Salim Mansur, som jeg havde tænkt på at skrive om et stykke tid, sendte mig venligt et link til sit interview med Investigative Project on Terror:

Mansur, en muslim født i Indien, gjorde kraftfuldt gældende, at den amerikanske regering og de vestlige mainstream-medier ignorerer den reelle fare, som muslimer er udsat for over hele verden: Terror, trusler, undertrykkelse og folkemord begået af deres muslimske trosfæller.

Hans næste pointe er én, som jeg hele tiden fremfører, selvom jeg føler det som at råbe ind i en vindtunnel:

Den amerikanske regering og medierne fremmer denne forvridning af prioriteterne, sagde Mansur, en forvridning, der gavner islamisterne på bekostning af almindelige muslimer.

Obama administrationen udsender "et forvirret budskab" ved at bejle til islamistiske grupper som Council on American-Islamic Relations (CAIR) [Rådet for Amerikansk-Islamiske Relationer], the Islamic Society of North America (ISNA) [Det Islamiske Samfund i Amerika] og the Muslim Public Affairs Council (MPAC) [Det Muslimske Råd for Offentlige Anliggender], mens den udelukker ikke-islamistiske muslimer.

Ifølge Mansur er disse grupper, der hyppigt citeres i medierne som repræsentanter for amerikanske muslimer, ofte tilknyttet radikale organisationer som Det Muslimske Broderskab. Som følge heraf har amerikanerne ikke hørt "klare, entydige, kategoriske" fordømmelser af selvmordsbombninger fra amerikanske muslimske organisationer siden 11. september. Disse muslimske grupper har heller ikke udtalt sig klart imod sharia og undertrykkelsen af kvinder i den islamiske verden.

"Hverken CAIR eller ISNA - eller nogen af de andre [islamistiske] organisationer - er så vidt jeg ved kommet ud og har sagt, at vi som muslimer i Vesten har et andet perspektiv på spørgsmålet om sharia (...) og at vi har til hensigt at revidere den," sagde han.

De fleste amerikanere, tror jeg, vil genkende navnet CAIR. Resten af navnene danner noget i retning af en akronym-suppe i deres sind, selvom de burde være kendte navne - lidt ligesom TSA, et andet akronym, som vi i sidste ende kan takke de samme mennesker for.

Ægte moderate muslimer (igen, ja, de findes, og ja, der er mange af dem) kæmper desperat for at komme til orde i larmen fra disse grupper, som er overdådigt finansieret af saudierne og forbundet - ideologisk, historisk og økonomisk - med de mest afskyelige ekstremister i den islamiske verden. Ekstremisterne, som de er forbundet med, ønsker muslimer som Salim Mansur død, for at sige det lige ud. De vil også have dig død. Og disse grupper har haft held til at sætte den politiske og kulturelle dagsorden i Vesten i en grad, der bør chokere ethvert tænkende menneske.

Ordet "islamofobi" er et dejligt eksempel. Jeg er sikker på, at mange af jer har følt sig gennemskyllet af irritation efter at have hørt det ord blive brugt til at afvise jeres bekymringer over, hvad der klart er meget reelle patologier i den islamiske verden. Jeg ærgrer mig særligt, når ordet anvendes på mig; for Guds skyld, jeg sidder her i hjertet af en by med 20 millioner muslimer, hvorfor skulle jeg være her, hvis islam selv gjorde mig syg? Udtrykket "nogle af mine bedste venner er muslimer" er mere end en kliché i mit tilfælde; de fleste af mine bedste venner er muslimer, alle af mine naboer er muslimer, og den måde jeg lever mit liv på, ville ikke give mening overhovedet, hvis jeg havde en fobi - en "irrationel intens frygt", ifølge ordbogen, der er kendetegnet ved et "overdrevet og urimeligt ønske undgå den frygtede stimulus" - i forhold til islam. Ville et menneske med edderkoppefobi hænge ud i en brændestabel?

Men jeg har en rationel frygt for politisk islam, især wahhabismen og de iranske revolutionære retninger, som udgør en meget reel trussel, ikke blot mod mig og mod Vesten, men - som Mansur meget rigtigt påpeger - endnu mere mod mine venner og naboer.

Her er et punkt, du må tænke grundigt over: Neologismen "islamofobi" er ikke bare dukket op ex nihilo. Udtrykket blev opfundet, bevidst, af Det Muslimske Broderskabs frontorganisation The International Institute for Islamic Thought (IIIT) [Det Internationale Institut for Islamisk Tænkning], som har base i det nordlige Virginia. Hvis dette navn dunkelt får en klokke til at ringe, er det fordi, det bør: Jeg har nævnt det før, og det er særlig vigtigt, fordi dette institut blev stiftet af blandt andre Anwar Ibrahim - den moderate islams helt, som nu traver verden rundt og sammenligner sin skæbne med den af Aung San Suu Kyi.

Abdur-Rahman Muhammad, et tidligere medlem af IIIT, der har forladt gruppen i afsky, var øjenvidne til skabelsen af ordet. "Dette modbydelige udtryk," skriver han,

"er intet andet end en tanke-terminerende kliché, undfanget i muslimske tænketankes indvolde med det formål at slå kritikere ned."

I en anden artikel om de mange moderate muslimer, hvis stemmer er blevet overdøvet af saudi-finansierede frontgrupper fra Det Muslimske Broderskab, beskriver Muhammad strategien bag ordets opfindelse:

For at lukke munden på kritikere af politisk islam, måtte dens fortalere opfinde en terminologi, der ville sætte dem i stand til at fremstille sig selv som ofre. Muhammad sagde, han var til stede, da hans daværende allierede - forsamlet for nogle år siden i Det Internationale Institut for Islamisk Tænknings kontorer i det nordlige Virginia - opfandt udtrykket "islamofobi".

Muhammad sagde, at islamisterne besluttede at efterligne de homoseksuelle aktivister, der brugte udtrykket "homofobi" til at lukke munden på kritikere. Han sagde, at mødet på IIIT så "islamofobi" som et middel til at "banke deres kritikere".

Man kan tydeligt forestille sig scenen: En flok islamister i beundring for, hvor snedigt det var lykkedes The Queers - nogle mennesker, der i deres egen ideelle verden ville have fået med pisken eller være blevet hængt - at portrættere deres kritikere som mentalt forstyrrede. Brillant. Lad os efterligne dem og bagefter slå dem ihjel. Sammenkoblingen mellem anti-islamisme - den ædleste form for liberal anti-totalitarisme - og bøsse-bankende bonderøve grebet af psykoseksuel panik, var med andre ord ikke bare en af disse sproglige tilfældigheder i historien. Disse fyre sad dér i Virginia og virkelig tænkte over den bedste måde, hvorpå man kunne udnytte svaghederne i den vestlige psyke. De kom op med dette ord - og indrøm det, det er kløgtigt; jeg udfordrer dig til at finde et bedre, hvis du ønsker at stramme tommelskruerne på Vesten - og de markedsførte det med petrodollars; og i dag styrer det den offentlige diskurs og politik verden over. Da jeg for nylig optrådte i en tyrkisk tv-nyhedsudsendelse, blev jeg spurgt, om Tea Party-bevægelsen var "islamofobisk". Det er, hvad de hører her i Tyrkiet, takket være IIIT. Det er ikke et oprindeligt tyrkisk koncept, kan jeg forsikre dig.

Det forhold, at IIIT blev medstiftet af Anwar Ibrahim, som nu er anklaget for homoseksualitet - noget af en homofobisk anklage - ville være nærmest hylende komisk i sin retfærdighedsforladte ironi, hvis Anwar ikke havde haft held til at fremstille sig selv som muslimsk mådeholds moderate darling, hvis skæbne nu burde bekymre Vestens liberale samvittighed, uanset hans egen rolle i at udnytte den. Prøv at læse det linkede interview fuldt ud, hvis du har tid, og overvej dets mange konsekvenser. (...).

Dette er et andet tilfælde - ligesom afsløringen af, hvordan vi har hældt penge i "hemmelige" forhandlinger med nogle fjolser, der foregiver at repræsentere Taleban - hvor vores udenrigspolitiske inkompetence har vist sig næsten ufattelig. (Det er helt forståeligt for mig, når tyrkerne siger til mig, at det alt sammen må være en højtudviklet sammensværgelse og udflugt, da alle ved, at amerikanere ikke er SÅ dumme. Gid de havde ret.)

Så Anwar Ibrahim - vor moderate mand i det moderate Malaysia - er den moderate mand bag denne orwellske indsats for at gøre Vesten ude af stand til, selv verbalt, at stritte imod politisk islam. Gaven "islamofobi" er kun begyndelsen af historien. Forsker Rachel Ehrenfeld har skrevet en fremragende undersøgende rapport om Anwar og den støtte, han har modtaget i Vesten. Den er nok til at få dig til at græde.

Hun sendte den til mig i PDF-format. Jeg har læst den. Den er lang, og den kræver tålmodighed - hun har kæmmet sig gennem en enorm mængde dokumentation, retsarkivalier, regnskaber, selvangivelser; hun har møjsommeligt sporet hele det sørgeligt beskidte netværk. Det repræsenterer sandsynligvis måneders forskning fra hendes side. Det tog mig nogle få timer at læse den omhyggeligt igennem. Ved slutningen er man ikke meget i tvivl.

Men man skal være villig til at bruge nogle timer på at læse for virkelig at forstå situationen - og verden har tilsyneladende ikke tid nok eller er måske ikke tilstrækkeligt nysgerrig. Lettere bare at tage Paul Wolfowitz' ord for det: Anwar er "et af de mest vidunderlige mennesker i det offentlige liv overalt," vælder det ud af ham. Det er mænd som ham, siger han, "der vil stå i spidsen for ændringer i hele den muslimske verden." Desværre, i denne henseende har han ret.

Hvor er Ehrenfelds rapport?, spørger du. Hvor kan du læse den? Du kan ikke. Den har aldrig været udgivet. Ikke meget af et marked for den slags arbejde, er jeg bange for. For islamofobisk.

---

Oversættelse: Bombadillo