tro på Kristi lidelse, nedstigning til Helvede, opstandelse fra de døde, opstigning til Himlen og tilbagekomst for at dømme de levende og de døde.

Koranen afviser central kristen lære

Koranen benægter alt dette.

"Vantro er de, der siger: 'Allah er den tredje af tre.'" (Koranen 5:73)

og

"Marias søn, var kun en udsending som andre udsendinge" (Koranen 5:75)

"... de dræbte ham [Jesus] ikke, og de korsfæstede ham ikke." (Koranen 4:157)

Ingen korsfæstelse, faktisk ingen død overhovedet for Jesus. Der er således ikke noget soningsoffer i islam. Ingen langfredag. Derfor ingen påske.

Islamisk "frelse" sker ved gerninger - nogle af dem uhyrlige

Der er ikke noget at sone for. Den islamiske lærde og imam Muzammil Siddiqi har sammenfattet læren om frelse i islam. (Se hans "Salvation in Islamic Perspective," Islamic Studies, 32, 1, Spring 1993, s. 41-48). Mennesker er født uskyldige og har ingen arvesynd, som de vestlige kirker lærer. De har ikke engang en nedarvet tilbøjelighed til synd, som de ortodokse kirker hævder.

Synd defineres som manglende overholdelse af Allahs love: Sharia. At overholde islamisk lov, både individuelt og kollektivt, er den eneste vej til Himlen. Den bedste måde at gøre dette på er naturligvis at dø kæmpende i jihad fi sabil Allah. "Hellig krig for Allahs sag."

Sharia er afledt af Koranen og hadith (Muhammeds påståede ord og gerninger) som fortolket af muslimske lærde gennem århundreder. Der er faktisk kun ringe forskel mellem de fire sunni-retsskoler og den ene tolver-shiitiske retsskole. De sædvanlige mistænkte er med i dem alle. For eksempel er alkohol og svinekød forbudt.

Men islamisk lov bliver hårdere, jo tættere den følger koran- og hadith-teksterne. Korporlig straf for tyveri - inklusive amputation. Stening for ægteskabsbrud. Henrettelse for ”apostasi” eller simpelthen at forlade islam for en anden religion. Otte lande, alle muslimske, håndhæver dødsstraf for homoseksualitet. Og store procentdele, ofte majoriteter, af muslimer i mange lande godkender sådanne love. Det er ikke kun "ekstremister", der gør det. Kan det derfor undre, at snesevis af muslimske lande håndhæver sharia i en eller anden grad?

Så for at opnå himmelsk lyksalighed lærer islam, at man bør - nej, skal - følge og støtte love, der kræver amputering af tyves hænder, og henrettelse af ægteskabsbrydere, "apostater" og bøsser og lesbiske.

Jesus er personificeret kærlighed

Nej tak. Jeg følger en Frelser, der tilgiver, ikke en profet, der fordømmer - og beordrer syndere dræbt. Dette var, hvad Jesus gjorde ved kvinden, der var grebet i ægteskabsbrud. (Hvis du aldrig har set det, så se dette bevægende klip fra 1977-miniserien: Jesus of Nazareth).

Jesus gik endnu videre. Skærtorsdag sagde han til sine disciple: "Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden" (Joh 13:34).

Jesus gjorde dette - i en grad, så han opgav sit liv, ikke kun for disciplene, men for enhver, dengang eller nu eller i fremtiden, der tror på ham som Guds Søn, Messias. Og hans genopstandelse i påsken beviste, at han faktisk var, og er, og altid vil være, den sande Messias og menneskehedens Frelser. (Hvis du tvivler på evangeliernes beretninger om Kristus, der opstår fra de døde, så lyt til argumenterne fra henholdsvis en ateist, der blev evangelikansk, en anglikansk biskop og en jesuiterpræst.)

Muhammed og Mahdien er krigsherrer og falske profeter

Hvad tilbyder islam, der kan sammenlignes med det? Hårde stammelove ophøjet til status af hellighed. Konstant tvivl om ens evige skæbne. Had ikke kærlighed. Krigsførelse som det højeste gode. (Ja, nogle af Jesu tilhængere har kæmpet i hans navn. Men han lærte lige netop det modsatte.)

Muhammed anførte faktisk hære i krig og beordrede hundreder halshugget. Islams grundlægger ligner faktisk meget mere, hvad Jesus (minus guddommelighed) kunne være blevet, hvis han var bukket under for Satans fristelse om magt. "Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: 'Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.'" (Matt 4:8-9).

Det samme gælder for Mahdien - den messianske skikkelse, som sunnier og tolver-shiitter, med små variationer, venter, skal komme i fremtiden. Muhammed og hans forventede epigon er begge falske profeter, som Jesus Kristus advarede imod (Matt 24:23ff, Mark 13:21ff).

Så lad os med glæde - skønt virtuelt - fejre påsken og opstandelsen. Men glem ikke, at 1,6 milliard sjæle ærer en død ørken-krigsherre. Og bed for, at de må komme til tro på den sande, opstandne Frelser af menneskeheden.

---

Oversættelse: Bombadillo