Denne serie artikler om islamisk sharia-lov er henvendt til undervisere, lovgivere, byrådsmedlemmer, dommere, advokater, journalister, tænketank-medlemmer, regeringsembedsmænd, tv- og radioværter og alle andre, der sidder i stillinger med myndighed. De starter den nationale dialog og leder samtalens strøm. De er planlæggere og beslutningstagere.

De har hørt sharia-kritikerne og konkluderet, at kritikerne overdriver (og det gør de måske nogle gange). Kritikerne er måske bare "islamofober". Islam er en verdensreligion og fortjener respekt.

Men eliterne har også hørt om sharia-afgørelser, der får dem til at tvivle på, at kritikerne alle tager fejl hele tiden. Så eliterne undertrykker deres tvivl og fortæller sig selv, at islam bliver kapret af ekstremister.

Et eksempel på en sådan beretning, som eliterne kan have hørt, fortæller, at bøsser kan henrettes i Gazastriben:

"I går ville Den Palæstinensiske Befrielsesorganisations ambassadør i USA ikke sige, om homoseksuelle ville blive tolereret i en palæstinensisk stat. På Jerusalem Post påpeger Benjamin Weinthal, at dødsstraf er prisen for at være homoseksuel i Gazastriben:

'Den Hamas-kontrollerede Gazastribe har erklæret, at homoseksualitet straffes med døden. Hamas-grundlægger Mahmoud Zahar har sagt: "Jer i Vesten lever ikke som mennesker. I lever ikke engang som dyr. I accepterer homoseksualitet. Og nu kritiserer I os?"

I en april-udsendelse på Hamas' Al-Aqsa TV, som blev oversat af Middle East Media Research Institute (MEMRI), sagde den syriske akademiker Muhammad Rateb al-Nabulsi: "Homoseksualitet indebærer et beskidt sted og skaber ikke afkom. Homoseksualitet fører til ødelæggelsen af den homoseksuelle. Derfor, brødre, er homoseksualitet forbundet med dødsstraf."'" [1]

Hvad siger den oprindelige islam? Kan moderne islam afskaffe henrettelsen af homoseksuelle?

Her er indholdsfortegnelsen med links:

KORANEN
Koranen 7:80-84
Koranen 4:15-16

HADITH

KLASSISK SHARIA-LOV

KAN MODERNE ISLAM REFORMERES?
Traditionelt perspektiv
Reformistisk perspektiv

KONKLUSION

NOTER

---

KORANEN

Dette afsnit analyserer to koraniske passager. Det viser sig overraskende nok, at Koranen er uklar med hensyn til, om homoseksualitet skal straffes her nede på jorden - men ikke om dens umoralitet.

Koranen 7:80-84

Mens Muhammed levede i Mekka - før hans hijra i 622 e.Kr. - ser det ikke ud til, at han forordnede nogen officiel straf for homoseksuelle. Men han fortalte hyppigt historier om Lot, der levede i Sodoma. Følgende passage fra Koranen 7, der er repræsentativ for lignende passager i andre mekkanske kapitler, blev åbenbaret sent i Mekka-tiden; forskerne er dog sjældent sikre på den nøjagtige dato for de mekkanske kapitler i Koranen.

Under alle omstændigheder er følgende generelle vurdering af Muhammeds tid i Mekka udenfor diskussion: Han blev udsat for stærk forfølgelse i hænderne på mekkanerne, så han advarede dem ved at gøre opmærksom på guddommelige domme i fortiden. Hvis Allah kastede død og ødelæggelse over sine fjender i gamle dage, efter at han havde sendt budbringere for at advare dem, så vil han måske også fordømme mekkanerne for at have modsat sig den bedste og sidste profet - Muhammed.

Koranen 7:80-81 og 84 lyder:

"80: Og Lot! Da han sagde til sit folk: 'Vil I bedrive skamløshed som intet menneske i verden før jer? 81: I går til mænd med jeres begær, i stedet for til kvinder. Nej I er folk, der går for vidt!' (...) 84: Vi lod en [ødelæggelsens] regn falde ned over [resten af] dem. Se, hvilken ende det tog med dem, der forbrød sig!" (Koranen 7:80-81 og 84) [2]

Generelt fordømmer denne passage homoseksualitet, fordi de homoseksuelle "går for vidt". Straffen for Sodomas indbyggere var en regnstorm: "Vi lod det regne over hans folk," som er baseret på 1. Mosebog 18 og 19. Koranen 11:82 og 15:74 siger, at brændt ler regnede ned over Sodoma. På basis af disse koranvers og andre om Lot samt nogle hadith-passager (hadith er beretninger om Muhammeds ord og gerninger udenfor Koranen) er retslærde nået frem til straffe for homoseksualitet, som vi undersøger i afsnittet KLASSISK SHARIA-LOV nedenfor.

Andre passager beskriver Lot og indbyggerne i Sodoma, hvis hovedideer overlapper med Koranen 7:80-84. Det er Koranen 11:77-83; 15:61-77; 26:165-173; 27:54-58; 29:28-30. [3] Alle disse vers fordømmer homoseksualitet som en synd og beskriver Sodomas ødelæggelse som Allahs suveræne handling. Straffene udføres af Allah, ikke af mennesker.

Koranen 4:15-16

Betydningen af Koranen 4:15-16 har været genstand for megen debat. Vi analyserer først de historiske og litterære sammenhænge. Kapitel 4, som har titlen "Kvinderne", blev åbenbaret på forskellige tidspunkter, men alle i perioden 625-626 e.Kr., dvs. i Medina, for Muhammed var allerede udvandret. Han opretter sit muslimske samfund under modstand og ugunstige omstændigheder, men islam formår at overvinde dem. Vers 34 befinder sig indenfor rammen af vers 1 til 35, hvor de specifikke familie-regler fastsættes.

I kølvandet på Slaget ved Uhud i 625, f.eks., hvor muslimerne mistede mange mænd, siger Muhammed, at forældreløse skal gives deres ejendom og at man ikke skal erstatte deres gode ting med dårlige, hvilket betyder, at man skal omgås retfærdigt og klogt med deres værdier (v. 1-6). Han diskuterer også reglerne for arv af ejendom, f.eks. at en søn skal have en andel svarende til to døtres, eller at en mand skal arve halvdelen af sin kones ejendom, medmindre de har børn, i hvilket tilfælde han arver en fjerdedel (v. 11-14).

Vi kommer nu til de to målvers. M.A.S. Abdel Haleems engelske oversættelse lyder:

"15: If any of your women commit a lewd act, call four witnesses from among you, then, if they testify to their guilt, keep the women at home until death comes to them or until God gives them another way out. 16: If two men commit a lewd act, punish them both; if they repent and mend their ways, leave them alone – God is always ready to accept repentance from those who do evil out of ignorance and soon afterwards repent: these are the ones God will forgive." (Koranen 4:15-16)

På dansk:

"15: Hvis nogle af jeres kvinder begår en utugtig handling, lad da fire blandt jer vidne mod dem! Hvis de vidner om deres skyld, hold da kvinderne indendørs, indtil døden kalder dem bort, eller Allah viser dem en udvej! 16: Hvis to mænd blandt jer begår en utugtig handling, så tugt dem begge! Hvis de da omvender sig og forbedrer sig, skal I lade dem være. Allah er tilgivende og barmhjertig." (Koranen 4:15-16. Ændret/tilpasset udgave af Ellen Wulffs oversættelse)

Handler v. 15 om seksuel synd mellem mænd og kvinder eller om lesbianisme? Handler v. 16 om sex mellem to mænd? Kommentatorerne er uenige. Imidlertid siger Abdel Haleems oversættelse af v. 16, at hvis to mænd begår en utugtig handling, hvilket indebærer homoseksualitet, skal de straffes. Men de kan tilgives, hvis de omvender sig. Der er intet om at piske eller stene dem.

Følgende engelske oversættelse begået af Hilali og Khan - to ultrakonservative, hvis oversættelse er finansieret af den saudiske kongefamilie - tilføjer parentetiske forklaringer, der er underforstået i den arabiske tekst uden dog at være originale:

"15: And those of your women who commit illegal sexual intercourse, take evidence of four witnesses from amongst you against them; and if they testify, confine them (i.e. women) to houses until death comes to them or Allah ordains for them some (other way). 16: And the two persons (man and woman) among you commit illegal sexual intercourse, hurt them both." (Koranen 4:15-16)/p>

På dansk:

"15: Og de af jeres kvinder, der begår ulovligt samleje, lad fire blandt jer vidne mod dem; og hvis de vidner, hold da kvinderne indendørs, indtil døden kalder dem bort, eller Allah viser dem en udvej! 16: Og de to personer (mand og kvinde) blandt jer, der begår ulovligt samleje, tugt dem begge! (Koranen 4:15-16. Ændret/tilpasset udgave af Ellen Wulffs oversættelse) [4]

Hvad angår de kvinder, der begår ulovligt samleje, så svarer denne oversættelse af vers 15 til Abdel Haleems. Begår de synden med mænd eller med kvinder? Men denne oversættelse udlægger v. 16 som en handling mellem en mand og en kvinde.

For at afslutte dette afsnit, så pålægger Koranen ikke en klar måde at håndtere homoseksualitet på for menneskelige myndigheder her nede på jorden. Koranen fordømmer det i historierne om Lot, der blev fortalt i den mekkanske periode. I den medinensiske periode, Koranen 4:15-16, er den eneste henvisning, der synes at komme i nærheden af at håndtere denne synd, så tvetydig, at muslimske lærde ikke kan nå til enighed om dens betydning.

HADITH

Hadith er overleveringer om Muhammeds ord og gerninger udenfor Koranen. De tre pålidelige hadith-samlere og redaktører, der undersøges her, er Bukhari (d. 870), Abu Dawud (d. 875) og Tirmidhi (d. 892), der var elev af Bukhari. Koranen og hadith er grundlaget for senere juridiske afgørelser. Se artiklen i denne serie med titlen: "Hvad er sharia" for yderligere information om hadith.

I spørgsmålet om homoseksualitet er Koranen uklar. Derfor er hadith nødt til at vejlede islam.

Det antages, at når Muhammed udtalte en forbandelse mod nogen, så var den så betydningsfuld og magtfuld, at den kunne indebære evig fordømmelse - eller i det mindste placere dens modtager udenfor det muslimske samfund - og således truede med Helvede (se Koranen 9:30). Muhammed forbandede feminine mænd og maskuline kvinder i følgende hadith redigeret af Bukhari og fortalt af Ibn Abbas, som var Muhammeds fætter og en yderst pålidelig overleverer af hadith:

"Fortalt af Ibn Abbas: Profeten forbandede feminine mænd og de kvinder, der optrådte på samme måde som mænd. Han sagde også: 'Jag dem ud af jeres huse.' Han jog den og den person ud, og Umar [en af Muhammeds vigtigste følgesvende og den anden kalif] jog også den og den person ud." [5]

Feminine mænd og maskuline kvinder blev således forbandede og drevet ud af det tidlige muslimske samfund. Disse mænd var muligvis ikke homoseksuelle, men kan have mistet deres sexlyst eller begær efter kvinder.

Den samme afvisning skete, da Muhammed hørte en feminin mand tale om at fange en mands datter, der var fed, til et arrangeret ægteskab, da den muslimske hær forsøgte eller skulle til at forsøge at erobre byen Taif i 630 e.Kr. Profeten svarede:

"Fortalt af Um Salama: Profeten kom til mig, mens der sad en feminin mand hos mig, og jeg hørte ham (dvs. den feminine mand) sige til Abdullah bin Abi Umaiya: 'O Abdullah! Hvis Allah skulle lade dig erobre Taif [by nær Mekka] i morgen, så tag Ghailans datter (til ægte), da (hun er så smuk og fed, at) hun viser fire folder af kød, når hun vender sig mod dig, og otte, når hun vender ryggen til.' Derefter sagde Profeten: 'Disse (feminine mænd) burde aldrig trænge sig ind på jer (O kvinder!).' Ibn Juraij sagde: 'Denne feminine mand blev kaldt Hit.'" [6]

De næste to hadither kommer fra Sunan Abu Dawud, som er opkaldt efter dens redaktør og som er en anden pålidelig hadith-samling. Den første siger, at Muhammed beordrede henrettelse af enhver, der gør, hvad Lots folk gjorde:

"Fortalt af Abdullah Ibn Abbas: Profeten (...) sagde: Hvis I finder nogen, der gør som Lots folk gjorde, skal I dræbe den, der gør det, og den, det gøres mod." [7]

En ugift mand, der begår homoseksualitet, skal stenes til døde:

"Fortalt af Abdullah Ibn Abbas: Hvis en mand, der ikke er gift, bliver grebet i homoseksuel aktivitet, skal han stenes til døde." [8]

Disse to passager i Sunan Abu Daud går således videre end til blot at afvise og forbyde homoseksuelle eller seksuelle syndere, som vi så i Bukharis samling. Snarere siger de, at Muhammed og det tidlige muslimske samfund befalede deres henrettelse.

Mishkhat al-Masabih - et kompendium, der bringer udvalgte hadither fra flere samlinger - har følgende fra den autentiske hadith-redaktør Tirmidhi:

"Ikrima berettede, på Ibn Abbas' autoritet, at Allahs sendebud [Muhammed] sagde: 'Hvis I finder nogen, der gør som Lots folk gjorde, så dræb den, der gør det, og den, det gøres mod.'" [9]

I det samme hadith-kompendium nævnes de straffe, at skyldige homoseksuelle bliver brændt til døde og får tunge genstande kastes på sig:

"Ibn Abbas og Abu Huraira berettede, at Allahs budbringer sagde: 'Forbandet er han, der gør, hvad Lots folk gjorde.' I en version (...), på Ibn Abbas autoritet, hedder det, at Ali [Muhammeds fætter og svigersøn] fik to mennesker brændt, og at Abu Bakr [Muhammeds nærmeste ledsager og første kalif] fik en mur væltet ned over dem." [10]

For at afslutte dette afsnit, så demonstrerer disse hadither, at seksuelle afvigere (feminine mænd og maskuline kvinder) og homoseksuelle ikke alene er uvelkomne i det islamiske samfund, (og det er en religions privilegium). Men de skal også straffes som kriminelle, når religiøs og borgerlig ret blandes. Straffene i hadith spænder fra afvisning og forvisning til henrettelse ved metoder, som at blive stenet, brændt levende eller kastet ud fra et højt sted.

KLASSISK SHARIA-LOV

Islamiske dommere og retslærde baserer deres juridiske udtalelser og afgørelser på Koranen og hadith. For mere information om sharia-loven, se artiklen i denne serie med titlen "Hvad er sharia?"

Den shafii-retslærde Ahmad Ibn Naqib al-Misris (d. 1368) lovmanual, Reliance of the Traveler: A Classic Manual of Islamic Sacred Law, siger, at steningsstraffen af homoseksuelle skal pålægges, forudsat at han eller hun har nåede puberteten, er tilregnelig og begik handlingen frivilligt:

"o12.0 Den juridiske straf er obligatorisk pålagt enhver, der bedriver hor eller homoseksualitet (A: forudsat at det er lovformeligt fastsat (...)), når de:

(a) har nået puberteten;
(b) er tilregnelige;
(c) og har begået handlingen frivilligt;

uanset om personen er muslim, ikke-muslimsk undersåt i den islamiske stat, eller en, der har forladt islam.

o12.2 Hvis lovovertræderen er en person med evne til at holde sig kysk, skal han eller hun stenes til døde (...), en person med evne til at holde sig kysk, vil sige enhver, der har haft samleje (A: mindst én gang) med deres ægtefælle i et gyldigt ægteskab og er fri, myndig og tilregnelig. En person bliver ikke anset for at have evnen til at holde sig kysk, hvis han eller hun kun har haft samleje i et ugyldigt ægteskab, eller er præpubertær på tidspunktet for det ægteskabelige samleje, eller er en person, som er sindssyg på tidspunktet for det ægteskabelige samleje, og som derefter genvinder sin tilregnelighed, inden han eller hun begår ægteskabsbrud.
Hvis lovovertræderen ikke er en person med evne til at holde sig kysk, består straffen i at blive pisket (...) hundrede gange og blive forvist til et sted mindst 81 km./50 mi. væk i et år." [11]

Misri skriver igen:

"p17.1 På mere end ét sted i den hellige koran [Koranen] fortæller Allah os historien om Lots folk, og hvordan han ødelagde dem for deres onde praksis. Der er enighed blandt både muslimer og tilhængere af alle andre religioner om, at homoseksualitet er en afskyelighed. Det er endnu lavere og hæsligere end utroskab.

p17.2 Allah, den Højeste, siger:

'Går I til mænd af alle mennesker og lader de hustruer, som jeres Herre har skabt til jer, være? Nej, I er sandelig folk, der går for vidt!' (Koran 26:165-66)

p17.3 Profeten (...) sagde:

(1) 'Dræb den, der bedriver sodomi, og den, der lader det ske mod sig.'
(2) 'Må Allah forbande ham, der gør, hvad Lots folk gjorde.'
(3) 'Kvinders lesbianisme er hor mellem dem.'" [12]

Vi så i den forrige artikel om utroskab, at traditionerne og den klassiske lov pålægger dødsstraf ved stening for utroskab.

Han fortsætter:

"p28.1 (2) Profeten (...) forbandede feminine mænd og maskuline kvinder.

p28.1 (3) Profeten (...) forbandede mænd, der bærer kvindetøj og kvinder, der bærer mandetøj." [13]

Senere udviklinger indenfor shafii-skolen går imidlertid i forskellige retninger angående det at straffe homoseksuelle som kriminelle. En kortfattet lovbog fortæller, at homoseksualitet svarer til zina (ulovlig sex), som ifølge Koranen 24:2 straffes med hundrede piskeslag.

"Straffen for zina (utroskab, hor eller voldtægt) er af to slags: af ren nydelse og af andet end ren nydelse.

I tilfælde af ren nydelse i forbindelse med zina-forbrydelser er straffen stening og i andet end ren nydelse er straffen hundrede piskeslag samt et år i udlændighed [eksil] på en fjern rejse.

I ren nydelse er der fire betingelser: fuldmyndighed; intelligens; frihed og indtrængen af penis ind i en kvindes vagina (...) uden at have ret til samleje eller nikah (uden at man kan hævde nogen årsag til fejl).

Straffen for en slave eller en drengeslave er halvdelen af en fri mands. Udøvelse af homoseksualitet eller dyriskhed er en handling, der svarer til zina, og den, der begår indtrængen et andet sted end i en kvindes vagina, som mellem lårene, bør straffes med tazir [skønsmæssig] straf." [14]

En fodnote siger, at "når det drejer sig om homoseksualitet, så pålægges hudd [en foreskreven straf] ifølge forfatteren [af den foreliggende lovbog], men at den accepterede opfattelse går ind for tazir [skønsmæssig] straf." [15] Så straffen spænder fra stening ned til muligvis piskning, afhængig af dommerens skøn.

I et afsnit kaldet Stoning, i hvilket de forbrydelser, der fortjener denne straf er fastlagt, bestemmer Malik (d. 795), grundlægger af en vigtig retsskole og også en pålidelig hadithsamler og redaktør, ligeud:

"Malik fortalte mig, at han spurgte Ibn Shihab om en person, der begik homoseksualitet. Ibn Shihab sagde: 'Han skal stenes, uanset om han er muhsan [lovligt gift] eller ej.'" [16]

For at opsummere dette afsnit, er der variationer mellem retsskolerne. [17] En mindre alvorlig straf end stening, såsom piskning, kan udmåles efter dommerens skøn. Men undertiden er straffen henrettelse ved stening.

Så det ser ud til, at nogle af disse skoler har blødgjort deres profets og hans ledsageres eksempel, som beskrevet i hadith. De befalede, at forbryderne skulle stenes til døde, kastes ud fra et højt sted eller have en forfalden bygning væltet ned over sig.

KAN MODERNE ISLAM REFORMERES?

Til vort formål kan vi sige, at en reformist går ind for reform af islam, mens en traditionalist mener, at islam, som åbenbaret i Koranen og præsenteret i autentisk hadith, er fin som den er og forsvarer den. For det meste er det religiøse ledere, der er valgt som eksempler i dette afsnit, men ind imellem er en muslim, der har markeret sig offentligt, også taget med.

Vi ser på to opfattelser i dette afsnit: Den ene af en ultrakonservativ, den anden af en liberal organisation.

Traditionelt perspektiv

Sayyid Qutb var en af fædrene til de moderne islamistiske bevægelser og blev henrettet i 1966, fordi han, ifølge beskyldningerne, gik ind for at vælte den egyptiske regering.

I et afsnit med titlen: "Første skridt mod udryddelse af seksuel umoral" (hvor han således forkert antyder, at udryddelse overhovedet er mulig; se hans følgende afsnit: "Et perfekt moralsk samfund"), er han enig i, at de to kvinder i Koranen 4:15 begår utugtige handlinger med mænd - han siger således ikke, at de er lesbiske. Men de to mænd i vers 16, der begår utugtige handlinger, er homoseksuelle. [18]

Husk fra den forrige artikel i denne serie om stening for utroskab og piskning for hor, at Koranen 24:2 befaler, at dommerne skal udføre piskning for zina (ulovlig sex), hvilket jurister siger, gælder for hor (ægteskabsbrydere bliver stenet). Qutb siger, at dette vers ophæver eller annullerer Koranen 4:15-16.

"Alt dette antyder, at denne [v. 15-16] ikke er en endelig afgørelse, men en foreløbig dom, der tager højde for visse omstændigheder i samfundet. En anden dom, der ville være mere permanent, måtte således forventes. Denne faldt, da dommen og straffen blev ændret til dem, der er skitseret i sura [kapitel] 24 og i sunnaen [mundtlige overleveringer, der til sidst blev nedskrevet i hadith]." [19]

Qutbs ræsonnement går tilsyneladende ud på, at hvis zina straffes med piskning (24:2), så skal homoseksualitet også, som et minimum.

Dernæst forklarer Qutb straffen, der gives for homoseksualitet, og det endelige formål med islams strenge logik bag "seksuelle forbrydelser". Efter at have citeret v. 15-16, skriver han:

"Islam definerer her sin metode, der sigter mod at rense samfundet. I første omgang vælger den at isolere de kvinder, der begår utroskab, fra resten af samfundet, når deres skyld er bevist. Den vælger også at påføre de mænd fysisk straf, der er seksuelt perverterede uden at specificere typen af straf eller dens art. På et senere trin valgte islam at udmåle den samme straf for sådanne mænd og kvinder, hvilken er piskning som forklaret i sura 24 (...) stening til døde som forklaret af sunna. Det endelige mål med begge straffe er at beskytte samfundet og vogte dets ære og moral." [20]

Så formålet med den hårde steningsstraf er "renselse" af samfundet og "at beskytte samfundet og vogte dets ære og moral."

Dette er religiøs utopisme, ren og klar. Problemet er, at dens fortalere søger vidt og bredt at indføre de "perfekte" love for at udrense alle ufuldkommenheder. Men når folk fortsætter i deres ufuldkommenheder, skruer utopisterne op for blusset og indfører endnu strengere love mod synderne. De bliver faktisk kaldt kriminelle og straffes som sådan.

Sammenslutningen af Muslimske Jurister i Amerika (AMJA) består af religiøse lærde, hvoraf de fleste har deres doktorgrader i islamisk lov eller andre islamiske emner. De er kvalificerede til at udstede fatwaer (religiøse afgørelser eller udtalelser). På deres websted kan man skrive spørgsmål og få svar.

En læser spørger:

"Hvad er islams afgørelse angående homoseksualitet, hvad enten det drejer sig om mænd eller kvinder, for dem, der studerer islam og ønsker at blive muslimer?"

Teamet af lærde svarer:

"I henhold til det grundlæggende i islam foregår det lovlige seksuelle forhold mellem en mand og hans kone, i hvilket alle former for nydelse er tilladt for dem undtagen at have analsex, som ikke er tilladt, fordi Allah siger: {... som vogter over deres køn; undtagen over for deres hustruer og slavinder, for da kan man ikke bebrejde dem noget. Men de, der efterstræber noget derudover, begår en overtrædelse -} [Koranen 23:1-7] Og Allah har sagt: {Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil. Læg op til jer selv, og frygt Allah! I skal vide, at I vil møde Ham engang (i det hinsides)} [Koranen 2:223].

Det betyder: det er tilladt for en mand at have samleje med sin kone i hendes vagina på en hvilken som helst måde, han ønsker, hvad enten det er bagfra eller forfra, så længe det er i selve røret.

Vi bør lære, at den, der vil antage islam, konsekvent må anerkende og være forpligtet til det for at blive muslim.

Men hvis han/hun begår en overtrædelse - ud af svaghed - i fremtiden, vil vedkommende opdage, at vejen til omvendelse altid vil være tilgængelig. Enhver, der angrer oprigtigt, hans/hendes anger vil Allah acceptere. Og enhver, der fastholder sin synd, hans/hendes sag henvises til Allah den Store og Almægtige; da det er op til Ham at enten straffe eller tilgive dem." [21]

Overraskende udtrykker de AMJA-lærde tilgivelse efter anger for seksuelle overtrædelser, selv hvis de er vedholdende. Lige så overraskende giver de lærde ingen advarsler om Allahs vrede over Sodoma og Gomorra i Koranen, som indikerer hans straf i livet efter døden. Måske burde disse lærde, på basis af dette ene svar, placeres i den moderate afdeling.

Imidlertid blev tre mænd i Iran hængt for homoseksuel sex.

"Tre mænd blev henrettet i Iran søndag for at have haft homoseksuel sex, ifølge Iran Human Rights (IHR), en organisation, der overvåger statsnyheder dér.

Gruppen bemærkede i et blogindlæg i dag, at det statslige iranske nyhedsagentur, ISNA, meddeler, at tre personer, der blev hængt, var blevet dømt for homoseksualitet og andre forbrydelser såsom røveri. En sharia-dommer har ret til at beslutte, hvordan en mand skal henrettes, der overtræder lovens anti-sodomi-paragraf.

IHR siger, at mændene kun blev identificeret i rapporten med initialer: 'MT', 'TT' og 'M. Ch.'

IHR-talsmand Mahmood Amiry-Moghaddam sagde, at disse var 'sjældne tilfælde', hvor den iranske regering havde dømt nogen til døden udtrykkeligt for homoseksuelle aktiviteter. 'De iranske myndigheder præsenterer normalt sådanne sager som voldtægt,' sagde Amiry-Moghaddam i en erklæring.

Indtil videre er IHR den eneste gruppe, der har rapporteret disse dødsfald.

Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, kom engang under en pressekonference med den berømte udtalelse til en journalist, at 'i Iran har vi ikke homoseksuelle, som i dit land. Vi har ikke dette i vort land. I Iran har vi ikke dette fænomen. Jeg ved ikke, hvem der har fortalt dig, at vi har det.'" [22]

Reformistisk perspektiv

Webstedet Muslims for Progressive Values siger, at dets medlemmer og støtter går ind for bøssers, lesbiskes, biseksuelles, interseksuelles, transpersoners og queers rettigheder.

"LGBTQ-rettigheder: Vi støtter menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, samt trans-, intersex- og queer-personer (LGBTIQ). Vi støtter fuld lighed og inklusion af alle individer, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet, i samfundet og i det muslimske fællesskab. Vi bekræfter vores forpligtelse til at afslutte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet." [23]

Selvom denne erklæring kan være tolerant, bruger de intetsteds Koranen eller traditionerne (hadith) til at retfærdiggøre deres holdning.

Melogy Moezzi er advokat og aktivist og administrerende direktør for den tværreligiøse non-profit organisation, 100 People of Faith. Hun skriver til støtte for homoseksuelle rettigheder:

"For det første, som muslimer, er jeg sikker på at I ved, at det er jeres religiøse pligt at efterstræbe fred og retfærdighed, og at der ikke er nogen synd, der er værre end at undertrykke et andet menneske. Så uanset jeres personlige teologiske opfattelse eller jeres fortolkning af den bibelske fortælling om Lot, så påhviler det jer at gå imod undertrykkelse og således beskytte dem, der er mest udsatte for det på et givet tidspunkt eller sted.

For det andet må vi - hvis vi som muslimer vil have, at vore rettigheder skal respekteres overalt i verden - også respektere andre minoritetsgruppers rettigheder. Dette inkluderer LGBT-samfundet. Som muslimer ved vi, hvordan det er at leve i en verden, der kan være fjendtlig og diskriminerende. Derfor har vi en endnu større forpligtelse til at skabe den mindst fjendtlige og diskriminerende planet, vi kan.

Lad os se det i øjnene: der er et alarmerende stort antal mennesker derude, som er overbevist om, at islam er selve den inkarnerede djævel, at vi muslimer er ude efter at erobre og ødelægge verden og at islam både er 'forkert' og 'umoralsk'. Jeg ved, at disse mennesker findes, fordi de elsker at sende mig e-mails. Når det er sagt, er jeg voldsomt uenig med dem alle, og jeg takker Gud for, at deres had og snæversyn ikke har vægt ved nogen amerikansk domstol. På samme måde bør intolerance og homofobi ikke have større juridisk vægt end visse af mine pennevenners ondsindede islamofobi.

Endelig vil det muslimske LGBT-samfund, sammen med deres mange heteroseksuelle allierede som mig selv, ikke lade bigotter og homofobe definere vores religion for os eller for resten af verden.

Vi har lærde og imamer i vore rækker, og vi afviser at blive betragtet som 'mindre muslimske' på grund af vores seksuelle orientering, kønsidentitet eller at vi vælger at anerkende, at sådanne forskelle faktisk er Gud-givne." [24]

Kan Moezzi få traditionalisterne over på sin side?

På webstedet Imaan, der støtter LGBTQI, har de et afsnit, hvor man kan stille spørgsmål og få svar:

"Spørgsmål: Hvad siger Koranen om homoseksualitet: Er det ikke en synd?

Svar: Koranen siger kun lidt om homoseksualitet, og der fremsættes mange påstande om Koranens indhold, der ikke nødvendigvis tåler en nøjere undersøgelse." [25]

Så det ser ud til, at dette Imaan-indlæg bruger Koranens tavshed om homoseksualitet til egen fordel.

For at opsummere dette afsnit om moderne islam, så vil disse uddrag om nogle få år være forældede (undtagen dem om Qutb, der nok stadig vil være populær). Skønt antallet af traditionalister overstiger antallet af reformister, foregår der alligevel noget af en debat i islam. Det er dog vanskeligt at finde muslimer, der går ind for homoseksuelles rettigheder. Årsagen er klar. Traditionalisterne har en mere solid basis i de originale og autoritative islamiske tekster. Vil traditionelle muslimer vove at lægge dem bag sig?

KONKLUSION

Traditionelle muslimer efterlader ikke gamle sharia-love i fortiden. Havde de gjort det, ville hele denne serie om sharia ikke være nødvendig.

Koranens tavshed om jordiske, juridiske straffe af homoseksualitet som en forbrydelse forbundet med dødsstraf er et sjældent tilfælde, hvor sådan et fravær kommer samfundet til gode - eller ikke skader homoseksuelle.

Bøsser, lesbiske og andre seksuelle afvigere bør ikke forfølges af offentligheden eller retsforfølges af domstolene. Og de bør ikke fængsles, piskes eller henrettes. De er ikke "kriminelle".

Problemet med religiøs utopisme, der har til hensigt at fjerne alle ufuldkommenheder - også privat dårlig opførsel - er, at denne utopiske nidkærhed bliver undertrykkende for vore friheder. Og når vores frihed er begrænset, falder vores livskvalitet. Ironisk nok har religiøse og sekulære utopister skadet samfund ved deres 1001 regler, selvom de oprigtigt troede, at de hjalp samfundet.

Praksisser og overbevisninger, der ikke skader os materielt eller fysisk, bør tolereres, uanset hvor meget vi personligt har imod dem og betragter dem som moralsk syndige. [26]

Denne artikel blev først udgivet af Jihad Watch den 28. august 2012, men er blevet opdateret her.

NOTER

[1] John McCormack, “Would Gays Be Punished in Palestinian State?” weeklystandard.com, 14. september 2011.

[2] Ellen Wulffs oversættelse. Forlaget Vandkunsten, 2006). De kantede parenteser er tilføjede.

[3] Hvis læserne ønsker at se alle disse vers i forskellige engelske oversættelser, kan de gå til webstedet quranbrowser.org og indtaste referencerne. Ellen Wulffs danske oversættelse kan søges online på forlagetvandkunsten.dk.

[4] Muhammad Taqi-ud-Din al-Hilali og Muhammad Muhsin Khan, The Noble Quran, Riyadh: Darussalam, 2002. Denne engelske oversættelse er tilgængelig online på noblequran.com.

[5] Bukhari, Punishments of Disbelievers, 8.82.820 (se Dress, 7.72.774). Tilføjelserne i kantede parenteser er mine. 8.6834 vol. 7 nr. 5885. Hadith kan søges online på ahadith.co.uk.

[6] Idem, Military Expeditions, 5.59.613 (jf. Marriage, 5.62.162 og Dress 7.72.775). De parentetiske tilføjelser er oversætterens. Tilføjelserne i kantede parenteser er mine. vol. 5, nr. 4324; se vol. 7, nr. 5235 og 5887.

[7] Sunan Abu Dawud, Prescribed Punishments, 38.4447.

[8] Ibid. 38.4448.

[9] Mishkat al-Masabih, Prescribed Punishments, overs. James Robson, vol. 2, (Lahore: Sh. Muhammad Ashraf, reprinted 1999), 763. Tilføjelserne i kantede parenteser er mine.

[10] Ibid. Prescribed Punishments, vol. 2, s. 765. Tilføjelserne i kantede parenteser er mine.

[11] Ahmad Ibn Naqib al-Misri, Reliance of the Traveler: A Classic Manual of Islamic Sacred Law, rev. ed. trans. Nuh Ha Mim Keller, Beltsville, Maryland: Amana, 1994), 610. Den retslærde med betegnelsen "A" er sheik Abd al-Wakil Durubi (f. 1914).

[12] Ibid. 664-65.

[13] Ibid. 672. Disse afgørelser findes i afsnittet med titlen "Enormities" [Book P],
der betyder "umådeholden, uhyrlig, skandaløs (...) stor ondskab (...) en alvorlig overtrædelse af orden, ret eller anstændighed" (Webster's Dictionary).

[14] Abu Shujah Ifsahani, A Sunni Shafi'i Law Code, overs. Anwar Ahmed Qadri (Lahore: Sh. Muhammad Ashraf, 1984), 118. Tilføjelserne i kantede parenteser er mine; oversætterens er i bløde parenteser. Ifsahani d. 500 (1106 A.D.).

[15] Ibid. note 5, mine tilføjelser i kantede parenteser.

[16] Malik, Al-Muwatta of Imam Malik ibn Anas: The First Formation of Islamic Law, rev. trans. Aisha Bewley, Inverness, Scotland: Madina Press, 1989, 2001), s. 346 (41.1.11). Tilføjelserne i kantede parenteser er mine. Denne lovmanual er også tilgængelig på Center for Muslim-Jewish Engagement.

[17] Sayyid A’La Abul Maududi (d. 1979) var en indo-pakistaner, der arbejdede hårdt for at etablere sharialov i Pakistan gennem sit politiske parti, Jamaat-i-islami. Han kan betragtes som en ultrakonservativ traditionalist. Han diskuterer retsskolerne og når til den generelle konklusion, at straffen for homoseksualitet er streng. (The Meaning of the Quran, 4. udg., vol. 2, overs. Ch. Muhammad Akbar, red. A. A. Kamal, [Lahore, Pakistan: Islamic Publications, 2003], 52, note 68 (commentary on Quran 7:80-84). Hans oversættelse og kommentarer er tilgængelige online på englishtafsir.com.

[18] Sayyid Qutb, In the Shade of the Qur’an, vol. 3, overs. Adil Salahi and Ashur Shamis (Markfield: Islamic Foundation, 2001), 67-72.

[19] Ibid. 69.

[20] Ibid. 68.

[21] AMJA Permanent Fatwa Committee, “The Ruling on Homosexuality,” Question ID eller fatwa nr. 21822. Tilføjelserne i kantede parenteser er mine.

[22] Lucas Grindley, “Rights Group Reports 3 Hanged in Iran for Gay Sex,” avocate.com, 5. september 2011.

[23] Muslims for Progressive Values, “Our Principles.”

[24] Melody Moezzi, “Melody Moezzi: A Muslim asks: Why are Islamic States reluctant to support lesbian, gay, bisexual and transgender rights?” Al-Arabiyah News, english.alarabiya.net, 11. juli 2011.

[25] Imaan: LGBTQI Support Group-siden: "Islam and Sexuality". Derefter har de en FAQ-side tilgængelig her. Irshad Manji har en liste over websteder, der støtter bøsser og lesbiske: irshadmanji.com.

[26] Denne serie artikler sætter ikke islam og kristendom i kontrast. Men læsere vil måske gerne vide mere om det. I så fald kan de klikke på en tidligere version af denne artikel, der har et afsnit om, hvordan bibelsk kristendom behandler emnet homoseksualitet.

---

James M. Arlandson, Ph.D., har skrevet bogen:
Women, Class, and Society in Early Christianity.
Han har også skrevet artikelserien i 17 dele:
Islamic Sharia Law: Its Origins, Development, and Application Today
og serien i 12 dele:
The Sword in Early Christianity and Islam,
tillige med talrige andre artikler.

---

Artikler i serien

More Punishments:

• Islam's Punishments for Drinking and Gambling
• The Law of Retaliation in the Quran and Early Islam
• Thieves, Give Muhammad a Hand!
• Crucifixion and Mutilation in the Quran

---

Oversættelse: Bombadillo