Denne serie artikler om islamisk sharia-lov er henvendt til undervisere, lovgivere, byrådsmedlemmer, dommere, advokater, journalister, regeringsembedsmænd, tænketank-medlemmer, tv- og radioværter og alle andre, der sidder i stillinger med myndighed. De starter den nationale dialog og leder samtalens strøm. De er planlæggere og beslutningstagere.

Disse intellektuelle eliter har hørt sharia-kritikerne og konkluderet, at kritikerne tager fejl; kritikerne overdriver deres sag (og måske gør de nogle gange). De kan tilmed være "islamofobiske", konkluderer eliterne. Islam er en verdensreligion, så den fortjener trods alt respekt.

Men så har eliterne også en nagende, privat følelse af, at kritikerne kan have delvist ret. De læser beretninger, der kommer fra den islamiske verden og undertiden fra deres egen. Men de fortæller sig selv, at islam er blevet kapret af ekstremister.

Én beretning, som eliterne måske har kendskab til, handler om henrettelsen af to ægteskabsbrydere:

"Der er kommet frygtelige videooptagelser med Taleban-oprørere i det nordlige Afghanistan, der stener et par til døde for påstået ægteskabsbrud.

Hundreder af landsbyboere kan ses på videoen stående rundt om, mens kvinden, Siddqa, bliver begravet op til taljen i et meter-dybt hul i jorden.

To mullaer fælder dom, hvorefter mængden begynder at kaste sten på hendes hoved og krop, mens hun desperat forsøger at kravle væk.

Den 19-årige kollapser på jorden, dækket af blod - men er mirakuløst stadig i live.

På dette tidspunkt skyder en Taliban-kriger hende tre gange i hovedet med en AK-47. Publikum kan høres råbe "Allahu akbar" [Allah er størst], mens hun bliver dræbt.

Hendes elsker, Khayyam, bliver derefter ført frem foran mængden med hænderne bundet på ryggen.

Han har fået sin egen tunika bundet for øjnene og sætter sig på hug i et forsøg på at beskytte sin krop mod stenene.

Men han bliver slået til jorden af en regn af sten. Han kan høres stønne inden han til sidst bliver tavs.

Steningen - den første, der er blevet dokumenteret på film efter at Taliban blev sat fra magten - fandt sted i Dashte Archi-distriktet i Kunduz i august.

Embedsmænd sagde, at Siddqa var løbet væk efter at hun, mod sin vilje, var blevet solgt til et arrangeret ægteskab for ca. 60.000 kr.

Hun løb væk for at være sammen med Khayyam, som allerede var gift og havde to børn, og parret flygtede til Pakistan." [1]

Så sharia behandler seksuelle synder som forbrydelser, der kræver dødsstraf, ligesom Det Gamle Testamente gjorde. Er det virkelig den bedste politik i den moderne verden? Kan moderne islam bevæge sig væk fra disse gamle sharia-love?

Her er Indholdsfortegnelsen med links:

KORANEN
En "moderat" oversættelse
En ultrakonservativ oversættelse
Den umiddelbare kontekst til Koranen 24:2
Koranen 24:4 og 13

HADITH

KLASSISK SHARIA-LOV

KAN ISLAM REFORMERES?
Traditionelle fortolkninger
Reformistiske fortolkninger

KONKLUSION

NOTER

---

KORANEN

Længe før islam ankom på scenen i det 7. århundrede e.Kr., blev dødsstraf for ægteskabsbrud praktiseret i arabisk kultur. Strabo (ca. 64 f.Kr. til efter 21 e.Kr.) var en græsk geograf, der foretog omfattende rejser og skrev om sine iagttagelser. Hvad angår utroskab i det, han kalder Felix Arabia - eller Storarabien [eller Det Lykkelige Arabien, o.a.] på Den Arabiske Halvø - skriver han:

"Og straffen for ægteskabsbryderen er døden." [2]

På græsk er det underforstået, at det er manden - ægteskabsbryderen, i modsætning til ægteskabsbryderinden - der blev henrettet, men nogle gange omfatter det maskuline køn også det feminine, så vi kan ikke være helt sikre på dette.

En af grundene til, at denne straf blev pålagt, er måske, at Toraen og dens strenge befaling havde banet sig vej ind i arabisk sædvane over mange århundreder, da ideer rejste langs handelsruterne. Men uanset hvad, så er denne straf en del af den større kulturelle kontekst bag Koranen og tidlig islam.

Men Koranen selv siger ikke, at ægteskabsbrydere og ægteskabsbryderinder skal stenes ihjel. Faktisk siger Umar, den anden kalif (r. 634-644), at verset uforklarligt forsvandt fra Koranen, så han blev nødt til at gøre det klart, at Muhammed indførte og udførte denne straf (se hadith nedenfor). Alt, hvad Koranen siger, er, at seksuel "kriminalitet" - zina - skal straffes med piske- eller stokkeslag (24:2).

Så hvad er zina? En koran-ordbog siger, at det betyder utroskab eller hor. [3] Men det er for tvetydigt. Webster's Dictionary siger, at utroskab betyder sex mellem en gift mand og en anden end hans kone, eller mellem en gift kvinde og en anden end hendes mand - dvs. en affære. Løftet om ægteskabelig troskab og seksuel eksklusivitet i ægteskabet brydes. Så for at der kan være tale om utroskab, skal bedrageren være gift.

Hor, siger Webster’s Dictionary, kan betyde sex mellem en ægtefælle (en gift person) og en ugift person, så der er altså en vis overlapning mellem utroskab og hor i dette tilfælde. Men hor kan også finde sted mellem to ugifte personer. I sidstnævnte tilfælde brydes ægteskabsløftet ikke, fordi ingen af dem var gift med nogen anden. Hor er typisk forbundet med før-ægteskabelig sex.

Denne brede og tvetydige definition af ordet zina afspejles i to oversættelser af Koranen, den ene af en moderat, den anden af to ultrakonservative.

En "moderat" oversættelse

Anførselstegnene er for at udtrykke et lille forbehold, vi kan føle i forbindelse med piskning af seksuelle syndere. Er det virkelig "moderat"? Men sammenlignet med traditionalisternes oversættelse nedenfor, virker denne oversættelse faktisk moderat.

Følgende engelske oversættelse kommer fra M.A.S. Abdel Haleem, The Qur’an, 2nd ed. (Oxford UP, 2010), og lyder:

"2 Strike the adulteress and the adulterer one hundred times. Do not let compassion for them keep you from carrying out God’s law – if you believe in God and the Last Day – and ensure that a group of believers witnesses the punishment." (Koranen 24:2) [4]

Ellen Wulffs danske oversættelse ligger tæt op ad, og lyder:

"Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig om Allahs religion, hvis I tror på Allah og på den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf!" (Koranen 24:2)

Grunden til, at denne oversættelse kan betragtes som moderat, er, at hadith og klassisk islamisk lov siger, at utroskab skal straffes med henrettelse, mens hans [Haleems] oversættelse siger, at det skal straffes med piskning - selvom piskning efter nutidens standarder ikke er moderat. Under alle omstændigheder har Koranen altid prioritet over hadith og klassisk lov. Men er denne oversættelse nøjagtig og komplet?

Abdel Haleem siger i en fodnote til dette vers, at "zina-forbrydelsen på arabisk dækker al udenomsægteskabeligt samleje mellem en mand og en kvinde." Det interessante ved hans note er, at zina betragtes som en forbrydelse, ikke bare som en synd. Islam behandler ulovlig sex - uanset om det er utroskab, hor eller homoseksualitet - som forbrydelser, der skal straffes hårdt og korporligt indtil henrettelse. Så selv en moderat som Abdel Haleem, i sin brug af ordet "forbrydelse", kan trods alt ikke helt undgå Koranens og den oprindelige islams hårde indflydelse.

Endelig siger verset, at medfølelse ikke bør afskrække dommeren fra at effektuere den lovformelige befaling. Straffen bør endda bevidnes, antagelig for at afskrække andre fra at begå zina.

En ultrakonservativ oversættelse

Hilali og Khans engelske oversættelse [The Noble Qur'an], der er finansieret af den saudiske kongefamilie, indsætter noter i bløde og kantede parenteser, som ikke findes i den originale arabiske tekst:

"2 The fornicatress and the fornicator, flog each of them with a hundred stripes. Let not pity withhold you in their case, in a punishment prescribed by Allah, if you believe in Allah and the Last Day. And let a party of the believers witness their punishment. [This punishment is for unmarried persons guilty of the above crime (illegal sex), but if married persons commit it (illegal sex), the punishment is to stone them to death, according to Allah’s law]." (Koranen 24:2) [5]

Følgende danske oversættelse af denne Hilali/Khan er en tilpasset udgave af Ellen Wulffs tidligere citerede danske oversættelse:

"2 Hvis en kvinde og en mand bedriver hor, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medlidenhed med dem holde jer tilbage, når det drejer sig om en straf, der er foreskrevet af Allah, hvis I tror på Allah og den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf! [Denne straf er for ugifte personer, der er skyldige i ovennævnte forbrydelse (ulovlig sex), men hvis gifte personer begår det (ulovlig sex), er straffen, at de skal stenes til døde i overensstemmelse med Allahs lov]." (Koranen 24:2)

Uanset hvilken oversættelse man vælger, så siger Koranen intetsteds, at utro eller utugtige personer skal stenes til døde. Men Hilali og Khan baserer deres indsatte note på hadith, hvor tvetydigheden er fjernet (se nedenfor).

Den umiddelbare kontekst til Koranen 24:2

Den historiske kontekst til Koranen 24:2 er angiveligt en hændelse under et togt mod en stamme i december 627 eller januar 628, hvor Muhammed medbragte sin yndlings- og yngste hustru, Aisha, som også var datter af Abu Bakr, hans højre hånd og den første kalif (regerede 632-634). Efter muslimernes sejr rejste de tilbage til Medina, små 250 km mod nord.

"Under deres sidste stop trådte Aisha af på naturens vegne, men mistede sit halskæde i mørket, netop som hæren brød op fra dens lejr tidligt om morgenen. Hun forlod sin bærestol, vendte tilbage for at lede efter halskæden, fandt den og gik tilbage til kamelen, der bar hendes bærestol. I mellemtiden antog manden, der førte hendes kamel, at hun befandt sig i sin tilhyllede bærestol, og førte dyret væk ved grimen. Da hun kom tilbage, så Aisha, at hun var blevet efterladt. Men en flot ung muslim ved navn Safwan så hende, og ledsagede hende tilbage til Medina, hvor muslimerne og Muhammeds modstandere, begge, fik travlt med at sladre, da de så de to unge komme ind i byen sammen. Til sidst kom en åbenbaring om, at Aisha ikke var skyld i nogen umoral." [6]

Den historiske kontekst til Koranen 24:2 fastlægger således nogle grundlæggende regler mod seksuel synd, hvoraf hundrede piskeslag er en af dem. Men den umiddelbare kontekst siger ikke, at nogen faktisk blev stenet til døde.

Den litterære kontekst - versene, der omgiver vort målvers [24:2] - opstiller nye familie- og ægteskabsregler for det muslimske samfund. I vers 3 kan en mand, der begår zina eller "seksuel kriminalitet", gifte sig med en anden "seksuel kriminel". Dette vers indebærer, at manden eller kvinden begik deres "seksuelle kriminalitet" udenfor ægteskab - dvs. havde før-ægteskabelig sex. De var ikke gift med nogen. Dette understøtter Hilali og Khans oversættelse, der siger, at den utugtige person skulle piskes, mens ægteskabsbryderen skulle henrettes. Imidlertid kunne vers 3 antyde, at den mandlige og kvindelige ægteskabsbryder skulle skilles og gifte sig med hinanden. Så endnu en gang er der tvetydighed i Koranen, som den er skrevet, selvom hadith vil afklare det.

Koranen siger i vers 4, at den, der anklager kyske kvinder for at have begået hor, skal stille med fire vidner. Kan han ikke det, skal han piskes firs gange og hans vidnesbyrd derefter afvises, medmindre han omvender sig (v. 5) (se næste afsnit). I versene 6-9 fastlægger Koranen reglen for en ægtemand, der anklager sin kone, men som ikke har fire vidner. Dette er kendt som loven om Lian, der kommer af Lana. Dette ord henviser til en forbandelse og er afledt af en regel i disse tre vers, der siger, at manden og hustruen skal sværge fire gange og den femte gang nedkalde Allahs forbandelse over sig selv, hvis han eller hun lyver.

Derefter fortæller den litterære kontekst, at Allah gennem sin profet opstiller flere familie- og ægteskabsregler for sit muslimske samfund i Medina, og undertiden er straffen for de overtrådte regler hård. Men zina defineres ikke præcist, og intetsteds siger Koranen, at det skal straffes med døden, kun med slag.

Koranen 24:4 og 13

Inden vi forlader afsnittet om Koranen, skal vi kort se på et andet problem. Det følgende vers siger at en anklager skal piskes firs gange, hvis han ikke fremfører fire vidner til at bekræfte sit vidnesbyrd. Den historiske kontekst til versene blev fremlagt i det foregående afsnit.

"4: Hvis nogen retter beskyldninger mod ærbare kvinder uden at kunne fremføre fire vidner, så skal I give dem firs piskeslag og aldrig siden godtage vidnesbyrd fra dem! De er gudløse, (...) 13: Hvorfor fremførte de ikke fire vidner herpå? Da de ikke har fremført nogen vidner, er de i Allahs øjne løgnere." (Koranen 24:4 og 13)

Jurister siger, at når de kræver fire vidner, var straffen næsten umulig at pålægge, fordi det var næsten umuligt at finde fire vidner. Den sædvanlige måde var tilståelsen (fire gange) af den seksuelt "kriminelle". Ikke desto mindre blev straffen stadig udført på Muhammeds tid.

HADITH

Husk, at hadith er de overleverede beretninger om Muhammeds og hans følgesvendes ord og gerninger udenfor Koranen. Se artiklen i serien med titlen: "Hvad er sharia?" for mere information.

En af Muhammeds fætre var Ibn Abbas, og han betragtes som en meget pålidelig overleverer af hadith. Han siger, at Umar, Muhammeds nære følgesvend og anden kalif (r. 634-644), erklærede, at et vers i Koranen om stening af ægteskabsbrydere til døde virkelig havde eksisteret, men at det på en eller anden måde var forsvundet.

Umar, den anden kalif (regerede 634-644 e.Kr.), rapporteres at have sagt følgende fra prædikestolen i moskeen i Medina:

"… Allah sendte Muhammed med Sandheden og åbenbarede ham Den Hellige Bog, og blandt det Allah åbenbarede, var verset (om stening af en gift person, mand og kvinde), der begår ulovligt samleje, og vi reciterede dette vers og forstod det og lærte det udenad. Allahs Apostel udførte steningsstraffen, og det samme gjorde vi efter ham. Jeg er bange for, at når lang tid er gået, vil nogen sige: 'Ved Allah, vi finder ikke verset [om stening] (...) i Allahs bog,' og således vil de komme på afveje ved at bringe en forpligtelse til ophør, som Allah har åbenbaret. Og [stenings-] straffen (...) skal pålægges enhver gift person (mand og kvinde), der begår ulovligt samleje, hvis det krævede bevis foreligger, eller der er undfangelse eller tilståelse." [7]

I den næste hadith optræder en jøde, der dækker over verset i Toraen (de første fem bøger - Mosebøgerne - i Den Hebraiske Bibel eller Det Gamle Testamente) om stening af ægteskabsbrydere til døde. Muhammed pressede på og krævede, at han afdækkede verset. Derefter beordrede han henrettelse af de jødiske ægteskabsbrydere. Manden, der blev stenet, ville beskytte sin kvindelige elsker, der også blev stenet, og skærmede hende. Til ingen nytte. De blev dræbt.

"Fortalt af Ibn Umar: En jøde og en jødinde blev bragt for Profeten på en anklage om at have begået ulovlig kønslig omgang. Profeten spurgte jøderne: 'Hvad gør I (normalt) med dem?' De sagde: 'Vi sværter deres ansigter og vanærer dem.' Han sagde: 'Bring mig Toraen og reciter den, hvis I er sandfærdige.' De (hentede den og) kom, og bad en enøjet mand om at recitere. Han fortsatte med at recitere, indtil han nåede en del, som han lagde sin hånd over. Profeten sagde: 'Løft din hånd!' Han løftede hånden og se, dér var verset (om stening til døde af ægteskabsbrydere). Så sagde han: 'O Muhammed! De burde blive stenet til døde, men vi skjuler denne guddommelige lov internt imellem os.' Så befalede Profeten, at de to syndere skulle stenes ihjel, og de blev stenet ihjel, og jeg så manden beskytte kvinden mod stenene." [8]

Den næste korte hadith fortæller, at en jøde bragte to jødiske ægteskabsbrydere, en mand og en kvinde, til Muhammed. Han befalede, at de skulle stenes til døde nær moskeen, hvor muslimerne bad begravelsesbønner:

"Fortalt af Abdullah bin Umar: Jøden bragte for Profeten en mand og en kvinde fra blandt deres egne, der havde begået (utroskab) ulovlig kønslig omgang. Han befalede, at de begge skulle stenes (til døde), i nærheden af stedet for begravelsesbønner ved siden af moskeen." [9]

I en anden hadith blev en ægteskabsbryder stenet ihjel, men først efter at han havde tilstået sin forbrydelse fire gange. Efter at den "kriminelle" var stenet ihjel, talte Muhammed godt om ham og tilbød at holde hans begravelsesbøn.

"Fortalt af Jabir: En mand fra Aslam-stammen kom til Profeten og tilstod, at han havde begået ulovlig seksuel omgang. Profeten vendte ansigtet bort fra ham, indtil manden havde vidnet mod sig selv fire gange. Profeten sagde til ham: 'Er du gal?' Han sagde: 'Nej.' Han sagde: 'Er du gift?' Han sagde: 'Ja.' Da beordrede Profeten, at han skulle stenes til døde, og han blev stenet til døde ved Musalla'en [bederummet]. Da stenene smertede ham, flygtede han, men han blev fanget og blev stenet, til han døde. Profeten talte godt om ham og tilbød at holde hans begravelsesbøn." [10]

Denne hadith viser, at ikke alle og enhver kan stenes til døde. Han skal tilstå. En kvinde skal tilstå eller være blevet gravid.

Vi kan nu diskutere den utugtige person eller den ugifte, der har sex. Han skal piskes og derefter forvises i et år:

"Fortalt af Zaid bin Khalid Al-Jihani: Jeg hørte Profeten beordre, at en ugift person, der var skyldig i ulovlig seksuel omgang, skulle piskes 100 gange og forvises i et år. Umar bin Al-Khattab [den anden kalif] forviste også sådan en person, og denne tradition er stadig retsgyldig." [11]

En anden hadith uddyber den forrige:

"Ubada b. As-Samit berettede: Allahs Budbringer (må fred være med ham) sagde: Modtag (undervisning) af mig, modtag (undervisning) af mig. Allah har fastsat en ordning for disse (kvinder). Når en ugift mand bedriver hor med en ugift kvinde, (skal de have) hundrede piskeslag og forvises i et år. Og i tilfælde af en gift mand, der bedriver hor med en gift kvinde, skal de have hundrede piskeslag og stenes til døde." [12]

Men nogle gange har en ugift mand sex med en gift kvinde. Hvordan skal de straffes?

"Fortalt af Abu Huraira og Zaid bin Khalid: En beduin kom til Profeten, mens han (Profeten) sad ned og sagde: 'O Allahs Apostel! Giv din dom i henhold til Allahs love (i vores tilfælde).' Så rejste hans modstander sig op og sagde: 'Han har fortalt sandheden, O Allahs Apostel! Afgør hans sag i henhold til Allahs love. Min søn var en arbejder, der arbejdede for denne person, og han begik ulovlig kønslig omgang med hans kone, og folket fortalte mig, at min søn skulle stenes ihjel, men jeg tilbød hundrede får og en slavepige som løsepenge for ham. Så spurgte jeg de religiøse lærde folk, og de fortalte mig, at min søn skulle piskes med ét-hundrede slag og forvises i et år.' Profeten sagde: 'Ved Ham i hvis hånd min sjæl er; jeg vil dømme dig i henhold til Allahs love. Fårene og slavepigen skal gives tilbage til dig, og din søn skal piskes med ét-hundrede slag og forvises i et år. Og du, O Unais! Gå til denne mands kone (og hvis hun tilstår), sten hende til døde.' Så om morgenen gik Unais hen og stenede hende til døde (efter at hun havde tilstået)." [13]

Bemærk, at den engelske oversætter af Bukharis hadith indsætter den parentetiske kommentar om, at hun skal tilstå sin synd [også overført til den danske]. Stening til døde for utroskab blev ikke pålagt let, men den tiltalte skulle tilstå sin forbrydelse. I dette tilfælde skulle den ugifte mand piskes ét-hundred gange og forvises i et år, mens den gifte kvinde skulle stenes ihjel.

Alle disse hadither bekræfter Hilali og Khans udvidede oversættelse, der siger, at den utugtige person skal piskes, mens ægteskabsbryderen skal henrettes.

Husk, at Koranen 24:4 og 13 stiller det krav, at en person, der anklager en kvinde for ulovlig sex, skal stille med fire vidner til bekræftelse af sin beskyldning. Konteksten er, at nogle mennesker beskyldte Aisha for dette. Et par hadither - fra et kompendium, der samler de seks autentiske hadith-samlinger - forklarer:

"Ibn Abbas fortalte, at en mand fra B. Bakr b. Laith kom til Profeten og erklærede fire gange, at han havde bedrevet hor med en kvinde, så han blev givet hundrede piskeslag. Manden var ikke blevet gift. Han bad ham derefter om at fremlægge bevis mod kvinden, og hun sagde: 'Jeg sværger ved Allah, Allahs Budbringer, at han har løjet.' Derefter fik han det foreskrevne antal piskeslag for falsk vidnesbyrd. Abu Dawud overleverede det.

Aisha sagde: Da min retfærdiggørelse kom ned, steg Profeten op på prædikestolen og nævnte det. Da han kom ned fra prædikestolen, befalede han, at de to mænd og kvinden skulle have den foreskrevne piskning. Abu Dawud overleverede det." [14]

Aisha blev retfærdiggjort, og anklagerne blev pisket firs gange.

KLASSISK SHARIA-LOV

Sharia-loven er baseret på Koranen og hadith. Se artiklen i denne serie med titlen: "Hvad er sharia?" for mere information.

Husk, at zina betyder ulovlig sex.

Ibn Rushd (d. 1198) undersøgte alle retsskoler frem til hans egen tid, så vi lader ham opsummere deres opfattelser. Han skriver:

"Straffen for personer, der bedriver hor, afhænger af hvilken kategori de tilhører. Der er fire kategorier: Muhsan (gift) eller thuyyab (ikke-jomfru); abkar (jomfruer); fri eller slave; og mand eller kvinde. Der er tre slags islamiske hudud [-straffe]: Rajm (stening til døde); jald (piskning) og taghrib (forvisning). De muslimske jurister var enige angående frie thayyib muhsan'er, at hadd [den foreskrevne straf] for dem er rajm, bortset fra at en gruppe af dem, der følger deres egne luner, hævdede, at straffen for enhver, der bedriver hor, er hundrede piskeslag. Flertallet hældede i retning af rajm på grund af de autentiske traditioner, der støtter det. De begrænsede (den generelle betydning i) Bogen [Koranen] med sunna [traditioner eller hadith], det vil sige Den Ophøjedes ord: 'Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig om Allahs religion, hvis I tror på Allah og på den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf!' De adskilte sig på to områder. For det første, om piskeslag skal gives sammen med stening. For det andet, om betingelserne for ihsan [ægteskab]." [15]

Ibn Rushd fortsætter med at sige, at de gifte personer, der bedriver hor, skal stenes til døde, men at mindst én fortolkningsskole siger, at stening kommer efter piskeslagene. Ikke-jomfruen, der har ulovlig sex med en anden ikke-jomfru, kan straffes med stening eller hundrede piskeslag, eller den seksuelle handling kan føre til ægteskab, fordi samleje er ægteskabets segl. Jomfruen, der har sex med en anden jomfru, fører til piskning eller fordrivelse i et år eller begge dele. En kvindelig gift slave får 50 piskeslag (Koranen 4:25), men en kvindelig ugift slave kan få 50 piskeslag; eller hun kan, efter at have gentaget overtrædelsen, blive solgt, selvom beløbet ved hendes salg er lille. En mandlig slave kan få den samme straf eller hundrede piskeslag. Grunden til, at slaver ikke blev henrettet, var formodentlig, at deres død ville mindske deres ejers aktiver.

Dernæst siger Ibn Rushd, at for at bevise zina er det nødvendigt med den tiltaltes tilståelse, men hvor mange gange det skal ske, varierer mellem lovskolerne. Én tilståelse kan være tilstrækkelig, eller fire kan være nødvendige. Hvis den utro eller horen tages på fersk gerning, skal det bevidnes af fire muslimske mænd (Koranen 24:4). De fleste retsskoler siger, at hvis en mand eller kvinde indrømmer sin forbrydelse, kan han eller hun trække den tilbage. Hvis en kvinde bliver tvunget (voldtaget), pålægges ingen straf, men hun skal bevise tvangen.

Derefter beskriver Ibn Rushd kravene til de fire vidner til utugten og utroskaben.

"Juristerne var enige om beviset for zina gennem vidnesbyrd, at det bevises gennem vidnesbyrd, og at det angivne antal vidner er fire til forskel fra vidnesbyrdet i forbindelse med resten af rettighederne (...) [Koranen 24:4 citeres]. Kravet til vidnerne er, at de skal være adl [retskafne]. En betingelse for kvaliteten af vidnesbyrdet er, at det skal beskrive kontakten mellem kønsorganerne, og at det skal gengives på et eksplicit, ikke figurativt (insinuerende), sprog. Flertallet fastholder, at sådanne vidnesbyrd ikke bør være modsigende med hensyn til tid eller sted bortset fra det velkendte spørgsmål, rejst af Abu Hanifa, om vinklerne, som kræver, at hvert af vidnerne skal have set dem fra et separat hjørne af rummet (for eksempel), og det ikke bør være det samme hjørne, hvorfra et andet vidne har set lovovertrædelsen. Årsagen til uenigheden er, om hvorvidt vidnesbyrd fra forskellige placeringer kan kombineres til ét, ligesom vidnesbyrdet fra forskellige tidspunkter. De var enige om, at det ikke kan, for en forskellig placering er det samme som et forskellig tidspunkt, og det tilsyneladende formål med loven er at opnå større sikkerhed i beviset for denne hadd [foreskrevne straf] end i nogen anden." [16]

Vidnesbyrd, der beskriver selve sexhandlingen, er ekstremt sjældne. Dette er grunden til, at visse jurister ikke pålægger den utugtige eller utro straffen, medmindre han eller hun tilstår.

KAN ISLAM REFORMERES?

Til vort formål kan vi sige, at en reformist går ind for reform af islam, mens en traditionalist mener, at islam, som åbenbaret i Koranen og præsenteret i autentisk hadith, er fin som den er og forsvarer den. For det meste er det religiøse ledere, der er valgt som eksempler i dette afsnit, men ind imellem er en muslim, der har markeret sig offentligt, også taget med.

Traditionelle fortolkninger

Sammenslutningen af Muslimske Jurister i Amerika (AMJA) består af religiøse lærde, hvoraf de fleste har deres doktorgrader i islamisk lov eller andre islamiske emner. De er kvalificerede til at udstede fatwaer (religiøse afgørelser eller udtalelser). På deres websted kan man skrive spørgsmål og få svar.

I det første eksempel blev der skrevet et spørgsmål til dem om manglende vers i Koranen, som muligvis har indeholdt verset om stening af ægteskabsbrydere til døde. Den lærde forklarer fraværet, men bekræfter, at denne straf blev udøvet i den oprindelige islam.

Her er hans svar om det mulige steningsvers:

"Angående fraværet (...) af straffen om stening af ægteskabsbrydere til døde, er dette korrekt, da recitationen af dette [vers] blev ophævet fra Koranen, mens dens regel er ikke ophævet. Profetens autentiske sunna (...) understregede, at han (...) befalede sine fremtrædende ledsagere at stene dem til døde, der tilstod at have begået ægteskabsbrud (gifte og ikke enlige personer)." [17]

Den religiøse AMJA-lærde skelner således mellem gifte personer, der har ulovlig sex med en anden end hans eller hendes ægtefælle, og enlige, der har sex. Disse lærde laver denne sondring, fordi dette er overvejende, hvad hadith fortæller.

Følgende spørgsmål og svar giver en kort og præcis opsummering af islamisk lov:

"Spørgsmål: Hvis en kvinde, der ikke er gift, begår zina, bliver hun så stenet? Eller får hun en omgang prygl?"

Den lærde svarer:

"I henhold til islamisk straffelov, skal enhver, der begår hor (zina) - og samtidig er ved sine fulde fem, voksen, i besiddelse af fri vilje, og er enlig (en person, der aldrig har været gift og tidligere har haft seksuel omgang) - have 100 piskeslag og forvises fra lokalområdet i et år. Anvendelsen af dette straffesystem er en ret og pligt, der er forbeholdt den muslimske stat (hvis der findes en); individer er ikke autoriserede til at udføre det.

Enker, skilte og tidligere gifte folk bliver ikke betragtet som enlige i islamisk lov. Utroskab (ikke hor i dette tilfælde) straffes med stening af den kriminelle (mand eller kvinde) til døde." [18]

Én spørger AMJA, hvad betingelserne er for at dømme en seksuel kriminel. Den lærde forklarer:

"At dømme nogen [for] utroskab eller hor kræver enten tilståelse af personen selv eller, alternativt, øjenvidne-skildringer fra fire fornuftige voksne mandlige muslimer, der har set den faktiske forbrydelse med deres blotte øjne. Andet end dette er ikke et gyldigt vidnesbyrd. Hvis fire vidner aflægger vidnesbyrd om, at de har været vidne til forbrydelsen, og én af dem kun har kendskab til den på anden hånd, skal de alle piskes firs gange, da det, de gjorde, regnes for bagtalelse ..." [19]

Denne passage er baseret direkte på Koranen 24:2-4 og 13. Den sharia-lærde forsikrer sin læser om, at det er overordentligt vanskeligt at dømme folk for zina. Men straffen er stadig gyldig.

Reformistiske fortolkninger

Organisationen Sisters in Islam (SIS) er baseret i Malaysia, og dens medlemmer argumenterer kraftigt imod, at sharia pålægges dem selv og det malaysiske samfund. Husk, at hudud betegner islamiske straffe såvel som den del af sharia, der omhandler dem. Bemærk, at uddraget henviser til Koranen 24:4, der siger, at der skal fire vidner til for at bevise ulovlig sex (zina). Kan en voldtaget kvinde stille med fire øjenvidner?

Zainah Anwar skriver i en klar tone præget af frustration og trods:

"Jeg vil planlægge i de næste par måneder, hvordan jeg skal opbygge den offentlige mening for at holde regeringen ansvarlig og sikre, at uanset hvilke love om alternativ national sikkerhed eller offentlig orden, der måtte opstå, så vil de stadfæste mine grundlæggende frihedsrettigheder.

Jeg vil gerne gøre det politisk meget dyrt for regeringen, hvis den ikke opfylder eller hvis den trækker i land i forhold til de løfter om demokratisk reform, den har givet.

Hvad får vi i stedet? Et tilbud om hudud-loven og dens ubarmhjertige anretning af afhuggede muslimske hænder og fødder og stening til døde! Hvad er det for en fremtid? . . .

Hvem ønsker at leve i et samfund, hvor din nabo, din ven eller dine medborgere er underlagt et grusomt retssystem?

Hvordan skulle jeg kunne leve med min samvittighed, hvis jeg var en kineser, der havde været vidne til en voldtægt, og mit vidnesbyrd som en vantro ikke blev accepteret under hudud-loven? Nej, jeg kan ikke tie stille og acceptere sådan en lov.

'Muslimer, der ikke er eksperter i islam, skal holde kæft.' Så tag venligst religion ud af den offentlige sfære og gør den til en privat sag mellem os og Gud. Men ikke når jeg kan blive pisket 80 gange for qazaf (bagtalende beskyldning), hvis jeg melder, at jeg er blevet voldtaget, og ikke er i stand til at fremskaffe fire fromme og retskafne muslimske mænd, der var vidne til voldtægten.

Oven i dette kunne anmeldelsen af min voldtægt også blive opfattet som en tilståelse af ulovlig sex, og jeg kunne blive sigtet for zina. Og selv hvis jeg kunne stille med de fire mænd, ville jeg blive revet i stykker indvendigt i undren over, at fire angiveligt fromme og retskafne mænd bare ville stå passivt og se på, at jeg blev voldtaget.

Og Gud forbyde, at jeg var enlig og blev gravid på grund af voldtægten. Så ville jeg blive tiltalt for zina og pisket 100 gange, fordi min graviditet betragtes som bevis for ulovlig sex.

Bevisbyrden er min, ikke statens. Jeg skal bevise, at jeg faktisk blev voldtaget. Beviskravet gør dette umuligt. Og den tiltalte voldtægtsforbryder kan undgå enhver hudud-straf ved blot at nægte voldtægten." [20]

Anwar bruger fornuft og går ind for adskillelse mellem religion og den offentlige sfære. Men det er ikke religion i det offentlige, der er problemet; det er sharia, eller i det mindste blandingen af civile love og straffe med religion. Denne giftige blanding skal fjernes helt fra samfundet. Under alle omstændigheder appellerer hun ikke til Koranen og hadith; i så fald ville hun tabe debatten af tekstmæssige grunde. Men ville hun tabe den for den offentlige menings domstol?

Mustafa Aykol er en tyrkisk journalist, der argumenterer for en moderat islam. Han svarer på en klumme skrevet af en vis hr. Bekdill, hvilken Aykol betragter som overforenklet.

"… Men der er andre korporlige straffe i Koranen - såsom pisk for utroskab eller for den falske beskyldning om det og amputationer af hænder for tyveri. Én måde at opfatte disse på er den bogstavelige måde, hvilken ikke kun de fundamentalistiske muslimer, men også mange islam-kritikere ser som den eneste måde. (Hr. Bekdil f.eks. mener, at 'koraniske bud kun kommer i én variant ... om at gøre og ikke gøre.')

Men faktisk har der også altid været en mere figurativ fortolkningsmetode, der ikke kun fokuserer på ordlyden, men også på hensigten med skriften. Denne tradition indså, at de koraniske bud om sociale og juridiske anliggender var begrænsede af deres kontekst, og at en ændring af sidstnævnte kunne ændre hele billedet. Kalif Umar skabte den første præcedens ved at afvise at gennemføre nogle koraniske bud om styringen af land af den simple grund, at betingelserne, der gjorde dem nødvendige i første omgang, var ændrede. I det 14. århundrede byggede imam Shatibi fra Spanien en hel teori op om dette i sin bog: 'Maqasid al-Sharia' eller 'Formålet med Sharia'.

Baseret på sådanne ideer blev visse korporlige straffe afvist som forældede i de mere fleksible islamiske lovskoler, f.eks. hanafi-skolen, som Det Osmanniske Imperium tilsluttede sig. Under sultan Mehmed II, erobreren af Istanbul, blev amputationer af hænder for tyveri erstattet med prygl eller penge-bøder, der blev tilpasset efter den skyldiges økonomiske status. Stening blev også gjort meget svær at gennemføre og vides at være sket kun to gange i de seks århundreder med osmannisk styre.

I den moderne tid har islamiske lærde som den afdøde Fazlur Rahman argumenteret for, at islamisk lov helt burde omfortolkes indenfor dette perspektiv. På tiden hvor Koranen blev åbenbaret, minder disse lærde om, var korporlige straffe standardnormen over hele verden. Desuden var det umuligt at give nogen anden form for straf i det 7. århundredes Arabien, hvor man simpelthen hverken havde noget fængsel eller noget bureaukrati til at etablere og drive det. Men den nye verden, vi lever i, siger disse lærde, har brug for nye kendelser, som vil opretholde 'formålene' med sharia ved at ændre dens ordlyd. ... " [21]

Aykol fortsætter med at tale om arkaiske love i visse stater i USA, og hvordan de ikke længere følges i dag. Islam kan gøre det samme. Problemet er imidlertid, at mange jurister i den islamiske verden ikke lader sharia-lovene hvile i fortiden, men prøver hårdt at implementere dem i dag eller faktisk implementerer dem. Vigtigst: kan en tyrkisk journalist overtale lærde som dem ved AMJA?

Kommentatorerne i The Study Quran fra 2015 oversætter 24:2 som "dårlig seksuel opførsel" [sexual misconduct], inklusive utugt og utroskab. Derefter citerer eller opsummerer deres kommentar til verset forskellige hadither, hvoraf mange befaler stening af ægteskabsbrydere, hvilket viser, hvor inkonsekvente de er. Da de er inkonsekvente, har Koranen prioritet. Den befaler ikke stening, men prygl.

Dette er en forbedring for muslimske kvinder i dag, som er dem, der mest udsættes for stening. Men i kommentatorernes hast forsømte de at påpege, at selv prygl er for hård en straf for seksuel synd i verden af i dag.

KONKLUSION

Denne artikel om stening af ægteskabsbrydere og piskning af folk, der bedriver hor, ville ikke have været nødvendig, hvis det ikke var for religiøse lærde og hele islamiske regeringer, der hårdnakket forsøger at implementere eller faktisk implementerer disse gamle love.

De nægter at lade dem hvile tilbage i fortiden, fordi to formål synes at retfærdiggøre straffene: At afskrække folk fra at begå "seksuel kriminalitet" og at bevare familien ved at rense den for syndighed.

Men selvom de strenge straffe kan afskrække nogle mennesker, kan straffene også drive "forbrydelsen" længere ned under jorden. Med hensyn til at bevare familien gør steningsstraffen lige det modsatte. At fratage børn en af deres forældre ved at stene ham eller hende til døde nedbryder familien, og kan kun gøre uoprettelig skade på børnene, når de finder ud af, hvorfor deres far eller mor aldrig kommer tilbage. Børn har brug for begge forældre, også selvom en af dem ikke har nået syndfri fuldkommenhed. Og når først én er død, er der ikke noget håb om parrets genforening.

Oprindelig islam blev påvirket af dens omgivende kultur. Geografen Strabo bemærker, at de gamle arabere henrettede ægteskabsbrydere. Muhammed lånte uden tvivl fra denne gamle skik.

Muhammeds kulturs indflydelse på ham er mere direkte. Da han nåede Medina i 622 e.Kr., fandt han et stort samfund af jøder, som trivedes dér. De tog Toraen alvorligt. Hadith fortæller, at jøder bragte nogle sager om utroskab frem for ham. Han spurgte, hvad deres lovgivning siger. Først prøvede de at tildække steningsverset, men han fandt ud af, hvad det siger. Selvom Koranen kun udmåler piskning for zina, er hadith klar i spørgsmålet om ægteskabsbrud og hor (sex mellem ugifte for vort formål). Ægteskabsbrydere skal stenes ihjel, og folk, der bedriver hor, skal piskes. Toraen må i det mindste delvist have påvirket ham.

Han mødte sjældent kristne - bestemt ingen, der vidste, hvad de talte om. Så vi kan kun spekulere på, hvor anderledes islam ville have udviklet sig, hvis et stort samfund af bibeluddannede kristne havde trivedes i Medina. Bibelsk kristendom lærer, at utroskab og hor er synder, der kan tilgives ved kærlighed og genoprettelse, ikke forbrydelser, der skal straffes med død eller slag. Disse kristne ville uden tvivl, hvis de havde forstået det komplicerede forhold mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, have ledet Muhammed ad en bedre vej. [22] Men der er ingen grund til at spekulere. Bedre at holde sig til virkeligheden. Han mødte ikke bibeluddannede kristne.

Koranen er ikke universel og tidløs i hvert eneste ord, men har absorberet sin omgivende kultur, ligesom alle bøger har. Til sammenligning befaler visse vers i Det Gamle Testamente at føre krig mod hedninge og at straffe med stening. De afspejler den historiske kontekst for 3.500 år siden, så vi skal ikke (eller bør ikke) bringe disse specifikke befalinger og straffe ind i den moderne tid. De er kulturelle, ikke tidløse og universelle.

På samme måde må islam lægge de kulturelle skikke med at piske og stene "seksuelle kriminelle" bag sig i det 7. århundrede. Visse aspekter af Muhammeds ord og gerninger gælder ikke længere. Disse islamiske religiøse lærdes opfattelse af evigheden og den absolutte inspiration af hver eneste lov i Koranen må opdateres for at holde trit med den bedste forskning.

Og én ting er sikker. Moderne samfund, der rummer muslimske befolkninger, bør aldrig tillade eksistensen af sharia-domstole, som om de var godartede fænomener. Det er de ikke. Hvis en muslim har brug for at finde ud af noget om uskadelige aspekter af sharia, som f.eks. hvordan man holder ramadan-faste, eller hvilke fødevarer man skal spise eller undgå, så kan han spørge sin imam privat. I forbindelse med alle civile straffe skal han følge landets moderne love, hvor det er relevant.

Sharia-domstole er derfor irrelevante og unødvendige for seksuelle synder, som ikke er forbrydelser.

Denne artikel blev først udgivet på Jihad Watch den 27. august 2012, men er blevet opdateret her.

NOTER

[1] “Stoned to Death with Her Lover: Horrific Video of Execution of Girl, 19, Killed by Afghan Taliban for Running Away from Arranged Marriage,” 27. januar 2001, the Daily Mail. De kantede parenteser er mine.

[2] Strabo, the Geography of Strabo, vol. 8, overs. Horace Leonard Jones, Loeb Classical Library, (New York: Putnam, 1930), 464.

[3] Abdul Mannan Omar, Dictionary of the Holy Quran, (Hockessin: Noor Foundation, 2004), 236. Zina optræder ni gange i Koranen, i disse vers: 17:32; 24:2-3; 25:68; 60:12, men konteksten udenfor kapitel 24 præciserer ikke ordets præcise betydning, for det kunne oversættes som "ulovlig sex" af enhver art, uanset om der er tale om ugifte eller gifte personer.

[4] M.A.S Abdel Haleem, The Quran, 2. udg., (New York: Oxford UP, 2010). Hvis læserne ønsker at se forskellige engelske oversættelser af Koranen, kan de gå til webstedet quranbrowser.com og indtaste referencerne.

[5] Muhammad Taqi-ud-Din al-Hilali og Muhammad Muhsin Khan, The Noble Qur’an (Riyadh: Darussalam, 2002).

[6] Bukhari. Commentary (Chapter 24), 6.4750. Hadith-litteraturen kan søges online på Center for Muslim-Jewish Engagement, under University of Southern California.

[7] Idem, Punishments of Disbelievers, 8.82.817. Cf. 8.82.816.

[8] Idem, Oneness of Allah, 9.93.693, med mindre redigeringer. De parentetiske kommentarer blev indsat af den engelske oversætter. Jf. Commentary, 6.4556; Virtues and Merits of the Prophet 4.56.829; Punishments of Disbelievers 8.82809.

[9] Bukhari, Funerals, 2.23.413, med små mekaniskel redigeringer. Den engelske oversætter indsatte de parentetiske kommentarer.

[10] Idem, Punishment of Disbelievers, 8.82.810, med små mekaniskel redigeringer. Kommentarer i kantede parenteser er mine.

[11] Idem, Punishments of Disbelievers, 8.82.818. Kommentarerne i kantede parenteser blev indsat af mig. Jf. ibid. 8.82.819.

[12] Muslim, Punishments, 4191. Den engelske oversætter indsatte de parentetiske kommentarer.

[13] Bukhari, Punishments of Disbelievers, 8.82.821. Den engelske oversætter indsatte de parentetiske kommentarer.

[14] Mishkat al-Masabih, Prescribed Punishments, overs. James Robson, vol. 2, (Lahore: Sh. Muhammad Ashraf, reprinted 1999), 763, mine kantede parenteser.

[15] Ibn Rushd, the Distinguished Jurist’s Primer, vol. 2, overs. Imran Nahsan Khan Nyazee, (Reading: Garnet, 1996), pp. 523-524. Den engelske oversætter indsatte de parentetiske kommentarer; dem i kantede parenteser er mine. Den engelske oversætter bruger "hor" [“fornication”] eller "ægteskabsbrud" [“adultery”] som oversættelse af zina.

[16] Ibid. vol. 2, pp. 529-30, mine kantede parenteser.

[17] Main Khalid al-Qudah, “200 Verses Missing from Sura Azhab?” Question ID eller fatwa nr. 83594, 22. januar 2011, amjaonline.com. Små mekaniske redigeringer blev udført. Kommentarer i kantede parenteser er mine; dem i bløde parenteser er Khalid al-Qudah’s.

[18] Idem, “Women Committing Zina,” Question ID eller fatwa nr. 78320, 23. marts 2009 amjaonline.com. Små mekaniske redigeringer blev udført.

[19] Idem, “The Four Witnesses in Adultery Cases Must Be Eyewitnesses?” Question ID eller fatwa nr. 84065, 23. marts 2009, amjaonline.com, mine indsættelser i kantede parenteser. Små mekaniske redigeringer blev udført.

[20] Zainah Anwar, “No Hudud Please, We’re Malaysians,” 2. oktober 2011, Sisters in Islam, med små redigeringer. Hendes fremhævelse af ordet “stening.”

[21] Mustafa Aykol, “Adultery, Stoning, and Myths about Islam,” 7. september 2010, hurriyetdailynews.com.

[22] Denne serie artikler sætter ikke islam og kristendom i kontrast. Men læsere vil måske gerne vide mere om det. I så fald kan de klikke på min tidligere artikel om utroskab og hor (rul ned for at få den bibelske opfattelse). For yderligere diskussion af det komplicerede forhold mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, se mine studier: How Christ Fulfills the Law og How Christians Should Interpret the Law og How to Forgive Adultery. Bibelsk kristendom siger, at Kristus har opfyldt Det Gamle Testamente og dets hårde bestemmelser (Matt 5:17-20). Vi behøver ikke at pålægge nutidens mennesker de gamle love. Disse love kan have været gyldige dengang, men nu lever vi under Den Nye Pagt.

---

James M. Arlandson, Ph.D., har skrevet bogen:
Women, Class, and Society in Early Christianity.
Han har også skrevet artikelserien i 17 dele:
Islamic Sharia Law: Its Origins, Development, and Application Today
og serien i 12 dele:
The Sword in Early Christianity and Islam,
tillige med talrige andre artikler.

---

Artikler i serien

More Punishments:

• Islam's Punishments for Drinking and Gambling
• The Law of Retaliation in the Quran and Early Islam
• Thieves, Give Muhammad a Hand!
• Crucifixion and Mutilation in the Quran

---

Oversættelse: Bombadillo