Islamiseringsepidemien i Vesten
Af Rami Dabbas
Oversættelse af: The Islamization Epidemic in the West
Kilde: Jihad Watch, December 9, 2018
Udgivet på myIslam.dk: 21. januar 2019

Fra tid til anden er det sket, at en gruppe muslimer har sat ild til et trækrucifiks foran en amerikansk ambassade som reaktion på rygter om, at nogle mennesker i Vesten har fornærmet muslimers følelser med en eller anden udtalelse. Under disse demonstrationer bliver vestlige flag brændt af. Det er overraskende, at disse begivenheder ikke får dækning af mainstream-medierne. Den slags hændelser sker som regel i overvejende muslimske lande som f.eks. Egypten eller Pakistan, når rygter om fornærmelser mod islam fremkalder reaktioner mod de kristne befolkninger dér. Men nu har Europa i de seneste årtier gennemgået forskellige sociale forandringer som følge af kontinuerlig indtrængning af muslimske indvandrere og deres engagement i politik, økonomi, lov, uddannelse og medier. Muslimer har forsøgt og forsøger stadig at ændre Europa i retning af islam, at få Europa til at acceptere, at islam er en af de store religioner på kontinentet med politisk og ideologisk indflydelse. De arbejder også gennem deres indtrængen i europæiske civile og sociale institutioner.

Lad os tale om den islamiske plan om at invadere Europa.

I 1980 udgav Europas Islamiske Råd [Islamic Council of Europe] en bog om muslimske samfund i ikke-muslimske lande, som illustrerede den islamiske plan for Europa. Når muslimer lever som et mindretal, står de over for mange problemer, især med hensyn til gennemførelse af sharia-loven, da islam lærer, at islam skal dominere ethvert samfund. Derfor råder muslimske lærde muslimer til at danne mindre samfund med religiøse centre og undgå at lade sig assimilere i de større europæiske samfund. Bogen siger, at dette skal være en pligt for enhver muslimsk troende - alt sammen med det primære formål, at det muslimske samfund skal forvandles fra en minoritet til en majoritet i disse lande, således at islamisk lov kan indføres. Den eneste uenighed er om, hvordan denne plan skal gennemføres: ved langsom transformation eller hurtig transformation, eller tilmed ved brug af vold.

Dagens iagttager af situationen i Europa kan følge, hvordan denne plan faktisk gennemføres. Muslimer lever i samfund svarende til ghettoer og nægter at blande sig med det større samfund, mens Saudi- og Qatar-penge strømmer ind for at etablere luksusmoskeer og bemande dem med islamiske prædikanter. For eksempel er der i Malmö, Sveriges tredjestørste by, væbnede islamiske bander, og mange af byens muslimer kan ikke tale svensk, selvom de har været i landet i over 20 år.

I Storbritannien er muslimerne samlet i tre regioner: Nordvest-, Central- og Øst-London (nu ofte kaldet Londonistan). Nogle jihadister anser byen London for at være selve basen for deres jihad-aktiviteter. I nogle områder af London forsøger de at rette anslag mod ikke-muslimske samfund. Som led i den trinvise indførelse af sharia-lov, bliver halalkød nu brugt i Storbritannien som fængselsmad og mad til hospitaler og skoler. Det islamiske hijab er tilladt i britiske skoler. Nogle muslimer i Tower Hamlets i London har haft held til at ændre nogle gadenavne, så de passer bedre til den islamiske smag. Den islamiske epidemi breder sig desværre i Storbritannien, hvor islamisk lov hemmeligt anvendes for muslimer i sharia-domstole, og islam har en stærk tilstedeværelse på uddannelsesområdet.

På universiteter tjener saudiske penge til at radikalisere Vesten, især USA og Storbritannien.

Spaniens muslimer forsøger at genetablere moskeen i Cordoba, som først var en kirke, derefter blev omdannet til en moské under den islamiske besættelse kaldet al-Andalus, og til sidst genomdannet til en kirke efter muslimernes forsvinden.

Der har været tilfælde af omvendelse til islam i europæiske lande, men den islamiske terroristiske ideologi er begyndt at påvirke deres mentale sundhed. Mange konvertitter til islam fra Europa tog til Syrien og sluttede sig til IS for at kæmpe for det islamiske kalifat. En bulgarsk pige sprængte sig selv i luften i Bagdad efter at være blevet omvendt til islam af sin troende ægtemand.

Nogle muslimske indvandrere viste sig at være tikkende bomber i Paris i november 2015.

Mens alt dette sker, bliver europæiske folk forvandlet til dhimmier.

En hollandsk imam understregede, at islamisk lov er overlegen i forhold til alle andre love, og at disse love ikke forpligter nogen muslim til at overholde dem. På den anden side bekræftede en imam i Finland lovligheden af at dræbe apostater og tilføjede, at selv om det ikke er muligt at anvende dette princip på nuværende tidspunkt, kan det gøres, når den islamiske stat er etableret i Finland.

Islamiske terrorister bruger dygtigt demokratiet og de europæiske borgerrettigheder til at fremme islamiseringsprocessen yderligere. Det er påfaldende, at alle de rettigheder, som muslimere nyder i Europa, ikke forhindrer dem i permanent at klage over, at de er ofre for racediskrimination i Europa.

Hvorfor nærer jeg - en jordansk kristen fra Mellemøsten - disse bekymringer?

Det egentlige spørgsmål er dette: Hvad kommer europæerne og amerikanerne mig ved? Hvorfor ikke bare sige, at det er deres problem?

Faktum er, at de fleste kristne og andre minoriteter i Mellemøsten lever midt i det islamiske helvede, og at nogle af os flygter til områder med frihed og menneskerettigheder i vestlige samfund. Hvis vi mister denne civilisationens og frihedens bastion, hvor skal vi så flygte hen?

Jeg ved, at truslen stadig er begrænset, og at bevidstheden om den islamiske ideologis farer breder sig i europæiske og amerikanske samfund. Måske var 9/11-angrebet begyndelsen til opdagelsen, begyndelsen til bevidstgørelsen, men mange europæere og amerikanere har stadig brug for hjælp til at komme ud af deres fatale ligegyldighed over for islamistisk tænkning, en ligegyldighed, som de legitimerer ved at henvise til menneskerettigheder og ytringsfrihed. Det kan ikke være rigtigt at begå den samme fejl to gange i historien, én gang i Østen og én gang i Vesten.

Min rolle er at bære den byrde, at skulle øge bevidstheden i disse ligeglade samfund, især blandt de unge, og opmuntre folk til at tage mere ansvar og deltage i alle civile organisationer i Europa og Amerika. Kristne fra Mellemøsten er også ansvarlige for deltagelse i politiske partier i vestlige lande. Vi er i den særlige position, at vi er undsluppet islam kun for at støde ind i den i vort nye hjem. I stedet for bare at forlade islams land for at komme til frihedens land, må vi redde dette frihedens land fra at blive trådt under fode af dem, som vi forlod Mellemøsten for at undslippe.

Kristne fra Mellemøsten er den stærkeste forsvarslinje mod den islamiske infiltration af den vestlige civilisation. Vi har smagt islamisk styre og dens påståede retfærdighed. Vi ved, hvad det vil sige at miste sit land - og at fylde sin historie med sider, hvor der ikke er plads til ord, men kun blod. Vi kender kilden til smerten i Mellemøsten, hvor Satan bor, hvor mørket hersker, og hvor fortvivlelse, fattigdom, sygdom og slaveri har sejret.

Vi, de kristne fra Østen, kender eksistensen af helvede de steder, hvor der er islam. Og vores opgave er at instruere verden om, hvordan man forhindrer floderne af blod og helvede i at trænge ind gennem frihedens fæstningsværker.




Rami Dabbas er en jordansk akademiker og aktivist.




Oversættelse: Bombadillo