Mens iranske lovgivere nu forsøger at sænke aldersgrænsen for pigers lovlige indgåelse af ægteskab til ni år, er antallet af iranske brude under 10 år allerede kraftigt stigende.

Den iranske beslutning om at give ni-årige piger den juridiske mulighed, at blive gift med fuldvoksne mænd, blev annonceret af Mohammad Ali Isfenani, formand for det iranske parlaments retsudvalg.

Isfenani kaldte Irans nuværende civile lovgivning, der sætter den lovlige minimumsalder for pigers indgåelse af ægteskab til 13 år, for "uislamisk og ulovlig", og sagde: "Vi må betragte ni som værende en passende alder for en pige, til at have nået puberteten og være parat til at blive gift. Alt andet ville være at modsige og udfordre islamisk sharia-lov. "

Isenfanis fanfare for præpubertært ægteskab kommer samtidig med en ny rapport fra Foreningen til Beskyttelse af Børns Rettigheder [Union for the Protection of Children’s Rights] (UPCR), der fandt, at 75 iranske piger under 10 år var blevet tvunget til at gifte sig i de seneste to måneder, hvilket den ser som en del af en kraftig stigning i det samlede antal iranske barnebrude under 10 år.

Ifølge UPCR er piger under 10 år involveret i mindst 713 af de 342.000 iranske ægteskaber blandt piger under 18 år, der er registreret i 2010, hvilket er mere end dobbelt så mange som i de foregående tre år. Desuden - af disse ægteskaber med mindreårige, er piger i alderen fra 10 til 14 involveret i 42.000 tilfælde.

Den iranske appetit for barnebrude førte Farshid Yezdani, en aktivist i UPCR, til at bemærke: "Det er en bekymrende tendens at se og er noget, vi alle arbejder hårdt på at få stoppet. Den bedste måde at stoppe det på er at give oplysninger om, hvordan man kan forbedre sit liv uden at krænke et barns mulighed for at have en barndom."

Tragisk nok er en tabt barndom ikke bare en mulig skæbne for iranske piger, men også for et foruroligende stort og stadigt voksende antal små piger over hele verden. I den sammenhæng er der nu mere end 50 millioner barnebrude, et antal, der vokser med 10 millioner om året, og som forventes at nå op på 100 millioner unge ofre i løbet af det næste årti.

Disse ulykkelige børn bliver gift væk af en mangfoldighed af kulturelle og religiøse grunde, der spænder fra sikring af familiære alliancer til økonomisk nødvendighed, som f.eks. gæld eller overvindelse af naturkatastrofer, for at sikre en families overlevelse.

I sidstnævnte eksempel har tørkeramte Afrika været vidne til fremkomsten af såkaldte "tørke-brude", der bliver solgt for så lidt som 170 dollar. Som en NGO-medarbejder forklarede: "Nogle husstande har 10 børn og at brødføde disse børn er virkelig hårdt," så bortgiftning af en ung pige sikrer, "at resten af familien ikke dør af mangel på mad."

Mens årsagerne bag disse menneske-transaktioner kan variere, er det ene fællestræk, at jo yngre pigen er, jo bedre er handelen. Konkret er det vigtigt, at disse piger sælges fra i en tilstrækkelig ung alder for bedre at sikre deres jomfruelighed, hvilket øger deres økonomiske værdi og beskytter deres familiers ære.

Ikke overraskende er disse barnebrude, når de først er afleveret, derefter henvist til en skræmmende ækel, dyrisk og kortvarige eksistens i hænderne på mænd, der efter sigende skulle tage vare på deres trivsel og ikke bruge dem som seksuelt legetøj for deres egne perverse fornøjelser.

Disse unge brude fortsætter selvfølgelig sjældent deres uddannelse, hvorved de nægtes ethvert håb om selvstændighed, at kunne tjene til livets ophold eller at kunne give et økonomisk bidrag til deres husholdninger, og dermed fordømmer dem til et grumt liv i uvidenhed og fattigdom.

Desuden vil den forventede levetid af deres skræmmende tilværelse sandsynligvis blive skåret overordentlig meget ned grund af de mange sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at være barnebrud - ikke mindst den høje dødelighed som følge af fødselsskader, hvor anslået 70.000 piger under 15 år hvert år dør af komplikationer under graviditet eller fødsel.

Men skønt fænomenet barneægteskaber kan have global udbredelse, finder de fleste af disse barneægteskaber sted i overvejende muslimske lande, fordelt over hele Mellemøsten, Sydasien og Afrika.

Den dybt rodfæstede islamiske tilknytning til præpubertært ægteskab finder religiøs begrundelse i profeten Muhammeds ægteskab med en seksårig barnebrud, et ægteskab, der blev fuldbyrdet, da hun var ni år gammel, efter hendes første menstruation.

I virkeligheden er afgørelsen af, hvornår en pige når hendes første menstruation, den tærskel, som islamiske religiøse ledere og lærde bruger til at fastlægge den alder, i hvilken det er passende for en pige at blive gift; nogle mener, at denne ligger ved eller før 10-års-alderen, mens andre mener i en alder af 15.

Som sådan har nødvendigheden af at overholde disse sharia-baserede ægteskabelige retningslinjer gjort regeringer i helt eller endog overvejende muslimske lande tilbageholdende med at forbyde mindreårige ægteskaber.

I det overvejende muslimske Malaysia, for eksempel, har justitsministeren sagt, at det er tilladt for piger under 16 år at gifte sig, hvis de opnår tilladelse fra de religiøse domstole, og fortsætter: "Hvis religionen tillader det, kan vi ikke lovgive imod det. Islam tillader det, når hun anses for at have nået puberteten - når hun har fået sin menstruation."

Men selv i muslimske lande, hvor barneægteskaber er ulovlige, ignorerer islamisterne ofte blot loven, hvilket giver religiøse ledere mulighed for at godkende "uformelle ægteskaber" for mindreårige piger - ægteskaber, som tillader ægtefællerne at leve i det samme hjem og få børn, men som først bliver lovligt registreret, når hun fylder 18.

Mens de fleste vil have svært ved at tro, at en 15-årig-pige, for ikke at tale om en pige på ni, skulle være fysisk eller følelsesmæssigt parat til at begynde på seksuel aktivitet og at bære et barn, så mener andre, at piger, der næppe er fjernet fra livmoderen, er mere end fuldt ud i stand til at håndtere disse aktiviteter.

Denne oplyste indstilling blev stillet til skue i januar [2012], da en af Saudi-Arabiens mest indflydelsesrige gejstlige, sheik Saleh Al-Fawzan, udstedte en fatwa, der tillader fædre at arrangere ægteskaber for deres døtre "selvom de ligger i vuggen."

Men for ikke at nogen skulle tro, at en mand faktisk måtte udøve sex med et så ungt spædbarn, var al-Fawzan hurtig til at tilføje, at det ikke var "tilladt for deres ægtemænd at have sex med dem, medmindre de er i stand til at blive anbragt under og bære vægten af mændene."

Dette taget i betragtning, er det ikke overraskende når mange mener, at mindreårigt ægteskab ikke er meget andet end legalt og religiøst sanktioneret pædofili. Men visse forsvarere af denne afskyelige praksis hævder, at kritikerne slet ikke har moralske eller etiske skrupler over barneægteskaber, men i stedet er drevet af mindre end rene bekymringer.

En sådan person er den yemenitiske sheik Mohammed Hamzi, imam og funktionær i det islamistiske yemenitiske oppositionsparti, Islaah. Hamzi var blevet spurgt om sin mening som reaktion på international kritik i forbindelse med døden af en 13-årig yemenitisk barnebrud, der blødte til døde efter at være blevet bundet og tvunget til at have sex med sin 23-årige mand.

Hamzi tilskrev simpelthen deres utilfredshed med, at "ingen ønsker at gifte sig med disse kvinderets-aktivister alligevel. De er bare deprimerede og jaloux over, at de ikke er gift."

Tragisk nok, er der ikke en sådan mangel på ægteskabelige bejlere til de ti millioner små piger, der i det kommende år forventes at slutte sig til rækkerne i verdens hurtigt voksende samfund af barnebrude, et søsterskab, der bliver stadig yngre for hvert år, der går.

---

Oversættelse: Bombadillo