"Det er den eneste nation, der mener, at den har ret - på enhver måde - mens alle andre har uret."

(Engelsk oversættelse og efterord af Raymond Ibrahim)

Som vi ved, er verdens vidundere syv i tal, men der er et ottende "verdensvidunder", der ikke er kommet med blandt de syv: Dette er "den muslimske nation [umma]". Jeg sagde helt bevidst ikke "den islamiske nation", for inden for denne muslimske nation findes vidunderlige ting, som ikke er set i nogen anden nation, siden Allah den Almægtige skabte Adam. Her er nogle af disse vidundere:

1. Det er den eneste nation, der mener, at den har ret - på enhver måde - mens alle andre har uret;

2. Den eneste nation, der frifinder eller lemper straffen for en anklaget kriminel, hvis han er muslim og har lært nogle koraniske vers;

3. Den eneste nation, hvor en gejstlig unddrager sig anklage for at opildne til mord, hvis han beskriver en af sine modstandere som "en apostat";

4. Den eneste nation, der ikke straffer en morder, hvis han dræbte "en apostat";

5. Den eneste nation, der viser mildhed og lindrer straffene for "æresdrab" på en søster eller en hustru;

6. Den eneste nation, hvis hellige bog (Koranen) starter med ordet "Læs" (iqra) [sura 96], og alligevel er blandt de nationer, der læser færrest bøger, hvis nogen overhovedet;

7. Den eneste nation, der stadig bruger ordet "vantro" (kafir) mod dem, der modsætter sig dens præster eller religiøse grupper;

8. Den eneste nation, hvor afgørelsen af en fatwa [religiøst edikt] tilsidesætter lovens afgørelse, og alligevel praler af at være en nation, der hylder "retsstatsprincippet";

9. Den eneste nation, der ikke bidrager til den moderne tidsalder - den producerer end ikke en tandbørste - og alligevel praler af sin fortidige, uddøde civilisation.

10. Den eneste nation, der fornærmer og fordømmer Vesten - men alligevel, på alle måder, lever som en parasit i afhængighed af Vesten.

11. Den eneste nation, der spærrer intellektuelle inde for at praktisere ytringsfrihed.

12. Den eneste nation, der hævder at være religiøs og vogter over sin fromhed på både det officielle og offentlige niveau - og alligevel er blottet for retskaffenhed.

13. Den eneste nation, der giver sine studerende en ph.d. i religion;

14. Den eneste nation, der stadig er styret af værker, skrevet af folk, der døde for tusind år siden;

15. Den eneste nation, hvor gejstlige tjener som sleske spytslikkere for herskerne, og tier om disses overtrædelser, selv når de går imod sharia;

16. Den eneste nation, der ikke anerkender Verdenserklæringen om Menneskerettigheder;

17. Den eneste nation, der forbyder alle menneskelige kunstarter undtagen kalligrafi;

18. Den eneste nation, der tror på den ene religion - alligevel kan dens forskellige religiøse grupper ikke blive enige om denne ene religions fortolkninger og retningslinier;

19. Den eneste nation, hvor gejstlige plaprer i det uendelige, blot for at slutte med at sige: "Allah alene ved", som om folk ikke allerede vidste dette;

20. Den eneste nation, der tror på uddrivelse af jinner fra mennesker - selv ved at dræbe menneskene;

21. Den eneste nation, der har en hær - og alligevel er besat og frygter kamp;

22. Den eneste nation, som passer med den Almægtige Skabers beskrivelse: "Du regner dem for en samdrægtig flok, men deres hjerte er splittet. Det skyldes, at de er folk uden fornuft." [Koranen 59:14];

23. Den eneste nation, der stadig er spørgende i religiøse sager og har ledt efter tilfredsstillende svar i over tusind år;

24. Den eneste nation, der, under dens månedlange faste hvert år, spørger mere om sex end om tilbedelse;

25. Den eneste nation, der tror på hvad som helst, dens gejstlige siger, uden at stille spørgsmålstegn eller kræve bevis.

Denne nation - med alle disse unikke træk - fortjener den ikke at blive beskrevet som "vidundernes vidunder"?

Efterord: Forudsat at de kan være objektive, er medlemmerne af en given civilisation ofte de bedste til at kritisere denne civilisation. Derfor kan denne artikel, der for nylig tog sine runder på forskellige arabiske hjemmesider, ses som et stykke ærlig kritik af den islamiske verden, udtrykt af én af dens egne. Skrevet af den afdøde dr. Ahmad al-Baghdadi (døde i 2010) - en af Kuwaits bedst kendte liberale aktivister og forskere (han havde en ph.d. i islamisk filosofi og underviste i politisk videnskab) - beskriver den, hvordan den islamiske civilisation er det ottende, og største, af verdens vidundere. Vi opdager hurtigt, at dette ikke er en kompliment: Artiklen fremhæver nogle ualmindeligt bekymrende aspekter af den islamiske verden, set fra en liberal synsvinkel. For alt hvad artiklen er værd, er Ahmad al-Baghdadi dog ikke den første muslim, der skildrer den islamiske civilisation som en fantastisk anakronisme, der har overlevet sig selv; islams profet selv, Muhammed, kom med en lignende profeti i en kanonisk hadith: "Sandelig, islam begyndte som noget mærkeligt, og den vil igen vende tilbage til at være mærkelig, nøjagtig som den startede, og den vil trække sig tilbage til stedet mellem de to moskeer [Mekka og Medina] ligesom slangen kryber tilbage i sit hul." [Sahih Muslim bind 1, kap. 66, nummer 271]

---

Oversættelse: Bombadillo