I et interview offentliggjort den 23. april 2009 i det saudiske dagblad ’Okaz udtrykte reformtænkeren Ibrahim al-Buleihi sin beundring for vestlig civilisation. Interviewet blev offentliggjort samme dag på webstedet Elaph. [1] Al-Buliehi opfordrer araberne til at anerkende den vestlige civilisations storhed og indrømme deres egen civilisations mangler. Han hævder, at en sådan selvkritik er forudsætningen for enhver forandring til det bedre. Ibrahim al-Buleihi er medlem af det Saudiske Shura Råd. [2]

Det følgende er uddrag fra interviewet:

”Hvis det ikke var for Vestens bedrifter, ville vore liv have været golde”

‘Okaz: “Jeg begynder med det afgørende punkt, der kendetegner din tænkning, og som dine modstandere altid bruger imod dig - nemlig at du er fuldstændig forblændet af Vesten, mens du samtidig forklejner arabisk tænkning. Man kan ikke komme uden om, at dette er det mest fremtrædende træk ved dine værker. Der er også den ekstreme selv-piskning, som mange kan se [i dine værker]. Hvad er årsagen til det?”

Buleihi: “Min holdning overfor vestlig civilisation er en holdning baseret på indlysende kendsgerninger og store resultater; her er en virkelighed, der er fuld af vidunderlige og forbløffende ting. [At anerkende] dette betyder ikke, at jeg er blindt fascineret. Det ville være det modsatte af holdningen hos dem, der benægter og ignorerer den vestlige civilisations strålende lys. Bare se dig omkring og du vil opdage, at alt hvad der er smukt i dit liv, er produceret af vestlig civilisation: Selv den pen, du holder i hånden, optageudstyret foran dig, lysene i dette rum, og den avis, du arbejder for, og talrige behagelige goder, der er som mirakler for de gamle civilisationer (…). Hvis det ikke var for Vestens bedrifter, ville vore liv have været golde. Jeg ser blot objektivt på tingene, giver en retfærdigt vurdering af, hvad jeg ser, og udtrykker det ærligt. Enhver, der ikke beundrer stor skønhed, er et menneske uden følsomhed, smag og iagttagelsesevne. Vestlig civilisation har nået toppen af videnskab og teknologi. Den har opnået viden, færdigheder og nye opdagelser som ingen anden civilisation før den. Den vestlige civilisations fortjenester dækker alle områder af livet: Organisationsmetoder, politik, etik, økonomi og menneskerettigheder. Det er vores pligt at anerkende dens forbavsende storhed. Dette er virkelig en civilisation, der fortjener beundring (…). Den forfærdelige tilbageståenhed visse nationer lever i, er det uundgåelige resultatet af, at de afviser denne [rigdom af vestlige idéer og visioner], mens de tager tilflugt i benægtelse og arrogance.”

‘Okaz: “De kan beundre denne civilisation så meget De vil, men ikke på bekostning af andre, især ikke vores egen civilisation.”

Buleihi: “Min beundring af Vesten sker ikke på bekostning af andre; det er snarere en opfordring til disse andre om at se deres illusioner i øjnene, komme ud over deres underlegenhed og frigøre sig fra tilbageståenhed. [Disse andre] burde indrømme deres mangler og gøre en indsats for at overvinde dem; de burde stoppe med at fornægte sandheden og lukke øjnene for mangfoldigheden af vidunderlige resultater. De burde være fair overfor de nationer, der, efter selv at have opnået fremgang og velstand, ikke monopoliserede dette for sig selv, men i stedet lod hele verden få del i dette fremskridt, så alle verdens andre nationer nu kan nyde godt af disse resultater. Desuden har vestlig civilisation givet verden viden og færdigheder, som gjorde det muligt for dem, de ikke-vestlige nationer, at konkurrere med den om produktion og markeder. At kritisere egne mangler er forudsætningen for at finde tilskyndelse til at forandre sig mod det bedre. Omvendt, at glorificere sit eget tilbagestående apatiske selv er at grundlægge og befæste tilbageståenhed, styrke apatiens lænker og fjerne muligheden for at opnå højere kompetence. Tilbageståenhed er en skamfuld realitet, som vi burde harmes over og som vi må frigøre os fra.”

“Vestlig civilisation er den eneste civilisation, der har befriet mennesket fra dets illusioner og lænker; den anerkendte menneskets individualitet og udrustede det med evner til og muligheder for at kultivere sig selv og virkeliggøre sine aspirationer”

‘Okaz: “Det er måske nok sådan, og jeg er enig med Dem i dette krav, men vil De sammenfatte Deres beundring for vestlig kultur, så vi kan have en basis for diskussion?”

Buleihi: “Der er ikke en enkelt grund, der er tusinder af grunde, som alle får mig til at beundre Vesten og fremhæve dens ubetingede fortræffelighed på alle livets områder. Vestlig civilisation er den eneste civilisation, der har befriet mennesket fra dets illusioner og lænker; den anerkendte menneskets individualitet og udrustede det med evner til og muligheder for at kultivere sig selv og virkeliggøre sine aspirationer. [Vestlig civilisation] humaniserede den politiske myndighed og indførte mekanismer til at sikre relativ lighed og retfærdighed, til at forhindre uretfærdighed og mindske aggression. Dette betyder ikke, at det er en fejlfri civilisation; den er fuld af mangler. Alligevel er den det største, mennesket har opnået gennem historien. [Før den vestlige civilisations opståen] var menneskeheden lænket af tyranni, afmagt, fattigdom, uretfærdighed, sygdom og elendighed.”

“Det er en enestående civilisation, og den er ikke en forlængelse af nogen ældre civilisation, med undtagelse af den græske, som er kilden til den nuværende civilisation. Jeg har afsluttet en bog om dette usædvanlige civilisatoriske spring med titlen: The Qualitative Changes in Human Civilization. Vestlig civilisation er sit eget produkt og står ikke i gæld til nogen tidligere civilisation undtagen den græske (…). Den har fornyet de græske resultater på områder som filosofi, videnskab, litteratur, politik, samfund, menneskets værdighed, og ærbødighed for fornuft, samtidig med at den har erkendt dens begrænsninger og illusioner og understreget det fortsatte behov for kritik, fornyet undersøgelse og korrektion.”

‘Okaz: ”Med Deres ord her, fjerner De fuldstændig al stræben og kreativitet fra tidligere civilisationer, herunder den islamiske, ved at sige, at Vesten ikke står i gæld til dem.”

Buleihi: “Det gør den faktisk ikke, og den står heller ikke i gæld til nogen anden tidligere civilisation. Vestlig civilisation har sit fundament i Grækenland i det sjette og femte århundrede f.Kr.; så gik den i stå i Middelalderen, men genoptog sin fremgang i moderne tid, hvor dens fordele er kommet alle nationer til gode. Den er virkelig usædvanlig i enhver betydning af ordet - højhed, eneståenhed og nyhed (…). Den har elementer og kvaliteter, som adskiller den fra alle tidligere og efterfølgende civilisationer. Den er produktet af filosofisk tænkning, opstået i Grækenland. Europæerne har baseret sig på denne form for tænkning, særlig i dens kritiske aspekt, som udviklede evnen til at frembringe objektiv viden, der altid er åben for revision, korrektion og fremskridt (…).”

‘Okaz: “Vestlige tænkere har skrevet, at den vestlige civilisation er en udvidelse af tidligere civilisationer. Hvordan kan De, en muslimsk araber, benægte dette?”

Buleihi: “Når vi ser navnene på de muslimske filosoffer og lærde, som ifølge vestlige forfattere har bidraget til vestlig kultur, som f.eks. Ibn Rushd, Ibn Al-Haitham, Ibn Sina, Al-Farbi, Al-Razi, Al-Khwarizmi og deres lige, så finder vi, at de alle var disciple af græsk kultur og at de som individer stod udenfor den [islamiske] hovedstrøm. De var ikke, og er fortsat ikke, anerkendt af vores kultur. Vi brændte tilmed deres bøger, chikanerede dem [og] advarede imod dem, og vi fortsætter med at se på dem med mistænksomhed og modvilje. Hvordan kan vi rose os af folk, som vi holdt på afstand og hvis tanker vi afviste?”

“I spørgsmålet om kulturel udvikling, er der to tilgange. Ifølge den ene tilgang, er civilisation produktet af en kumulativ proces. Men denne tilgang modsiges af historiens kendsgerninger. Ifølge den anden tilgang, bliver kvantitative ændringer ikke kvalitative undtagen gennem et usædvanligt spring. Dette er den korrekte og tvingende tilgang, som jeg benytter. Kvantitet kan umuligt spontant blive til kvalitet (…).”

“Den eneste civilisation, der besidder ingredienserne til vedvarende fremskridt, er vestlig civilisation, med dens græske fundament og dens imponerende moderne former. (…) Den vestlige civilisation tror, at det er umuligt at besidde absolut sandhed og at menneskelig fuldkommenhed er umulig, og at mennesket derfor må stræbe efter det i bevidstheden om, at det er umuligt at nå. Den er derfor den eneste civilisation, der er i konstant vækst, som konstant undersøger og korrigerer sig selv og hele tiden gør nye opdagelser. (…)”

”Menneskeheden levede i tusinder af år, hvor den rugede over de samme idéer, levede under de samme vilkår og brugte de samme redskaber og instrumenter. Det kunne være fortsat for altid, hvis det ikke var for fremkomsten af filosofisk tænkning i Grækenland”

’Okaz: “Lad mig høre nærmere om Deres fuldstændige fascination af vestlig civilisation.”

Buleihi: “Lyset fra denne civilisation er meget klart og kun en blind kan være ligeglad med dens glans. Enhver, der er i stand til at se og indse, vil uvægerlig blive fascineret af den (…). Vi må ære den, som æres bør. Har nogen tidligere civilisation kunnet drømme om de forbløffende åbenbaringer og eksakte videnskaber og komplekse teknologier [opnået af vestlig civilisation]? Har tidligere generationer kunnet forestille sig muligheden af at åbne menneskets brystkasse eller kranium og lave komplicerede operationer på hjerte eller hjerne? Kunne de forestille sig den dybe indsigt i den levende celle og måden hvorpå den er formet? Kunne de forestille sig flyvemaskiner, biler, telefoner og utallige andre af denne civilisations frembringelser? Skal vi vende tilbage til at skrive på pergament, bruge træpinde til at skrive med eller ride på æsler?”

‘Okaz: “Undskyld, ingen bar bedt Dem vende tilbage til æslernes tid, men det er nødvendigt at fælde den historiske dom på en fair og balanceret måde. De siger, at De ønsker at ’ære den, som æres bør,’ men i realiteten nægter De at ære hvad som helst, der fandtes før den vestlige civilisation, og mens alle andre erkender, at menneskelige fremskridt af naturen er kumulative, så nægter De denne umiddelbart indlysende regel, når De taler om Vestens bedrifter.”

Buleihi: “Menneskeheden levede i tusinder af år, hvor den rugede over de samme idéer, levede under de samme vilkår og brugte de samme redskaber og instrumenter. Det kunne være fortsat for altid, hvis det ikke var for fremkomsten af filosofisk tænkning i Grækenland i det sjette og femte århundrede f.Kr. Civilisatorisk fremskridt på dets nuværende niveau kan ikke opnås ved akkumulation; det er snarere resultatet af store revolutioner på områder som tænkning, videnskab, politik og arbejde. (…)”

“Det, der skubber mennesket ud af hans rutine er idéernes kamp, valgfrihed og lige mulighed. Det bedste bevis på dette er, at mange folkeslag i dag lever i tilbageståenhedens dyb på trods af videnskabens, teknologiens og idéernes umiddelbare tilgængelighed. De kan se eksemplerne på fremgang og velstand, men på trods af dette, er disse tilbagestående folk ikke i stand til at komme op af deres grøfter og kaste lænkerne af sig. Men andre ord, de kan ikke efterligne dem, der er fremgangsrige, og er helt ude af stand til selv at opfinde og tage initiativ.”

‘Okaz: “Der er et afgørende spørgsmål i Deres debat: Forstår De ved civilisation kun dens materielle side?”

Buleihi: “Den vestlige civilisations vigtigste bedrift er humaniseringen af den politiske myndighed, hvor man delte den op i adskilte magtområder og etablerede en balance mellem dem. Vestlig civilisation har givet fortrinsstilling til individet og underordnet dens institutioner, love og procedurer under dette princip, hvorimod individet i de gamle civilisationer var et hjul i en maskine.”

“Lige siden de retledte kaliffers tid har menneskets individualitet været udryddet fra arabisk historie, og menneskets værdi har været knyttet til dets politiske, religiøse, regionale og stammemæssige tilhørsforhold”

‘Okaz: ”Et hjul i en maskine? Mener De også, at det også gælder for islamisk civilisation?”

Buleihi: “Vi skelner skarpt mellem islam i sig selv og hvad folk har gjort i dens navn. Islams høje principper og dens sublime doktriner, der fremhæver og stadfæster menneskets værdi og værdighed, har ikke haft en chance for at etablere sig gennem historien. Lige siden de retledte kaliffers tid har menneskets individualitet været udryddet fra arabisk historie, og menneskets værdi har været knyttet til dets politiske, religiøse, regionale og stammemæssige tilhørsforhold (…). Den eneste civilisation, der har erkendt og respekteret mennesket som et individ, er vestlig civilisation (…). Adfærd på ethvert område er ikke et resultat af læresystemer som sådan, men snarere af praksis og faktisk erfaring (…)”

‘Okaz: “Har dette, efter Deres mening, været tilfældet gennem al arabisk historie?”

Buleihi: “Ja, al arabisk historie kan karakteriseres på denne dystre måde undtagen tiden med de retledte kaliffer og isolerede perioder som f.eks. under Omar ibn 'Abd Al-'Aziz. Man bør ikke sammenblande islams sublime principper og doktriner med dens historie, som er fuld af fejltagelser, forseelser og tragedier. Da abbasiderne besejrede umayyaderne, dækkede de deres døde kroppe med tæpper og holdt et festmåltid over kroppene som et udtryk for hævn. Da [kalif] Al-Ma’mun besejrede sin broder Al-Amin, flåede han ham som et lam. Denne scene gentager sig gennem hele vores historie. Politisk magt er den centrale værdi i arabisk kultur. I vores tid har der været gentagne militære kup i den arabiske verden, i en kamp om magt, men ikke i et forsøg på skabe forandringer til det bedre. Hvert nyt regime har været værre end forgængeren.”

‘Okaz: “Hr. Buleihi, har De ikke læst i vort folks historie om de hundreder af lærde, som har haft betydning og indflydelse, og hvis liv bliver studeret til denne dag, også selvom de ikke havde magt eller særlig stammemæssig eller religiøs tilknytning, og som er værdsat for deres lærdom?”

Buleihi: “Dette er en generel udtalelse, der ikke bakkes op af kendsgerninger. Arabisk historie har, med undtagelse af de retledte kaliffers tid, været domineret af politik. Da fatimiderne overtog Ægypten og Nordafrika, blev disse områder shiitiske, og da Salah Al-Din Al-Ayyubi [Saladin] gjorde en ende på fatimiderne, fjernede han alt, hvad der havde med shiisme at gøre. Det samme skete, da safaviderne konverterede Iran til shiismen, hvilket ledte osmannerne til at gøre det samme [ved at indføre sunnisme]. Arabisk historie, eller islamisk historie, er således resultatet af politiske op- og nedture (…)”

”Disse enestående [arabiske] individer er ikke produktet af arabisk kultur, men snarere græsk kultur (…). Vi kan derfor ikke rose os af dem, for vi afviste dem og bekæmpede deres idéer”

‘Okaz: “Lad mig få en pause her for et øjeblik. De reducerer islamisk historie til ren og skær politisk historie. Men islamisk politisk historie, med alle dens tragedier, er ikke så slem, som De beskriver den. De overser også de videnskabelige og kulturelle sider af islamisk historie, da den skabte en storslået civilisation, mens Europa led under feudalismens, Kirkens, uvidenhedens og tilbageståenhedens herredømme.”

Buleihi: “Vi har arvet forskellige klichéer om vores egen og de andre nationers historie uden at læse vores egen historie kritisk og uden at læse de andres historie med fairness og objektivitet. Den lysende græske civilisation opstod i det sjette århundrede f.Kr. og nåede sit toppunkt i det femte århundrede f.Kr. Den græske civilisation opstod med andre ord mange generationer før den islamiske, og græsk filosofi var kilden, hvorfra de muslimske filosoffer hentede deres filosofi. Disse individer, som vi nogle gange roser os af, som f.eks. Ibn Rushd, Ibn Al-Haytham, Al-Razi, Al-Kindi, Al-Khawarizmi og Al-Farabi, var alle elever af græsk tænkning. Hvad vores egen civilisation angår, så er den religiøs, optaget af religiøs lov og fuldstændig opslugt af detaljerne om, hvad muslimer bør og ikke bør gøre i sit forhold til Allah og til andre mennesker. Dette er en gigantisk opgave, der er værd at beundre, fordi religion er omdrejningspunktet i livet. Vi må imidlertid erkende, at vores store bedrifter alle er begrænset til dette betydningsfulde område. Lad os derfor ikke hævde, at Vesten har lånt sit sekulære lys fra os. Vores kultur har været, og fortsætter med at være, fordybet i spørgsmål om det forbudte og det tilladte, tro og vantro, fordi det er en religiøs civilisation (…)”

‘Okaz: “De [muslimerne] lærte af den græske civilisation og det er ikke en fejl, sådan er unge civilisationer, de lærer fra forudgående civilisationer og bygger på dem. Skulle vi have forventet, at de afviste grækernes resultater og begyndte fra nul?”

Buleihi: “Jeg er ikke imod at tage ved lære af andre. Hvad jeg gerne vil gøre klart er, at disse [resultater] ikke er noget vi selv har skabt, og at disse enestående individer ikke er produktet af arabisk kultur, men snarere græsk kultur. De befinder sig udenfor vores kulturelle hovedstrøm og vi behandlede dem som fremmedelementer. Vi kan derfor ikke rose os af dem, for vi afviste dem og bekæmpede deres idéer. Omvendt, da Europa lærte af dem, drog det nytte af et kundskabsmateriale, som oprindeligt var dets eget, fordi det selv var en videreførelse af græsk kultur, som er kilden til hele den vestlige civilisation.”

Slutnoter:

[1] https://www.elaph.com/Web/NewsPapers/2009/4/433121.html

[2] For mere om Ibrahim al-Buleihi, se MEMRI TV Clip No. 1174, "Saudi Shura Council member Ibrahim al-Buleihi: Terrorism Is the Product of a Flaw in Arab and Muslim Culture," May 23, 2006, og MEMRI TV Clip No. 638, "#638 - Saudi Liberal: America's Actions are Natural for a Country That Was Attacked. If an Islamic Country Was Attacked its Response Would Be Worse," April 6, 2005.

---

Oversættelse: Bombadillo