VICE News har udsendt en vigtig dokumentarfilm med omfattende optagelser gjort af en journalist, der fulgtes med Islamisk Stats styrker. Filmen, der kan ses nedenfor, skal sættes til 29 minutter og 58 sekunder, hvis man vil se afsnittet hvori det fortælles, at kristne har bedt om en dhimma-pagt og altså anmodet om at betale jizya.

(Linket til YouTube-videoen er https://www.youtube.com/watch?v=AUjHb4C7b94)

(I slutningen af denne artikel er der en kort ordliste)

Der er mange bemærkelsesværdige ting ved denne dokumentarfilm.

Teologien hersker

En af disse ting er IS-krigernes og -ledernes intenst teologiske tankegang. Deres tale er fyldt med henvisninger til Koranen, hadith (overleveringer om Muhammed) og sira (Muhammeds biografi). Dette viser, at jihadisternes verdensbillede er dybt formet af islams skrifter. Islam er motivationen, der driver dem, og bestemmer - i det mindste i deres egne øjne - grænserne for deres adfærd, deres mål og deres moral. Uanset hvad muslimer ellers finder i islams skrifter - herunder ord om fred eller forsoning - er det helt klart, at Koranen og sunna er mere end tilstrækkelige til at støtte den ideologiske basis, som driver IS-aktørerne. Dette er i overensstemmelse med mønsteret fra andre jihad-krige gennem hele islams historie.

Eufori

Et andet bemærkelsesværdigt træk ved denne dokumentarfilm er glæde; jihadisternes glæde; de lokale muslimers glæde over kalifatet; glæden hos unge drenge, der er ved at blive rekrutteret som jihadister for Islamisk Stat. Den islamiske stat bliver etableret på en bølge af dens tilhængeres fromme og overstrømmende glæde. Soldater fra Islamisk Stat lider ikke af morale-nedbrydende tvivl om, hvad de laver. De mener, de bringer store ofre til, hvad de betragter som den ædleste af sager. Hvis morale var nok til at sikre sejr, ville disse mænd feje alt væk foran sig.

Træning af unge drenge

En anden ting, der slog mig ved dokumentaren, er det forhold, at den islamiske stat bevidst indsamler unge drenge, vinder deres tillid, og sætter dem i træningslejre for at blive en ny jihad-generation. Nogle af drengene, der optrådte i dokumentaren, var fulde af spændt forventning til dette. De nuværende IS-krigere er trukket til fra hele den muslimske verden, herunder fra vestlige lande, og er knyttet sammen af deres tro. Nu, hvor de er ved at etablere sig i Irak og Syrien, opfostrer de en jihad-generation af sønner fra den lokale befolkning. At slutte ud fra det mønster, der blev etableret ved Muhammeds eksempel, vil disse drenge omfatte unge kristne, der er blevet konverteret til islam af jihadisterne og allerede nu bliver trænet til krig. Dette er i overensstemmelse med måden, jihad-kampagner er ført på gennem hele historien.

Frygt

En anden ting, der slog mig, var understrømmen af frygt. En jihadist erklærede, at våben er det bedste middel til at etablere islam. IS-jihadister finder det helt i orden, at indføre islam med magt, hvilket betyder gennem frygt. Dette er efter deres opfattelse Allahs vej. Jeg blev mindet om Koranens ord:

Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. (sura 8:12);

Hvis du støder på dem i krigen, så skal du ved hjælp af dem forjage dem, der kommer efter! (sura 8:57) [Ellen Wulffs oversættelse. Den engelske oversættelse, som Durie bruger, lyder: “If you come upon them in war, deal with them so as to strike fear in the hearts of those who are behind them”, hvilket kan blive til: "Hvis du støder på dem i krigen, så skal du behandle dem på en måde, så du sætter en skræk i livet på dem, der kommer efter!]

Vi vil vække rædsel i hjertet på dem, der er vantro, ... (sura 3:151);

og Muhammeds egne ord:

Jeg har sejret gennem terror (Sahih Bukhari).

Frygt var ætset ind de smilende ansigter af mændene, der blev interviewet i fængslet og som afventede dom fra en IS-shariadomstol. Mens de ivrigt roste Islamisk Stat og erklærede deres taknemmelighed over at have fået en korrekt forståelse af islam, stod deres egen frygt i baggrunden og overvågede alt, hvad de sagde.

De kristne betaler "villigt" jizya

En IS-leder kom med den mindeværdige påstand, at de irakiske kristne har bedt om at betale jizya. De har bedt om en dhimma-pagt, sagde han - alternativerne var at konvertere til islam eller blive slagtet.

Tanken om, at dhimmi-statusen er villigt accepteret af kristne og andre ikke-muslimer under islamisk styre - at de ønsker og vælger at blive dhimmier - afspejles i erklæringer fra mange jurister og islamiske kommentatorer fra fortiden.

Her følger, hvad jeg skrev om dhimmiernes "frivillige" underkastelse i The Third Choice (pp. 140-141), under en diskussion af det årlige islamiske jizya-betalingsritual, hvor tidligere generationers ikke-muslimske mænd fik et rituelt slag på halsen som symbol på, at de undgik halshugning ved at betale ikke-muslimernes skat:

"Det 18. århundredes marokkanske kommentator Ibn Ajibah sagde, at [betaling af jizya] repræsenterede 'sjælens' død, gennem dhimmiens henrettelse af sin egen menneskelighed:

[Dhimmien] befales at aflive sin sjæl, lykke og attrå. Frem for alt skal han dræbe kærligheden til liv, selvstyre og ære. (...) [Han] skal vende op og ned på længslerne i sin sjæl; han skal lægge hårdere byrder på den, end den kan bære, indtil den er helt underdanig. Derefter vil intet være uudholdeligt for ham. Han vil være ligeglad med undertvingelse eller magt. Fattigdom og rigdom vil være det samme for ham; ros og spot vil være det samme; forhindring og tilståelse vil være det samme; tabt og fundet vil være det samme. Så, når alt er det samme, vil den [sjælen] være underdanig og villigt yde, hvad den skal. [Tafsir al-Bahr al-Madid fi Tafsir al-Quran al-Magid. Kommentar til sura 9:29 ]

Det tilsigtede resultat af jizya-ritualet er at få dhimmien til at miste al fornemmelse af sig selv som en person. Til gengæld for dette tab blev dhimmien forventet at føle ydmyghed og taknemmelighed over for sine muslimske herrer. Al-Mawardi sagde, at jizya-kopskatten enten var et tegn på foragt, på grund af dhimmiernes vantro, eller et tegn på muslimernes mildhed, fordi de gav dem pardon (i stedet for at dræbe eller slavebinde dem): Så ydmyg taknemmelighed var den tilsigtede reaktion:

Jizyaen, eller hovedskatten, som skal opkræves på hver undersåts hoved, er afledt af verbet jaza, enten fordi den er en godtgørelse, der forfalder på grund af deres vantro - for den er aftvunget dem med foragt - eller fordi den svarer til en godtgørelse, fordi vi gav dem pardon - for den er aftvunget dem med mildhed. Oprindelsen til denne afgift er den guddommelige tekst: "Bekæmp dem, som ikke tror på Gud ..." [K. 9:29] [Al-Ahkam as-Sultaniyya]

Selv om nogle i dag usandt hævder, at jizya-skatten kun var en skat som enhver anden skat, eller blot en betaling for at fritage dhimmier fra "værnepligt", så gør bemærkningerne fra al-Mawardi og Ibn Ajibah det klart, at dens sande betydning skal findes i de psykologiske holdninger af mindreværd og skyldighed, der blev påtvunget ikke-muslimer under islamisk styre, når de villigt og taknemmeligt afleverede jizyaen i tjeneste for det muslimske samfund."

Mange har hævdet, at islams historie er blevet bagtalt af "orientalistiske" vestlige historikere. For at forstå jihads dynamik på tværs af generationerne og meningen i islam med Al-Futuh "erobring" (bogstaveligt: "åbning" af et land for islam), behøver man kun at se, hvad Islamisk Stat gør i Irak.

Hvad med fremtiden?

Lad os til slut overveje fremtiden. Jeg vover at komme med et par forudsigelser. Islamisk Stats manglende luftstyrke betyder, at den ikke kan feje alt væk foran sig. Alligevel er den kommet for at blive. Bevægelsen vil fortsætte med at opflamme den muslimske verden og trække rekrutter samt økonomiske bidrag til dens sag. Den vil også fortsætte med at destabilisere omkringliggende stater.

De utopiske løfter Islamisk Stat har givet sunni-muslimer under dens styre, vil i sidste ende vise sig at blive til dyb skuffelse for næsten alle. Velstand, moralitet og retfærdighed vil ikke blomstre under kalifatets herredømme. Anvendelsen af ubegrænset magt, sammen med misbrug af denne magt under strenge islamiske betingelser, vil korrumpere det utopiske styre og vil forvandle den nuværende eufori til en symfoni af smerte, heriblandt også for sunni-muslimer. Styrke kan vinde magt, men den kan ikke gøre folk gode på trods af, hvad jihadisterne tror. Som i Iran, vil vækkelsesgløden til sidst give plads for kynisme og fortvivlelse angående islam selv, så den igangværende krise indenfor islam, nemlig vækkelsesbevægelsernes manglende evne til at indfri deres utopiske løfter, vil fortsætte med at folde sig ud.

De mest lidenskabelige afvisere af islamisk utopisme vil i sidste ende være muslimer, der har været så uheldige at leve under de regimer, den har skabt. Vi ser allerede dette ske i Egypten og Iran. Samtidig vil det være i Vesten, at den islamiske utopiske stemning, med alle dens farer, vil fortsætte med at trives, for dette vil være stedet, hvor vækkelses-muslimer ikke behøver faktisk at leve under de forhold, deres ideal om en streng islamisk stat har skabt. Af denne grund vil det være i Vesten, at mange vil fortsætte med at være sande troende på en kommende islamisk verdensorden på trods af, hvad der sker for øjnene af dem i hele Mellemøsten.

Tragedien for de områder, der nu er besat af Islamisk Stat, er, at tabet af drømmen vil strække sig over år, og i mellemtiden vil den opvoksende jihad-generation dræbe og selv blive dræbt i stort tal.

Det er også sikkert, at flygtningene vil fortsætte med at komme. I øjeblikket er flygtningene fra Islamisk Stat kristne og andre, for hvem radikalt sunni-styre er en trussel mod deres eksistens. Men med tiden vil de desillusionerede sunnier i det nordlige Irak og Syrien selv udvandre. Ligesom post-revolutionære iranske shiiter nu flygter fra Irans mislykkedes sharia-utopi, således vil også irakiske sunnier gøre. De vil have et bedre liv end det, Islamisk Stat kan tilbyde.

Ordliste

dhimma - kontrakt eller overgivelsespagt, ved hvilken et erobret ikke-muslimsk samfund har indvilliget i at leve under islamisk styre, og i kraft af hvilken dette samfund er beskyttet mod jihad.

dhimmi - en ikke-muslim, der lever under islamisk styre, og som anses for at være underlagt betingelserne i en dhimma-pagt.

hadith - overleveringer, først mundtlige og senere nedskrevne, som registrerer ting, Muhammed menes at have sagt eller gjort, samt ting, sagt og gjort af hans ledsagere.

jizya - skat betalt af dhimmier til muslimer for at forhindre jihad-angreb; den betales som en årlig "kopskat" af voksne mandlige dhimmier.

Koranen - Allahs åbenbaring til Muhammed, der menes at være dikteret til ham af englen Jibril (Gabriel).

sunna - Muhammeds eksempel og lære, der er nedfældet i hadith- og sira-litteraturen; ordet sunna betyder også ”religiøst anbefalet”.

sira - biografi (over Muhammed)

---

Dr. Mark Durie er teolog, menneskerettighedsaktivist, anglikansk præst, Shillman-Ginsburg Fellow ved Middle East Forum, og adjungeret Research Fellow på Centre for the Study of Islam and Other Faiths ved Melbourne School of Theology. Han har udgivet mange artikler og bøger om acehnesernes sprog og kultur, kristen-muslimske relationer og religionsfrihed. Som kandidat fra Australian National University og Australian College of Theology, har han haft besøgsudnævnelser på University of Leiden, MIT, UCLA og Stanford, og blev valgt som Fellow of the Australian Academy of the Humanities i 1992. Kilde: markdurie.com blog

Hans bøger om kristen-muslimske relationer er:

The Third Choice: Islam, Dhimmitude and Freedom
Which God?: Jesus, Holy Spirit, God in Christianity and Islam

---

Oversættelse: Bombadillo