Koranen har nogle positive vers om kvindekønnet - på et teoretisk niveau. Men den har også nogle negative ting at sige på et praktisk og juridisk niveau - gældende her nede på jorden. Se "Ten Sharia Laws that Oppress Women".

Denne serie artikler om islamisk sharia-lov er henvendt til lærere, dommere, advokater, byrådsmedlemmer, lovgivere, regeringsembedsmænd, journalister, tænketank-medlemmer, tv- og radioværter og andre, der sidder i samfundets forskellige "nøglepositioner". De starter den nationale dialog og tilmed former samtalens strøm. De er planlæggere og beslutningstagere.

De har lyttet til sharia-kritikerne og konkluderer, at kritikerne overdriver. Islam er en verdensreligion, der kræver respekt. Dens kritikere kan endda være "islamofober".

Alligevel kan disse samme intellektuelle have en privat, nagende fornemmelse af, at kritikerne måske har delvist ret. For der kommer jo rapporter ud fra den islamiske verden, der fortæller, at folk bliver stenet til døde og kvinder bliver mishandlet. Men eliterne overvinder deres private tvivl og konkluderer, at islam bliver kapret af ekstremister.

Koranen har nogle få vers, der synes at være positive mht. kvinders status og plads i samfundet (3:195, 4:19 og 4:124). Med henvisning til disse vers fortæller muslimske fortolkere og traditionalister verden, at sharia ophøjer kvinder.

For eksempel hævder dr. Jamal A. Badawi, et medlem af Fiqh Council of North America, i en artikel, der først blev trykt i 1971 - men siden genudgivet mange gange efter krav fra offentligheden - at islam og Koranen hævede sig højt over det 7. århundredes arabiske kultur og ligeledes hævede kvinders status. Han erklærer, at Koranen siger, at selv om mænd står et trin over kvinder i status (2:228), så medfører mænds status "ingen overlegenhed eller fordel i forhold til loven." [1]

Endvidere siger denne del af Badawis konklusion, at kvinders ophøjelse er en afspejling af islams indre sandfærdighed:

"I tilfældet islam blev denne medfølende og værdige status forordnet, ikke fordi den afspejler det 7. århundredes miljø eller under trussel eller pres fra kvinder og deres organisationer, men snarere på grund af dens indre sandfærdighed."

Følgende artikel afbalancerer disse rent positive påstande.

Her er Indholdsfortegnelsen med links:

KORANEN
Kvinders status
Kvinders arv
Kvinders vidnesbyrd
Kvinder som pløjejord

HADITH
Kvinders status
Kvinders arv
Kvinders vidnesbyrd
Kvinder som pløjejord
En streng praksis

KLASSISK SHARIA-LOV
Kvinders status
Kvinders arv
Kvinders vidnesbyrd
Kvinder som pløjejord
En streng bestemmelse

KAN MODERNE ISLAM REFORMERES?
Traditionelle opfattelser
En streng praksis
Reformistiske opfattelser

KONKLUSION

NOTER

---

KORANEN

Dette afsnit er delt i fire dele: Kvinders status, Kvinders arv, Kvinders vidnesbyrd og Kvinder som pløjejord.

Kvinders status

Ægtemænd står et trin over deres hustruer i den juridiske forbindelse med skilsmisse. En engelsk oversættelse af Koranen 2:228 lyder:

"228 … [Divorced] women have [rights] similar to their obligations, according to what is fair, and [ex-]husbands have a degree [of right] over them: [both should remember that] God is almighty and wise."
("228 ... [Fraskilte] kvinder har [rettigheder] svarende til deres pligter i overensstemmelse med, hvad der er fair, og deres [ex-]mænd står et trin [i rettighed] over dem: [Begge bør huske, at] Allah er mægtig og vis.") (Koranen 2:228) [2]

En anden engelsk oversættelse lyder:

"228 …Wives have the same rights as the husbands have on them in accordance with the generally known principles. Of course, men are a degree above them in status." (Quran 2:228)
("228 ... Kvinder har de samme rettigheder som ægtemændene har i forhold til dem, i overensstemmelse med de almindeligt kendte principper. Og selvfølgelig står mænd et trin over dem i status.") (Koranen 2:228) [3]

Ellen Wulffs danske oversættelse lyder:

"228: ... Kvinder har med ret og rimelighed krav på det samme, som de er forpligtet til, men mændene står et trin over dem. Allah er mægtig og vis." (Koranen 2:228)

I første omgang ser dette vers positivt ud: "Kvinder har de samme rettigheder som ægtemændene" eller "svarende til deres pligter". Men verset fortsætter: "mænd (står) et trin over dem i status." eller "et trin [i rettighed] over dem". Ordet arabiske ord for "trin" betyder "rang, værdighed, stadium, trin i rang, ære, autoritet (...) placeret ovenover, grad af overlegenhed." [4] Som det fremgår, er konteksten for dette vers skilsmissedomstolen. Hvordan udspiller kvindekønnets lavere status sig dér?

I den hjemlige sfære er mænd igen kvinder overlegne. En engelsk oversættelse af Koranen 4:34 lyder:

"34 Husbands should take good care of their wives, with [the bounties] God has given to some more than others and with what they spend out of their own money."
("34 Ægtemænd skal tage godt vare på deres hustruer, med [de gaver] Allah har givet til nogle mere end til andre og med, hvad de bruger af deres egne penge.") (Koranen 4:34) [5]

En anden engelsk oversættelse lyder:

"34 …Men are the managers of the affairs of women because Allah has made the one superior to the other."
("34 ... Mænd er bestyrere af kvinders anliggender, fordi Allah har gjort den ene overlegen i forhold til den anden.") (Koranen 4:34) [6]

Ellen Wulffs danske oversættelse lyder:

"34: Mænd står over kvinder, fordi Allah har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. ..." (Koranen 4:34)

På arabisk betyder verbalformen af ordet "gøre overlegen" eller "mere" "at overgå, udmærke sig, forblive hævet over; at kæmpe for overlegenhed (...) at overgå en anden i fortjeneste, foretrække (...) give fortrin til én fremfor til en anden." [7] Verset siger, at Allah skabte dem på denne måde.

Men disse vers optræder i forbindelse med dagliglivet og skilsmissedomstolen. Traditionalister fortæller os, at versene ikke angår kvindernes natur; Allah har ligestillet dem med mændene teologisk. Men i praksis var mændene husstandenes overhoveder i det 7. århundredes kultur, så selvfølgelig afspejler Koranen dette.

Fair nok. Vi bør fortolke Koranen i dens historiske og kulturelle kontekst. Men i samme åndedrag fortæller traditionalister os, at Koranen er tidløs. De underforstår eller siger åbenlyst, at den skal anvendes på kvinder i moderne tid (se Moderne islam nedenfor).

Men det er denne kulturelle læsning af Koranen, som muslimske feminister bruger til at genfortolke den. Ikke alle aspekter gælder for den moderne tid (se Moderne islam nedenfor).

Men før vi kommer til afsnittet om Moderne islam, må vi se på, hvordan kvindernes underordnede status og roller kommer til udtryk i andre koraniske love.

Kvinders arv

Ved opdelingen af en arv får en kvinde halvdelen af en mands andel. En engelsk oversættelse af Koranen 4:11 lyder:

"11 …The share of the male shall be twice that of a female."
("11 ... Andelen til den mandlige skal være dobbelt så stor som den til en kvindelig.") (Koranen 4:11) [8]

En anden engelsk oversættelse lyder:

"11 … God commands you that a son should have the equivalent share of two daughters."
("11 ... Allah befaler jer, at en søn skal have lige så meget som to døtre.") (Koranen 4:11) [9]

Ellen Wulffs danske oversættelse lyder:

"11: Allah pålægger jer for jeres børn: Et af hankøn skal have samme lod som to af hunkøn." (Koranen 4:11)

Man kunne hævde, at kvinder i det 7. århundrede blev gift og deres ægtemænd tog sig af dem, så kvinderne ikke havde brug for den samme arv. Men det viser kun, at Koranen bør fortolkes i sin historiske sammenhæng og ikke anvendes direkte i dag.

Kvinders vidnesbyrd

Det næste er, at en kvindes vidnesbyrd ofte kun tæller for halvdelen af en mands vidnesbyrd. Koranen 2:282 er et ekstremt langt vers. En afkortet engelsk oversættelse af dette vers lyder:

"282 … And let two men from among you bear witness to all such documents [contracts of loans without interest]. … But if two men be not available, there should be one man and two women to bear witness so that if one of the women forgets (anything), the other may remind her."
("282 ... Og lad to mænd blandt jer vidne om alle sådanne dokumenter [kontrakter om lån uden renter]. (...) Men hvis to mænd ikke er til rådighed, bør der være én mand og to kvinder til at vidne, så hvis en af kvinderne glemmer (noget), kan den anden påminde hende." (Koranen 2:282) [10]

En anden engelsk oversættelse lyder:

"282 … You who believe, when you contract a debt for a stated term … If two men are not there [to witness it], then call one man and two women out of those you approve as witnesses, so that if one of the two women should forget the other can remind her."
("282 ... I, der tror, når I aftaler en gæld for en angiven periode (...). Hvis to mænd ikke er der [til at vidne om det], så indkald én mand og to kvinder blandt dem, I godkender som vidner, så hvis en af de to kvinder skulle glemme, kan den anden påminde hende.") (Koranen 2:282) [11]

Ellen Wulffs danske oversættelse lyder:

"282: I, der tror! Hvis I låner penge fra hinanden med en bestemt tidsfrist (...). Tilkald to af jeres mænd som vidner! Hvis det ikke kan blive to mænd, så én mand og to kvinder, som I kan godtage som vidner, således at hvis den ene af de to skulle fejle, så kan den anden påminde hende. ..." (Koranen 2:282)

Uanset den forretningsmæssige sammenhæng, i hvilken kvinder i det 7. århundrede måske ikke havde ekspertise, så er den fundamentale grund til at have to kvindelige vidner den, at en af dem kunne "glemme" noget. Hadith, nedenfor, gør klart, at kvinder har "mangelfulde" sind.

Kvinder som pløjejord

Dette korte afsnit vidner om kvinders seksuelle status i ægteskabet. En mand har sex med sin kone, som en plov går i jorden.

En engelsk oversættelse af Koranen 2:223 lyder:

"223 Your women are your fields, so go into your fields whichever way you like."
("223 Jeres kvinder er jeres marker, så gå ind til jeres marker, på hvilken måde I end kan lide det.") (Koranen 2:223) [12]

En anden engelsk oversættelse lyder:

"223 Your wives are a tilth for you, so go to your tilth, when or how you will."
("223 Jeres hustruer er en ager for jer, så gå til jeres ager, hvornår eller hvordan I vil.") (Koranen 2:223) [13]

Ellen Wulffs danske oversættelse lyder:

"223: Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil. ..." (Koranen 2:223)

Hadith viser, at "på hvilken måde I end kan lide det" handler om seksuelle stillinger og en bestemt forkærlighed (se nedenfor). Den viser også en mands kontrol over sin kones krop.

HADITH

Hadith er traditionerne eller fortællingerne om Muhammed hans følgesvendes ord og gerninger udenfor Koranen. Sunni-muslimer tager dem alvorligt. For yderligere diskussion af hadith, se artiklen i denne serie med titlen "Hvad er sharia?"

Dette afsnit er delt i de samme fire dele: Kvinders status, Kvinders arv, Kvinders vidnesbyrd og Kvinder som pløjejord.

Kvinders status

Følgende lange hadith indeholder en masse oplysninger, der fortæller, at kvinder udgør flertallet i Helvede; at deres vidnesbyrd tæller halvdelen af mænds; og at deres intelligens og religion er mangelfuld. For at kompensere for disse mangler skal de give almisse.

"Fortalt af Abu Said Al-Khudri: Engang gik Allahs Apostel ud til Musalla (for at bede) en Id-al-Adha eller Al-Fitr bøn. Så kom han forbi kvinderne og sagde: 'O kvinder! Giv almisse, for jeg har set, at flertallet af beboerne i Helvedesilden er jer (kvinder).' De spurgte: 'Hvorfor er det sådan, O Allahs Apostel?' Han svarede: 'I bander ofte og er utaknemmelige over for jeres ægtemænd. Jeg har ikke set nogen mere mangelfuld i intelligens og religion end jer. En forsigtig, fornuftig mand kunne blive ledt på afveje af nogle af jer.' Kvinderne spurgte: 'O Allahs Apostel! Hvad mangelfuldt er der i vores intelligens og religion?' Han sagde: 'Er ikke vidnesbyrdet fra to kvinder lig med én mands?' De svarede bekræftende. Han sagde: 'Dette er manglen i hendes intelligens. Er det ikke sandt, at en kvinde hverken kan bede eller faste under hendes menstruation?' Kvinderne svarede bekræftende. Han sagde: 'Dette er manglen i hendes religion.'" [14]

Denne næste hadith siger, at kvinder er et ondt varsel.

"Fortalt af Abdullah bin Umar: Jeg hørte Profeten sige: 'Ondt varsel er i tre ting: Hesten, kvinden og huset.'" [15]

Følgende hadith siger, at en hustru ikke kan holde frivillig faste uden sin mands tilladelse:

"Fortalt af Abu Hurairah: Profeten sagde: 'En kvinde bør ikke holde Saum (faste) (en frivillig) undtagen med sin mands tilladelse, hvis han er hjemme (opholder sig hos hende).'" [16]

Kvinder skal have deres ægtemænds tilladelse til at forlade huset og gå i moské:

"Fortalt af Salims far: Profeten sagde: 'Hvis en hustru til en af jer beder om tilladelse til at gå til moskeen, bør han ikke forbyde hende.'" [17]

Den følgende hadith fortæller, at hvis en kone ikke går til sin mands seng, når han ønsker det, vil engle forbande hende til om morgenen:

"Fortalt af Abu Hurairah: Profeten sagde: 'Hvis en mand inviterer sin kone til at sove med sig, og hun nægter at komme til ham, så sender englene deres forbandelser over hende indtil om morgen.'" [18]

Dernæst siger denne hadith, at størstedelen af menneskene i Helvede er kvinder:

"Fortalt af Usama: Profeten sagde: 'Jeg stod ved porten til Paradis og så, at flertallet af de folk, der kom ind i det, var de fattige, mens de rige blev stoppet ved porten (for gøre regnskab). Men folk bestemt for Ilden blev beordret ført til Ilden. Så stod jeg ved porten til Ilden og så, at flertallet af dem, der kom ind, var kvinder.'" [19]

Det hævdes undertiden, at da de fleste mennesker på Jorden er kvinder, så vil de fleste mennesker i Helvede også være kvinder. Men følgende parallelle hadith siger, at kvinderne er i Helvede på grund af deres utaknemmelighed, ikke på grund af deres befolkningsoverskud:

"'... Da så jeg (Helvedes-) Ilden, og jeg har aldrig før set et så frygteligt syn som det, og jeg så, at flertallet af dets beboere var kvinder.' Folket spurgte: 'O Allahs Apostel! Hvad er årsagen til det?' Han svarede: 'På grund af deres utaknemmelighed.'" [20]

Følgende hadith, fortalt af Aisha, siger, at en kvinde ikke må bære paryk eller hårforlængere, selv når håret falder af. Hvis hun gør det, forbander Allah hende:

"Fortalt af Aisha: En kvinde fra Ansari [medinensiske hjælpere, der støttede de muslimer, der kom til Medina] gav sin datter til ægteskab, og sidstnævntes hår begyndte at falde af. Ansari-kvinden kom til Profeten og nævnte det for ham og sagde: 'Hendes (min datters) mand foreslog, at jeg skulle lade hende bære falsk hår.' Profeten sagde: 'Nej, (gør ikke det) for Allah sender sine forbandelser over sådanne damer, der kunstigt forlænger deres hår (ved at bære falsk hår).'" [21]

I den næste hadith er kvinder krogede som ribben. Betyder dette, at hendes karakter er kroget? Betyder det, at hun naturligt er malplaceret eller ikke er helt acceptabel for samfundet? Er hun naturligt vanskelig? Uanset hvad det betyder, skal mænd passe på dem, og de skal ikke forsøge at rette kvinder ud, for så vil de brække.

"Fortalt af Abu Huraira: Profeten sagde: ' .... Og jeg råder jer til at passe på kvinderne, for de er skabt af et ribben og den mest krogede del af ribbenet er dens øverste del; hvis du forsøger at rette det ud, vil det brække, og hvis du lader det være, forbliver det skævt, så jeg opfordrer dig til at passe på kvinderne.'" [22]

Dernæst sammenlignes kvinder med hunde, når kvinder går foran mænd, der beder. Aisha protesterede mod sammenligningen:

"Fortalt af Aisha: De ting, der annullerer bønnerne, blev nævnt for mig. De sagde: 'Bønnen bliver annulleret af en hund, et æsel og en kvinde (hvis de passerer foran de bedende).' Jeg sagde: 'I har gjort os (dvs. kvinder) til hunde. Jeg så Profeten bede, mens jeg plejede at ligge i min seng mellem ham og qiblaen. Når jeg havde brug for noget, ville jeg smutte væk, for jeg kunne ikke lide at stå over for ham.'" [23]

Endelig siger denne hadith, at kvinder er en plage og skadelige for mænd.

"Fortalt af Usama bin Zaid: Profeten sagde: 'Efter mig har jeg ikke efterladt nogen plage mere skadelig for mænd end kvinder.'" [24]

Kvinders arv

Denne hadith, der er fortalt af Muhammeds fætter Ibn Abbas, en autoritativ overleverer, gentager Koranens befaling om, at en kvinde får halvdelen af en mands andel.

"Fortalt af Ibn Abbas: (I islams tidlige dage) plejede arv [inheritance] at blive givet til ens efterkommere og arv [legacy] plejede at blive testamenteret til forældrene; så annullerede Allah hvad Han ønskede af den orden og erklærede, at arvingen af hankøn skulle gives, hvad der gives til to arvinger af hunkøn." [25]

Kvinders vidnesbyrd

Følgende hadith fjerner enhver tvetydighed om kvinders vidnesbyrd og deres mangelfulde sind, som antydet i Koranen 2:282:

"Fortalt af Abu Said Al-Khudri: Profeten sagde: 'Er ikke en kvindes vidnesbyrd lig med halvdelen af en mands?' Kvinderne sagde: 'Jo.' Han sagde: 'Dette skyldes mangelen ved en kvindes sind.'" [26]

Kvinder som pløjejord

Følgende hadither præciserer meningen med Koranen 2:223. Den anden hadith siger, at en mand kan gå ind til sin kone, når og hvordan han vil, og således angiver den myndighed, han har over hende. De parentetiske kommentarer er tilføjet af den engelske oversætter og findes ikke i originalteksten. Hvis man læser disse hadither uden dem, så opstår der tvetydigheder.

"Ibn Umar genoptog derefter sin recitation. Nafi tilføjede angående verset: '... så gå til jeres pløjejord, som I vil' (hav seksuelle forhold til jeres koner på enhver måde, så længe det er i vagina og ikke i anus). (...) Ibn Umar sagde: 'Det betyder, at man skal nærme sig sin kone i ...'" [27]

"Fortalt af Jabir: Jøder plejede at sige: 'Hvis man har samleje med sin kone bagfra, så vil hun føde et skeløjet barn.' Så blev dette vers åbenbaret: 'Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil' (hav seksuelle forhold til jeres koner på enhver måde, så længe det er i skeden og ikke i anus). ..." [28]

En streng praksis

Hadith-samler og -redaktør Abu Dawud har denne overlevering om kvindelig omskæring:

"Fortalt af Umm Atiyyah al-Ansariyyah: En kvinde plejede at udføre omskæring i Medina. Profeten (...) sagde til hende: Skær ikke voldsomt, da dette er bedre for en kvinde og mere attraktivt for en ægtemand. [29]

Koranen siger intet om denne form for omskæring.

KLASSISK SHARIA-LOV

Klassisk lov er baseret på Koranen og hadith. Jurister gennemsøgte dem begge for at finde frem til bestemmelser om de forskellige spørgsmål. For mere om dette, se artiklen: "Hvad er sharia?" i denne serie.

Vi opdeler dette afsnit i de samme fire dele, som det foregående afsnit: Kvinders status, Kvinders arv, Kvinders vidnesbyrd og Kvinder som pløjejord. Men vi afslutter med en streng bestemmelse i shafii-skolen om kvindelig omskærelse.

Kvinders status

Imam Muhammad ibn al-Hasan (d. 795), en elev af og kollega til Abu Hanifa, grundlægger af en retsskole, citerer billigende Malik Ibn Anas (d. 795), endnu en grundlægger af en retsskole, i et afsnit med titlen: "Ægtemandens ret over sin kone". Denne udtalelse siger, at manden har ansvar for Himmel eller Helvede for sin kone.

"... [E]n tante på faderens side kom til Allahs Sendebud, og at hun hævdede, at han spurgte hende: 'Har du en mand? Hun svarede: 'Ja.' Derefter hævdede hun, at han spurgte hende: 'Hvordan er du over for ham?' og at hun sagde: 'Jeg er kun utilstrækkelig i det, jeg ikke er i stand til at gøre.' Han sagde: 'Så se på, hvordan du er i forhold til ham, for han er enten din Himmel eller dit Helvede.'"

Vi kan tolke den sidste sætning teologisk eller husligt. Hvis den er teologisk, så har manden kontrol over sin kones skæbne i efterlivet - Himmel eller Helvede. Hvis den er huslig, så kan han gøre hendes liv lyksaligt (Himmel) eller elendigt (Helvede). Begge tolkninger kan være sande på samme tid. Hovedprincippet er, at en ægtemand har autoritet over sin kone i religiøse anliggender.

Malik var ikke kun grundlægger af en retsskole, men var også hadithsamler og -redaktør. I hans lovbog er en kvinde, ved siden af en hest og et hus, et dårligt varsel eller uheld, ligesom vi så det i hadith-sektionen ovenfor.

"Malik fortalte mig (...) at Allahs Sendebud (...) sagde: 'Hvis det eksisterer, er det i en hest, en kvinde og et hus', som betyder uheld. Malik fortalte mig (...) at Allahs Sendebud (...) sagde: 'Uheld er i et hus, en kvinde og en hest.'" [30]

Det er ikke klart, hvordan Malik brugte dette princip om kvindeligt uheld i sine bestemmelser, men konsekvenserne i retslokalet kan ikke være gode for kvinder.

En kvinde er ikke tilladt at blive kalif. Ahmad ibn Naqib al-Misri (d. 1368) skrev Reliance of the Traveler: A Classic Manual of Islamic Sacred Law. Den opsummerer shafii-retsskolens afgørelser. Han siger:

"[M]and (K: for at kunne vie sig fuldtid til opgaven og blande sig med mænd; en kvindes lederskab er ugyldigt på grund af den grundigt godkendte (...) hadith: 'et folk, der overlader sit lederskab til en kvinde, vil aldrig lykkes')." [31]

Men den næste diskussion siger, at nogle få jurister tillod kvinder at blive dommere. Ibn Rushd (d. 1198), kendt i Vesten som Averroes, er den mest fuldstændige samler og redaktør af juridiske udtalelser. Hans to-binds værk tog ham over tyve år at skrive. Det leverer et fundament i islamisk lov for dommere og retslærde over hele den islamiske verden, hvor det stadig bruges i dag. De, der ikke tillod kvinden at blive dommer, gjorde det på basis af hendes mangelfulde juridiske status og sammenlignede hende med en slave.

"De [juristerne] var uenige i kravet om, at det skal være en mand. De fleste sagde, at det er en betingelse for dommens gyldighed. Abu Hanifa sagde, at det er tilladt for en kvinde at være qadi [dommer] i sager af økonomisk art. Al Tabari sagde, at det er tilladt for en kvinde at være dommer i alle ting uden nogen begrænsninger (...). De, der nægtede en kvinde retten til at være dommer, sammenlignede det (qadi-embedet) med embedet som statsoverhoved, og sammenlignede også en kvinde med en slave på grund af mangelfuldheden i hendes juridiske formåen. De, der tillod hendes dom i sager af økonomisk art, gjorde det ved at sammenligne med hendes vidnesbyrds tilladelighed i sådanne sager. De, der betragtede hendes dom som fuldbyrdet i enhver ting, sagde, at princippet er, at enhver person, der er i stand til at afsige dom blandt folk, hans afgørelse er gyldig, undtagen i spørgsmål, der er begrænset af konsensus, f.eks. embedet som statsoverhoved." [32]

Selv om formålet med denne serie artikler desværre er at udstille de negative sider i islam, så viser ovennævnte passage nogle forbedringer for en kvindes liv og frihed.

Dernæst, ifølge Misri, kan en hustru irettesætte sin mand:

"Hvis man spekulerer over, om et barn har ret til at irettesætte sin far, eller en kone sin mand, eller private borgere til at irettesætte deres hersker, er svaret, at det er alle grundlæggende berettigede til." [33]

Alligevel siger Misri, at en kvinde ikke må strides med sin mand, fordi han har myndighed over hende.

"Det er uforskammet at bestride ord fra enhver med autoritet over én (...), eller svare igen, modsætte sig, gendrive, eller være ulydig mod en sådan person (...), hvor forbuddet gælder for sådanne personer som en tilhænger i forhold til sin leder, en søn i forhold til sine forældre, en elev i forhold til sin lærer, en kone i forhold til sin mand eller en ulærd person i forhold til en lærd. Alt dette er meget hæslig opførsel og fortjener straf (...), da enhver af dem er forpligtet til at adlyde den, der er over dem." [34]

Og en anden lærd, der kommenterer Misris manual, siger, at en kvindes mobilitet er stærkt begrænset:

"(A: En mand kan tillade sin kone at forlade huset for en lektion i Hellig Lov, for at påkalde Allah (...), for at besøge sine veninder eller tage til et hvilket som helst sted i byen. En kvinde må ikke forlade byen uden at hendes mand eller et medlem af hendes slægt, som hun ikke kan giftes med (...), ledsager hende, medmindre rejsen er obligatorisk, som f.eks. hajj [pilgrimfærden]. Ellers er det ulovligt for hende at rejse og ulovligt for hendes mand at tillade hende det). (n: I hanafi-skolen, er det ikke ulovligt for hende at bevæge sig uden for byens grænser uden ledsagelse af sin mand eller et medlem af sin slægt, som hun ikke kan giftes med, medmindre afstanden til hendes ønskede destination overstiger ca. 77 km. [35]

Ifølge Misri og en senere kommentator er en kvinde berettiget til underhold fra sin mand, medmindre hun diskvalificerer sig gennem handlinger, som at nægte at have sex med ham når som helst om dagen eller natten eller ikke at adlyde ham øjeblikkeligt.

"Ægtemanden er kun forpligtet til at forsørge sin kone, når hun giver sig til ham eller tilbyder det, hvilket betyder, at hun giver ham fuld nydelse af sin person og ikke nægter ham sex på noget tidspunkt af natten eller dagen. Hun er ikke berettiget til underhold fra sin mand, når: (1) hun er oprørsk (...) (O: dvs. når hun ikke adlyder ham), selv for et øjeblik; (2) hun rejser uden hans tilladelse, eller med hans tilladelse men for et af sine egne behov; (3) hun antager ihram [en pilgrims tilstand af ukrænkelighed] til hajj [pilgrimsfærd] eller umra [mindre pilgrimsfærd eller besøg i Mekka, der kan udføres når som helst på året] ...; (4) eller når hun udfører en frivillig faste uden sin mands tilladelse (O: skønt hvis han tillader hende at faste og ikke beder hende om at bryde den, må han forsørge hende)." [36]

Misri siger, at mænd ikke bør adlyde kvinder:

"Profeten (...) sagde: (...) 'Mænd er allerede ødelagt, når de adlyder kvinder.'" [37]

Kvinders arv

Koranen 4:11 siger, at en kvinde arver halvdelen af, hvad en mand arver. Malik vover ikke at mistyde så klart et vers, så han skriver:

"Den almindeligt aftalte måde at gøre tingene på blandt os (...) angående faste arveandele (faraid) til børn fra moderen eller faderen, når den ene eller den anden dør, er, at hvis de efterlader sig mandlige og kvindelige børn, så får det mandlige barn en andel, svarende til to kvindelige børns. [38]

Ibn Rushd siger, at muslimske jurister er enige om Koranens klare lære om, at kvinder arver halvdelen af, hvad mænd arver:

"Muslimer [jurister] er enige om, at barnets arv fra dets far eller mor, hvis de er både mandlige og kvindelige, er, at den mandliges andel er lig med to kvindeliges andele ..." [39]

Da der er stærk overensstemmelse eller enighed blandt skolerne om, at kvinders arv er halvdelen af en mands, behøver vi ikke at gå videre med emnet.

Kvinders vidnesbyrd

Quran 2:282 siger, at to kvinder kan vidne svarende til én mand. Angående edsvorent vidnesbyrd i en sag om en fri mand, der frigør en slave, og en tvist, der opstår over det, siger Malik, at en anden "mand og to kvinder vidner" på vegne af disputanten; så vinder disputanten og salget annulleres. [40] I forbindelse med sager om frie mænd og kvinder og slaver, og i de særlige sammenhænge om ægteskab, forbrydelser og fødsel, tæller to kvinder, der vidner, som én mand.

"Malik sagde: 'Der er folk, som siger, at en ed ikke er acceptabel med kun ét vidne, og de argumenterer med henvisning til Allahs ord (...) [Koranen 2:282 citeres]. Sådanne mennesker hævder, at hvis han ikke bringer én mand og to kvinder, har han ingen fordring og han er ikke tilladt at sværge en ed med ét vidne.'" [41]

Malik fortsætter med at bringe sin egen opfattelse gående ud på, at én mand har lov til at vidne. Men det vigtige i alle disse afgørelser er, at to kvinder tæller som én mand ved en domstol.

Hvad angår juridiske udtalelser fra andre retsskoler, vejleder Ibn Rushd os igen. Koranen 2:282 optræder i forbindelse med indgåelse af erhvervsmæssige kontrakter, men retslærde er uenige om, hvorvidt kvinder kan tjene som vidner i andre sammenhænge, som f.eks. straffesager.

For "forbrydelsen" seksuel umoral (zina), som i islam straffes med døden for ægteskabsbrud og piskning for utugt, skal fire mænd bevise forbrydelsen. Kvinder er udelukket. [42] Så det betyder, at hvis en hustru mistænker sin mand for ægteskabsbrud, kan hun ikke bare finde fire kvinder, der har taget ham på fersk gerning. Hun er nødt til at finde fire mænd.

I forbrydelser som tyveri og deres straffe (hudud): "Opfattelsen, der deles af flertallet, er, at kvinders vidnesbyrd ikke er antageligt i hudud, hverken sammen med mænd eller uafhængigt." [43] Men én retsskole siger, at det er antageligt, når det er ledsaget af en mands vidnesbyrd. [44]

I familieret, såsom skilsmisse, tilbagetrækning af skilsmisse, ægteskab og frigivelse af slaver, siger Abu Hanifas retsskole, at en kvindes vidnesbyrd accepteres. [45]

I familieret, der kun vedrører kvinder, som f.eks. fødsel, fuldbyrdelse og "kvinders mangler", rapporterer Ibn Rushd: "Kvinders uafhængige vidnesbyrd, det vil sige af kvinder uden ledsagelse af et mandligt vidne, er acceptabelt i ifølge flertallet." [46] Én retsskole siger tingene taktløst: "Abu Hanifa tillod vidnesbyrdet af kvinder (om kvinder) for det område, der ligger mellem navlen og knæene." [47]

Kvinder som pløjejord

Misri og en senere kommentator har til hensigt at sikre, at analsex ikke er tilladt, selvom der herskede flertydighed i tidlig islam. Misri og den senere kommentator afgør:

"En mand besidder fuld ret til at nyde sin kones person (A: fra toppen af hendes hoved til bunden af hendes fødder, selvom analt samleje (...) er absolut ulovligt) på en måde, der ikke skader hende fysisk." [48]

En streng bestemmelse

Misri, to senere kommentatorer og den engelske oversætter af Misris manual, skriver om kvinders omskæring:

"Omskæring er obligatorisk (O: for både mænd og kvinder. For mænd består den i at fjerne forhuden fra penis og for kvinder i at fjerne forhuden (...) fra klitoris (n: ikke klitoris selv, som nogle fejlagtigt hævder). (A: Hanbalier mener, at omskæring af kvinder ikke er obligatorisk, men er sunna [Muhammeds tradition eller eksempel], mens hanafier anser det for at være en ren høflighed over for ægtemanden.)" [49]

KAN MODERNE ISLAM REFORMERES?

En reformist opfordrer til reform af islam, mens en traditionalist mener, at islam, som åbenbaret i Koranen og præsenteret i den autentiske hadith, er fin som den er og forsvarer den. I dette afsnit er for det meste religiøse ledere, der præsenteres, men nogle gange er en muslim, der har markeret sig offentligt, som f.eks. en journalist eller læge, også taget med.

Nogle gange er det svært at skelne mellem traditionalister og reformister, når reformisterne ikke genfortolker Koranen, men argumenterer for kvinders rettigheder på basis af den, som den er skrevet.

Traditionelle opfattelser

Sayyid Abul A’La Maududi og Sayyid Qutb er traditionalister.

Sayyid Abul A'la Maududi (d. 1979) var en indo-pakistansk lærd, der forsøgte at indføre sharia i sit hjemland gennem sit politiske parti, Jamaat-i-Islami. Vi bruger hans mest anvendte oversættelse i denne artikel.

Husk at Koranen 4:34 siger, at mænd er "bestyrere" af kvinders anliggender [eller "står over kvinder", o.a.]. Han forklarer, at det arabiske ord for "bestyrer" henviser til enhver, der er: "[A]nsvarlig for den rette adfærd, beskyttelse og opretholdelse af et individs, en institutions eller en organisations anliggender. Manden er således guvernør, direktør, protektor og bestyrer af kvinders anliggender." [50]

Derefter oplyser han os om, at mænd ikke står over kvinder i moralsk forstand, det vil sige i ære og fortræffelighed, men at mænd "er blevet udrustet med visse naturlige evner og kræfter, der ikke er blevet givet til kvinder eller er blevet givet til hende i mindre grad." [51]

Koranen 4:11 siger, at kvinder arver halvdelen af, hvad en mand arver. Maududi giver begrundelsen for verset:

"Det første vejledende princip om fordeling af arv er, at mandens andel skal være dobbelt så stor som kvindens, og det er meget godt og retfærdigt. Da den muslimske lov lægger den største byrde af økonomisk ansvar for familien på manden og holder kvinden næsten fri for det, kræver retfærdighed, at hendes andel af arven skal være mindre end mandens." [52]

Problemet med Maududis forklaring er, at den er for kulturbunden; men paradoksalt nok, har den til hensigt at være universel. Det kan være sandt, at manden i det 7. århundredes Arabien havde det meste af eller hele ansvaret for husstanden. Dette kan være sandt selv i dag i traditionelle muslimske lande eller regioner. Men denne arvelov bør på ingen måde indføres i den vestlige verden eller i andre regioner, der værdsætter liv og frihed og ønsker at vokse økonomisk.

Koranen 2:282 siger, at to kvinder er nødvendige for at vidne, så hvis den ene glemmer, kan den anden påminde hende. På trods af dette samarbejde mellem vidner, som under normale omstændigheder ville diskvalificere deres vidnesbyrd, var det vigtigste punkt, vi lærte fra hadith, at en kvindes sind er mangelfuldt.

Sayyid Qutb (d. 1966), et tidligt ledende medlem af Det Muslimske Broderskab i Egypten, kommenterer denne mentale mangel:

"Sådan en fejl kan ske af en række grunde, som f.eks. manglende erfaring eller viden, eller manglende forståelse af emnet eller kontraktens forgreninger. En kvindes impulsive natur har tendens til at gøre hende modtagelig for indtryk og let påvirkelig eller svingende. Denne følelsesmæssige, forstående natur er nødvendig og faktisk fordelagtig for kvinder i deres rolle som mødre. Da den menneskelige natur er udelelig, vil den være til stede, når som helst kvinder bliver indkaldt til at vidne eller dømme om alt, hvad der kræver overvejelse, refleksion og streng upartiskhed. At have to kvinder i stedet for én, giver større sikkerhed for, at de vil afbalancere hinanden og give et objektivt vidnesbyrd." [53]

Som lige bemærket siger Koranen 4:34, at mænd er kvinders bestyrere. Vers 32 siger omtrent det samme. Og 4:11 siger, at kvinder arver halvdelen af, hvad en mand får. I en kommenterer til disse vers, bruger Qutb meget tid på at fortælle os, hvorfor Koranen er retfærdig og fremmer ligestilling mellem kønnene.

"I sin fordeling af funktionerne og arveandelene mellem mænd og kvinder følger islam den menneskelige natur, som har gjort manden forskellig fra kvinden og givet hver af dem deres karakteristiske egenskaber. Dette for at sætte dem i stand til udføre deres respektive opgaver, ikke til egen fordel, men til gavn for det menneskelige liv, som kun kan nå dets rette opfyldelse og endelige mål gennem mangfoldigheden af karakteristika, funktioner og pligter, fordelt mellem de to forskellige køn. Fordi mandens og kvindens karakteristika og funktioner er forskellige, varierer deres positioner og andele. Den ultimative begunstigede er den store ordning, som vi kalder menneskeligt liv.

Når vi betragter det islamiske system som helhed og derefter overvejer det særlige aspekt, som organiserer forhold mellem de to dele af den ene sjæl, ud fra hvilken både mænd og kvinder er skabt, finder vi ikke plads til gamle argumenter af den type, der er nævnt i beretningerne citeret ovenfor. Vi kan heller ikke finde plads til moderne argumenter, der fremføres af overfladiske mennesker af begge køn.

Det er unyttigt og ørkesløst at forsøge at skildre sagen, som om der foregår et voldsomt slag mellem de to køn, hvor der bliver scoret point og sejre. Visse seriøse forfatteres forsøg på at diskreditere kvinder og at tilskrive dem alle mulige laster, er lige så forgæves, hvad enten det sker i islams navn eller under dække af videnskabelig analyse. Der er ikke tale om kamp overhovedet. Der er blot forskelle i egenskaber og potentialer. Forskellene i den korrekte fordeling af opgaver og specialiteter opnår både komplementaritet og absolut retfærdighed, som man kun kan forvente af den guddommelige metode." [54]

Islam siger, at kvinder har mangelfulde sind. Kvinder får halvt så meget i arv som mænd. Og Koranen 4:34 fortsætter med at give manden tilladelse til at slå sin kone, hvis han frygter oprør eller herskersyge fra hende. Det er svært at se, hvordan nogen af disse guddommelige befalinger kan fremme "komplementaritet og absolut retfærdighed, som man kun kan forvente af den guddommelige metode."

Koranen 2:223 siger: "Jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil. ..." Maududi forsøger at udglatte metaforen ved at udvide den til en landmand på arbejde i sin mark.

"Allah har ikke kun skabt kvinder til nydelse og underholdning for mænd. Forholdet mellem de to er lige så alvorligt som forholdet mellem en landmand og hans mark. Landmanden går ikke ud på sin mark blot for rekreationens og nydelsens skyld, men for at dyrke den og få afgrøder fra den. På samme måde skal en mand gå til sin kone for at producere børn. Allahs lov er dog ikke interesseret i dyrkningsmetoden, men i kravet om, at manden skal gå ud på marken og ikke andre steder hen og til sin egen mark og for at producere." [55]

Bonden kan altså "dyrke" sin "mark" på enhver måde, han synes om. Som Maududi siger: ”Allahs lov er dog ikke interesseret i dyrkningsmetoden” ... (min fremhævelse). Det betyder, at en landmand/ægtemand kan vælge sin seksuelle metode, som han vil. Men metaforen bryder sammen, fordi en landmand jo ikke havde så særlig mange metoder til at pløje sin jord og så sine frø i det 7. århundredes Arabien - havde han? Og desuden - hvorfor får marken ikke lov til at vælge? For at fortsætte metaforen med den passive mark, bør vi huske, at tidlig islam antager, at en mand kontrollerer sin kones krop. Husk at en hadith siger, at hun skal have sex, når han vil, ellers vil engle forbande hende.

Harun Yahya skriver for Muslimske Kvinders Forbund [Muslim Women’s League] i USA. Normalt ville han blive betragtet som moderat, men han har den traditionelle opfattelse af, at Koranen udtrykker fulde rettigheder for kvinder, og at den er universelt forenelig med menneskets natur og gyldig for alle historiens trin.

"Allahs befalinger om kvinders status og forholdet mellem mænd og kvinder, som er blevet åbenbaret for os gennem Koranen, udgør fuld retfærdighed. I denne henseende foreslår islam lighed i rettigheder, ansvar og pligter mellem de to køn. Islam bygger på sympati, tolerance og respekt for mennesker og diskriminerer ikke kvinder i denne sag.

Eksemplerne på god moral, der er meddelt os i Koranen, er universelt forenelige med menneskets natur og er gyldige for alle trin i historien." [56]

Selv om han argumenterer for kvinders rettigheder, betyder hans syn på Koranens universalitet og gyldighed i dag, at han ikke anerkender, at Koranen har vanskelige vers.

Saudi-Arabien bevægede sig et lille skridt i den rigtige retning, set med feministiske øjne, da Det Højeste Dømmende Råd afgjorde som følger:

"Kong Abdullah holdt sin indsættelsestale på det tredje år af Shoura-rådets femte møde.

Ved ankomsten til rådets hovedkvarter blev kongen modtaget af Riyadh-regeringen ved prins Sattam og af Shoura-rådets præsident Abdullah Al-Asheikh.

Kongerigets stormufti, sheik Abdulaziz Al-Sheikh, præsidenten for Det Højeste Dømmende Råd, Saleh bin Homaid og en række religiøse lærde og sheiker var også til stede for at hilse på monarken.

'Alle er bekendt med kvinders rolle i islams annaler, og deres position kan ikke marginaliseres. Der var store kvinder, der bidrog meget til fremgangen for religionen islam fra Profeten Muhammeds (fvmh) tid,' sagde kong Abdullah.

Da vi afviser enhver marginalisering af kvinder i det saudiske samfund på alle områder, i overensstemmelse med sharias (islamiske) retningslinjer og efter konsultationer med mange af vore lærde, især dem i Rådet for Ledende Islamske Lærde [Council of Senior Islamic Scholars], har vi besluttet følgende:

For det første vil kvinder få lov til at deltage i Shoura-rådet som medlemmer fra det næste møde.

For det andet vil kvinder fra og med næste møde have ret til at nominere sig selv for medlemskab af byråd og også have ret til at deltage i valgprocessen."

Imidlertid sagde kongen i samme rapport, at hans land ville forblive inden for sharia-lovens rammer:

"Mine brødre og søstre, I har, i henhold til islamisk lov, jeres egne rettigheder til at stræbe efter jeres mål med stolthed og værdighed. Det er vores ret at søge jeres mening og rådgivning i henhold til sharia-lovens retningslinjer og religionens grundlæggende principper, og de, der holder sig væk fra disse retningslinjer, er arrogante mennesker, og de må bære ansvaret for deres handlinger." [57]

Det skal med, at der blev afholdt valg i Saudi-Arabien den 12. december 2015, og at nogle kvinder stillede op til pladser i byrådene.

Foreningen af Muslimske Jurister i Amerika (AMJA) består af et hold religiøse lærde, hvoraf de fleste har deres doktorgrader i islamisk lov eller andre islamiske emner. De er kvalificerede til at skrive fatwaer (religiøse afgørelser eller meninger). På deres websted kan man stille spørgsmål og få svar.

En emailer skriver et langt spørgsmål om arv. Ligegyldigt hvad scenariet er, så siger den lærde, at kvinder får én andel, mens mændene får to.

Den AMJA-lærde svarer:

"Under antagelse af rigtigheden af de oplysninger, du har givet i dit spørgsmål, og at din far ikke havde andre juridiske arvinger end dem, du nævnte (dvs. at ingen forældre levede, da han døde);

Ejendommen din far efterlod, skal arves af fem familiemedlemmer; 1/8 af dens værdi går til hans kone og de resterende 7/8 skal opdeles i 6 dele; 2 til hver søn og 1 til hver datter.

Efter opdelingen af ejendommen i overensstemmelse med ovenstående formel, skal de juridiske arvinger efter din mor arve hendes ejendom i overensstemmelse hermed. I dette tilfælde: Hendes andel skal opdeles i 6 andele; 2 pr. mand og 1 pr. kvinde." [58]

Videre siger hadith, at en kvindes sind er mangelfuldt. En email spørger om dette i forbindelse med kvinder, der aflægger vidnesbyrd.

Den AMJA-lærde svarer:

"Det arabiske sprog er et rigt og dybt sprog. Sommetider har det samme ord forskellige betydninger alt efter sammenhængen og den måde, det bruges på. Den bedste måde at forstå den pågældende hadith på er at læse den på dens oprindelige sprog sammen med én, der er helt fortroligt med det arabiske sprog.

Mangel her er en beskrivelse af den menneskelige natur, som Allah (Han være æret og ophøjet) skabte kvinder med. Det er ikke en kritik eller undervurdering af kvinders rang i islam, da Allah (Han være æret og ophøjet) vil stille os til ansvar på basis af vore evner, både fysiske og intellektuelle.

At afstå fra at bede og faste under menstruation er ikke en bogstavelig mangel; der er snarere tale om en sammenligning mellem de to køns samlede udførelse af de to ritualer. Selv hvis det skulle blive opfattet bogstaveligt som en mangel, skal kvinder ikke bebrejdes for det, fordi det er således, de blev skabt af Allah (Han være æret og ophøjet).

At en mand f.eks. forsømmer juma'a-bønnen [fredagsbønnen], når han er på rejse eller er syg, er en mangel, men det er ikke en synd, mens en manglende juma'a uden undskyldning er både en mangel og en synd.

Den samme regel gælder for at aflægge vidnesbyrd; kvinder skal ikke bebrejdes for det, fordi graden af nøjagtighed i erindringen af begivenheder og evnen til at beskrive disse begivenheder er noget, der ligger uden for deres kontrol.

Et interessant aspekt ved denne samme hadith er, at kvinden, der spurgte Profeten (...) om betydningen af mangel, var (...) [det arabiske ord er givet] ifølge fortælleren af denne hadith, og at dette ord på arabisk betyder smart, klog og intelligent!" [59]

Så den AMJA-lærde siger i det næstsidste afsnit ovenfor, at kvinder ikke skal bebrejdes for, at de ikke kan huske begivenheder og ikke er i stand til at beskrive dem; det er uden for deres kontrol. Det forekommer mærkeligt, at mænd ikke også tildeles denne manglende evne i retssalen. De kan også glemme ting. Én kvindes vidnesbyrd ved en forretningsdomstol bør altid være lig med én mands vidnesbyrd. Denne overbevisning om kvinders mangel i sådanne sager kommer fra det 7. århundrede, på trods af den lærdes snedige vending af ordene i sidste afsnit. Kan traditionalister indrømme, at dette syn på kvinder har en udløbsdato - tilbage dengang?

Quran 2:223 siger, at kvinder er pløjejord eller marker. En emailer spørger om det.

AMJA's Permanente Fatwakomité svarer:

"Allah (...) mener, at jeres hustruer er den gård, hvor jeres børn er avlet, så gå til jeres pløjejord hvordan I vil og hvor I vil. Med ordet Harth mener Allah i dette vers frugtbar jord. Harth betyder generelt dyrkning/plantning. Men eftersom hustruer er årsagen til det dyrkede (børn), så bliver de pløjejorden, ret forstået.

Den åbenlyse mening er: Gå til jeres ager hvorfra I vil blandt de forskellige muligheder. 'Gå til' her angiver samleje.

Det blev fortalt på Ibn-Abbas' autoritet: 'faatu harthakom ana sheatom', {så gå til jeres ager, når eller hvordan I vil}. Han sagde: Mænd, hav seksuelle forhold til jeres koner på enhver måde, så længe det ikke er i anus eller under menstruationen. Det blev også fortalt af Ibn-Abbas: 'faatu harthakom ana sheatom'. Harth 'ager' betyder vagina, og I kan gå til den forfra eller bagfra eller på enhver måde, I vil, så længe I ikke går for vidt/går til andet end vagina, som Allah siger i den hellige koran: 'faatohonna mænd haythu amarakomu Allah' {så gå ind til dem, som Allah har bestemt for jer}." [60]

Endelig skriver en emailer om kvindelig omskæring og efter lange indledende bemærkninger om videnskaben om og fordelene ved en bestemt form for omskæring svarer den AMJA-lærde som følger:

"... og nu den islamiske holdning: I hadeeth [hadith] rådede Profeten til at fjerne det meget lille stykke hud, som er klitorishætten (forhuden). Han forbød at afskære meget og forklarede, at det ville være bedre for ægtemanden, at kun et meget lille stykke blev fjernet. Det betyder, at kvindelig omskæring i islam ikke engang er delvis klitoridektomi, men blot er fjernelsen af klitorishætten.

Profeten sagde til Oum-Atteyah (den kvindelige omskærer): [Arabisk er citeret]

'Skær, men ikke for meget, for dette vil være mere befordrende for ansigtets munterhed og bedre for manden.' [Fortalt af af Aldahhak ibn Qays og noteret af al-Hakim Saheeh al-Jame 336]

Hvad bestemmelsen angår, er den kontroversiel; de fleste lærde betragter den som mustahab (foretrukket sunna), nogle betragter den som tilladelig og nogle betragter den som wajib (obligatorisk) på grund af den nævnte hadeeth.

Det er ikke sagen at forbyde kvindelig omskæring på grund af holdningen i visse nationer; men hvordan regulerer vi dette som muslimer? Det meste af problemet og den dårlige omtale stammer fra det faktum, at det ikke sjældent er ukvalificerede mennesker, der udfører operationen, og de kan gøre mere skade end gavn. Hvis det var blevet overladt til specialister, ville det ikke være blevet misbrugt og ikke have fået så dårlig omtale. Så det er vigtigt, at lægerne er de eneste, der har lov til at gøre det. Kirurgen vil så skønsomt fjerne det, der skal fjernes (hvilket i visse tilfælde kan være ikke noget, som angivet af vore lærde.)

Hvad skal vi vestlige muslimer gøre?

For muslimer, der lever i Vesten - da det ikke er obligatorisk, og samtidigt er ulovligt i Vesten, og vil skade de mennesker, der praktiserer det - vil jeg ikke råde til at få det gjort, så længe man er bosiddende/borger i Vesten.

Men vi bør aldrig tvivle på noget i vores religion blot på grund af den dårlige omtale, medierne giver det. Ville det have været fornuftigt for muslimer for 50 år siden at tvivle på mandlig omskæring, blot fordi videnskaben endnu ikke havde vist, at det var til gavn?" [61]

En streng praksis

Følgende undersøgelse er fra USA's udenrigsministerium:

"Ifølge undersøgelsen af 100 mødre i Kemayoran-samfundet i Jakarta, var 97 procent af deres pigebørn blevet omskåret. Uddannede jordmødre eller læger omskar pige-babyerne ved hjælp af en blodlancet eller en synål til at stikke i klitoris, indtil blødning opstod. Men nogle jordemødre tørrede kun klitoris med alkohol og betadine. Denne procedure fandt sted, når pigen var mellem 40 dage og fem år gammel.

De 100 adspurgte mødre fra Cijeruk-samfundet i det landlige West Java sagde, at 100 procent af deres pigebørn var blevet omskåret. Traditionelle fødselshjælpere (Traditional birth attendants - TBA'ere) udførte operationen ved hjælp af små sakse, et barberblad eller endda et lille stykke skærpet bambus. TBA'erne skar et lille stykke af forhuden (klitorishætten) eller klitoris selv, indtil blødning opstod. Denne operation blev udført, når barnet var omkring 40 dage gammelt." [62]

Reformistiske opfattelser

Her i dette afsnit vil vi ikke gennemgå hovedområderne - f.eks. kvinder som pløjejord eller kvinders vidnesbyrd - men se på reform generelt. Denne tilgang med generel reform er bedst, fordi hvis reformatorer kan overbevise deres mere traditionelle muslimske trosfæller om, at Koranens patriarkat bør lades tilbage i det 7. århundrede, falder alle de specifikke vers til jorden.

Der er nogle få kvindelige medlemmer af det iranske parlament, et land, der objektivt kan klassificeres som undertrykkende for kvinders rettigheder.

"[Spørgsmål & Svar] med Fatemeh Haghighatjoo, et tidligere medlem af Irans parlament (2000-2004). Hun er i øjeblikket gæsteprofessor ved University of Massachusetts i Boston.

Hvilken rolle har kvinder spillet i Irans parlament siden 1979-revolutionen?

Kvinder i parlamentet kan opdeles i to grupper: Dem, der har en feministisk samvittighedsfuldhed eller bevidsthed, og dem, der ikke har.

Da vi, reformisterne, først havde vundet valget i 2000, begyndte vi at holde møder og seminarer med aktivister for kvinders rettigheder. Vort løfte under det 6. parlament (mellem 2000 og 2004) var at ændre diskriminerende love mod kvinder.

Der var kvinder og mænd, som forsvarede kvinders rettigheder. Ved et lovforslag i forbindelse med et kvindespørgsmål sagde en af vore mandlige kolleger til os: 'Det er vigtigt, at jeg som medlem af gejstligheden forsvarer dette lovforslag, snarere end at I kvinder skal forsvare det.' Så det 6. parlament havde en meget anden atmosfære end de efterfølgende parlamenter." [63]

Disse kvinder er helte på deres egen måde, så ovenstående uddrag er blevet placeret i den reformistiske sektion.

Dr. Zainab Alwani er næstformand for det eksekutive råd ved Fiqh Council of North America. Efter at have citeret vers i Koranen, som taler om menneskeheden, der danner alliancer og drager omsorg for Jorden, konkluderer hun, at komplementære roller mellem mænd og kvinder bedst udtrykker Koranens ideal for dem:

"Derfor er mænd ansvarlige for at opretholde familien økonomisk og sørge for at dække en bred vifte af behov, herunder åndelige, følelsesmæssige og intellektuelle behov. Uden dette guddommelige påbud ville nogle mænd måske ikke leve op til deres økonomiske ansvar for deres familie (...). Mens mænd er forpligtet til at arbejde for at forsørge familien, kan kvinder vælge at arbejde uden for hjemmet eller kan vælge ikke at arbejde afhængig af familiens særlige omstændigheder.

Muslimske kvinder begrænsede ikke meningen med arbejde til kun den økonomiske understøttelse af deres familier. De kom til at indse, at hvert individ har særlige kvaliteter, der bedre gør dem i stand til at udføre en bestemt samfundsmæssig rolle; og samfundet som helhed fungerer mere effektivt, når denne rolle er opfyldt. Som Koranen siger: 'I skal ikke begære det, hvormed Allah har begunstiget nogle af jer frem for andre! Mændene får andel i det, de har optjent, og kvinderne får andel i det, de har optjent. Bed Allah om noget af Hans overflod! Allah ved alt.' (Koranen 4:32)

Muslimske kvinder arbejder flittigt på at fremme social retfærdighed på alle niveauer. De var aktivt engageret i processen med socioøkonomisk udvikling af deres samfund. De blev pionerer i etableringen af mange sociale, uddannelsesmæssige og tilmed politiske programmer og institutioner, herunder skoler, børnehjem, hospitaler, biblioteker og andre afgørende institutioner. Med denne forståelse blev kvinder samfundets samvittighed, der kunne påpege, hvad der plager samfundet og hjælpe med at levere værdifulde løsninger.

Som konklusion fører samarbejde og komplementære kønsrelationer til opfyldelsen af menneskehedens mission på Jorden: det sunde partnerskab wilayyah [gensidige partnerskaber] mellem mænd og kvinder som kaliffer (...) viceregenter, forvaltere eller gudsagenter på denne jord. Denne mission bør opretholdes og håndhæves for at hjælpe med at rense samfundet for korruption og styre det mod fred og renhed." [64]

Selv om disse ord er positive, så forklarer hun ikke de negative vers i Koranen; men i det mindste genfortolker hun de de positive for at vise komplementariteten mellem mænd og kvinder.

Dr. Margot Badran er en ledende medarbejder ved Center for Muslimsk-Kristen Forståelse, Georgetown Universitet, der har specialiseret sig i kvinder og køn i muslimske samfund. Hun holdt en tale ved Det Amerikanske Forskningscenter i Egypten, hvori hun skitserede en feministisk hermeneutik (tolkning) af Koranen.

"Feministisk hermeneutik skelner mellem de universale eller tidløse grundlæggende principper og de partikulare og betingede eller flygtige. I det sidstnævnte tilfælde blev visse former for praksis tilladt på en begrænset og kontrolleret måde som en metode til at indskrænke former for adfærd, der var udbredt i det samfund, som åbenbaringen kom ind i, samtidig med at man opmuntrede de troende eller førte dem ind på vejen mod en mere fuldstændig retfærdighed og lighed i deres menneskelige samkvem. Feministisk hermeneutik har tre tilgange:

1) Genlæsning af ayaat [vers] i Koranen for at korrigere almindeligt udbredte falske fortællinger, som f.eks. beretningerne om skabelsen og om begivenhederne i Edens Have, der har afstivet krav om mandlig overlegenhed.

2) Citat af ayaat, der utvetydigt meddeler ligestilling mellem kvinder og mænd;

3) Dekonstruktion af ayaat om mandlige og kvindelige forskelle, der sædvanligvis er blevet fortolket på måder, der berettiger mandlig dominans." [65]

Tre fremadrettede forhold træder frem i uddraget fra Badran: Det ene er, at hun erkender, at Koranen har problematiske vers om kvinder. Det andet er, at Koranen skal anbringes i sin historiske sammenhæng ("partikulare, betingede, flygtige"), som retfærdiggør "mandlig dominans". Derefter kan verserne, der retfærdiggør denne dominans, sættes til side eller dekonstrueres på en eller anden måde. Hun er på rette spor og tilbyder innovative måder at fortolke Koranen på. Jeg foreslår dog, at hun holder sig til en historisk-grammatisk tilgang.

Desuden holdt hun dette foredrag på engelsk i Egypten. Blev det oversat til arabisk og diskuteret af religiøse ledere dér?

For at opsummere dette afsnit om moderne islam, så vil disse eksempler virke forældede om få år. Men uanset de særlige forhold, så viser de stadig, at muslimer er inde i en kamp eller en genfortolkning af Koranen og islam selv. Men traditionalisterne overgår reformisterne talmæssigt og i tyngde, fordi de har 1.400 år med Koranen, hadith, klassisk lov og historie på deres side. Koranen og oprindelig islam er ekstremt konservativ og uvillig til reform.

Men de få reformatorer, som fortolker Koranen i dens historiske sammenhæng, skal have applaus. De er på rette spor. Disse gamle love og vers var kun beregnet for det 7. århundrede. De har udløbsdatoer, for de afspejler den oprindelige kultur, de opstod fra.

KONKLUSION

På trods af traditionalisternes erklæringer om, at islam er universel (tværkulturel) og tidløs i alle sine bestemmelser og guddommelige koranvers, er den i meget høj grad rodfæstet i det 7. århundredes patriarkalske kultur.

Islam siger, at "mændene står et trin over dem [kvinderne]"; og "Allah har givet nogle [mænd] fortrin frem for andre [kvinder]." Allah selv gjorde mænd overlegne i forhold til kvinder. Muhammed siger også i hadith: "Dette [forringelsen af en kvindes vidnesbyrd] skyldes mangelen ved en kvindes sind." Denne erklæring fornærmer den ene kvalitet hos mennesker, der ophøjer dem og giver dem værdighed: deres rationelle, tænkende sind.

Hvis islam hævede kvindekønnet op over kvindens stilling i tiden før islam ankom på scenen, så gik den ikke vidt nok efter nutdens standarder. Koranen, traditionerne og den klassiske sharia-lov er for tidsbundne og kulturbundne.

Islam, klassisk fortolket - som vi lige har set i de foregående fire afsnit - højner ikke kvinders stilling. Islams syn på kvinder er i virkeligheden dybt påvirket af det 7. århundredes kultur; ja, alle og ehvert verdenssyn er mere eller indre påvirket af deres kultur.

Som et forsvar for fremskridtet kan nævnes, at arven i USA fordeles ligeligt mellem alle søskende, uanset deres køn, hvis testatoren vælger det. Ingen religiøs lov forbyder dette. En kvinde kan vidne, og hendes vidnesbyrd vægtes ligeligt med en mands ved en domstol. Ingen retsafgørelse fra nogen dommer i dag siger, at kvindens sind er mangelfuldt. Kvinder betragtes ikke som en mark, mænd kan pløje, så at sige. Dette billede er nedværdigende.

Så amerikansk lov og livsanskuelse passer bedre ind i en moderne sammenhæng. Alle er lige for loven. Der er ingen indbyggede fordomme mod kvinder i dag.

Hvis traditionelle muslimer tror, at de aldrig vil kunne lære noget af det "arrogante" Vesten, så er denne afvisning af at lære også arrogant.

Med den falske beskyldning om "islamofobi" vil islams forsvarere udskamme os til aldrig at tale imod de klart dårlige og defekte skikke og opfattelser i sharia. Men det er ikke kulturelt ufølsomt at pege på dem; faktisk ville det være en forsømmelse af vores pligt over for vort eget samfund, hvis vi undlod at tale åbent om det. Vi ville være for ærbødige over for dårlig praksis i islam, hvis vi forblev tavse. Tavshed er meddelagtighed.

Islamisk lov angående kvinder, må aldrig få lov at brede sig ud over de moderne samfund, som værdsætter liv og frihed, der i sidste ende vil føre til lykke, især for kvinder, som de definerer lykke.

De religiøse aspekter af sharia, som f.eks. faste og bøn og renselse, skader ikke samfundet økonomisk eller fysisk, så dem kan muslimer praktisere privat eller i moskeen. Men de love, der er beskrevet ovenfor, er ikke godartede, så de skal erklæres for ugyldige og afvises. [66]

Denne artikel blev først bragt af Jihad Watch den 15. august 2012, men er blevet opdateret her.

NOTER

[1] Jamal Badawi, “The Status of Women in Islam,” Institute al Islam, 1971.

[2] Oversættelse af M.A.S. Abdel Haleem, The Quran, 2^nd ed. (New York: Oxford, 2010). Ordene i kantede parenteser er hans. Læsere, der ønsker at se forskellige engelske oversættelser af Koranen, kan besøge hjemmesiden quranbrowser.com og indtaste referencerne.

[3] Medmindre andet er angivet, bruger vi i denne artikel oversættelsen af Sayyid Abul A’La Maududi, the Meaning of the Qur’an, 4^th ed., vol. 1, trans. Ch. Muhammad Akbar, ed. A. A. Kamal, (Lahore, Pakistan: Islamic Publications, 2003), 165, Chapter 2. Hans oversættelse og kommentar er tilgængelig på englishtafsir.com. Læsere, der ønsker at se forskellige engelske oversættelser af Koranen, kan besøge hjemmesiden quranbrowser.com og indtaste referencerne.

[4] Abdul Mannan Omar, Dictionary of the Holy Quran, Hockessin, Noor Foundation, 2004), 175-76. Roden er d-r-j. Oversætteren Maududi tilføjer "status" i verset, men andre siger "ansvar" (Hilali og Khan), "fordel" (Yusuf Ali), "rettighed" (Abdel Haleem)..

[5] Abdel Haleems oversættelse med hans kantede parenteser.

[6] Maududi, Meaning, vol. 1, 329, Chapter 4.

[7] Omar, Dictionary, 429. Roden er f-d-l. For eksempler på verbalformen se 2:47, 122, 253; 4:32, 95; 6:86; 7:140; 13:4; 16:71; 17:21, 55, 70; 27:15; 45:16.

[8] Maududi, Meaning, vol. 1, 311, Chapter 4. Se Koranen 4:176.

[9] Abdel Haleems oversættelse.

[10] Maududi, Meaning, vol. 1, 205, Chapter 2.

[11] Abdel Haleems oversættelse; min kommentar i kantet parentes.

[12] Abdel Haleems oversættelse.

[13] Hilali and Khan, The Noble Qur’an, (Riyadh: Darussalam, 2002).

[14] Bukhari, Menses, 001.006.301, med mindre mekaniske tilpasninger; se også Obligatory Charity Tax, 002.024.541. Er det sandt, at da kvinder udgør størstedelen af ​​verdens befolkning, så er det kun rimeligt, at de udgør flertallet i Helvede? Dette rammer ved siden af - og udelader muligheden for, at kvinder kan være mere åndelige end mænd. Grunden til, at kvinder udgør flertallet i Helvede, er deres hårdhed og utaknemmelighed. Så det har intet at gøre med et numeriske flertal. Hadith er søgbar online på Center for Muslim-Jewish Engagement ved University of Southern California.

[15] Bukhari, Marriage, 007.062.030-32; og Jihad, 004.052.110.

[16] Ibid. 007.062.120; kommentarerne i parentes er indsat af den engelske oversætter. Jf. 007.062.123.

[17] Ibid. 007.062.165.

[18] Ibid. 007.062.121; jf. 007.062.122; Beginning of Creation, 004.054.469.

[19] Ibid. 007.062.124 og 007.062.126; cf. Beginning of Creation, 004.054.464; Making Hearts Tender, 008.076.456.

[20] Idem, Marriage, 007.62.125.

[21] Ibid. 007.062.133.

[22] Ibid. 007.062.113; 007.062.114.

[23] Bukhari, Prayer (Salat), 001.009.490. Kommentarerne i parenteser er tilføjet af den engelske oversætter. Jeg [Arlandson] har lavet små mekaniske justeringer.

[24] Idem, Marriage, 007.062.033.

[25] Ibid. Laws of Inheritance, 008.080.731; Kommentaren i parentes er tilføjet af den engelske oversætter.

[26] Bukhari Witnesses, 003.048.826.

[27] Bukhari, Commentary on the Quran, 6.4527, med små mekaniske tilpasninger (online-linket er for tiden nede). De parentetiske kommentarer er af den engelske oversætter. Han bemærker, at Bukhari selv efterlod ​​hadithen uafsluttet, og tilføjer, at Bukhari ikke vidste, hvad Umar havde ment. Imidlertid siger tidlige muslimske kommentatorer, at Ibn Umar tillod analsex. Se Sam Shamoun, “Women in Islam, Part 2,” answering-islam.org.

[28] Ibid. 6.4528, med små mekaniske tilpasninger (online-linket er for tiden nede).

[29] Abu Dawud, General Behavior, 41.5251.

[30] Malik ibn Anas, Al-Muwatta of Imam Malik ibn Anas: The First Formation of Islamic Law, rev. ed., trans. Aisha Bewley, Inverness, Scotland: Madina Press, 1989, 2001), 54.8.21-22. Denne lovbog er også tilgængelig på Center for Muslim-Jewish Engagement.

[31] Ahmad ibn Naqib al-Misri, Reliance of the Traveler: A Classic Manual of Islamic Sacred Law, rev. ed., trans. Nuh Ha Mim Keller, (Beltsville, Maryland: Amana, 1994), 641. Noter mærket med "K" blev udført af Muhammad Shirbini Khatib (d. 1570), som underviste og døde i Cairo, Egypten.

[32] Ibn Rushd, The Distinguished Jurist’s Primer, vol. 2, trans. Imran Ahsan Khan Nyazee, (Center for Muslim Contribution to Civilization, Reading, UK: Garnet, 1994-1996), 553-54.

[33] Misri, Reliance, 717.

[34] Ibid. 765-66. Straf kan indebære at blive slået (se artiklen om kone-bank).

[35] Ibid. 538. Kommentarerne mærket "A" er af sheik Abd al-Wakil Durubi (f. 1914), der var fra Syrien, studerede i Cairo og siden blev udnævnt til imam i Damaskus. De parentetiske noter mærket "n" er af den engelske oversætter [Nuh Ha Mim Keller].

[36] Ibid. 545. Kommentarerne mærket “O” er af sheik Umar Barakat (d. efter 1890), som arbejdede i Mekka.

[37] Ibid. 672. Denne bestemmelse findes i afsnittet "Enormities", der betyder "umådeholden, afskyelig, uhyrlig (...) stor ondskab (...) en alvorlig forseelse mod orden, ret eller anstændighed" (Webster’s Dictionary).

[38] Malik, Muwatta, 27.1.

[39] Ibn Rushd, Distinguished, 2.413.

[40] Malik, Muwatta, 36.4.7.

[41] Ibid.

[42] Ibn Rushd, Distinguished, 2.559.

[43] Ibid.

[44] Ibid.

[45] Ibid.

[46] Ibid.

[47] Ibid. 2.560.

[48] Misri, Reliance, 526. Parentetiske kommentarer mærket "A" er af sheik Abd al-Wakil Durubi.

[49] Ibid. 59. Parentetiske kommentarer mærket "O" er af sheik Umar Barakat (d. efter 1890). Parentetiske kommentarer mærket "A" er af sheik Abd al-Wakil Durubi. Parentetiske noter mærket "n" er af den engelske oversætter. Oversætteren mildner hårdheden af denne bestemmelse. Selv om denne artikelserie ikke sammenligner religioner, er der et vers i Det Nye Testamente, der ophæver diskussionen om omskærelse: "For i Kristus Jesus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed." (Galaterbrevet 5:6). Ingen kvinde behøver at blive omskåret af nogen grund og på nogen måde for at vise sin kærlighed til Gud.

[50] Maududi, Meaning, vol. 1, 333, note 56.

[51] Ibid, vol 1, 333, note 57.

[52] Ibid. vol. 1, 312, note 15.

[53] Sayyid Qutb, In the Shade of the Quran, rev. ed., vol. 1, trans. Adil Salahi and Ashur Shamis, (Markfield: Islamic Foundation, 2003), 473.

[54] Ibid. vol. 3, trans. and ed. Adil Salahi and Ashur Shamus (Markfield: Islamic Foundation, 2001), 121.

[55] Maududi, Meaning, vol. 1, 162, note 241.

[56] Harun Yahya, “The Eminence Islam Attaches to Women,” Muslim Women’s League USA.

[57] M. D. Rasooldeen and Walaa Hawari, “Custodian of the Two Holy Mosques King Abdullah Announced Sunday that Saudi Women Would Be Allowed to Stand and Vote in Municipal Elections and Also Become Members of the Shoura Council,” Arab News, September 26, 2011.

[58] Main Khalid al-Qudah, “Inheritance,” amjaonline.com, March 4, 2011, Question ID or fatwa no. 83895. Den parentetiske kommentar er original.

[59] Main Khalid al-Qudah, “Are Women Deficient?” amjaonline.com, December 23, 2008, Question ID or fatwa no. 77217.

[60] Permanent AMJA Fatwa Committee, “Interpretation of the Honorable Verse,” amjaonline.com, July 14, 2004, Question ID or fatwa no. 251.

[61] Hatem al-Haj, “Female Circumcision,” amjaonline.com, May 25, 2012, Question ID or fatwa no. 81556. Den første kantede parentes er min; den anden er hans. Alle kommentarer i bløde parenteser er hans.

[62] USA's Udenrigministerium: Indonesia: Report on Female Genital Mutilation (FGM) or Female Genital Cutting (FGC), June 1, 2001.

[63] Semira M. Nikou, “Women Struggle in Parliament,” Part 7, Septermber 22, 2011, Frontline, pbs.org, med lettere mekaniske justeringer.

[64] Zainab Alwani, “The Quranic Concepts of Gender Relations,” Fiqh Council of North America.

[65] Margot Badran, “Islamic Feminism: What’s in a Name,” Al-Ahram weekly online, January 2002.

[66] Denne serie artikler sætter ikke kristendommen og islam i kontrast angående kvindesager. Men læsere kan være interesseret i det. Hvis det er tilfældet, kan de klikke på artiklerne her og her.

---

James M. Arlandson, Ph.D., har skrevet bogen:
Women, Class, and Society in Early Christianity.
Han har også skrevet artikelserien i 17 dele:
Islamic Sharia Law: Its Origins, Development, and Application Today
og serien i 12 dele:
The Sword in Early Christianity and Islam,
tillige med talrige andre artikler.

---

Artikler i serien

More Punishments:

• Islam's Punishments for Drinking and Gambling
• The Law of Retaliation in the Quran and Early Islam
• Thieves, Give Muhammad a Hand!
• Crucifixion and Mutilation in the Quran

---

Oversættelse: Bombadillo