Et pænt stykke tid før valget af præsident Donald Trump, karakteriserede Det Demokratiske Partis selvudnævnte "demokratiske socialister" enhver, der modsætter sig dem, som nazister. Ironien er, at medlemmer af dette kontingent har mere til fælles med nazister, end de ville bryde sig om at indrømme.

Ved at omfavne islam, i deres fremme af "tolerance" og "multikulturalisme", tolererer de demokratiske socialister og deres støtter også islams antisemitisme. Repræsentanternes Hus' demokraters svage reaktion på repræsentant Ilhan Omars antisemitiske bemærkninger - en resolution, der fordømte bigotteri, men afviste at nævne Omar såvel som islamistisk terrorisme - illustrerer denne misforståede tolerance.

Nazisterne forstod forholdet mellem islam og antisemitisme så godt, at de forsøgte at udnytte det til gavn for deres dagsorden om udryddelse. Mohammad Amin al-Husseini, stormuftien af Jerusalem, der havde agiteret mod jøder i et kvart århundrede, sendte antisemitiske meddelelser fra Berlin med Hitlers støtte fra 1941 til slutningen af 2. Verdenskrig. Al-Husseini - en tæt allieret med det muslimske broderskabs grundlægger, Hassan al-Banna, der beundrede Hitler - sagde til arabere i det britiske Palæstina-mandat: "Dræb jøderne, hvor som helst I finder dem."

Waffen-SS havde også en særlig muslimsk division, Handschar, hvis navn var taget fra det tyske ord for krumsabel. Handschar-divisionen, som bestod af bosniske muslimer, udførte grusomheder mod jødiske civile. Og NB! Det var den eneste division i Waffen-SS, der måtte have felt-"præster" - én imam pr. bataljon.

I dag cirkulerer Hitlers Mein Kampf overalt i den arabiske verden uden modstand fra muslimske gejstlige.

Det nazistiske eutanasi-program, Aktion T4, blev startet i 1939 af Hitler personligt. Lanceret som barmhjertighedsdrab, var dette program rettet mod kronisk syge, ældre, handicappede og psykisk uarbejdsdygtige - uanset om de var voksne eller børn.

Under Aktion T4's 2-årige virke, døde næsten 70.000 af sult, dehydrering, dødelig injektion og gasning. Nazisterne byggede seks gaskamre designet som brusebade for at narre ofrene. Selvom offentligt pres tvang nazisterne til at afbryde programmet i 1941, dannede det grundlag for de morderiske metoder, der blev anvendt i dødslejrene.

Den utilitarisme, der i dag styrer brugen af væv fra aborterede fostre til sådanne forsøg som at skabe humaniserede mus - en brug, der er billiget af dagens demokrater - styrede også nazisternes brug af fanger til forsøg i koncentrationslejrene. I et tilfælde inficerede læger børn med tuberkulose, fjernede deres lymfeknuder for at bestemme sygdommens udvikling og derefter henrettede deres forsøgspersoner.

Amerikas demokratiske socialister gentager nazi-programmets begrundelse. Sidste marts [2018] underskrev Oregon-guvernør Kate Brown - en demokrat, som organisationen Planned Parenthood [Familieplanlægning - svarer til Sex og Samliv i Danmark, o.a.] anbefalede til genvalg - en lovgivning, der gjorde det muligt at nægte mad og drikke til psykisk syge patienter, medmindre patienten havde givet en erklæring om det modsatte, før vedkommende blev inhabil. Tidligere kunne kun omsorgspersoner med fuldmagt beslutte det. Lovforslaget fik enstemmig støtte fra demokraterne i Repræsentanternes Hus af Oregons lovgivende forsamling.

I januar fremsatte Oregons demokrater et andet lovforslag, der udvider statens lov om lægeassisteret selvmord til at omfatte enhver patient med en uhelbredelig sygdom eller uudholdelig smerte. Den 7. marts godkendte Marylands Repræsentanternes Hus lægeassisteret selvmord. Dette lovforslag blev vedtaget 74-66 - støttet af 73 af kammerets 99 demokrater. Få dage efter støttede medlemmer af det demokratiske landmandsparti en lignende lovgivning i Minnesotas lovgivende forsamling.

Begge ideologier tilslutter sig en skod-genetik og forlanger love, der afspejler denne. Ligesom de demokratiske socialister fremmer den opfattelse, at der eksisterer et stort antal køn og opmuntrer til transseksualitet hos børn, således fremmede nazisterne pseudo-videnskabelige racistiske teorier, der var i omløb årtier før Hitler dukkede op.

Mellem 1853 og 1855 skrev en fransk "aristokrat" ved navn Arthur de Gobineau "Essai sur l'inégalité des races humaines" ("Essay om de menneskelige racers forskelle") som foreslog, at race udgjorde grundlaget for civilisation. Gobineau argumenterede for, at raceblanding mellem det, han kaldte den "hvide" race - hvilken han betragtede som overlegen - og de "sorte" og "gule" racer, ville forårsage kulturel desintegration. I 1899 skrev den engelske filosof Houston Stewart Chamberlain i Die Grundlagen des Neunzehnten Jahrhunderts (Fundamentet for det 19. århundrede), at nordiske og teutoniske folk havde den højeste position i den angiveligt overlege "ariske" race, som konstant var i koflikt med semitterne. Chamberlain fremmede endog antisemitiske stereotyper i sit værk.

Tysk antisemitisme kulminerede intellektuelt med amatørantropologen Hans Günther, som opdelte europæere i ni forskellige racer, med "de nordiske" først og "negrene" sidst. Günther beskrev også jøder som "en ting af ophidselse og forstyrrelse, en kile, drevet af Asien ind i den europæiske bygning."

De demokratiske socialister og nazisterne deler endda tilbøjeligheden til at fremme deres dagsordener ved at fabrikere falske hændelser. Otte årtier før Jussie Smollett's iscenesatte hadforbrydelse og det falske Steele-dossier, orkestrerede nazisterne en hændelse, der kastede verden ud i krig.

Den 31. august 1939, mens forholdet mellem Tyskland og Polen var under hastig forværring, angreb og kortvarigt besatte polske tropper en tysk radiostation nær den polske grænse for at sende denne meddelelse: "Opmærksomhed! Dette er Gliwice. Radiostationen er i polske hænder."

Gliwice var det polske navn for den daværende tyske by Gleiwitz. Skyderi kunne høres under udsendelsen. Tysk politi "overmandede" tropperne og generobrede stationen.

Men de polske "tropper" var medlemmer af SS, som ikke alene udførte angrebet, men også iklædte koncentrationslejrfanger polske hæruniformer og dræbte dem som "bevis". En af "tropperne" var en ugift tysk landmand, der sympatiserede med polakkerne. SS arresterede ham dagen før og myrdede ham.

Tysk radio bragte nyheden om det falske angreb indenfor timer. Næste dag, den 1. september, erklærede Hitler krig mod Polen, hvilket var starten på 2. Verdenskrig.

"Angrebet" i Gleiwitz var et led i en kampagne med falsk-flag-oprationer, som SS og den tyske militære efterretningstjeneste, Abwehr, organiserede i slutningen af august 1939. Abwehr var så omhyggelig med detaljerne, at den forsynede "tropperne" med polsk militært udstyr og militær identifikation.

Næsten 80 år senere - umiddelbart efter valget af Donald Trump - blev der fundet et hagekors og ordene "Heil Trump" og "bøsse-kirke" på murene af St. Davids Episcopal Church i Brown County, Indiana. Graffitien var "blandt de mange ting, der skete i kølvandet på Trumps valgsejr," skrev Washington Post. Men seks måneder senere anholdt politiet organist George Nathaniel Stang for at have forøvet hærværk mod sin egen kirke.

"Jeg ville vel bare give lokalbefolkningen en grund til at kæmpe for det gode," skrev Stang,
"selvom det var en falsk-flag-operation."

Til grund for disse paralleller ligger den ultimative lighed: Identitetspolitikken, der definerer både demokratiske socialister og nazister.

Ligesom de demokratiske socialister betragter kvinder, afroamerikanere, latinoer, muslimer og LGBT-samfundet som grupper, der har brug for særlig juridisk beskyttelse mod magtfulde hvide, kristne og kapitalister, således betragtede nazisterne "ariere" som en gruppe, der skulle have særlig juridisk beskyttelse mod jøder, socialister og kapitalister. Og ligesom nazisterne betragtede "ariere" som overlegne på grund af deres race, således betragter de demokratiske socialister de marginaliserede som overlegne på grund af deres offer-status.

Hvis racisme betyder, at etnicitet betyder mere end værdier, ideer og etik, så er demokratiske socialister og nazister lige racistiske. Individuel frihed og lighed under loven betyder intet. Gengældelse, derimod, betyder alt.

Den tidligere socialist, Max Eastman, gjorde i sit værk fra 1955, Reflections on the Failure of Socialism, opmærksom på forbindelserne mellem marxismen og nationalsocialismen. Anvendt på dagens demokratiske socialister er Eastmans bemærkninger stadig fulde af kraft:

"Hitlers tilhængere i Tyskland begik den samme fejl angående nazi-partiet, som arbejderne og soldaterne i Petrograd begik angående bolsjevik-partiet. Hver gruppe troede, at når denne nye brutale, rabiate, monolitiske og krigeriske bande havde opnået magt, så ville den som lovet fremme gruppens oplyste interesser. Men hver gruppe fandt, at med bandens vækst og sejr forsvandt al oplyst interesse. Banden selv, forevigelsen af dens blinde kampkraft, blev det egentlige mål for processen."

---

Oversættelse: Bombadillo