Benny Morris

Fra 1894 til 1924 blev mellem 1,5 og 2,5 millioner kristne myrdet i Anatolien

Den verdensberømte israelske historiker Benny Morris satte sig ned sammen med i24NEWS for at diskutere hans nye værk, The Thirty-Year Genocide: Turkey’s Destruction of its Christian Minorities, between 1894 and 1924, der søger at optrævle det systematiske folkemord på kristne i Det Osmanniske Rige før og efter dets sammenbrud. Som man kan læse i bogen, blev fra 1,5 til 2,5 millioner kristne dengang myrdet i Lilleasien.

Mange af Morris' og medforfatter Dror Zeevis resultater er ikke nye, men deres ulasteligt udforskede værk sigter mod at vise, at tre forskellige bølger af massakre og religiøs forfølgelse alle var del af en enkelt overordnet indsats for at udrydde Anatoliens kristne befolkning.

Skrevet på basis af materiale fra historiske arkiver gør bogen brug af vidnesbyrd fra samtidens missionærer og diplomater, samt beretninger fra både gerningsmænd og ofre.

Ifølge demografisk forskning tegnede regionens kristne mindretal sig for 20 procent af befolkningen før de tre bølger af vold, der fejede henover Anatolien i denne periode. Ved udgangen af den 30-årige periode var den kristne befolkning reduceret til 2 procent.

På spørgsmålet om, hvorfor tyrkerne forsøgte at fjerne de kristne fra deres imperium, sagde Morris, at der ikke er noget simpelt svar.

På den ene side - ifølge Morris og Zeevi - spillede islam en stor rolle i de tre bølger af vold: "Geringsmændene - dem, der tog ud for at trænge ind i og plyndre kristne hjem, og for at dræbe beboerne med økser og knive og voldtage kvinderne - var motiveret af den islamiske tro på, at de dræbte vantro, der betragtedes som farlige for islam og imperiet."

Spurgt om han mente, at drivkraften bag kampagnerne kunne være nationalisme snarere end religion, indrømmede Morris, at nationalisme spillede en betydelig motiverende rolle i forfølgelserne, især i Atatürk-perioden, hvor "det at skabe et ensartet tyrkisk samfund betød at slippe af med mangfoldighed - med andre ord, de kristne."

Gennem deres forskning kom de israelske historikere til den konklusion, at tyrkerne ikke handlede alene. De brugte samarbejdspartnere, nemlig kurdere og andre etniske minoriteter, til at udføre mange dele af folkemordet, ligesom nazisterne gjorde under Holocaust.

Mens Morris og Zeevi leverer en overbevisende argumentation, der forbinder de tre bølger af vold, gør nogle kritikere opmærksom på, at bogen, ved at pege på islam som en overordnet motiverende faktor bag folkemordet, ikke giver svar på, hvad der forandrede sig i denne periode, som kunne ændre den eksisterende status quo, hvorunder at kristne "havde levet i relativ sikkerhed under osmannisk styre i århundreder."

---

Oversættelse: Bombadillo