Den ultimative tragedie vil være, at ondskaben sejrer, fordi de gode mennesker var for gode til at bekæmpe den.

I den nukleare tidsalder har flere lande kapacitet til totalt at udslette ikke blot andre lande, men hele verden. Med hidtil uset og ubegrænset magt kommer frygten for, at civilisationen er dødsdømt. Vil verden ende som den begyndte, med et big bang, ikke af skabelse, men af den endelige og totale ødelæggelse?

For at forhindre dette dommedagsscenarie, har berørte ledere sat deres lid til nedrustningsaftaler, til at begrænse den mægtiges muskel og til den afskrækkende virkning af MAD - gensidig sikret ødelæggelse [mutually assured destruction] - hvor truslen om anvendelse af kraftige våben mod fjenden forhindrer fjenden i at bruge de samme våben. Det har været næsten universelt antaget, at ondskaben kun kan sejre, når de onde er stærkere end dem, de søger at ødelægge.

Dette er grunden til, at de seneste begivenheder er en så chokerende åbenbaring.

Civiliserede samfund, bliver det nu klart, har en moralsk svaghed, der kan udnyttes af dem, der er langt mere sårbare. Hvad Hamas har demonstreret i sin krig mod Israel, er et "våben" så genialt, at det, hvis det blev brugt i massiv skala, ville gøre det umuligt for ethvert oplyst land, uanset hvor magtfuldt, at besejre sin fjende.

Forestil dig denne scene. En hel hær går i kamp med en riffel i den ene hånd og en baby i den anden. Den første er beregnet til at myrde, den anden til at forhindre deres modstandere i at besvare ilden. De plyndrer, de voldtager, de erobrer, i sikker forvisning om, at deres beskyttelse ligger i moralen hos deres ofre, hvis udviklede samvittighed - og måske frygt for mediernes kritiske bedømmelse af deres ufølsomhed over for spædbørns sikkerhed - ikke tillader dem til at svare igen.

Det er en perverst brillant strategi. Den neutraliserer ethvert våben, uanset hvor avanceret. Den giver fordelen til dem, der ikke har respekt for livets hellighed. Den styrker netop dem, der er villige til at give afkald på den allersidste rest af civiliseret adfærd, i forhold til folk, der stadig er forpligtet på deres medmenneskelighed.

Det følgende er, hvad Amos Oz så indsigtsfuldt udtrykte i et bemærkelsesværdigt interview, han gav til det tyske magasin, Deutsche Welle. Oz er meget længe blevet betragtet som tilhørende israelernes venstrefløj. Men da han talte med en journalist, der skulle til at spørge ham om hans syn på Gaza-konflikten, indledte han på denne måde:

Amoz Oz: Jeg vil gerne indlede interviewet på en meget usædvanlig måde: ved at stille ét eller to spørgsmål til dine læsere og lyttere. Kan jeg gøre det?

Deutsche Welle: Værsgo!

Spørgsmål 1: Hvad ville du gøre, hvis din nabo på den anden side af gaden sætter sig på sin balkon, anbringer sin lille dreng på skødet og begynder at skyde med maskingevær ind i dit børneværelse?

Spørgsmål 2: Hvad ville du gøre, hvis din nabo på den anden side af gaden graver en tunnel fra sit børneværelse til dit børneværelse for at sprænge dit hjem i luften eller for at kidnappe din familie? Med disse to spørgsmål overlader jeg interviewet til dig.

Selvfølgelig var der ikke noget svar.

Jeg har som en besat iagttaget falanksen af kloge hoveder, der med retfærdig harme fortsætter med at fordømme det israelske militær for dets grusomhed, når det skader dem, der bevidst er anbragt midt blandt raketter og ammunition, som Hamas retter vilkårligt mod civile over hele Israel. Deres mantra, gentaget af selv præsidenten for De Forenede Stater, er altid, at Israel bestemt har ret til at forsvare sig selv - men "må gøre mere" for ikke at skade dem, der bevidst er anbragt på en måde, så de kan beskytte dets angribere.

Ikke én af disse vismænd er nogensinde kommet op med noget gørligt forslag til, hvordan dette kunne opnås. "Banken på taget", personlige telefonopkald, flyveblade, der indtrængende opfordrer civile til at forlade områder, der kræver militær aktion, er aldrig nok til at formilde dem, der møder op med forudindtagede domme, som uhyggeligt smager af de antisemitiske blodanklager, jøder ondskabsfuldt er blevet bagvasket med gennem århundreder.

Ingen af disse kritikere synes at indse, at jøderne, som det ofte er blevet påpeget, er kanariefuglene i historiens kulminer. Når kulminearbejdere steg ned i dybet, tog de altid kanariefugle med sig, fordi de var bange for de giftige dampe, der ikke straks blev opdaget af mennesker. Dampene ville først dræbe kanariefuglene, hvilket så tjente som tilstrækkelig advarsel for dem. Kanariefuglene døde først og minearbejderne vidste, at hvis de ikke lagde mærke til det, ville de blive de næste.

Jøderne har altid været de første ofre for folk med langt mere grandiose mål. Nazi-Tyskland startede med jøderne, men deres virkelige mål var verdensherredømme. Således også med radikal islam: "Først vil vi tage os af lørdagsfolket, dernæst gør vi det af med søndagsfolket."

For kristne har vi allerede set, hvad deres skæbne vil blive, hvis ISIS og dets ligesindede som i Irak slipper godt fra at hugge hovedet af dem, der nægter at konvertere til islam. Men indtil videre har det kun været jøder, der er blevet ramt af den grufulde strategi med menneskeskjolde.

Som medlem af "kanariefugle-familien", tillad mig at advare USA samt alle andre lande, der er bebyrdet med en samvittigheds begrænsninger: Hamas' taktik venter i kulissen - og de folk, der plotter ødelæggelsen af civiliserede samfund med en ideologi af småbørn i den ene arm og kugler i den anden, kan meget vel være en større og mere realistisk trussel mod verdens overlevelse end en nuklear holocaust.

Den ultimative tragedie vil være, at ondskaben sejrer, fordi de gode mennesker var for gode til at bekæmpe den.

---

Rabbi Benjamin Blech, en hyppig bidragyder til Aish, er professor i Talmud på Yeshiva Universitet og en internationalt anerkendt underviser, religiøs leder og foredragsholder. Han er forfatter til 14 meget roste bøger med et samlet salg på over en halv million eksemplarer. Hans seneste bog, The World From A Spiritual Perspective, er en samling på over 100 af hans bedste Aish-artikler. Besøg hans hjemmeside på www.benjaminblech.com/.

---

Oversættelse: Bombadillo