Via MEMRI. Et dæmonisk billede, og en lige så dæmonisk ledsagende kommentar, lagt ud på Facebook, viser det israelske jødiske offer for et knivoverfald, mens kniven stadig sidder bag i hans hals. Billedteksten erklærer: "Stikkende operation. De frie mænd fra al-Aqsa. Intifadaen er startet. [Vest] Bredden udfører sin modstand. Der er intet større end en kniv, der trænger gennem jødernes hoveder."

Den igangværende bølge af morderiske, kniv-svingende jihad-terrorangreb, som palæstinensiske muslimer udfører mod israelske jøder, har været præget af to uhyggelige, nært beslægtede former for tilskyndelse. Den ene er udsendelsen af hashtags på sociale medier som f.eks. “Poison the Knife Before You Stab,” [Smør gift på kniven før du stikker] eller “Slaughtering the Jews,” [Slagtning af jøderne]. Den anden er palæstinensiske muslimske gejstliges gentagelse [her, her] af islams kanoniske jødehadende motiver, hvorved de sanktionerer jihad-folkemord på israelske jøder. Bortset fra det chokerende barbari af sådanne vox populi hashtags på de sociale medier, er de muslimske gejstliges blåstempling af disse hensynsløse drab på jøder langt mere lumsk, og symptom på et almindeligt udbredt islamisk religiøst-politisk fordærv, der forsætligt ignoreres af medierne og religiøse og politiske ledere over hele verden.

Sheik Muhammad Abu Sada genbrugte - i en prædiken holdt i Abdallah Azzam moskeen, Gaza (lagt ud på internettet den 3. oktober 2015) - nogle koraniske skældsord for jøder, mens han opfordrede de palæstinensiske muslimer til at føre en folkemorderisk jihad mod "brødrene af aber og svin" (efter Koranen 5:60) og likvidere den jødiske stat:

Al-Aqsa-moskeen forventer vore mujahedeen [jihad-krigere] og martyrium-søgere. Al-Aqsa-moskeen venter. Vid, at selvom besætterne [jøderne] har besudlet al-Aqsa-moskeen, så forbereder heltene fra Gaza sig, og de graver tunneler, der vil sætte dem i stand til at nå al-Aqsa. En dag vil de dukke op i gårdene, på pladserne, i gader og stræder [i Jerusalem] og proklamere "Allahu Akbar", og de vil opfordre til at gribe til våben mod brødrene af aber og svin. [...] Al-Aqsa forventer, at heltene fra Vestbredden vil starte en jihad og dræbe alle bosætterne (...). Vi vil sejre, om Allah vil, fordi Allah er med os, fordi det blev lovet af Profeten Muhammed, og fordi der er mujahideen og martyrium-søgere iblandt os (...). Vi vil sejre, om Allah vil, fordi vi blandt os har mennesker, som bærer bombebælter og kun ser frem til deres rejse til Paradis, for at møde profeten Muhammed og hans følgesvende. Med alle dem, vil vi sejre, om Allah vil. [...] Vi afventer beslutningen truffet af vores leder, som vil sige til os: "I vil alle bede jeres eftermiddagsbøn i Tel Aviv, om Allah vil."

Den muslimske profet Muhammed brugte skældsordene "aber" og/eller "svin" (igen efter Koranen 5:60) til at karakterisere de jødiske ofre for hans jihad-kampagner, navnlig Qurayza-stammen, hvis mænd islams profet selv efterfølgende halshuggede. Lige før orkestreringen af denne massehenrettelse (og fordelingen af deres kvinder, børn og ejendele som "bytte" for muslimerne), rettede Muhammed, ifølge hans tidligste muslimske biograf, Ibn Ishaq (d. 767-770), denne truende og hadefulde hån mod disse jøder: "I brødre af aber, har Gud vanæret jer og bragt sin hævn over jer?" (En anden tidlig muslimsk Muhammed-biograf, Ibn Saad (d. 845), fortæller, at Muhammed sagde: "Brødre af aber og svin, frygt mig, frygt mig!").

Sidste fredag, den 9. oktober [2015], ophidsede en prædiken - holdt af den Gaza-gejstlige sheik Muhammad Sallah, "Abu Rajab", i Al-Abrar-moskeen i Rafah, mens han svingede med en kniv - udtrykkeligt til morderiske kniv-angreb på israelske jøder som sanktioneret af Muhammeds handlinger mod jøderne i Khaybar-oasen og mod Medinas jødiske stamme, banu Qurayza. "Abu Rajab" påkaldte yderligere den morderiske dom, og selv spøgelseslignende ånd, af Muhammeds hævngerrig "dommer" mod Qurayza, Saad b. Muadh:

Muhammeds soldater er her. Brødre, det er derfor, vi i dag mindes, hvad Allah gjorde ved jøderne. Vi husker, hvad han gjorde ved dem i Khaybar (...). Nu indfører vi et udgangsforbud med dolke, og i den næste fase, hvilket er Allahs vilje, som er ved at blive virkeliggjort (...). Vi sender jer ikke tilbage til Rusland, Bulgarien, Ukraine eller Polen. Vi sender jer ikke tilbage dertil. I er kommet her (...). Den islamiske militærdomstol har talt (...). Denne domstol, som ledes af Profetens følgesvend Saad Ibn Muadh, har talt (...). Saad Ibn Muadh er genopstået - på Vestbredden. Saad Ibn Muadh er nu i gaderne i Jerusalem, Afula, Tel Aviv og Negev. Den islamiske militærdomstol har truffet den guddommelige afgørelse: I får ikke noget som helst i vores land, bortset fra slagtning eller dolkning. Hvorfor? Verden vil sige, at vi er terrorister, at vi ophidser. Ja! "Oh Profet, en tilfredsstillelse for dig og for enhver, der følger dig af Allahs troende. Oh Allahs profet, ophids de troende til at kæmpe." O, folk i Al-Abrar-moskeen og befolkningen i Rafah - fra denne jeres moské, har I æren af at bringe disse budskaber til mændene på Vestbredden: Form knivstikker-grupper. Vi ønsker ikke blot en enkelt knivstikker. O, unge mænd på Vestbredden: Angrib i grupper på tre eller fire. Nogle burde holde offeret, mens andre angriber ham med økser og slagterknive. (...) Frygt ikke, hvad der vil blive sagt om jer. O, mænd på Vestbredden, angrib næste gang i en gruppe på tre, fire eller fem. Angrib dem i grupper. Skær deres kroppe fra hinanden.

Der har etableret sig en samstemmende muslimsk udlægning af Qurayza-massakren, der bygger på materiale overbragt af klassiske muslimske lærde i hadith (formodede ytringer og handlinger af Muhammed), Muhammeds biografer (især Ibn Ishaq), jurister og historikere. Denne fortælling kan sammenfattes som følger: Efter at de angiveligt skulle have hjulpet en militær styrke bestående af Muhammeds fjender i strid med en forudgående pagt, blev Qurayza efterfølgende isoleret og belejret. To gange tilbød Qurayza at overgive sig, forlade deres højborg, og efterlade deres jord og ejendom. I første omgang bad de om at måtte medtage én kamel læsset med ejendele pr. person, men da Muhammed afviste denne anmodning, bad Qurayza at få lov til at drage bort uden ejendom, kun med deres familier. Men Muhammed insisterede på, at Qurayza skulle overgive sig betingelsesløst og underkaste sig hans dom. Tvunget til at overgive sig, blev Qurayza ført til Medina. Mændene, med bagbundne hænder, blev samlet i én gårdsplads, mens kvinder og børn siges at være blevet anbragt i en anden. En tredje (og sidste) appel om mildhed mod Qurayza blev rettet til Muhammed af deres stamme-allierede Aus. Muhammed afslog igen, og i stedet udnævnte han som dommer Saad Muadh fra Aus, der snart afgav sin kortfattede dom: Mændene skulle henrettes, kvinder og børn skulle sælges som slaver og byttet skulle fordeles mellem muslimerne.

Muhammed stadfæstede dommen og sagde, at Saads dekret var et dekret af Gud, udtalt fra over de syv himle. Mellem 600 og 900 mænd fra Qurayza blev således på Muhammeds ordre ført til markedspladsen i Medina. Grave blev gravet, og alle mændene, herunder knap post-pubertære mænd, blev halshugget af Muhammed (ifølge Ibn Ishaq); deres hoveder og halshuggede kroppe blev begravet en masse i gravene, mens Muhammed så til. Her er Ibn Ishaqs beskrivelse af Muhammeds massehalshugning af mændene fra banu Qurayza:

Så overgav de [mændene, herunder de post-pubertære drenge, fra den jødiske stamme] sig, og apostlen [dvs. Muhammed] holdt dem fanget i Medina i kvarteret af d. al-Harith, en kvinde fra banu al-Najjar. Så gik apostlen ud på markedspladsen i Medina (som stadig er dens markedsplads i dag) og gravede grave i den. Dernæst sendte han bud efter dem, og huggede hovedet af dem i disse grave, efterhånden som de blev bragt ud til ham i grupper. Blandt dem var Allahs fjender Huyayy bin Akhtab og Kab bin Asad, deres leder. Der var 600 eller 700 i alt, selvom nogle sætter tallet så højt som 800 eller 900. Som de blev taget ud i grupper til apostlen, spurgte de Kab, hvad han mente, der ville ske med dem. Han svarede: "Vil I aldrig forstå? Kan I ikke se, at udtagelsen af os aldrig stopper, og at dem, der er taget ud, ikke vender tilbage? Ved Allah, det er døden!" Dette fortsatte, indtil apostlen havde gjort en ende på dem.

Unge af hankøn, der ikke havde nået puberteten, blev skånet. Kvinder og børn blev solgt til slaveri, en del af dem blev fordelt som gaver blandt Muhammeds fæller. Ifølge Muhammeds biograf Ibn Ishaq, valgte Muhammed en af Qurayza-kvinderne (Rayhana) for sig selv. Qurayzas besiddelser og andre ejendele (herunder våben) blev også delt op som ekstra "bytte" blandt muslimerne. Følgende detaljer er blevet nedskrevet konsekvent af muslimske kilder: Dommeren, Saad Muadh, blev udpeget af Muhammed selv; Muhammed iagttog personligt de rædselsvækkende henrettelser; Muhammed krævede som kone en kvinde (Rayhana), der tidligere var gift med en af de slagtede Qurayza-stammefolk; det betydelige materielle udbytte (dvs. ejendom, indtægter fra salget af de slavebundne), som tilfaldt muslimerne som følge af massakren; udryddelsen af Qurayza.

Efter en senere kampagne mod jøderne i Khaybar-oasen, sagde Muhammed til dem, der overlevede hans slagtning og rov: "Hvad jer angår, så hader jeg jer mere end aber og svin." Denne kampagne omfattede brutale mord på Khaybars jødiske ledere, herunder tortur-mordet på én leder, Kinana, specielt bestilt af Muhammed, fordi han angiveligt skulle have skjult sin "skat" for den muslimske profet. Her er Ibn Ishaqs beskrivelse af Muhammeds optræden overfor Kinana:

Da apostlen [Muhammed] sagde til Kinana: "Ved du, at hvis vi finder ud af, at du har den [skatten], så dræber jeg dig?", sagde han [Kinana]: "Ja." Apostlen gav ordre til, at ruinen skulle graves op og en del af skatten blev fundet. Da han spurgte ham om resten, nægtede han at oplyse det, så apostlen gav ordre til al-Zubayr b. al-Awwam: "Torturér ham, indtil du får ud af ham, hvad han har." Så tændte han med flint og stål et bål på hans bryst, indtil han var næsten død. Dernæst overgav apostlen ham til Muhammed b. Maslama og han huggede hans hoved af ...

Det er næppe bare "lokale, radikale palæstinensiske imamer", som gentager Muhammeds jødehadende udtalelser og handlinger for at opildne til nådesløst drab og lemlæstelse af israelske jøder. Den kanoniske hadith om jøde-udslettelse (Sahih Muslim Bog 41, nr. 6985), som indvarsler islams "messianske tidsalder" - udtalt af Muhammed - har været et hovedelement i palæstinensisk muslimsk diskurs helt fra den tidligere stormufti af Jerusalem Hajj Amin al-Husseinis "fatwa" om jøderne i 1937, videre gennem Hamas' Charter fra 1988, og frem til i dag. Den Palæstinensiske Myndigheds nuværende stormufti, Muhammad Hussein, erklærede således i januar 2012:

For 47 år siden startede [Fatah-] revolutionen. Hvilken revolution? Den moderne revolution af det palæstinensiske folks historie. Faktisk er Palæstina i sin helhed en revolution, lige siden [kalif] Umar kom [og erobrede Jerusalem, 637 e.Kr.], og fortsætter i dag og indtil tidernes ende. Den pålidelige hadith (overlevering tilskrevet Muhammed), [der findes] i de to pålidelige samlinger, Bukhari og Muslim, siger: "Timen [Opstandelsens] skal ikke komme, før muslimerne bekæmper jøderne. Jøderne vil gemme sig bag træer og sten. Så vil træerne og stenene kalde: 'O muslim, Allahs tjener, der er en jøde bag mig, kom og dræb ham.' Undtagen gharqad-træet [som vil tie stille]." Derfor er det ikke underligt, at I ser gharqad [træer] omgive [israelske] bosættelser og kolonier ...

Den vedholdende, monotone gentagelse af dette helliggjorte islamiske jødehad - udtrykt i Muhammeds ord og gerninger - må anerkendes og frasiges af enhver, der virkelig søger fred mellem de palæstinensiske muslimer og israelske jøder.

---

Andrew G. Bostom, MD, MS, er assisterende professor i medicin på Brown University Medical School.
Han er forfatter til:
The Legacy of Jihad, Prometheus Books (2005),
The Legacy of Islamic Antisemitism, Prometheus Books (2008),
Sharia Versus Freedom. The Legacy of Islamic Totalitarianism, Prometheus Books (2012),
The Mufti's Islamic Jew Hatred. What the Nazis Learned From the 'Muslim Pope', Bravura Books (2013) og
Iran's Final Solution for Israel. The Legacy of Jihad and Shi'ite Islamic Jew-Hatred in Iran, Bravura Books (2014).

---

Oversættelse: Bombadillo