Dette er del 16 af en 18-dels serie om sharia. Hvert af de følgende tredive punkter er begrundet med henvisning til originale islamiske kilder som Koranen eller til artikler, der forklarer disse kilder. Punkterne beviser, at disse love er dårlige for alle samfund og må skrottes i den moderne verden.

Denne liste med sharia-love er henvendt til dommere, advokater, lovgivere, byrådsmedlemmer, undervisere, journalister, regeringsbureaukrater, tænketank-medlemmer, tv- og radioværter og enhver anden, der sidder i samfundets "kontrolpunkter".

De starter den nationale dialog og leder samtalens strøm. De er planlæggere og beslutningstagere.

Som intellektuelle mener de, at sharia-kritikerne overdriver (og det gør de måske nogle gange). De er ikke andet end "islamofober". De skal ignoreres. Islam er trods alt en verdensomspændende religion. Den fortjener respekt.

De kan lide, hvad Thomas Jefferson sagde: "Men det gør mig ingen skade, at min nabo siger, at der er tyve guder eller ingen gud. Det hverken tømmer mine lommer eller brækker mine ben."

Lev og lad leve.

Det er rigtigt, at trosretninger, der ikke skader os pengemæssigt eller fysisk, bør tolereres. Sharia indeholder positive aspekter - eller rettere sagt love, der ikke gør skade på disse to måder. Derfor bør dele af sharia tolereres i et religiøst diverst samfund som Amerika.

De fem søjler er eksempler. De er en del af sharia - guddommelig islamisk lov - hvis oprindelse kan føres tilbage til Koranen og Muhammeds eksempel eller liv, de hellige overleveringer, der til sidst blev nedskrevet i hadith eller traditionen. Ingen af disse fem ritualer og politikker tømmer vore lommer eller brækker vore ben, hvis de udføres privat eller i moskeen eller ved den sorte sten i Mekka.

Desværre handler denne liste ikke om de uskadelige dele i sharia, men om dem, der er uforenelige med den moderne tid.

Selv Thomas Jefferson havde sine grænser. Han sendte marinen for at befri tilfangetagne amerikanske søfolk og åbne de handelsruter, der blev blokeret af de muslimske barbaresk-pirater i Nordafrika, som havde solgt fangerne til slaveri eller krævet løsepenge.

Har eliterne grænser?

I visse tilfælde tømmer en religion faktisk vore lommer og brækker vore ben.

Hvert element på listen er bakket op af en eller flere artikler. For det meste er de anbragt sidst i posten. Læserne kan klikke på dem og finde ud af, at de tredive punkter kommer direkte fra oprindelig islam og ikke noget, der er opfundet ud af den blå luft. Hver back-up-artikel har også et afsnit om moderne islam, som omtaler muslimer - alt for få - der går ind for reform.

Og hvis læsere ønsker at se forskellige engelske oversættelser af Koranen, kan de gå til webstedet af en af de mest autoritative og ansete klassiske kommentatorer i den sunni-muslimske verden, på qtafsir.com; eller læserne kan gennemsøge de nutidige kommentarer af den sunni-muslimske indo-pakistanske islam-lærde og politiker Sayyid Abul A'La Maududi (d. 1979) på englishtafsir.com.

Her er denne artikels fire afsnit:

Politisk islam

Straffe

Spørgsmål vedrørende ægteskab, hjem og kvinder

Konklusion

Lad os begynde listen.

POLITISK ISLAM

1. Moské og stat er ikke adskilt.

Til denne dag adskiller islamiske lande, der er dybt forankret i sharia, som f.eks. Iran og Saudi-Arabien, ikke i tilstrækkelig grad de to riger og giver stor magt til domstole og råd for at sikre, at lovgivningen ikke strider mod Koranen (uanset fortolkning).

De fleste af nedenstående love er en følge af denne sammenblanding.

Se "Moské og stat i tidlig islam."

2. Jihad kan føres mod uretfærdighed eller et uretfærdigt land som defineret af islam.

Klassiske tekster siger, at islam er retfærdighed, og fravær af islam er uretfærdighed. Derfor kan "retfærdig krig" føres mod et land eller folk, der ikke underkaster sig islam.

Alligevel får vi at vide i "Cairo-erklæringen om menneskerettigheder i islam" fra 1990, som er baseret på sharia, at humane regler skal følges (Artikel 3). Giver denne artikel håb om, at moderne islam kan bevæge sig ud over gammel islam? Måske.

Men Koranen, hellige traditioner, klassisk lov og historisk islam er i modstrid med eller afbalancerer nogle af elementerne i Artikel 3. Ville der være konflikt mellem den gamle islam og den moderne islam, hvis der udbrød krig? Mange islamiske gejstlige udsteder fatwaer (religiøse afgørelser) om at føre jihad.

Se ”Jihad og qital i Koranen, traditionen og klassisk lov” og også ”The Early Muslim Community and the Sword”.

3. Jihad kan føres for at sprede islam og gennemtvinge omvendelser - en hellig krig.

At føre jihad for at sprede islam og gennemtvinge omvendelser er en perfekt beskrivelse af "hellig krig." Se Koranen 8:39, 9:5, 9:11-12, 9:14 og 9:29; og se derefter 9:33, 61:9 og 48:28.

Alligevel er vi blevet fortalt i mange år nu, at hellige krige og tvangskonverteringer aldrig er blevet udført i islam. Dette er en myte, som er skabt af vesterlændinge.

Men, læs disse vers og klik på back-up-artiklerne:

Se ”Jihad og qital i Koranen, traditionen og klassisk lov”, ”The Mission of Muhammad and the Sword” og ”The Early Muslim Community and the Sword”.

4. En fjende, der er fanget under jihad, kan henrettes, slavebindes, frigives mod løsepenge, udveksles med andre fanger eller frigives uden videre.

Koranen 47:4 og 33:25, 26, 27 (især v. 26). Alligevel får vi at vide, at i en jihad i dag skal alt ske humant og retfærdigt.

Backup-artiklen til dette fjerde punkt og de fire næste på denne liste afbalancerer imidlertid denne påstand. Ville der blive en konflikt mellem gammel islam og moderne islam, hvis krig brød ud?

”Jihad og qital i Koranen, traditionen og klassisk lov” og "Slaveri i Koranen, traditionen og klassisk lov".

5. En kvinde, der er taget til fange under jihad, kan tvinges til at have sex med den, der fangede hende (som nu ejer hende).

Koranen 4:24 og især de hellige traditioner og klassisk lov tillader dette. De hellige traditioner fortæller, at når jihadister var ude på militære kampagner under Muhammeds ledelse, plejede de at praktisere coitus interruptus med deres kvindelige fanger.

Kvindelige soldater, der kæmper mod terrorister i dag, må advares om faren.

Se "Slaveri i Koranen, traditionen og klassisk lov".

6. Ejendom kan ødelægges eller konfiskeres under jihad.

Koranen 59:2 og 59:5 diskuterer disse regler. De hellige traditioner og klassisk lov uddyber de koraniske vers.

Moderne islamisk lov forbedrer officielt Koranen: se Artikel 3 i "Cairo-erklæringen om menneskerettigheder i islam" fra 1990, som ikke desto mindre er baseret på sharia, men den forbyder vilkårlig ødelæggelse af ejendom. Er der konflikt mellem gammel og moderne islam angående krigsførelse i dag?

Se ”Jihad og qital i Koranen, traditionen og klassisk lov”.

7. Jihad kan føres for at erobre krigsbytte.

Dette fremgår tydeligt af Koranen 8:1, 8:7, 8:41 og 48:20. Tidlig islam fulgte den gamle arabiske skik med at overfalde handelskaravaner, men efterhånden som dets militær voksede, blev overfaldene ophøjet til jihad. Krigsbytte var eftertragtet. Hvilken islam ville sejre i en krig i dag - den gamle eller den moderne ?

Se ”Jihad og qital i Koranen, traditionen og klassisk lov”.

8. Andenklasses borgere, som jøder og kristne (og andre religiøse minoriteter), der lever i islamiske lande, skal pålægges en underkastelsesskat, kaldet jizya.

Koranen 9:29 giver tre muligheder for jøder og kristne: (1) Kæmp og dø; (2) konverter til islam; eller (3) behold jeres religion, men betal en afgift eller underkastelsesskat, jizya, mens I lever under islam.

I islamisk historie blev besejrede jøder og kristne kaldt dhimmier. Dette ord optræder i Koranen 9:8 og 9:10, med betydningen "pagt" eller "ed", men det kan også betyde dem, der er "fordømte", "dadlede" eller "irettesatte" (Koranen 17:18, 17:22, 68:49). Ordet "kuet" i Koranen 9:29 kan også oversættes som "ydmygede", "helt underdanige", "foragtelige" eller "elendige." Det kan betyde "ubetydelige" i modsætning til "betydelige".

Islamiske lande i dag forsøger stadig at pålægge denne andenklasses religionsskat.

Se ”Jihad og qital i Koranen, traditionen og klassisk lov”.

9. Slaveri er tilladt.

Det er sandt, at frigivelse af slaver fandt sted i oprindelig islam (Koranen 5:89 og 24:33), og at Koranen siger, at man skal være god mod slaver (Koranen 4:36), men det er ikke hele historien.

Foruden disse vers tillader Koranen 4:24, 23:1-7 og 33:52 denne institution. Muhammed ejede slaver, endda en, der var sort (siger en hellig overlevering). Han var militært og politisk magtfuld i sit senere liv i Medina, men han afskaffede aldrig slaveri som institution.

Officielt har islamiske lande forbudt slaveri (artikel 11 i "Cairo-erklæringen om menneskerettigheder i islam", der stadig er baseret på sharia). Og vi får at vide, at "ingen anden nation eller religiøs gruppe i verden behandlede slaver bedre end muslimerne gjorde". Back-up-artiklen og de næste to poster på denne liste modsiger denne påstand.

Arven efter slaveriet er stadig dybt forankret i islamiske lande, selv i dag.

Se "Slaveri i Koranen, traditionen og klassisk lov".

10. En mandlig ejer kan have sex med sine slavinder, endda præpubertære slavepiger.

Se Koranen 4:24 og 23:1-7; men det er klassisk lov, der tillader sex med præpubertære slavepiger og beskriver dem som sådan. Visse muslimske religiøse ledere og andre går stadig ind for denne praksis og tager slaver som konkubiner (skønt sex med præpubertære slavepiger er en anden sag).

Se "Slaveri i Koranen, traditionen og klassisk lov".

11. Slaver kan prygles.

Det er, hvad de hellige traditioner og klassiske love siger.

Se "Slaveri i Koranen, traditionen og klassisk lov" og Islamic Jihad: A Legacy of Forced Conversion, Imperialism, and Slavery;

12. Apostasilove, herunder fængsling eller henrettelse, kan håndhæves mod enhver, der forlader islam (en frafalden).

Normalt klassificeres dette som en foreskreven straf, men den er også politisk, da det handler om religionsfrihed. Overraskende nok dækker Koranen ikke afstraffelse af apostater her nede på jorden, selvom de vil blive straffet i det hinsides. Betyder det, at moderne islam kan reformere gammel islam? Koranen 4:88-89, 9:73-74 og 9:123, læst i den rækkefølge, kan behandle jordiske straffe for apostasi. Men for det meste tillader de hellige traditioner og klassisk lov hård behandling af enhver, der forlader islam.

Islamiske domstole og love pålægger stadig disse straffe i dag, eller religiøse lærde argumenterer i dag for denne lov.

Se "Religionsfrihed i tidlig islam".

13. Blasfemi-love, herunder fængsling eller henrettelse, kan håndhæves mod kritikere af islam eller Muhammed.

Disse vers bør læses i historisk rækkefølge, for de viser, at i takt med at islams militære magt voksede, blev den hårde behandling af spottere og kritikere også intensiveret. Her er rækkefølgen: Koranen 3:186, 33:57-58, 9:61-66 (her, her og her), 9:73 og 9:123. De hellige traditioner, klassiske love og historisk islam er utvetydige med hensyn til straffene og har registreret folk, ofte med navns nævnelse, der blev myrdet for at have hånet Muhammed og Koranen.

Islamiske lande og lommer af islam i ikke-muslimske lande håndhæver stadig disse straffe i dag.

Se "Ytringsfrihed i Koranen, traditionen og sharia-loven".

STRAFFE

14. Dankere og spillere kan piskes.

Koranen 2:219, 4:43 og 5:90-91 viser, i den rækkefølge, at islam gradvist forbød alkohol. Den sidste passage forbyder også "hasardspil". De hellige traditioner og klassisk lov diskuterer straf af spillere og alkoholikere. Én tradition siger, at man skal henrette alkoholikere, der ikke holder op. Men normalt blev drankere pisket 40 eller 80 gange med klædestykker, palmegrene eller sandaler i tidlig islam.

Islamiske lande kan idømme disse straffe i dag, eller religiøse og juridiske lærde kan stadig argumentere for dem.

Se "Islam’s Punishments for Drinking and Gambling".

15. En kvæstet sagsøger (en privat borger) har mulighed for at tilgive eller kræve juridisk og direkte hævn - fysisk øje for fysisk øje.

Det vigtigste vers for retsprincippet "qisas" (øje for øje) er Koranen 5:45 (se også 2:178-179). De hellige traditioner og klassiske love forklarer i detaljer hvilke straffe, der skal pålægges hvilke lovovertrædelser.

Afhængigt af hvad retning sagsøgeren ønsker, kan islamiske domstole i dag bede en læge om kirurgisk at fjerne et øje eller vansire ansigtet eller kroppen på en eller anden måde. I øjeblikket kan qisas anvendes på børn i Iran.

Hele formålet med domstole er at fjerne strafudøvelsen for uret og skader fra sagsøgere, der er private borgere; ellers vil blodfejder og personlig hævn gøre straffe uensartede - for ikke at sige overdrevne.

Se "The Law of Retaliation in the Quran and Early Islam", der viser, hvordan Muhammed (og muslimer i dag) misforstod denne "straf" i sin omgang med jøderne på hans tid. For en kristen fortolkning af Det Gamle Testamente se "Revenge in the Old and New Testaments: Eye for Eye, Tooth for Tooth".

16. Hånden af en mandlig eller kvindelig tyv kan hugges af.

Denne straf pålægges af Koranen 5:38. Traditionerne og klassisk sharia-lov præciserer, at tyveriet skal være af en værdifuld genstand. Lemlæstelse kan undlades under en hungersnød.

Men amputation udføres stadig i dag i islamiske lande og religiøse ledere eller juridiske lærde argumenterer stadig for, at den er gyldig.

Se "Thieves, Give Muhammad a Hand!".

17. En landevejsrøver kan blive korsfæstet eller en hånd og en fod blive hugget af i modsat side.

Koranen 5:33 tillader disse straffe. Ja, på basis af dette vers kan andre straffe pålægges, men pointen her er, at henrettelse for mord af første grad under skærpede omstændigheder er én ting, men overdreven lemlæstelse og korsfæstelse noget andet.

Visse islamiske lande kan stadig håndhæve dem i dag, eller religiøse og juridiske lærde argumenterer stadig for at skabe forståelse for straffene, eftersom om de stadig er gyldige.

Se "Crucifixion and Mutilation in the Quran".

18. Homoseksuelle kan blive fængslet, pisket eller henrettet.

Overraskende nok er Koranen slet ikke så klar om dette emne, men traditionerne og de klassiske love er.

Islamiske lande pålægger stadig disse straffe den dag i dag, og religiøse ledere argumenterer stadig for hårde straffe.

Se "Homoseksualitet i tidlig islam".

19. Utugtige folk kan piskes.

Dette siger Koranen 24:2. Hadith (traditionerne) og de klassiske love kan pålægge yderligere sanktioner som fx et års eksil af den mandlige part.

Moderne islamiske lande håndhæver stadig denne straf, og religiøse eller juridiske lærde argumenterer stadig for den.

Se "Utroskab og hor i tidlig islam".

20. Ægteskabsbrydere kan stenes til døde.

Verset om, at ægteskabsbrydere skal stenes til døde, forsvandt fra Koranen, ifølge Umar, en af Muhammeds følgesvende og den anden kalif (herskede 634-644). Han efterlod ingen tvivl om, at denne straf blev håndhævet under Muhammeds ledelse, hvilket de hellige traditioner og klassiske love bekræfter. Men et par bevisregler skal følges, som fx kravet om udøverens tilståelse eller kravet om fire øjenvidner. Ifølge visse fortolkninger af loven: hvis en kvinde er blevet voldtaget, men ikke kan stille med fire retfærdige og fromme mænd som vidner, så bagtaler hun den påståede voldtægtsmand (eller de påståede gruppevoldtægtsmænd) - på trods af, at de fire retfærdige og fromme øjenvidner ikke gjorde noget for at stoppe den, men bare stod dér og så på.

Visse nutidige islamiske lande gør stadig således, og religiøse og juridiske lærde argumenterer for det.

Se "Utroskab og hor i tidlig islam".

21. Falske anklagere kan blive pisket 80 gange.

Koranen 24:1-4 (se her) taler om fysisk straf for seksuelle synder. Vers 4 siger, at hvis en anklager ikke kan stille med fire øjenvidner til at bekræfte sin beskyldning, så vil han blive pisket (se Koranen 24:13).

Visse moderne islamiske lande kan stadig pålægge straffen for bagtalelse, og religiøse lærde argumenterer stadig for den.

Se "Utroskab og hor i tidlig islam".

SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ÆGTESKAB, HJEM OG KVINDER

Koranen 2:228 og 4:34 siger, at mænd står over kvinder i forskellige juridiske og huslige sammenhænge. Koranen 2:223 siger, at hustruer er pløjejord, og at deres mænd kan gå ind til dem, når og hvor de vil. Hvordan kommer denne underlegenhed til udtryk i loven og samfundet?

hertil

22. En kvinde arver halvdelen af, hvad en mand gør.

Dette siger Koranen 4:11 og hadith (traditionerne), og klassisk lov bekræfter det.

Moderne islamiske lande praktiserer det stadig, og religiøse ledere argumenterer stadig for det.

Se "Kvinders status og roller i tidlig islam".

Se også "Ten Sharia Laws that Oppress Women".

23. En kvindes vidnesbyrd ved en domstol tæller halvdelen af en mands vidnesbyrd, da hun måske vil "fejle".

Koranen 2:282 siger det i forbindelse med forretningsret. Men hadith (traditionerne) forklarer, at kvinders sind er mangelfulde; klassisk lov udvider denne begrænsning til andre områder end forretning.

Moderne islamiske lande praktiserer stadig denne regel, og religiøse lærde argumenterer stadig for den.

Se "Kvinders status og roller i tidlig islam".

Se også "Ten Sharia Laws that Oppress Women".

24. En mand kan lovligt blive skilt fra sin kone ved tre gange at sige: "Du er skilt."

Dette siger Koranen 2:229-230, og traditionerne og klassisk lov forklarer og bekræfter det. En dommer i et moderne islamisk land vil sikre, at ægtemanden for eksempel ikke talte ud af irrationelt raseri (vrede er okay) eller beruselse. Derefter vil domstolen godkende skilsmissen og ikke vove at ændre den, eftersom Koranen siger det.

I islam i dag er denne hjemmelavede og uigenkaldelig skilsmisse årsag til megen fortrydelse hos parret og manipulation fra mandens side.

Se "Skilsmisse og ægteskabelig genforening i tidlig islam".

Se også "Ten Sharia Laws that Oppress Women".

25. En hustru kan gifte sig igen med sin eksmand, hvis og kun hvis hun først gifter sig med en anden mand, har sex med ham, og denne anden ægtemand så skiller sig fra hende.

Dette fremgår af Koranen 2:230, og traditionerne og klassisk lov bekræfter det. Denne regel har angiveligt til formål at hindre lette skilsmisser (se det foregående punkt), men skaber megen smerte blandt muslimer i dag.

Se "Skilsmisse og ægteskabelig genforening i tidlig islam".

Se også "Ten Sharia Laws that Oppress Women".

26. Ægtemænd kan slå deres koner.

Dette siger Koranen 4:34, og traditionerne og den klassiske lov bekræfter det. Der er en række trin en ægtemand må følge før han kan slå hende, men ikke overraskende skaber denne regel alle mulige slags misbrug og forvirring i islamiske samfund i dag.

Se "Vold i hjemmet i tidlig islam".

27. En mand kan være polygam med op til fire koner.

Koranen 4:3 (og 33:50-52, se her) tillader dette, men kun hvis en mand kan tage sig af dem. Traditionerne og klassisk lov bekræfter det. Moderne muslimer presser stadig på for dette gamle ægteskabsarrangement, selv i USA, og mange islamiske lande tillader det stadig. Men nogle muslimer bekæmper polygami. Hadith maler et billede af Muhammeds husstand, der var fuld af strid mellem konerne.

Se "Polygami i Koranen, traditioner og klassisk sharialov".

Se også "Ten Sharia Laws that Oppress Women".

28. En mand kan uden videre befri sig for en af sine "uønskede" hustruer.

Dette siger Koranen 4:128. Traditionerne siger om verset, at hustruen, som Muhammed ønskede at slippe af med, var "enorm" og "fed". Hun opgav sin tur til fordel for hans yndlingskone, barnebruden Aisha, men i det mindste beholdt han den korpulente kone. Der er hjertesorg i islam i dag.

Se "Polygami i Koranen, traditioner og klassisk sharialov".

Se også "Ten Sharia Laws that Oppress Women".

29. En moden mand kan gifte sig med en præpubertær pige.

Hvor svært det end kan være at tro, så antager Koranen 65:1-4, især vers 4, denne praksis (men befaler den ikke). Hadith siger, at Aisha var seks år gammel, da hun blev forlovet med Muhammed (han var i halvtredserne), og deres ægteskab blev fuldbyrdet, da hun var ni. Hadith vidner om, at hun var præpubertær som 9-årig. Hun fødte ham aldrig nogen børn. Klassisk lov siger, at en far kan give sin præpubertære datter bort, men også, at hun har nogle få rettigheder.

Officielt har mange islamiske lande hævet den ægteskabelige lavalder, men lommer i den islamiske verden følger stadig denne gamle skik. Stormuftien af Saudi-Arabien siger god for ægteskab med ti år gamle piger. Der er stadig behov for at arbejde for barnebrudes rettigheder, især for deres seksuelle sundhed.

Se "Ægteskab med præpubertære piger i tidlig islam" .

Se også "Ten Sharia Laws that Oppress Women".

30. En kvinde skal bære en hovedbeklædning og måske et ansigtsslør.

Koranen 24:31, 33:53 (et forhæng eller en skærm) og 33:59 er ikke så klare angående sløret, som man skulle tro. De siger, at kvinder skal klæde sig beskedent, men skal hovedet være dækket eller bare halsudskæringen? Hvad med ansigtet (bortset fra øjnene)? Så moderne muslimer befinder sig nu i en stor debat om sløret. Traditionerne og klassisk lov er imidlertid klarere end Koranen: sløret skal dække ansigtet (undtagen øjnene).

Se "Slør i Koranen, traditionen og klassisk sharialov".

KONKLUSION

Det ville ikke have været nødvendigt at lave denne liste, hvis moderne muslimske religiøse ledere og jurister havde hævdet, at alle disse love havde udløbsdatoer - tilbage i det 7. århundrede. I stedet er de ivrige efter at indføre disse arkaiske love i dag (med de undtagelser, der behørigt blev nævnt i gennemgangen af listen). De mener, at Koranen er universelt god og tidløs.

Deres allierede i den vestlige verden og andre steder synes også at være ligeglade med de farer, der er indbygget i lovene.

Vil alle disse love blive pålagt Vesten i morgen? Nej, men mange af dem, især dem om ægteskab og familie, kan gradvist presses igennem og langsomt bevæge sig ind i vores kultur og retssystem, samt forsvares i skolernes læseplaner i multikulturalismens navn.

Liv, frihed og stræben efter lykke, kendetegn i Amerika, medfører blandt andet samvittighedsfrihed til at følge en religion efter eget valg (eller slet ingen) uden at blive chikaneret. Ytringsfrihed - også den slags, der kritiserer Koranen og Muhammed - er tegn på, at demokrati og retfærdighed har slået rod. Lighed for loven for begge køn er også kendetegnende for de tre universelle rettigheder.

Men alle disse tredive love undertrykker alles højeste livskvalitet i forhold til loven og i samfundet; de undertrykker vores maksimale frihed; og de undertrykker den individuelle stræben efter lykke, sådan som han eller hun selv definerer den.

Der bør ikke være nogen lige linje mellem 3.500 år gamle love og den moderne tid, uden en omfortolkning af dem. Kan moderne islam omfortolke de tredive love, der er 1.400 år gamle? De (bør) have udløbsdatoer.

Endelig er en religiøs utopi - som påtvinges ovenfra og ned, som straffer synder eller forbrydelser hårdt med vansiring eller lemlæstelse eller piskning, og som benægter kvindekønnets grundlæggende værdighed - den forkerte retning at gå for det moderne samfund.

Ikke ét ord, én sætning eller én paragraf fra sharia bør nogensinde trænge ind i vores retssystem og livsstil gennem lovgivning, politiske formuleringer eller skolepensa.

Lad os holde religion og stat adskilt.

Og lad os overholde (eller vende tilbage til) vore tre universelle og grundlæggende rettigheder.

Lad os leve som frie mennesker.

Denne artikel blev først udgivet af Jihad Watch den 5. september 2012 som: "Thirty Shariah Laws That Are Bad for All Societies."

Her er en liste, der står i tydelig kontrast til den, vi ser på nu:

"7. Do I Really Know Jesus? Thirty Truths about His Life."

Se også "Twenty-Five Reasons to Leave Islam" og "Twenty-Five Reasons Not to Convert to Islam."

"Christianity Is Fastest Growing Religion in World."

---

James M. Arlandson, Ph.D., har skrevet bogen:
Women, Class, and Society in Early Christianity.
Han har også skrevet artikelserien i 17 dele:
Islamic Sharia Law: Its Origins, Development, and Application Today
og serien i 12 dele:
The Sword in Early Christianity and Islam,
tillige med talrige andre artikler.

---

Artikler i serien

More Punishments:

• Islam's Punishments for Drinking and Gambling
• The Law of Retaliation in the Quran and Early Islam
• Thieves, Give Muhammad a Hand!
• Crucifixion and Mutilation in the Quran

---

Oversættelse: Bombadillo