Den engelske patriot Paul Weston, formand for partiet Liberty GB, blev anholdt af politiet den 26. april 2014 i sit hjemland Storbritannien ... for den forbrydelse at citere Winston Churchill, Storbritanniens premierminister under 2. Verdenskrig. Ja - så vidt er det kommet.

Passagen citeret af Weston blev offentliggjort i 1899. Den fokuserer på Churchills negative iagttagelser om islam, mens han gjorde tjeneste under den anglo-egyptiske generobring af Sudan. Den unge mand kommenterede islams repressive og krigeriske natur og konkluderede, at "Ingen stærkere reaktionær [retrograde] kraft eksisterer i verden."

Som kommentatoren Daniel Hannan bemærkede: Du kan være enig eller ikke i de bemærkninger, som Mr. Weston citerede. Det ændrer ikke det faktum, at dette var en politisk anholdelse. En britisk politisk kandidat blev under en valgkampagne anholdt midt i en tale for offentligt at henvende sig til potentielle vælgere ved at citere en tidligere premierminister.

Paul Westons arrestation den 26. april

For dette blev Paul Weston arresteret og sat i en celle i nogle timer. Han var mistænkt for at have begået en "raceskærpende forbrydelse [racially aggravated crime] i henhold til § 4 i Lov om offentlig orden." Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, men det lyder meget som noget, George Orwell kunne have fundet på i en af sine romaner.

Virkeligheden har bevæget sig ud over parodien. Storbritannien, engang en forkæmper for politisk frihed, er ikke længere et frit land. Det er nu en Monty Python sketch - bortset fra at det er ikke sjovt - eller en bananrepublik uden bananer.

Sørgeligt nok er det ikke det eneste europæiske land, der kan betegnes således i disse dage. Fra Hamburg til Helsingfors, fra Marseille til Stockholm og fra Barcelona til Bruxelles, må de indfødte tåle at se deres arv blive demonteret og sig selv blive forvandlet til fremmede i deres egne byer.

Optøjer i Altona, Hamburg

I denne atmosfære er dette at sige negative ting om kristendommen ikke alene tilladt, men bliver i visse kredse opmuntret. På samme tid kan dette at sige negative ting om islam afslutte din karriere, udløse voldelige trusler og måske endda få dig anholdt af politiet.

Den ypperste ironi i alt dette er, at hvis Paul Weston havde citeret Adolf Hitlers positive syn på islam i stedet for Winston Churchills negative syn, ville han formentlig ikke være løbet ind i problemer. Det skyldes, at Hitlers positive syn på islam er mere på linie med nutidens herskende multikulturalisters.

Der er en tendens i massemedierne til at skildre modstand mod islamisering som noget på det "yderste højre", på samme måde som de skildrer nazister som det yderste højre. Denne skildring er tvivlsom. De politiske udtryk "venstre" og "højre" kan føres tilbage til et tilfældigt arrangement af siddepladser i Frankrig i slutningen af det 18. århundrede.

Måske har vi brug for et nyt politisk ordforråd, der er mere i harmoni med realiteterne i det 21. århundrede. For eksempel går nogle af de etablerede såkaldt "højreorienterede" partier lige så meget ind for masseindvandring og åbne grænser som "venstreorienterede" partier, skønt ikke altid af de samme grunde. Denne omstændighed underminerer nu selve strukturen af det vestlige demokratiske system. Mange vestlige borgere ønsker ikke masseindvandring til deres lande, men de får den alligevel.

I det omfang man taler om Venstre og Højre, kunne man godt argumentere for, at nationalsocialisterne (nazisterne) udgjorde en del af den politiske venstrefløj, præcis som andre socialistiske partier og bevægelser. Det var Vladimir Lenin og hans tilhængere, ikke Adolf Hitler, som grundlagde den første store totalitære stat i det 20. århundrede. Nazisterne kopierede propagandaredskaber og undertrykkelsesmetoder, der var blevet udviklet af kommunisterne. Folk føres ofte til at glemme dette i dag.

Hitler og Lenin

Der er gode grunde til at se en direkte linje fra jakobinernes revolutionære terror under den franske revolution til bolsjevikkerne revolutionære terror under den russiske revolution; fra de politiske massemord under Robespierre i 1790'erne til de politiske massemord under Lenin efter 1917. De fleste (nogle vil måske endda sige alle) af de massemorderiske totalitære bevægelser i den moderne verden er kommet fra det politiske venstre. Det er derfor mærkeligt, at dette at være "venstreorienteret" nu ses som noget neutralt eller positivt, mens dette at være "højreorienteret" opfattes som suspekt. Set i historiens lys burde det være den anden vej rundt.

Den hollandske politiker Geert Wilders er blevet kritiseret og stemplet som "ekstremist", fordi han har sammenlignet Koranen med nazilederen Adolf Hitlers selvbiografi Mein Kampf ("Min kamp"). Men som Wilders bemærker i sin bog Marked for Death, så gjorde ingen ringere end Winston Churchill, der ledede kampen mod Hitler og nazisterne, det samme.

Churchill gjorde dette i sit seksbinds historiske værk, The Second World War, hvilket til dels gav ham Nobelprisen i litteratur i 1953. Heri kaldte den konservative britiske statsmand Mein Kampf for "den nye Koran af tro og krig: svulstig, vidtløftig, uformelig, men betydningsfuld i sit budskab". (Winston S. Churchill, The Second World War, vol. 1, The Gathering Storm, side 50.)

Hitler beklagede åbent, at frankerne havde besejret de invaderende arabere i 732 e.Kr. "Havde Karl Martel ikke sejret ved Poitiers," fortalte Hitler sin inderkreds, "så var vi efter al sandsynlighed blevet konverteret til muhammedanismen, denne kult, som forherliger heltemodet, og som åbner døren til den syvende himmel for den modige kriger alene." [Original udtalelse af Adolf Hitler, 28. august 1942. Citeret på side 667 af Hitler’s Table Talk; 1941-1944, oversat af N. Cameron og R. H. Stevens, Enigma Books (1953)]

Albert Speer skrev i sin dagbog, at Hitler beklagede, at islam ikke havde erobret Tyskland, fordi denne var langt mere kompatibel med nazismen. "Det har været vores uheld at have den forkerte religion," fortalte han Speer. "Hvorfor skulle det lige være kristendommen med al dens ydmyghed og slattenhed?" [Citat fra Albert Speer, Inside the Third Reich, kapitel 6. Dansk udgave: Albert Speer. Erindringer. 2003, København: Schønberg]

Hitler udtrykte gentagne gange sin store respekt og beundring for islam og sin foragt for dumme kristne forestillinger om medfølelse. Tilsvarende var Heinrich Himmler, lederen af SS og Gestapo og som følge heraf en af de mest frygtede mænd i Tyskland og Europa, fuld af beundring for islam. Han var ked af, at den polske kong Sobieskis kombinerede polske, tyske og østrigske tropper havde standset de invaderende tyrkere ved Wiens porte i 1683.

Himmler fortalte Felix Kersten, hans personlige massør og fortrolige, at islam, med dens begreb om jihad og løfter om smukke kvinder og øjeblikkelige belønninger i efterlivet hvis man faldt i kamp, var en klog religion, velegnet som trosbekendelse for en mandlig kriger. [Kilde: Felix Kerstens erindringer, Totenkopf und Treue, side 203] SS-ledelsen betragtede af samme grund islam som en praktisk religion for soldater.

Beundringen mellem islam og nazister var ofte gensidig, og er det til tider stadig. Forskere som Andrew G. Bostom har omhyggeligt dokumenteret dette faktum.

---

Fjordman er pseudonymet for en norsk forfatter, der udgiver essays på forskellige hjemmesider.

---

Oversættelse: Bombadillo