Den 4. januar 2013 talte Mahmoud Abbas via video-link på en storskærm til masserne i Gaza, som var samlet for at fejre grundlæggelsen af Fatah (arabisk ord for "erobring"), også kendt som Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation.

I sin nytårstale talte Abbas glødende om arven efter PLO's Godfather, muftien af Jerusalem, Hajj Muhammad Amin Al-Husseini, som i 1920'erne og 1930'erne iværksatte pogromer mod jøderne i Palæstina og som under sit ophold i Nazi-Tyskland aktivt lagde planer for en Endlösung [i Palæstina, o.a.], der skulle udføres, når hans tyske allierede havde vundet krigen.

Abbas lovpriste muftien som en mand, hvis optræden burde efterlignes af alle palæstinensiske arabere.

"Vi må ikke glemme pionererne, stormuftien af Palæstina, Hajj Muhammad Amin Al-Husseini, samt Ahmad Al-Shukeiri, grundlæggeren af PLO", sagde Abbas ifølge en oversættelse af talen fra Middle East Media Research Institute (MEMRI).

Dengang bad vores medarbejder både den israelske præsident Shimon Peres og den israelske premierminister Benyamin Netanyahu om en kommentar til Abbas' lovprisning af Hitlers allierede. Da den israelske regering officielt definerer Abbas som en fredspartner, ville man have forventet en reaktion, der gav udtryk for rædsel og afsky.

I stedet var der tavshed fra den israelske regerings mest højtstående embedsmænd.

Peres kontor sagde, at der ikke ville komme nogen reaktion. Netanyahus kontor sagde, at der ville komme et svar, når tiden var inde.

Ni måneder efter Abbas' lovprisning af muftien, den 6. oktober 2013, valgte premierminister Benyamin Netanyahu en politik tale holdt på Bar Ilan Universitetet som anledning til at reagere på den rosende opfordring til at efterligne muftien, som både Abbas og Den Palæstinensiske Myndigheds officielle skolepensum giver udtryk for.

Israels premierminister citerede protokollerne for Hitler-Mufti-pagten, der blev præsenteret som bevis mod muftien under Nürnbergprocessen om krigsforbrydelser begået under 2. Verdenskrig. Referaterne af mødet mellem Hitler og muftien fortæller udtrykkeligt, at Hitler skulle udrydde jøderne i Europa, mens muftien skulle hverve nazi-hjælp til at udrydde jøderne i Palæstina, for således at etablere en "Judenrein" Palæstina-stat.

Med henblik herpå forskansede muftien sig i Hitlers bunker, hvorfra han rekrutterede en islamisk enhed af Waffen SS, som aktivt var engageret i massemord på jøder, mens han udsendte arabisksprogede appeller på nazistisk radio, der ansporede muslimer til at slutte op om den nazistiske sag og gøre sig klar til massemord på jøder i Palæstina.

Protokollerne fra Nürnbergprocessen vedrørende muftien blev offentliggjort i en 1946-bog med titlen “Mufti of Jerusalem”, skrevet af journalisten Maurice Pearlman, der i 1948 blev udnævnt som den første direktør for den israelske regerings pressetjeneste af Israels første premierminister, David Ben Gurion,

Pearlman rapporterede, at den britiske regerings afvisning af at arrestere muftien i Cairo fik lederen af de zionistiske revisionister i USA på det tidspunkt, Ben Zion Netanyahu, den afdøde far til Israels nuværende premierminister, til at starte en mislykket kampagne for at presse USA til at kræve muftien anholdt i Cairo.

I sin Bar Ilan-tale citerede Netanyahu beedigede skriftlige erklæringer fra ledende SS-vidner gående ud på, at muftien, der arbejdede direkte under Eichmann og Himmler, spillede en afgørende rolle i at sikre, at millioner af jøder blev myrdet og ikke løskøbt.

Netanyahu henviste til erklæringen fra en af Eichmanns underordnede, SS-Hauptsturmführer Dieter Wisliceny, der optrådte som Nürnberg-anklagerens vidne. Nazi-officeren vidnede om, at ...

Muftien var en af initiativtagerne til den tyske systematiske udryddelse af de europæiske jøder og havde været fast samarbejdspartner og rådgiver for Eichmann og Himmler i udførelsen af denne plan (...). Efter min opfattelse, spillede stormuftien, som havde været i Berlin siden 1941, en rolle i den tyske regerings beslutning om at udrydde de europæiske jøder, hvis betydning ikke må overses. Han havde gentagne gange foreslået de forskellige autoriteter, han havde kontakt med - først og fremmest Hitler, Ribbentrop og Himmler - at udrydde de europæiske jøder. Han betragtede dette som en komfortabel løsning på det palæstinensiske problem. I sine budskaber udsendt fra Berlin, overgik han os i antijødiske angreb. Han var en af Eichmanns bedste venner og havde konstant ansporet ham til at fremskynde udryddelsesforanstaltningerne ...

Diskussionen af muftiens rolle i udryddelsen af jøderne har været nedtonet i årevis af israelske embedsmænd, der var tilbageholdende med at angribe PLO's George Washington. Måske fordi det ville ødelægge det moderate billede af PLO som en fredspartner.

Nu har Israels premierminister sat muftiens arv på dagsordenen.

Et lidet kendt faktum angår muftiens særlige forhold til en ung slægtning i Cairo, som muftien kærligt gav navnet "Yassir Arafat". I december 1996 interviewede dagbladet Haaretz Yassir Arafats yngre bror og søster, der sagde, at muftien spillede rollen som surrogat faderfigur og mentor for den unge Arafat.

Premierminister Netanyahus lærde henvisning til muftiens rolle i massemordet på jøder under 2. Verdenskrig var ikke tabt på de kloge hoveder, der fulgte hvert ord i hans tale. Når det kommer til stykket, så underviser Den Palæstinensiske Myndigheds skoler for tiden i massemord på jøder i overensstemmelse med Abbas' 1983-doktorafhandling fra universitetet i Moskva, som konkluderer, at Den Zionistiske Verdensorganisation (WZO), ikke nazistpartiet, var ansvarlig for tilintetgørelsen af de europæiske jøder.

---

Oversættelse: Bombadillo