I juni 2015 erklærede USA's Højesteret ægteskab mellem to mænd eller to kvinder for konstitutionelt. Hvordan kan samfundet og lovgiverne nu, logisk eller konstitutionelt, forhindre andre ikke-konforme, som f.eks. polygame, i at omdefinere ægteskabet?
Hvad er faldgruberne ved polygami?

Denne serie artikler om islamisk sharia-lov er henvendt til lærere, lovgivere, advokater, dommere, byrådsmedlemmer, regeringsembedsmænd, tænketank-medlemmer, tv- og radioværter og alle andre, der sidder i stillinger med autoritet og indflydelse. De starter den nationale dialog og leder samtalens strøm. De er planlæggere og beslutningstagere.

De har lyttet til sharia-kritikerne og konkluderet, at kritikerne overdriver (hvilket de måske nogle gange gør). De kunne være "islamofober". Islam er en verdensreligion, der trods alt fortjener respekt.

På den anden side kan de intellektuelle eliter have en privat, nagende følelse af tvivl. Kritikerne kan vel ikke alle være helt forkert på den, hele tiden?

Eliterne har hørt foruroligende beretninger fra den islamiske verden og muslimske samfund i Vesten

I Storbritannien, for eksempel, har regeringen banet vejen for, at mænd, der lever med deres haremmer, kan modtage offentlig ydelse for alle deres partnere:

"Ægtemænd, der lever i et 'harem' med flere koner, er blevet tilladt at modtage offentlig ydelse for alle deres forskellige partnere. En muslimsk mand med fire ægtefæller - hvilket er tilladt i henhold til islamisk lov - vil kunne modtage 10.000 pund om året alene i indkomststøtte. Han kunne også have ret til en mere gavmild boligstøtte og skattelettelse, der afspejler hans husstands behov for en større bolig." [1]

Polygami betyder bogstaveligt flere ægteskaber på samme tid (poly- = mange; gam- = ægteskab). Historisk har det betydet én mand gift med tre eller flere koner.

Hvad siger Koranen og traditionen og klassisk islamisk lov om det? Hvad bliver konsekvensen, hvis mænd vælger at leve med mere end én kone? Er polygami gavnligt eller skadeligt for konerne og samfundet? Bør det tolereres i progressive samfund?

Her er Indholdsfortegnelsen med links:

KORANEN
Koranen 4:3
Koranen 33:50-52
Koranen 4:128-130
Sammendrag

HADITH
Seksuel duelighed
Særlig tilladelse
Strid og jalousi
En hjemlig sammensværgelse
Alliancer
Tilladelse til at blive længere
Favorisering
Polygamiets smerte
Sammendrag

KLASSISK SHARIA-LOV
Afbalancering af begunstigelser
Rotation
Afkald på tur
En ny brud
Polygamiets smerte
Skilsmisse fra 6 koner
Sammendrag

MODERNE ISLAM
Traditionelle opfattelser
Reformistiske opfattelser

KONKLUSION

NOTER

---

KORANEN

I dette afsnit lader vi hadith afklare, hvilken betydning versene i Koranen kan have.

Koranen 4:3

Den større historiske kontekst til Koranen 4:3 fortæller, at islam førte krige mod hedninge, og at den måtte tage sig af forældreløse børn, når deres muslimske fædre blev dræbt. Verset siger, at mænd skal behandle forældreløse børn retfærdigt og at mænd kan gifte sig med op til fire kvinder:

"Hvis I er bange for, at I ikke kan behandle de forældreløse retfærdigt, så gift jer med de [andre] kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, så kun med én, eller de slavinder, I ejer. Dette er det nærmeste til ikke at komme på afveje." (Koranen 4:3; jf. 4:127) [2]

Nøglesætningerne er "at I ikke kan behandle de forældreløse retfærdigt” og "så gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire." Disse sætninger opnår tre ting:

For det første: I det præ-islamiske Arabien giftede mandlige formyndere sig med de forældreløse piger, de tog sig af, så Koranen siger, at de skulle rette deres opmærksomhed mod andre kvinder end de forældreløse. På den måde ville husstandens overhoved ikke blive fristet til at udnytte de mindreårige og deres ejendom.

For det andet plejede mænd i de pre-islamiske dage at gifte sig med et ubegrænset antal kvinder og tilrane sig deres forældreløse nevøers og niecers ejendom til at forsørge deres hustruer.

For det tredje kunne mænd i de præ-islamiske dage gifte sig med så mange kvinder, de ville, og "behandle dem grusomt og uretfærdigt" uden at blive straffet. Så Koranen begrænser antallet til fire, og kun hvis manden kunne tage sig af dem alle: ikke "(h)vis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt." [3]

Hadith bekræfter denne udlægning. Muhammeds barnebrud Aisha blev spurgt, hvad baggrunden for 4:3 var. Hun forklarer:

"O min nevø! (Dette vers blev åbenbaret i forbindelse med) en forældreløs pige under formynderskab af sin værge, der var tiltrukket af hendes rigdom og skønhed og som havde til hensigt at gifte sig med hende med en mahr [brudesum], der var mindre end den, andre kvinder af hende standard fortjener. Så de (sådanne værger) er blevet forbudt at gifte sig med dem, medmindre de yder dem retfærdighed og giver dem deres fulde mahr, og de bliver befalet at gifte sig med andre kvinder i stedet for dem." [4]

"Fortalt af Aisha: (angående) verset [4:3 bliver citeret]. Det handler om den forældreløse pige, der er under formynderskab af en mand, der er hendes værge, og han har til hensigt at gifte sig med hende på grund af hendes rigdom, men han behandler hende dårligt og forvalter ikke hendes ejendom retfærdigt og ærligt. En sådan mand skal gifte sig med kvinder efter hans smag andre end hende, to eller tre eller fire ..." [5]

Koranen 33:50-52

Koranen 33:50-52 - åbenbaret omkring år 627 e.Kr., fem år efter at Muhammed ankom til Medina i 622 og fem år før han døde i 632 - siger, at Muhammed kan gifte sig med kvinder, der har tilbudt sig selv til ham - så mange han måtte ønske, et særligt privilegium for ham alene - hvis han betaler deres brudesum. Han kan også gifte sig med sine slavepiger. Vers 51 siger, at han kan bytte rundt på turene med sine hustruer og modtage dem, som han ønsker. Vers 52 begrænser antallet af hustruer, han havde på det tidspunkt, men han kunne gifte sig med så mange slavepiger, som han ville.

"50: Profet! Vi gør dine hustruer tilladte for dig, dem, som du har givet deres løn, de slavinder, som Allah har givet dig som bytte, de døtre af din onkel og tante på fædrenes side og de døtre af din onkel og tante på mødrenes side, som udvandrede med dig, samt enhver troende kvinde, hvis hun skænker sig selv til Profeten, og Profeten ønsker at gifte sig med hende. Dette gælder specielt for dig og ikke for de andre troende; Vi ved, hvad Vi har pålagt dem angående deres hustruer og slavinder - for at du kan være frit stillet. Allah er tilgivende og barmhjertig. 51: Du kan holde, hvem af dem du vil, hen og kalde, hvem du vil, til dig, og hvis du så begærer en af dem, som du har sendt bort, begår du ingen overtrædelse derved. Således vil de snarest være glade og ikke bedrøvede, tilfredse med, hvad du giver dem. Allah ved, hvad I gemmer i hjertet. Allah er vidende og langmodig. 52: Det er dig ikke tilladt at tage andre kvinder herudover og heller ikke, at du skifter nogle af dine hustruer ud med dem, selvom deres skønhed behager dig, bortset fra slavinder. Allah holder øje med alt." (Koranen 33:50-52) [6]

Hadith kommenterer vers 51. Aisha ser ud til at tvivle på, at Muhammed fik denne åbenbaring fra Allah - eller i det mindste bemærker hun ironisk, at Allah skynder sig at opfylde alle hans ønsker.

"Fortalt af Hishams far: 'Khaula bint Hakim var en af de damer, der tilbød sig til Profeten for ægteskab. Aisha sagde: "Skammer en dame sig ikke over at tilbyde sig for en mand?" Men da verset:" "(O Muhammed), Du kan holde, hvem af dem du vil, hen og kalde, hvem du vil, til dig, ..." (33.51) blev åbenbaret, sagde Aisha: "O Allahs Apostel! Jeg kan ikke se andet end, at din Herre skynder sig med at behage dig."'" [7]

Koranen 4:128-130

I den sidste koran-passage kan en mand og kone blive uvenner, og de kan finde en fredelig løsning. Desuden kan en mand naturligt favorisere én kone frem for en anden, og han vil aldrig være i stand til at behandle dem med retfærdighed. Han har muligheden for at beholde eller skille sig fra den uønskede kone. Hvis de skilles, vil Allah sørge for dem begge. Koranen 4:128-130 siger:

"128: Hvis en kvinde frygter brutalitet eller uvillighed fra sin mands side, begår parterne ingen overtrædelse ved at komme til et indbyrdes forlig. Forlig er bedst. Sjælen er fuld af grådighed. Men hvis I handler godt og er gudfrygtige! - Allah er fuldt vidende om, hvad I gør. 129: Selvom I ville, kunne I ikke behandle jeres kvinder ligeligt. Vend jer ikke fuldstændig fra én, så I lader hende svæve i uvished. Hvis I kan komme til et forlig og er gudfrygtige! - Allah er tilgivende og barmhjertig. 130: Hvis de to skilles, vil Allah af sin overflod holde hver især skadesløs. Allah er favnende og vis." (Koranen 4:128-130) [8]

Vers 129 er vigtigt. Det siger, at en ægtemand aldrig vil være i stand til at behandle sine hustruer ligeligt. Allerede her anerkender Koranen den uretfærdighed, der er indbygget i polygami. Ikke desto mindre er det stadig lovligt, så på baggrund af disse vers kan vi stille følgende spørgsmål: Hvad vil det sige, at en mand vender sig fra sin kone? Hvilken slags forlig når de frem til? Hvordan tilvejebringes underholdet, hvis de skilles?

Hadith giver os konteksten til disse tre vers, især vers 128.

"Fortalt af Aisha: Verset: 'Hvis en kvinde frygter brutalitet eller uvillighed fra sin mands side ...' (4.128), angår den kvinde, hvis mand ikke længere ønsker at have hende hos sig, men ønsker at skilles fra hende og gifte sig med en anden dame, så hun siger til ham: 'Behold mig og skil dig ikke fra mig, og gift dig så med en anden kvinde, og du behøver hverken at spendere på mig eller sove med mig.' Dette er tilkendegivet ved Allahs ord: '... parterne (begår) ingen overtrædelse ved at komme til et indbyrdes forlig. Forlig er bedst.'" (4.128). [9]

Kvinden, som Koranen 4:128-130, især vers 128, henviser til, er Sauda bint Zama, som var gammel og overvægtig og derfor opgav sin tur til fordel for Aisha, Muhammeds yndlings- og ungdommelige kone. Saudas gestus behagede ham meget, så han besluttede ikke at skille sig fra hende, men at beholde hende ud "af sin [Allahs] overflod" eller det underhold, som guddommen havde givet ham:

"Fortalt af Aisha: Hver gang Allahs apostel skulle ud at rejse, trak han lod om hvilken af hans koner, der skulle ledsage ham. Han ville tage hende, hvis navn kom ud. Han plejede at fastsætte en dag og en nat for hver af dem. Men Sauda bint Zama opgav sin dag og nat (sin tur) til Aisha, Profetens kone, for at søge Allahs Apostels velbehag (ved den handling)." [10]

Aisha sagde om Sauda, at hun var "kæmpestor" og "fed":

"Fortalt af Aisha: 'Sauda (Profetens kone) gik ud for at træde af på naturens vegne, efter at det blev gjort obligatorisk (for alle muslimers damer) at være tilsløret. Hun var en fed, kæmpestor dame og alle, der kendte hende før, kunne genkende hende ....'" [11]

Og denne hadith siger, at Sauda var gammel:

"Aisha (...) berettede: 'Aldrig fandt jeg nogen kvinde, der var mere kærlig mod mig end Sauda bint Zama. Jeg ønskede, at jeg kunne blive nøjagtig som hende, der var lidenskabelig. Da hun blev gammel, havde hun overgivet sin dag (som hun måtte tilbringe) med Allahs Sendebud (...) til Aisha.' Hun sagde: 'Jeg har overgivet min dag med dig til Aisha. Så Allahs Sendebud (...) tildelte to dage til Aisha, hendes egen dag (når det var hendes tur) og Saudas.'" [12]

Sammendrag

Alle vers og hadither nævnt i dette afsnit kan koges ned til følgende: Ægtemanden styrer sin lille flok koner. Specifikt kan han gifte sig med op til fire kvinder. Muhammed kunne gifte sig med så mange, han ønskede, skønt 33:52 begrænser dette til de hustruer, han havde på det tidspunkt; antallet af slavepiger, han kunne gifte sig med, var i teorien ubegrænset.

Yderligere: hvis manden beholder den uønskede kone, skal han sørge for hende; hun kommer således til at leve i en tilstand af følelsesmæssig afvisning. På den anden side kan han skille sig fra hende og dermed afvise hende med den begrundelse, at hun ikke længere er tiltrækkende for ham.

HADITH

Hadith er traditioner eller fortællinger om Muhammeds og hans ledsageres ord og gerninger udenfor Koranen. Traditionerne tages meget alvorligt af sunni-muslimer, fordi de supplerer og forklarer Koranen, som vi netop har set. Se venligst artiklen med titlen "Hvad er sharia?" i denne serie, for mere information om hadith.

Seksuel duelighed

Følgende hadith hævder, at Muhammed plejede at besøge 9 (ikke 11) hustruer på én nat og havde styrken af tredive mænd. Dette er klart beregnet på at demonstrere, at Muhammed var seksuelt potent:

"Fortalt af Qatada: Anas bin Malik sagde: 'Profeten plejede at besøge alle sine hustruer i en runde i løbet af dagen og natten, og deres antal var 11.' Jeg spurgte Anas: 'Havde Profeten styrken til det?' Anas svarede: 'Vi plejede at sige, at Profeten var givet styrken af 30 (mænd).' Og Said sagde på Qatadas autoritet, at Anas havde fortalt ham om kun 9 hustruer (ikke 11)." [13]

Særlig tilladelse

Denne næste bekræfter yderligere Koranen 33:50, der, som det bør huskes, gav Muhammed tilladelse til at gifte sig med meget mere end 4 koner. Af alle muslimske mænd havde han flest.

"Fortalt af Said bin Jubair: 'Ibn Abbas spurgte mig: "Er du gift?" Jeg svarede: "Nej." Han sagde: "Gift dig, for denne (muslimske) nations bedste menneske (dvs. Muhammed) havde det største antal koner blandt alle andre muslimer."'" [14]

Strid og jalousi

Men hvor godt kunne polygami skabe fred og harmoni i husstanden? Husk, at Koranen 4:129 siger, at en ægtemand aldrig vil kunne behandle sine hustruer med retfærdighed, og hadith bekræfter denne erklæring.

Denne siger, at én kone vil plage en anden og således forårsage strid:

"Fortalt af Asma: En dame sagde: 'O Allahs Apostel! Min mand har en anden kone, så er det syndigt af mig at hævde, at han har givet mig noget, han ikke har givet mig (for at plage hende)?' Allahs Apostel sagde: 'Den der foregiver, at han har fået noget, som han ikke har fået, er ligesom den (falske), der bærer to klæder af falskhed.'" [15]

Selvom Muhammed sagde, at damen ikke burde plage den anden kone, er det langt fra sikkert, at hustruerne efterlevede den slags sociale pænheder, hvilket fremgår af alle de følgende hadither.

I denne her siges Aisha at have sagt, at hvis hun kunne forhindre sin mand, Muhammed, i at besøge og favorisere sine andre koner, ville hun gøre det, hvilket antyder, at hun var jaloux:

"Fortalt af Muadha: Aisha (...) sagde: 'Allahs Sendebud (...) plejede at tage tilladelsen fra den kone, som han skulle have overnattet hos, hvis han ønskede at gå til en anden end hende, efter at dette vers blev åbenbaret.' [33:51 citeres] Jeg spurgte Aisha: 'Hvad plejede du at sige (i dette tilfælde)?' Hun sagde: 'Jeg plejede at sige til ham: "Hvis jeg kunne nægte dig tilladelsen (til at gå til dine andre koner), ville jeg ikke tillade, at din begunstigelse blev tildelt nogen anden person end mig."'" [16]

Der er mere jalousi blandt Muhammeds koner i den følgende hadith. En af dem blev så vred over en imødekommende gestus fra en anden af hans koner, at hun knuste et fad med et måltid mad. Muhammed ryddede op og sagde, at vreden skyldtes jalousi:

"Fortalt af Anas: Mens Profeten opholdt sig i en af sine hustruers hus, sendte en mor til en af de troende et måltid på et fad. Hustruen, i hvis hus Profeten var, slog til tjenerens hånd, hvilket fik fadet til at falde til jorden og gå i stykker. Profeten samlede de brudte stykker af fadet sammen og begyndte derefter at lægge maden, der havde været på fadet, ovenpå og sagde: 'Din mor (min kone) følte sig jaloux.' Derefter tilbageholdt han tjeneren, indtil der blev bragt et (ubeskadiget) fad fra hustruen, i hvis hus han var. Han gav det fejlfrie fad til den kone, hvis fad var blevet ødelagt, og beholdt det ødelagte i det hus, hvori det var blevet knust." [17]

Hvorfor fortalte Aisha den næste hadith? Var hun jaloux på Hafsa og den tid, Muhammed tilbragte med hende? Eller meddelte hun bare en enkel kendsgerning?

"Fortalt af Aisha: Hver gang Allahs Apostel afsluttede sin Asr-bøn [aftenbøn, inden solnedgang. o.a.], ville han gå til sine hustruer og blive hos en af dem. En dag gik han til Hafsa og blev hos hende længere end normalt." [18]

Men Aishas mening betyder ikke noget, fordi Koranen 33:51 siger, at Muhammed kan bytte rundt på turene med sine koner, som han vil.

En hjemlig sammensværgelse

I en anden sag, der handler om føde, plejede Muhammed at drikke en honningblanding i en af sine koners (Zainabs) hus, så hans ånde lugtede. Nogle af hans andre koner (Hafsa og Aisha) aftalte at lave et nummer med ham for at få ham til at stoppe. Hafsa var enke og datter af Umar, den fremtidige anden kalif (regerede 634-644 e.Kr.). Men Muhammed fik en koran-åbenbaring, der gjorde det muligt for ham at drikke det, helt uanset hvad de sagde (Koranen 66:1-4).

"Fortalt af Ubaid bin Umar: Jeg hørte Aisha sige: 'Profeten plejede at blive i lang tid hos Zanab bint Jahsh og drikke honning i hendes hus. Så Hafsa og jeg besluttede, at hvis Profeten kom til en af os, skulle hun sige til ham: "Jeg fornemmer lugten af Maghafir (en grimt lugtende harpiks) i dig. Har du spist Maghafir?"' Så Profeten besøgte en af dem, og hun sagde dette til ham. Profeten sagde: 'Lige meget, jeg har fået noget honning i Zainab bint Jahsh' hus, men jeg vil aldrig drikke det mere.' Så blev det åbenbaret: 'Profet! Hvorfor forbyder du dig selv, hvad Allah har tilladt dig, (...) Hvis I omvender jer til Allah, I to kvinder (hustruer af Profeten)!' (66:1-4) henvendt til Aisha og Hafsa. 'Da Profeten hemmeligt fortalte en af sine hustruer noget', (66:3) nemlig, at han havde taget noget honning." [19]

Alliancer

Med et lignende tema om sammensværgelse fortæller følgende hadith, at Muhammed havde to grupper af koner, og at de dannede alliancer mod hinanden. Muhammed siger åbent, at han foretrækker Aisha. Guddommelig åbenbaring kommer ikke til ham, når han er i nogen af sine andre koners hus, men kun på Aishas seng, selvom han selvfølgelig også fik åbenbaringer andre steder.

"Fortalt af Urwa fra Aisha: Allahs Apostels hustruer befandt sig i to grupper. Den ene gruppe bestod af Aisha, Hafsa, Safiyya og Sauda; den anden gruppe bestod af Um Salama og de andre af Allahs Apostels hustruer. Muslimerne vidste, at Allahs Apostel elskede Aisha, så hvis nogen af dem havde en gave og ønskede at give den til Allahs Apostel, så ville han udsætte det, indtil Allahs Apostel var kommet til Aishas hus, og så ville han sende sin gave til Allahs Apostel i hendes hjem. Gruppen med Um Salama drøftede sagen og besluttede, at Um Salama skulle bede Allahs Apostel om at sige til folk, at de skulle sende deres gaver til ham uanset i hvilken hustrus hus, han befandt sig (...). [Muhammed sagde:] 'Lad være med at skade mig i forhold til Aisha, for de guddommelige inspirationer kommer ikke til mig på nogen andens seng end Aishas.'" [20]

Um Salam var ked af, at hun havde skadet Muhammed. Men så forsøgte hendes allierede at få Muhammeds datter, Fatima, involveret i komplottet, og hun henvendte sig til sin far om hans favorisering. "'Dine hustruer beder om, at du behandler dem og Abu Bakrs datter på lige vilkår.' Så formidlede Fatima budskabet til ham. Profeten sagde: 'O min datter! Elsker du ikke den, jeg elsker?' Hun svarede bekræftende." [21] (...) Den hjemlige sammensværgelse førte ikke til noget, men den udstiller familiestrid og de andre koners jalousi i forhold til Aisha.

Tilladelse til at blive længere

Den næste hadith siger, at når en mand gifter sig med en kvinde, der har været gift før eller er jomfru, bør han bo hos hende et bestemt antal dage.

”Fortalt af Anas: Det er efter Profetens tradition, at hvis nogen gifter sig med en jomfru, og han allerede har en matrone som hustru, så skal han bo i syv dage hos hende (jomfruen) og derefter på skift; og hvis nogen gifter sig med en matrone, og han allerede har en jomfru som hustru, så skal han bo i tre dage hos hende (matronen) og derefter på skift; [22]

Favorisering

Hafsa plejede at svare Muhammed igen og gøre ham vred til langt ud på natten. Hendes far Umar er bekymret for, at Muhammed vil skille sig fra hende. Umar siger til hende, at Aisha er mere charmerende og elsket af Muhammed, så Hafsa skal ikke være så ivrig efter at efterligne Muhammeds favoritkone og tro, at hun fuldstændigt er Aishas lige.

"Fortalt af Ibn Abbas: '... Så fortsatte jeg [Umar] efter at have klædt mig på og begyndte med Hafsa og sagde til hende: "Er der nogen af jer, der gør Profeten vred til ud på natten?" Hun sagde: ”Ja.” Jeg sagde: ”Du er en ødelagt, håbløs person! Frygter du ikke, at Allah kan blive vred pga. Allahs Apostels vrede og at du derfor vil blive ødelagt? Så forlang ikke mere af Profeten, og svar ham ikke igen, og hold op med at være tavs overfor ham. Spørg mig om hvad som helst du har brug for, og lad dig ikke friste til at efterligne din nabo (dvs. Aisha) i hendes manerer, for hun er mere charmerende end dig og mere elsket af Profeten."'" [23]

I samme forbindelse gentager Umar sin advarsel til sin datter og fortalte om den til Muhammed, der smilede.

"Fortalt af Ibn Abbas: at Umar gik ind til Hafsa og sagde: 'O min datter! Bliv ikke vildledt af manererne hos hende, der er stolt over sin skønhed på grund af Allahs Apostels kærlighed til hende.' Med 'hende' mente han Aisha. Umar tilføjede, 'Så fortalte jeg dette til Allahs Apostel, og han smilede (da han hørte det).'" [24]

Polygamiets smerte

Den næste hadith siger, at Muhammed afviser at give endnu en kone til sin fætter og svigersøn Ali, den fremtidige fjerde kalif (regerede 657-661 e.Kr.), fordi Alis ekstra ægteskab ville skade Muhammeds første datter Fatima, som han fik med sin (afdøde) første kone Khadija. Fatima var gift med Ali:

"Fortalt af Al-Miswar bin Makhrama: Jeg hørte Allahs Apostel, der var på prædikestolen, sige: 'Banu [stammen] Hisham bin Al-Mughira har bedt mig om at give dem tilladelse til at gifte deres datter med Ali bin Abu Talib, men jeg giver ikke tilladelse og vil ikke give tilladelse, medmindre Ali bin Abi Talib skiller sig fra min datter for at gifte sig med deres datter, fordi Fatima er en del af min krop, og jeg hader, hvad hun hader at se, og hvad der smerter hende, smerter mig.'" [25]

Muhammeds tilladelse til polygami går således kun så vidt, og gælder ikke for hans svigersøn og datter. Dette indebærer, at Muhammed forstod, hvor sårende polygami er.

Sammendrag

For at opsummere dette afsnit, så udstiller hele hadith-litteraturen ulemperne ved polygami: Mandens favorisering, og blandt konerne kan der herske krænkelse, drilleri, jalousi og endda raseri.

KLASSISK SHARIA-LOV

Jurister gennemsøgte Koranen og traditionerne - deres to hovedkilder - for at nå frem til afgørelser om polygami. Se artiklen: "Hvad er sharia?" i denne serie, for mere information om sharia.

Alle retsskoler siger eller antager, at polygami er tilladt, og denne konsensus er ikke overraskende, da Koranen er klar i sagen. Så vi vil se på forskellige afgørelser om, hvordan man bedst lever i den polygame husstand.

Afbalancering af begunstigelser

Ibn Rushd (d. 1198) siger i sin 2-binds undersøgelse af alle retsskoler, der havde eksisteret frem til hans tid: "Bidayat Al-Mujtahid Wa Nihayat Al-Muqtasid" ("The Distinguished Jurist's Primer"), at en ægtemand skal være retfærdig i tildelingen af begunstigelser til sine hustruer:

"De var enige om, at blandt hustruens (grundlæggende) ægteskabelige rettigheder (i tilfælde af et polygamt ægteskab) er retfærdighed mellem hustruerne i delingen (af ægtemandens begunstigelser) på grund af Profetens (…) etablerede praksis, hvor han fordelte sine begunstigelser retfærdigt mellem sine hustruer, og også på grund af hans ord: 'Når en person har to hustruer, og han føler sig tilbøjelig mod en af dem, vil han træde frem på Dommens Dag med en af sine sider stillet skævt.' Det er også fastslået, at Profeten (...), når han ønskede at tage ud på en rejse, plejede at trække lod imellem dem." [26]

Det ser ud til, at Koranen 4:129 - der siger, at ingen mand er i stand til at behandle sine hustruer ligeligt - skal fortolkes derhen, at manden skal forsøge at gøre det.

Rotation

En senere kommentator - i al-Misris (d. 1368), The Reliance of the Traveler: A Classic Manual of Islamic Sacred Law, der repræsenterer den shafiitiske retsskole - siger, at en mand med fire koner skal elske med hver enkelt hver fjerde nat, eller én kone pr. nat.

"m5.2 (Imam Ghazali:) Man skal elske med sin kone hver fjerde nat, hvilket er mest fair, da antallet af koner, man kan have, er fire, og man kan vente så længe med at gøre det, selvom man bør elske med hende mere eller mindre som dette, alt efter hvad hun behøver for at forblive kysk og fri for trang til det (...), da det er obligatorisk for en ægtemand at gøre det muligt for hende at holde sig kysk ..." [27]

Men i visse situationer behøver manden ikke at tilbringe en nat med dem. Misri og en senere lærd skriver:

"En mand med mere end én kone er ikke forpligtet til at tilbringe sine nætter med dem på skift, men kan holde sig væk fra dem (A: alle) uden synd. Men han kan ikke begynde at overnatte hos en af dem, medmindre han vælger hende ved lodtrækning. Når han tilbringer natten med én kone, er han forpligtet til at tilbringe nætter med de andre og give lige meget tid til hver af dem. Når en mand har til hensigt at begynde at være sammen med sine hustruer (A: efter en pause eller et fravær), er den hustru, hvis lod er trukket, den første, han tilbringer natten med. Alle er med i rotationen, hvad enten det er en kone, der menstruerer eller har postnatal blødning, en, der er syg, eller en, der ikke kan have samleje på grund af en vaginal fødselsdefekt.

Den minimale tid for én tur er en nat og en dag, uanset om dagen kommer før eller efter natten; mens den maksimale er tre dage (...). Den kan ikke være på mere end tre dage (A: undtagen med deres tilladelse). Den grundlæggende turnusperiode for en, der arbejder om dagen, er natten, med dagen som et supplement, mens den grundlæggende turnusperiode for en, der arbejder om natten, som f.eks. en vagt, er dagen.

Ved overnatning, er manden ikke forpligtet til at have samleje med hustruen, skønt det anbefales at have samleje (og at dele al anden ægteskabelig nydelse) med alle hustruer på lige fod." [28]

Afkald på tur

En kone kan give afkald på sin tur, hvis hun ønsker det, ligesom vi så det i Muhammeds husstand (se afsnittet Hadith ovenfor). Men hun kan tage sin tur tilbage. Misri siger:

"Det er tilladt for en af konerne at give sin tur til en anden kone, hvis manden går med til det. Hvis en af dem giver sin tur til ham, kan han give den til hvem, han vil. Hvis konen senere vælger at tage sin tur tilbage, vender hun tilbage til sin sædvanlige plads i rækkefølgen, som den er den dag, hun tager den tilbage." [29]

Endvidere har en mand ikke fuld ret til at gå hvorhen og hvornår, det behager ham, i sin husstand. Dette indikerer en vis jalousi i husholdningen, så manden skal træde varsomt. Misri og en senere lærd er enig:

"m10.8 Det er ikke tilladt for en mand at komme ind i en hustrus bolig under en anden hustrus tur uden at have et særligt ærinde dér; men hvis han kigger ind om dagen på grund af noget, han har brug for, eller om aftenen på grund af noget absolut nødvendigt (A: som f.eks. at bringe hende aftensmad), så må han komme ind.

Ellers må han ikke. Hvis han forlænger et sådant besøg, er han forpligtet til at kompensere den hustru, hvis tur det oprindeligt var." [30]

En ny brud

En ægtemand er måske lige blevet gift med en eller anden. Hvordan passer den nye brud ind i rotationen, især lige efter brylluppet? Det afhænger af, om hun er jomfru eller ikke-jomfru. Misri og en senere lærd skriver:

"m10.9 Hvis en mand gifter sig med en ny kone, når han allerede har en anden, bryder han ind i ordningen af ture for at tilbringe tid med den nye kone. Hvis hun er jomfru, bliver han hos hende i syv dage og behøver ikke at kompensere de andre hustruer. Hvis hun er ikke-jomfru, kan han vælge enten at tilbringe syv dage med hende og kompensere (O: de andre for antallet af dage over tre dage), eller at tilbringe tre dage med hende uden at kompensere de andre. I sådanne tilfælde anbefales det at lade den nye kone vælge det alternativ, hun foretrækker. Hvis manden bliver hos hende i syv dage på hendes anmodning, skal han kompensere de andre for alle syv dage, men hvis han bliver i syv dage uden at hun har anmodet om det, behøver han kun at kompensere de andre for fire." [31]

Malik (d. 795), grundlægger af en retsskole, er enig i det væsentlige om ægteskabelige ture, når en ny kone kommer ind i husstanden, uanset om hun havde været gift før eller var jomfru:

"Yahya fortalte mig [fra en lang række af overleverere], at da Allahs Sendebud (...) giftede sig med Umm Salama og derefter tilbragte natten med hende, sagde han til hende: 'Du bliver ikke ydmyget i din ret. Hvis du ønsker det, vil jeg blive hos dig syv nætter og blive syv nætter hos (hver af) de andre. Hvis du ønsker det, vil jeg blive hos dig i tre nætter og derefter besøge de andre efter tur.' Hun sagde: 'Bliv tre nætter.' (...) Yahya berettede for mig fra Malik fra Humayd at-Tawil, at Anas ibn Malik sagde: 'En jomfru har syv nætter, og en kvinde, der tidligere har været gift, har tre nætter.' Malik bekræftede: 'Det er, hvad der gøres blandt os.' Malik sagde: 'Hvis en mand tager en anden kone, deler han sin tid ligeligt mellem dem efter bryllupsnætterne. Han tæller ikke bryllupsnætterne imod den, han netop har giftet sig med.'" [32]

Polygamiets smerte

Den nye kvinde kan være ung, og manden vil måske foretrække hende. Bestemmelsen kommer fra Imam Muhammad (d. 795), som var elev af og derefter kollega til Abu Hanifa. Han skriver om en dobbelt skilsmisseerklæring, som ikke er endelig og uigenkaldelig, og om den ældre kones endelige underkastelse under det nye arrangement. Hele situationen demonstrerer, hvor smertelig polygami kan være for den anden kone eller de andre koner.

"Malik oplyste os: 'Ibn Shihab informerede os om, at Rafi ibn Khadij giftede sig med en datter af Muhammad ibn Maslarnah, og at hun stadig var hos ham, da han giftede sig med en ung kone og foretrak den unge kone frem for hende. Hun bønfaldt ham om at skille sig fra hende og han skilte sig fra hende én gang, og derefter gav han hende tid, indtil hun var næsten ude af sin idda [venteperiode], hvorefter han vendte tilbage til hende. Senere viste han igen forkærlighed for den unge kone fremfor hende, så hun bad ham om at skille sig fra hende og han skilte sig fra hende én gang, hvorefter han gav hende tid, indtil hun var næsten ude af sin idda, og så vendte tilbage til hende. Senere viste han igen forkærlighed for den unge kone fremfor hende, så hun bønfaldt ham om at skille sig fra hende. Han sagde til hende: "Du kan få det som du vil. Der er kun én [skilsmisse] tilbage til dig. Hvis du ønsker det, kan du blive på trods af det, du ser af forkærlighed [vist mod den yngre kone], og hvis du ønsker det, vil jeg skille mig fra dig." Hun sagde: "Nej, jeg vil hellere blive på trods af forkærligheden."' (...) Muhammed sagde: 'Der er ingen skade sket ved det, hvis kvinden er tilfreds med det, og hun har retten til at forlade ham, hvis dette synes det rigtige at gøre.' Dette er også holdningen hos Hanifa og vore fuqaha [retslærde] generelt." [33]

Skilsmisse fra 6 koner

Imam Muhammad citerer en hadith om en mand i Profeten Muhammeds levetid, der var gift med ti koner, før han antog islam. Den islamiske profet befalede ham derfor at skille fra alle undtagen fire. Imam Muhammad siger det samme:

"Malik oplyste os: Ibn Shihab oplyste os: 'Det er kommet os for øre, at Allahs Sendebud (...) talte med en mand fra Thaqif - og han havde ti koner - da Thaqafi accepterede Islam, og sagde til ham: "Behold fire af dem, og skil dig fra resten af dem" (...) Muhammed sagde: "Dette holder vi fast ved. Han skal vælge fire af dem efter eget ønske, og skille sig fra resten."' Angående Abu Hanifa, så sagde han: 'Ægteskaberne med de første fire er gyldige, og ægteskaberne med resten er ugyldige, og dette er også Ibrahim an-Nakhais afgørelse.'" [34]

Husk, at Koranen siger, at det maksimale antal koner, en mand kunne have, var fire. Muhammed var den eneste undtagelse; han kunne have flere.

Sammendrag

Det er ikke overraskende, at klassisk islamisk retslære følger hadith og Koranen nøje. Retslærde læser deres kilder meget omhyggeligt. Polygami fremkalder smerte hos hustruerne, der skal deles om deres ene mand. Det skaber en atmosfære af strid og konkurrence og ulighed.

KAN MODERNE ISLAM TILSIDESÆTTE SINE GAMLE SHARIA-LOVE?

Til vort formål kan vi sige, at en reformist opfordrer til reform af islam, mens en traditionalist mener, at islam, som åbenbaret i Koranen og præsenteret i autentisk hadith, er fin som den er, og forsvarer den. For det meste er det religiøse ledere, der er valgt som eksempler i dette afsnit, men ind imellem er en muslim, der har markeret sig offentligt, også taget med.

Traditionelle opfattelser

Sayyid Qutb (d. 1966) og Sayyid Abul A'la Maududi (d. 1979) - skønt de ikke repræsenterer hele islam - fortolker Koranen, traditioner og islamisk lov på måder, som nutidens ultrakonservative traditionalister kan sætte pris på. Qutb var en leder af Det Muslimske Broderskab i Egypten. Og Maududi forsøgte at indføre sharia i sit hjemland ved hjælp af sit politiske parti, Jamaat-i-Islami. I deres flerebinds kommentarer til Koranen siger de gennemgående, at sharia skal pålægges menneskeheden til dens eget bedste.

Qutb

I Qutbs meget letlæste og indflydelsesrige kommentar til Koranen siger han, at islam og polygami er universelle og gavnlige, fordi de møder menneskeheden, hvor den er, og giver løsninger på dens særlige behov.

"Islam er et praktisk og positivt system for menneskelivet, der er i overensstemmelse med menneskets natur og med menneskets beskaffenhed, behov, krav og skiftende omstændigheder på alle områder og i alle generationer. Den er et system, der tager sig af mennesket, som det er, og i den situation, den finder det i, og løfter det op til højder, det ellers aldrig kunne nå, uden på nogen måde at fordømme dets naturlige ønsker eller undertrykke dets natur eller overse dets praktiske behov. Derudover nærmer islam sig mennesket forsigtigt. Den griber ikke til voldelige eller despotiske midler for at tvinge det til at bevæge sig i den retning, den ønsker." [35]

Qutb opstiller derefter tre scenarier for mand og samfund og polygami. For det første: én mand og én kvinde bliver gift, men dette efterlader andre kvinder ugifte, fordi der efter Qutbs opfattelse åbenbart er mangel på mænd; for det andet: én mand bliver gift med én kvinde, men han begærer andre kvinder, så han tager sig måske nogle sidespring; og for det tredje: én mand gifter sig med mere end én kvinde; polygami løser således de to første problemer. [36] Derefter tilføjer han, at en anden fordel ved polygami er, at en kone kan være ufrugtbar, så det at hendes mand gifter sig med endnu en kvinde og får et barn med hende, giver den første kone mulighed for at passe børn. [37]

Qutbs to første muligheder antager imidlertid for meget, der er forkert. For det første er det vanskeligt at finde samfund, hvor antallet af kvinder er så meget større end antallet af mænd at der opstår "rester" af enlige kvinder, når mændene bliver gift. At nævne det talmæssige forhold mellem mænd og kvinder for hele kloden er ikke præcist nok. Kina, for eksempel, der har praktiseret aborter af piger i et par årtier, har et overskud af mænd på millioner. Men betyder det i islam, at kvinder må gifte sig med to eller flere mænd? Hvorfor tager Koranen ikke hensyn til dette problem? Qutb burde være kommet med specifikke eksempler, hvor et mandligt overskud er normen, og tage sagerne en efter en, kultur efter kultur.

Angående den anden mulighed, så kan både kvinder og mænd lave sidespring, så hvordan opfylder polygami kvindens seksuelle behov, når hendes mand kun tilbringer én nat ud af fire sammen med hende? Én mand og hans ene kone er nødt til at løse deres problemer, så ingen af dem skejer ud. Dette er reel vækst, men det er der ikke noget af, når han bare hopper ind i et andet soveværelse med sin anden, tredje eller fjerde kone, mens den første kone må undvære.

I det triste tilfælde med den ufrugtbare kvinde ser det ved første øjekast ud til, at det at have en anden kone og børn i husholdningen muligvis kan løse ét problem, men på bunden producerer det andre, der hober komplikationer oven på flere komplikationer, når den ufrugtbare hustru føler sig utilstrækkelig og bliver afvist. Desuden er en mand nogle gange steril; det ser ud til, at Allah ville have tilladt kvinden at gifte sig med endnu en mand, hvis dette var hovedformålet med polygami. Den bedste løsning for det barnløse par er adoption, ikke hans ægteskab med en kone nummer to.

Polygami løser således ikke nogen af disse problemer, men skaber mange af sine egne, som vi så det i hadith-afsnittet ovenfor, hvor Muhammeds husstand ikke var harmonisk.

Hvad angår modsigelsen mellem 4:3 og 4:129, løser Qutb dilemmaet til egen tilfredshed:

"Visse mennesker citerer dette vers [4:129] til støtte for deres argument om, at islam ikke tillader polygami. Hvad vi skal huske er, at Allahs lov ikke tillader noget i ét vers og derefter forbyder det i et andet, som én, der tager med sin højre hånd, hvad han har givet med sin venstre. Den fairness, der kræves i det tidligere vers [4:3], er den, der vedrører behandling, økonomisk støtte og andre praktiske aspekter af det ægteskabelige liv. Det er, når man føler sig ude af stand til at opretholde denne form for fairness, at man ikke må gifte sig med mere end én kone. Hvad det betyder er, at intet bør nægtes én kone, når det gives til en anden." [38]

Men hvad denne løsning overser, er, at Koranen faktisk ophæver eller annullerer ét vers og erstatter det med et andet, og selv siger det (2:106, 16:101).

Maududi

For at løse uoverensstemmelsen mellem 4:3 og 4:129 skriver Maududi, at det kun er naturligt for en mand at foretrække én kone frem for en anden eller de andre:

"Allah gjorde det klart, at ægtemanden bogstaveligt talt ikke kan opretholde ligestilling mellem to eller flere hustruer, fordi de ikke selv kan være lige i alle henseender. Det er for meget at forlange af en mand, at han skal give samme behandling til en smuk kone og til en grim kone, til en ung kone og til en gammel kone, til en sund kone og til en invalid kone og til en godhjertet kone og til en ondskabsfuld kone. Disse og lignende ting gør naturligt en mand mere tiltrukket af én kone end af en anden." [39]

Dette betyder at det er hustruerne, som er kilden til en mands manglende evne til at behandle dem alle ligeligt. Den ene er smuk, mens den anden er grim. Hvordan kan Allah forlange overmenneskelig styrke af en ægtemand overfor sine hustruers forskelligheder? Maududi fortsætter med emnet ulig tiltrækning:

"I sådanne tilfælde kræver islamisk lov ikke ligelig behandling af dem i hengivenhed og kærlighed. Hvad den kræver, er, at en kone ikke bør forsømmes i en grad, så hun i praksis reduceres til en kvinde, der ikke har nogen mand overhovedet. Hvis ægtemanden ikke skiller sig fra hende af den ene eller anden grund eller på anmodning af hende selv, skal hun i det mindste behandles som en hustru. Det er sandt, at manden under sådanne omstændigheder er naturligt tiltrukket af en yndlingshustru, men han bør ikke, så at sige, suspendere den anden i en grad, som var hun ikke hans hustru." [40]

Så Maududi siger her, at konen ikke bør holdes svævende i uvished [suspension] mellem ægteskab og skilsmisse. Hvis manden bliver hos den ikke længere tiltrækkende kone, skal han behandle hende retfærdigt og sørge for hende.

Maududi mener imidlertid, at han løser dilemmaet i 4:3 og 4:129 ved at efterlade den muslimske polygamist i en modsigelse. Han er ikke i stand til at behandle alle sine hustruer ligeligt, men han må ikke have tilbøjelighed mod én af dem:

"Fra dette vers [129] konkluderer visse mennesker med urette, at selvom Koranen tillader mere end én kone, så annullerer den i praksis denne tilladelse ved at hævde: 'Selvom I ville, kunne I ikke behandle jeres kvinder ligeligt. ...'. De glemmer, at dette kun er en del af den samlede instruktion, og at Koranen ikke stopper ved dette, men tilføjer (...): 'hav ikke tilbøjelighed mod én kone.' [ikke Ellen Wulffs overs., o.a.] (...) Da dette bud indebærer eksistensen af mere end én kone tilladt af Koranen, efterlader det intet smuthul for tilhængere af det kristne Europa til at komme udenom det faktum, at islam tillader polygami under visse betingelser." [41]

I sidste ende siger Maududi, at ingen moderat muslim bør være i modstrid med Koranens klare lære, som tillader polygami. Han siger:

"Med hensyn til dem, der betragter polygami som et onde, så er de frie til at modsætte sig Koranen og fordømme polygami, men de har ingen ret til at tilskrive Koranen deres egne fordrejede synspunkter, for den gør dette lovligt i meget klar tale uden at anvende ord, der på nogen måde kan drejes til at antyde, at Koranen har i sinde at afskaffe det." [42]

To nyhedsrapporter

New York Times rapporterer, at Mustafa Abdel-Jalil, Libyens midlertidige leder, tiltrådte sidste efterår 2011 og sagde, at polygami er tilladt i sharia og at begrænsninger på det bør afskaffes:

"TRIPOLI, Libyen - Det var bare en løs henvisning til ægteskab i en leders besindigt leverede tale, men hele ugen har den foruroliget kvinder her såvel som allierede i udlandet (...). I sin tale erklærede Abdel-Jalil, at en lov fra Qaddafi-æraen, der satte grænser for polygami, hvilket er et grundprincip i islamisk lov eller sharia, ville blive fjernet. Loven, der for eksempel sagde, at en første kone skulle give tilladelse, før andre blev tilføjet, havde gjort polygami til en sjældenhed her. 'Denne lov er i strid med sharia og må stoppes,' sagde Abdel-Jalil til folkemængden og lovede, at den nye regering ville holde sig mere trofast til sharia. Den næste dag gentog han hensigten for journalister på en nyhedskonference: 'Sharia tillader polygami,' sagde han. Abdel-Jalil er kendt for sin fromhed." [43]

Den endelige fortælling om det "arabiske forår" mangler endnu at blive skrevet.

I en rapport siger 42 procent, at de selv befandt sig i en polygam husstand eller kendte en, der gjorde. En dame siger, at hun mener, at polygami burde tillades, fordi det er lovligt i islam. Polygami ville løse moralske onder, der plager samfundet:

"Legaliseringen af homoseksuelt ægteskab i seks stater og de fortsatte bestræbelser på at legalisere det i resten af landet, har åbnet for de lukkede sluseporte, der i hundreder af år definerede lovligt ægteskab i USA som foreningen mellem én mand og én kvinde.

Efterhånden som flere fortalere for homoseksuelt ægteskab skubber lovforslag gennem Kongressen og samler stemmer, der støtter ægteskabet som en forfatningsmæssig ret for alle borgere uanset seksuel orientering, træder en anden gruppe, der afgjort forbliver udenfor ægteskabets juridiske rammer, langsomt ind i rampelyset. (...)

Cirka 42 procent af de adspurgte sagde, at de enten var eller kendte andre der var i polygame ægteskaber i det lokale muslimske samfund. 39 procent sagde, at de ville indgå i et polygamt ægteskab, hvis det var lovligt i USA.

En kvinde - der ønskede at forblive anonym, og som havde været en del af et polygamt forhold i fjorten år - udtrykte sin støtte til denne institution på grund af dens evne til at løse mange moralske onder, der plager nutidens samfund.

'Jeg mener, at regeringen bør legalisere polygyni, fordi det er lovligt i islam. Det ville gøre det muligt for alle hustruer at have samme juridiske status (...). Faktisk har jeg også drøftet spørgsmålet med mange ikke-muslimske kvinder. De fleste af dem siger, at hvis polygyni blev praktiseret som det burde ifølge Koranen og sunna [traditionen], ville de ikke have noget problem med det. Det er meget bedre end at begå utroskab, hor og have illegitime børn,' skrev hun som svar på undersøgelsen." [44]

Fatwaer

Sammenslutningen af Muslimske Jurister i Amerika (AMJA) består af religiøse lærde, hvoraf de fleste har deres doktorgrader i islamisk lov eller andre islamiske emner. De er kvalificerede til at skrive fatwaer (religiøse bestemmelser eller meninger). På deres websted kan man skrive spørgsmål og få svar.

En læser spørger efter ti grunde til, at islam tillader polygami.

Den lærde svarer med fire:

"Polygami i islam er tilladt af forskellige grunde, som:

1 - Mænds seksuelle energi er generelt større end kvinders. Så i nogle tilfælde er én kone ikke nok til at tilfredsstille hendes mands ægteskabelige begær.

2 - Graviditet og fødsel påvirker negativt formen og den fysiske tiltrækning, som kvinder har.

3 - På verdensplan er andelen af kvinder altid større end andelen af mænd; i sidste ende må der findes en løsning; enten at tillade utroskab og prostitution, eller at tillade polygami.

4 - Én ægtemand kunne tage sig af mere end én kone på samme tid; socialt, økonomisk og endda seksuelt, som jeg nævnte ovenfor. Det omvendte er imidlertid ikke rigtigt på grund af den fysiske og psykologiske kapacitet, som Allah den Almægtige gav mænd." [45]

Nogle af hans ideer er blevet imødegået i vores diskussion af Qutb. De andre ideer behandles i det næste afsnit om reformistiske synspunkter.

Dr. Hatem al-Haj, der er medlem af AMJA, er dekan ved Sharia Academy of America, bestyrelsescertificeret i børnesygdomme af American Board of Pediatrics og lektor i Retsvidenskab (Fiqh) ved Sharia Academy of America og Islamic University of Minnesota.

Han tilbyder disse retningslinjer om muligheden for polygami blandt muslimer, der lever i USA:

"Spørgsmålet om polygami (polygyni) er komplekst, men disse er nogle retningslinjer:

• Polygami er halal [tilladt] i islam og kan stærkt anbefales, når antallet af kvinder er større end antallet af mænd for at give alle kvinder et anstændigt liv, der opfylder deres fysiologiske, følelsesmæssige og andre behov. Den amerikanske lov om polygami er i strid med den islamiske lov, for ingen kan gøre forbudt, hvad Allah udtrykkeligt gjorde tilladt. (tilladt på basis af tekstmæssigt bevis versus tilladt på basis af antagelsen om tilladelighed, indtil andet er bevist)
• Mange muslimer misbruger lovgivningen om polygami og praktiserer det på måder, der giver det et dårligt ry.
• En muslim bør ikke udsætte sig selv, familie eller samfund for skade.
• Du spørger måske en juridisk ekspert, om det papirløse ægteskab er ulovligt. Du hører om mange berømtheder, der har udenomsægteskabelige affærer, og de bliver ikke retsforfulgt!
• Det menneske, der forsøger at gøre noget, kan først have brug for at sikre sig dets lovlighed for at skåne sig selv og hans/hendes samfund for alle slags skader.
• Han kan også overveje interesserne af den anden partner og hendes børn med ham, og om de vil komme til at lide på grund af hans handlinger." [46]

Endelig er der et spørgsmål fra en læser - der skriver et meget poleret engelsk og følger det islamiske standardforsvar eller "script" for polygami - om det at fremme vedtagelsen love, der tillader polygami i USA:

"... Der er mange kvinder, der kunne drage fordel af polygami her i USA. Især kvinder, der er enker, skilt og ældre enlige kvinder, hvoraf mange er med ringe eller ingen nærtstående familie (især immigranter, flygtninge og folk, der er vendt tilbage til islam), eller er tvunget til at arbejde lange timer for at få det til at løbe rundt osv. De har ikke let ved at finde egnede ægtemænd, selvom de, som enhver anden kvinde, kunne drage fordel af ægteskabets beskyttelse, tryghed, værdighed og velvære. De muslimske mænd her er blandt de mest velhavende og veluddannede i verden, men de gifter sig kun med én kvinde, mens enlige muslimske kvinder overlades til at kæmpe alene eller blive afhængige af masjid'en [moskeen] og statens velfærdssystem. Da polygami stadig er ulovligt i USA, kan det muslimske samfund så rådes til at forsøge at gøre det lovligt, hvorved fordelene ved polygami kunne opnås? Mormonernes religiøse samfund forsøger at gøre polygami lovligt; er det okay for muslimer at tilslutte sig dem i denne sag? Det er ikke rimeligt, at én mand i USA bogstaveligt talt kan ligge i med hundreder af kvinder uden straf eller ansvar, men flere kvinder ikke kan opnå fordelene ved ægteskab fra én ansvarlig mand. Hvad kan vi gøre under disse omstændigheder?"

Den lærde fra AMJA svarer (arabisk er udeladt):

"Allah sagde:

'Skulle ikke den, der har skabt, have viden? Han er Den Skarpsindige og Den Indsigtsfulde.' (Koranen 67:14)

Du har fuldstændig ret, og det muslimske samfund bør gå sammen med ethvert religiøst samfund for at opnå dette ædle mål og således lindre mange kvinders lidelser.

Vil dette ske snart? Allah ved bedst, men vi skal gøre vores del." (Fatwa no. 2550)

Efter den lærdes opfattelse synes verset at skulle betyde, at Allah vidste, hvad han gjorde, da han indstiftede polygami for mænd, fordi han skabte dem.

Reformistiske opfattelser

Sisters in Islam (SIS), en malaysisk feministisk reformbevægelse, udsendte en erklæring imod polygami. Blandt andet udfordrer SIS uoverensstemmelsen mellem Koranen 4:3 og 4:129. Husk, at 4:3 tillader en mand at gifte sig med op til fire koner, men kun hvis han kan behandle dem retfærdigt. Hvis ikke, skal han kun gifte sig med én. Koranen 4:129 siger, at han aldrig vil være i stand til at behandle sine koner ligeligt. Dette efterlader Koranen med fortolkningsmæssige vanskeligheder. Hvordan kan Allah tillade en praksis i ét vers, mens han ikke tilskriver en mand evnen til at udføre den i et senere vers i det samme kapitel? Hvorfor ikke helt forbyde polygami fra starten? Dette ville også mere klart og bestemt bryde med den præ-islamiske arabiske skik end ved blot at reducere antallet af hustruer til fire, som om dette var nogen væsentlig forbedring af skikken.

SIS skriver:

"... De vejledende principper i Koranen imod polygami kan demonstreres ved, at den først begrænser det maksimale antal hustruer til fire, dernæst påbyder den rimelige og retfærdige behandling af flere hustruer [4:3] og til sidst erklærer denne rimelige og retfærdige behandling for umulig [4:129]. Et argument, der bliver fremsat til støtte for forslaget om gen-legalisering af polygami for ikke-muslimer, er, at det ville bidrage til at reducere sociale onder som f.eks. udenomsægteskabelige affærer, prostitution og børn født udenfor ægteskab. Imidlertid har lovligheden af polygami ikke sat en stopper for disse sociale onder i det malaysiske samfund." [47]

Women Living under Islamic Laws er et internationalt websted, der eftersporer situationen for kvinder, der lever under sharia. En blogger beretter om en undersøgelse af polygami i Malaysia:

"En skelsættende undersøgelse af polygami i Malaysia har skabt tvivl om, hvorvidt mænd i polygame ægteskaber er i stand til at behandle deres hustruer og børn på lige fod, som der kræves i Koranen. Undersøgelsen, der blev udført af Sisters in Islam i samarbejde med akademikere fra flere lokale universiteter, fandt, at selvom næsten 80% af de interviewede mænd sagde, at de kunne være retfærdige, var deres koner uenige. Forsker Masjaliza Hamzah sagde, at lidt over halvdelen af koner nummer to, der blev interviewet i undersøgelsen, sagde, at deres mænd kunne være retfærdige. Blandt koner nummer ét delte kun 35% denne opfattelse. 'Blandt konerne er den første kone den mest utilfredse. Hun oplever de stærkeste konsekvenser, fordi hun er i stand til at sammenligne det polygame ægteskab med, da hun var i et monogamt ægteskab. I mange tilfælde udtrykte de sorg, en følelse af at være blevet gjort uret og forrådt,' sagde Masjaliza.

Selvom polygami ses som en ret for mænd, der er fastsat i Koranen, er der i nogle muslimske samfund, herunder i Malaysia, andre fortolkninger af, hvad der er tilladt i islam. Flere muslimske lande begrænser eller forbyder polygami og citerer sura al-Nisa 4:3, der siger, at hvis en mand frygter, at han ikke kan behandle flere koner retfærdigt, skal han kun gifte sig med én. Lektor dr. Rashidah Shuib, en af undersøgelsens forskere, sagde, at der var behov for en korrekt forståelse af polygame familier for at kunne formulere politikker baseret på fakta. For eksempel sagde hun, at 'giliran', eller det at tage ture ligeligt og retfærdigt i et polygamt ægteskab, var ideelt, men vanskeligt at gennemføre i praksis. 'Politikker bør ikke formuleres baseret på idealer, men på virkeligheden,' sagde hun." [48]

Sammendraget af undersøgelsen viser, at den negative virkning af polygami kan gælde næsten overalt, ikke kun Malaysia. Det giver en modvægt til det sidste uddrag fra AMJA (ovenfor) om, at polygami vil gavne muslimske kvinder, især enlige, der ikke kan finde ægtemænd.

The American Muslim (TAM) opslog en artikel fra Institute of Islamic Studies i Mumbai, Indien. Den påpeger, at polygami kun sjældent tillades, og bestrider de grunde, som lærde giver, f.eks. at det forebygger seksuelt fordærv.

Dele af artiklen lyder:

"... Hvis begge versene om polygami, 4:3 og 4:129 læses sammen (og de bør læses sammen) bliver Koranens hensigt klar. Koranens vægt er ikke på antal, men på retfærdighed. I vores mandsdominerede samfund er vægten desværre på antal, ikke på retfærdighed. Begge vers læst sammen gør det helt klart, at Koranen meget modvilligt har tilladt polygami under visse forhold, som for eksempel krig, og har gjort det betinget af retfærdighed.

Vore ulama [religiøse lærde eller kyndige] og jurister har desværre ignoreret begge betingelserne (krig og retfærdighed) og givet begrundelser for polygami, der ikke findes i Koranen overhovedet. Seksuel korruption er intetsteds nævnt i Koranen for at retfærdiggøre polygami, således som vore ulama gør det i dag. Mange af dem er ikke engang klar over eksistensen af vers 4:129, der siger, at det er så vanskeligt at behandle alle hustruer retfærdigt, eller hvis de er klar over det, så bortforklarer det på måder, der bagatelliserer dets vægt på retfærdighed ...

Koranen siger på den anden side klart, at 'Vi skabte jer som par' (wa khalaqnakum azwajan) [K. 78:8], og det inkluderer også mennesker. Koranen lægger også vægt på kyskhed (iffat) og siger: 'De, der ikke har råd til at gifte sig, skal leve i afholdenhed, indtil Allah af sin overflod gør dem rige.' (24:33) Koranen siger således, at hvis du ikke har midlerne til at gifte dig med én kone, så skal du være afholdende - og vore ulama vil have mænd til at gifte sig med mere end én for at undgå seksuel korruption." [49]

For at opsummere dette afsnit om moderne islam, så vil de benyttede uddrag virke gamle og forældede om få år (undtagen måske dem fra Maududi og Qutb, hvis kommentarer stadig er indflydelsesrige). Men citaterne afslører en kamp i moderne islam. Traditionalisterne ser ud til at vinde, bedømt efter antallet af websteder, der støtter og argumenterer for polygami. Men dette er ikke overraskende. De har 1.400 år med koran, tradition (hadith), klassisk lov og historie i ryggen.

Men til sidst, hvem vil vinde islams sjæl? Reformatorer som Sisters in Islam eller ultrakonservative traditionalister som Qutb og Maududi og de lærde ved AMJA?

KONKLUSION

Hele denne serie om islamisk sharia-lov ville ikke være nødvendig, hvis det ikke var fordi traditionalisterne mente, at den var bedst for menneskeheden og at de måtte se den spredt ud over verden.

Men det er, hvad de mener. Denne artikel udfordrer denne opfattelse ved at fremlægge vidnesbyrd fra islamiske kildedokumenter.

Qutb siger i forbindelse med polygami, at Muhammed var "det mest ædle og retfærdige menneske, der nogensinde har vandret på denne jord." [50] Men selv Koranen siger, at intet menneske kan opretholde lighed blandt sine ønsker og sine hustruer (4:129). Og Muhammed beviser det. Han erklærede åbent, at hans foretrukne hustru var Aisha, og ifølge hadith affødte denne favorisering alle former for konflikt og jalousi i hans husstand - og hvem kan give kvinderne hele skylden? Han bærer en del af ansvaret. Ud fra denne disharmoni alene er det svært at forstå, hvordan Qutb og Maududi kan fremme polygami i dag. Deres profets eksempel burde have afskrækket dem.

Det kan være sandt, at Muhammed indskrænkede de polygame skikke, som fandtes blandt de arabere i det 7. århundrede, der levede omkring ham, men han gik ikke langt nok. Han fik mange koner - flere end de muslimske mænd i hans samfund, som om dette var et særligt tegn på hans politiske magt, militære dygtighed og seksuelle kraft: Han giftede sig med kvinder som led i politiske alliancer (Hafsa og Aisha), efter en erobring (Safiyyah) og simpelthen fordi han begærede dem (Koranen 33:50); han kunne efter sigende besøge alle ni koner på én nat og således vise sin seksuelle potens.

Islamisk polygami kan måske (eller måske ikke) gavne menneskeheden, men af mindst seks grunde gavner det bestemt ikke kvinden.

For det første kan hun ikke få sin mands uddelte opmærksomhed, men er nødt til at dele ham med op til tre andre kvinder. Hendes følelsesmæssige behov indskrænkes, mens han kan glemme hende.

For det andet får hun ikke alle sine seksuelle behov opfyldt, når han er sammen med de andre kvinder de andre tre nætter. Qutb antager, at kun mænd har sådanne behov og må have flere seksuelle afløb. Men vil den første kones afsavn ikke friste hende til at have en affære?

For det tredje bliver det særlige bånd mellem mand og kone i løbet af dagen og udenfor soveværelset skåret ned til et minimum, hvis det overhovedet findes, fordi det bliver bredt ud til andre kvinder. Dette gode og eksklusive bånd er vanskeligt at opnå i en overfyldt husstand. Inde i deres egne soveværelser kan det ikke være opbyggeligt for hustruerne B, C eller D at vide, at deres mand den aften er sammen med hustru A. Deres intimitet bliver indskrænket.

For det fjerde kan denne overfyldte husstand, som vi så det i Muhammeds tilfælde, udløse jalousi og rivalisering mellem konerne. Manden kan gå sin vej i kølig ligegyldighed og lade dem selv løse konflikterne, hvis de kan. Det kan være en styrkelse hans ego, at kvinder kæmper om ham, men hvad med behovene hos kvinderne, som måske har for travlt med at skændes til at bemærke deres manglende opfyldelse, indtil det er for sent?

For det femte, hvem skal han bringe blomster eller særlige gaver til, når han spontant ønsker at udtrykke sin kærlighed til en af dem på en almindelig dag og ikke hendes fødselsdag? Romantik og betænksomhed kan ikke udtrykkes godt nok i en overfyldt familie.

For det sjette kan to kvinder blive bedste veninder og man kan mene, at hvis de lever i samme husstand som "søsterkoner", vil dette være praktisk. Den ene kan endda være babysitter for den anden. Men det ophæver ikke alle de andre ulemper ved polygami, der er anført som de første fem grunde. En bedre løsning er, at de to kvinder bliver bedste veninder, mens de er gift med hver deres mand. Så kan én kone stadig passe børn om nødvendigt.

Samlet om disse seks problemer kan siges: Under polygami nyder manden al magt og kontrol i familien til skade for kvinderne. Deres indflydelse og autoritet hver især er skåret ned med tre fjerdedele. Romantik og kærlighed og særlig og eksklusiv intimitet er spredt.

For kvinden er polygami derfor ikke fremmende for den højeste grad af intimt og eksklusivt liv med hendes mand; det kan ikke give hende maksimal personlig og intim frihed sammen med ham, hvis hun skal dele ham; og det nægter hende stræben efter den egen lykke ved at dele særlige øjeblikke med kun én mand, dette kan ikke ske med tre andre koner. Kort sagt mindskes hendes liv, frihed og hendes stræben efter lykke. Derfor bør vi ikke tillade polygami i moderne samfund, der er kommet videre end den primitive ignorering af kvinder og overdragelsen af total magt til mænd, til skade og ulempe for kvinder.

Islam er inde i en polygami-debat mellem traditionalister og reformister. Mens dette sker, skal vi ikke bøje os mod islam; det er omvendt den, der skal overholde de progressive samfunds normer. Og vores værdier er liv, frihed og stræben efter lykke, i dette tilfælde for både manden og kvinden i deres forhold til hinanden, én mand og én kvinde. [51]

Denne artikel blev først udgivet på Jihad Watch den 24. august 2012, men er blevet opdateret her.

NOTER

[1] James Slack, “Muslim Husbands with More than One Wife to Get Extra Benefits as Ministers Recognize Polygamy,” 4. feb. 2008, dailymail.co.uk, med små redaktionelle ændringer.

[2] Arlandson bruger M.A.S. Abdel Haleems engelske oversættelse: The Quran, 2nd ed. (New York: Oxford UP, 2010). Heri har Haleem indsat nogle kommentarer i kantede parenteser, som i de fleste tilfælde er overført til Ellen Wulffs danske oversættelse - således også her i Koranen 4:3. Se del 5 af denne serie for detaljer om slaveri og islams tilladelse til muslimske mænd til at have sex med slavinder. Hvis læserne ønsker at se forskellige engelske oversættelser af Koranen, kan de gå til webstedet https://www.quranbrowser.org og indtaste referencerne.

[3] Sayyid Abul A’La Maududi, vol. 1, 4^th ed., trans. Ch. Muhammad Akbar, ed. A. A. Kamal, (Lahore, Pakistan: Islamic Publications, 2003), 306-07, note 4. Hans oversættelse og kommentarer er tilgængelig online: englishtafsir.com.

[4] Bukhari, Marriages, 007.062.002, med små mekaniske tilpasninger. Noterne i bløde parenteser er den engelske oversætters; dem i kantede parenteser er mine. Jf. ibid. 007.062.029, 007.062.070, 007.062.071. Hadith-samlingen er søgbar online ved Center for Muslim-Jewish Engagement, under University of Southern California.

[5] Ibid. 007.062.035, med små mekaniske tilpasninger. Indsættelserne i kantede parenteser er mine; dem i bløde parenteser er den engelske oversætters.

[6] Noterne i kantede parenteser er Abdel Haleems, undtagen den første.

[7] Bukhari, Marriage, 007.062.048, med små mekaniske tilpasninger. De parentetiske indskud er den engelske oversætters.

[8] Kommentarerne i kantede parenteser er Abdel Haleems.

[9] Bukhari, Marriage, 007.062.134, med små mekaniske ændringer. De parentetiske indskud er den engelske oversætters.

[10] Idem, Gifts, 003.047.766, med små mekaniske tilpasninger; de parentetiske indskud er den engelske oversætters. Mere om Saudas overvægt: "Fortalt af af Aisha: Sauda bad Profeten om tilladelse til at gå tidligere på Jams nat, og hun var en fed og meget langsom kvinde. Profeten gav hende tilladelse" (Bukhari, Pilgrimage 002.026.740).

[11] Idem, Commentary, 006.060.318, med små mekaniske tilpasninger. De parentetiske kommentarer er den engelske oversætters.

[12] Muslim, Marriage, 008.3451, med små mekaniske ændringer. The parentetiske indskud er den engelske oversætters.

[13] Bukhari, Bathing, 001.005.268, med små mekaniske tilpasninger. De parentetiske indskud er den engelske oversætters. Se disse parallelle hadith'er: Bathing 001.005.282; Marriage, 007.062.006, og 007.062.142.

[14] Idem, Marriage, 007.062.007, med små mekaniske justeringer; de parentetiske indskud er den engelske oversætters.

[15] Idem, Marriage, 007.062.146, med små mekaniske tilpasninger; de parentetiske indskud er den engelske oversætters.

[16] Idem, Commentary, 6.4789 (006.060.312), med små mekaniske tilpasninger. Kommentarerne i kantede parenteser er mine; dem i bløde parenteser er den engelske oversætters.

[17] Idem, Marriage, 007.062.152, med lettere mekaniske ændringer. De parentetiske indskud er den engelske oversætters.

[18] Idem, Marriage, 007.062.143.

[19] Idem, Divorce, 007.063.192, med lettere mekaniske ændringer. De parentetiske kommentarer er den engelske oversætters.

[20] Idem, Gifts, 001.047.755, med lettere mekaniske ændringer.

[21] Ibid.

[22] Ibid. 007.062.141; jf. 007.062.140.

[23] Ibid. 007.062.119, med små mekaniske tilpasninger. Indskudet i kantede parenteser er mit; det i bløde parenteser er den engelske oversætters. Se den parallelle hadith i Commentary on Quran 66:2 (6.4913).

[24] Ibid. 007.062.145, med små mekaniske tilpasninger..

[25] Ibid. 007.062.157, med små mekaniske justeringer. Ordet i kantede parenteser er mit.

[26] Ibn Rushd, The Distinguished Jurist’s Primer, vol. 2, trans. Imran Ahsan Khan Nyazee (Reading: Garnet, 1996), 65, med små mekaniske tilpasninger.

[27] Misri, The Reliance of the Traveler: A Classic Manual of Islamic Sacred Law, rev. ed., trans. Nuh Ha Min Keller, (Beltsville: Aman, 1994), 525. Imam Ghazali (1058-1111) var en shafii-lærd.

[28] Ibid. 539. Den lærde bag bogstavet "A" er sheik Abd al-Walkil Durubi (f. 1914).

[29] Ibid. 539-40.

[30] Ibid. 540. Den lærde bag bogstavet "A" er sheik Abd al-Walkil Durubi (f. 1914).

[31] Ibid. Den lærde bag bogstavet "O" er sheik Umar Barakat (d. efter 1890)

[32] Malik ibn Anas, Al-Muwatta of Imam Malik ibn Anas: The First Formation of Islamic Law rev. ed., trans. Aisha Bewley, Inverness, Scotland: Madina Press, 1989, 2001), 28.3.14-15, med små mekaniske tilpasninger. Kommentarerne i kantede parenteser er mine; dem i bløde parenteser er den engelske oversætters. Denne lovbog er også tilgængelig på Center for Muslim-Jewish Engagement.

[33] Imam Muhammad, The Muwatta of Imam Muhammad, trans. Mohammed Abdurrahman, Abdassamad Clarke, and Asadullah Yate (London: Turath, 2004), 256, med små mekaniske tilpasninger. De første og sidste kommentarer i kantede parenteser er mine. De andre er den engelske oversætters.

[34] Ibid. 230-31.

[35] Sayyid Qutb, In the Shade of the Quran, vol. 4, trans. and ed. Adil Salahi and Arthus Shamis (Markfield, Islamic Foundation, 2001), 32-33.

[36] Ibid. 33-34.

[37] Ibid. 36.

[38] Ibid. 37.

[39] Maududi, Meaning, vol. 1, 383-84, note 161.

[40] Ibid. note 161.

[41] Ibid. note 161. Den parentetiske kommentar er min.

[42] Ibid. vol. 1, 308, note 5.

[43] Adam Nossiter: “Hinting at an End to a Curb on Polygamy, Interim Libyan Leader Stirs Anger,” New York Times, 29. oktober 2011.

[44] Wafa Unus: “Polygamy: Tis the Season?” muslimlinkpaper.com, October 27, 2011, mine kommentarer i kantede parenteser. For en god og nylig undersøgelse af polygamy i Vesten, se David J. Rusin, “Polygamy, Too,” nationalreview.com, April 19, 2012.

[45] Main Khalid Al-Qudah: “Polygamy i Islam,” Question ID eller fatwa nr. 2134, amjaonline.com, October 27, 2006.

[46] Hatem al-Haj: “Practicing Polygamy While It’s Prohibited i US,” Question ID eller fatwa nr. 3370, amjaonline.com, August 8, 2008, med små mekaniske justeringer. Indskudet i kantede parenteser er min; den i bløde parenteser er al-Hajs.

[47] Sisters i Islam: “Press Statement: Controversy on Polygamy,” sistersinislam.org, January 8, 2002. Indsættelserne i kantede parenteser er mine.

[48] Ding Jo-Ann: “Malaysia: the Impact of Polygamy,” Muslims Living under Islamic Laws, July 23, 2010.

[49] Asghar Ali Engineer: “Polygamy and the Quran,” The American Muslim, September 4, 2009.

[50] Qutb, In the Shade, vol. 4, 38.

[51] Denne serie artikler om sharia-lov sætter ikke islam og kristendom i kontrast. Men læsere vil måske gerne vide mere om det. Nogle tror måske, at fordi visse gammeltestamentlige patriarker eller konger havde mere end én kone, så er dette en støtte til polygami i dag. Men Jesus opfylder og fortolker Det Gamle Testamente for kristne. Han godkendte modellen fra Edens Have: én mand og én kvinde (Matt 19:3-6). Vi behøver ikke at bringe disse gammeltestamentlige skikke om polygami fra oldtiden ind i nutiden. Se mine studier: How Christ Fulfills the Law og How Christians Benefit from the Old Testament. Se også artiklerne her og her.

---

James M. Arlandson, Ph.D., har skrevet bogen:
Women, Class, and Society in Early Christianity.
Han har også skrevet artikelserien i 17 dele:
Islamic Sharia Law: Its Origins, Development, and Application Today
og serien i 12 dele:
The Sword in Early Christianity and Islam,
tillige med talrige andre artikler.

---

Artikler i serien

More Punishments:

• Islam's Punishments for Drinking and Gambling
• The Law of Retaliation in the Quran and Early Islam
• Thieves, Give Muhammad a Hand!
• Crucifixion and Mutilation in the Quran

---

Oversættelse: Bombadillo