Af
Kilde: WND, 25. september 2012
Udgivet på myIslam.dk: 27. september 2012
Gerningsmanden "slagtede hende ved højlys dag, så alle kunne se det"
En rystende video på internettet er tegn på, at hævn- og æresdrab, ifølge en ekspert på området, er stigende i Egypten.
Mellemøst-analytiker Theodore Shoebat, søn af den tidligere terrorist Walid Shoebat, siger, at drabet er relateret til den islamiske praksis med æresdrab.
Shoebat siger, at drabet skete ud af hævn, men at det kan betegnes som et æresdrab.
"Det er et hævndrab, men alligevel en slags æresdrab", siger Shoebat og forklarer, at manden begik drabet for at genoprette sin families ære.
"Rapporterne fra Mellemøsten fortæller, at morderen slagtede kvinden, fordi hun var mor til en mand, der havde dræbt hans bror et år forinden", siger Shoebat.
"Hendes hus var blevet angrebet af gerningsmanden på et tidligere tidspunkt, så hun havde skjult sig. Men da hun var [gået] hen til en slagterforretning iført burka, for at ingen skulle genkende hende, blev hun genkendt af nogen, der så fortalte det til [gerningsmanden]", siger Shoebat.
Shoebat siger, at videoen af drabet viser, at det skete ved højlys dag og foran en menneskemængde.
"[Gerningsmanden] tog en kniv og slagtede hende ved højlys dag, så alle i nabolaget kunne se det. Grunden til, at folk samtykkede til drabet, er, at der i den nærorientalske kultur gælder øje for øje og tand for tand", sagde Shoebat.
Analytiker og seniorforsker ved Center for Sikkerhedspolitik [Center for Security Policy], Clare Lopez, siger, at tilfælde af selvtægt som dette vil blive mere almindelige i et Egypten, der føjer sig efter sharia.
"Uheldigvis for kvinder, kopterne og andre ikke-muslimske mindretal i Egypten, er dette ikke en ekstraordinær, uhørt form for overfald", sagde Lopez.
"Islamisk lov (sharia), som Egyptens nye præsident fra Det Muslimske Broderskab, Mohammed Morsi, og hans Ikhwan-grupper ønsker at håndhæve strengt i hele Egypten, fastslår, at en kvindes status kun er det halve af en mandlig muslims, og at hun skal underkaste sig ham i alle ting. Ifølge Koranen og islamisk lov, har hendes muslimske ægtemand ret til at slå hende, voldtage hende, gifte sig andre kvinder og have sex med så mange krigsfanger og sexslaver, han kan få fat i”, sagde Lopez.
"Denne kvinde bliver angiveligt stukket ihjel foran en anerkendende skare af andre mænd som hævn for et drab, tilskrevet hendes søn. Skønt hævndrab af denne art ikke er i overensstemmelse med islamisk lov (som kræver, at anklagede mordere indbringes for en dommer), så er det en kulturel praksis, der kan være på fremmarch i Egypten, efterhånden som normer fra det 7. århundrede, der forfægtes af Det Muslimske Broderskab, igen motiverer folk til, ligesom disse landsbyboere, at tage loven i egne hænder, med rette eller urette i henhold til sharia", siger Lopez.
Islam-analytiker og Jihad Watch-udgiver, Robert Spencer, siger, at videoen var virkelig forfærdelig.
"Det er en gruopvækkende video, der tydeligt viser grusomheden af islamisk æresdrab. Mange muslimske lande har milde straffe for æresmord og forsøg på at skærpe disse straffe møder modstand fra muslimske gejstlige", siger Spencer.
"Tolerancen over for æresdrab inden for islam er en global skandale, og mange flere kvinder vil blive dræbt, før det globale menneskerettighedssamfund anerkender de virkelige årsager til dette fænomen," siger Spencer.
Terrorisme-analytiker Brigitte Gabriel sagde: "Velkommen til Islam for Begyndere."
Gabriel tilføjer, at æres- og hævndrab i virkeligheden ikke er "mellemøstlige".
Videoen er blevet lagt på Theodore Shoebats hjemmeside og er også tilgængelige nedenfor. Udvis forsigtighed med visningen.
"Æresdrab er ikke en kulturel praksis, det er en islamisk praksis. Der er dem, der vil have dig til at tro, at æresdrab bare er en kulturel praksis og intet har at gøre med islam. Det er en lodret løgn", siger Gabriel.
"Du kan ikke se kristne eller jøder, der kommer fra den arabiske eller islamiske verden, dræbe deres mødre, døtre, hustruer eller søstre i ærens navn. Hvis det var en kulturel praksis, ville du se mennesker, der kommer fra den kultur, gøre det samme som muslimerne," siger Gabriel.
Gabriel siger, kvindegrupper tøver med at kæmpe for muslimske kvinder af frygt for, hvad et engagement i denne sag ville afsløre.
"Virkeligheden er meget styg. Dette er grunden til, at kvindeorganisationer i USA ikke siger et ord eller rejser sig til forsvar for denne barbariske praksis. For hvis de begynder at tage problemet op for at løse det, vil de blive nødt til at konfrontere islam-spørgsmålet, og det er de ikke villige til at gøre, fordi det vil komme til at afdække islams sande kulør og praksis. Jeg bringer mange detaljerede historier i min bog", siger Gabriel med henvisning til sin bog, "Because They Hate".
Shoebat sagde, at han personligt har kendskab til denne praksis.
"Da min bedstefar havde sprættet maven op på en mand, måtte han flygte til Amerika, fordi hele ofrets familie forsøgte at dræbe ham og hans familie. Dette er noget, som folk i Mellemøsten tillader og ikke blander sig i," siger Shoebat.
Shoebat tilføjede, at kvinden var forsvarsløs og ikke havde nogen til at gribe ind på sine vegne.
"Hun var overmandet og hjælpeløs. Hun blev langsomt stukket ihjel og skreg af smerterne fra de fortsatte knivstik," siger Shoebat.
Gabriel siger, at teknologien gør det lettere at registrere, hvad der foregår i den muslimske verden.
"Heldigvis har vi nu mobiltelefoner, der kan optage sådanne forfærdelige mord og vise dem, så den civiliserede verden kan se, hvad vi har med at gøre, når det drejer sig om islam og dens praksisser," siger Gabriel.
"For dem, der siger, at samfundene er lige, viser denne type video, at de, der myrder deres egne (eller folk de kender) i ærens navn, ikke har nogen sjæl og ingen samvittighed," siger Gabriel.
Shoebat siger, at antallet af sådanne drab kun vil blive større.
"Du vil se en stigning i disse mord, så længe Det Muslimske Broderskab er ved magten. Sharia (som er øje for øje) er på nippet til at blive indført i Egypten," siger Shoebat.
Shoebat citerede fra Koranen: "Deri har vi foreskrevet dem: Liv for liv, øje for øje, næse for næse, øre for øre, tand for tand og for sår skal der være gengældelse. Men for den, der eftergiver det som almisse, vil det være en udsoning. De, der ikke dømmer efter det, som Allah har sendt ned, handler uret." [Koranen 5:45]
"Jeg ved, at dette er sandt, fordi jeg netop i går skrev en rapport om en video, frigivet i går, som viser formanden for Det Øverste Juridiske Råd i Egypten, Hossam Ghariani, kræve sharia," siger Shoebat.
Gabriel forudsiger, at flere hævn- og æresdrab snart vil forekomme i de vestlige lande.
"Vi ser mere og mere af dette æresdrab på vej frem i de vestlige lande på grund af den stigende islamiske indvandring og bosættelse. Vi har allerede set mindst fire drab i ærens navn i Amerika for ikke at nævne sagerne fra Canada og de mange sager i Europa. I England har det britiske politi genåbnet 105 tilfælde af mord i hjemmet, fordi de nu tror, at de alle er æresdrab," siger Gabriel.
Oversættelse: Bombadillo