Denne serie artikler om islamisk sharia-lov er henvendt til dommere, advokater, lovgivere, byrådsmedlemmer, lærere, journalister, regeringsembedsmænd, tænketank-medlemmer, tv- og radioværter og alle andre, der sidder i samfundets "nøglepositioner"; de indleder den nationale dialog og former samtalens strøm. De er planlæggere og beslutningstagere.

Som intellektuelle tror de måske, at kritikerne af sharia overdriver (og nogle gør sig måske skyldige i det). Islam er trods alt en verdensreligion. Den fortjener respekt.

De er også moral-relativister, der tror på tolerance over for alle religioner. Ved første øjekast er dette en prisværdig opfattelse.

Selv Thomas Jefferson sagde: "Men det gør mig ingen skade, at min nabo siger, at der er tyve guder eller ingen gud. Det hverken tømmer mine lommer eller brækker mine ben." [1]

I realiteten sagde Jefferson, at overbevisninger, der ikke skader os pengemæssigt eller fysisk, bør tolereres. Islam har neutrale og endda positive aspekter ved sig – som ikke for alvor skader nogen på disse områder. Derfor bør disse særlige dele tolereres i et religiøst mangfoldigt samfund som Amerika.

De fem søjler er eksempler. Muslimer er forpligtet til for det første at erklære deres tro i en formel erklæring; for det andet at bede fem gange dagligt; for det tredje at betale en almisseskat; for det fjerde at faste under ramadanen; og for det femte at tage på pilgrimsfærd til Mekka. Vi kan acceptere dele af islamisk teologi, som f.eks. Allahs enhed, eller ritualer som f.eks. renselse inden man træder ind i en moské eller aldrig at spise svinekød.

Alle disse ting er dele af sharia - guddommelig islamisk lov - der fører sin oprindelse tilbage til Koranen og Muhammeds eksempel eller liv. Ingen af disse ord og ritualer skader samfundet. Det er rigtigt, at en obligatorisk almisseskat kan tolkes derhen, at den skader ens indkomst - "tømmer mine lommer" - men i et frit land uden for den islamiske civilisation behøver man ikke at tilslutte sig i islam, eller man kan forlade den.

Hvis muslimer kun var forpligtet til at følge de positive og harmløse praksisser og regler i sharia, ville verden nyde langt mere fred.

Denne serie artikler handler desværre ikke om de harmløse dele af islam, men om de skadelige. Mange dele af sharia har regler, der er uforenelige med den moderne tid. Denne serie vil udstille disse læresætninger.

Selv Thomas Jefferson havde sine grænser. Han satte marineinfanteristerne ind for at tilbageerobre kaprede amerikanske handelsskibe og åbne handelsruter, som blev blokeret af de muslimske barbaresk-pirater i Nordafrika, der havde solgt de amerikanske fanger til slaveri eller krævede løsepenge. [2]

I nogle tilfælde tømmer islam faktisk vore lommer og brækker vore ben.

Ti punkter, der giver grund til bekymring

Og her begynder vi med nogle grundlæggende bekymringer angående aggressive islamiske politikker, hvad enten de formelt er en del af sharia eller ikke. Disse ti punkter er toppen af isbjerget og repræsenterer andre.

Punkt 1: På nuværende tidspunkt [2012] er sharia involveret i 50 retssager i 23 amerikanske stater

The Center for Security Policy har fundet 50 "relevante" eller "meget relevante" sager på appel-niveau, hvor sharia er blevet taget i betragtning, og hvor nogle dommere har bøjet sig for den:

"Vore resultater tyder på, at sharia-loven er trængt ind i statslige retsafgørelser, i strid med forfatningen og statslige offentlige politikker. Nogle kommentatorer har sagt, at der ikke er mere end et eller to tilfælde af sharia-lov i amerikanske statslige retssager; men vi fandt 50 signifikante sager alene i den lille stikprøve af offentliggjorte appelsager. Andre erklærer med sikkerhed, at dommere ved statslige domstole altid vil afvise enhver udenlandsk lov, herunder sharia-loven, når den strider mod forfatningen og statslige offentlige politikker; alligevel fandt vi 15 retssager og 12 appelsager, hvor sharia var fundet anvendelig i den foreliggende sag. Fakta er fakta: Nogle dommere træffer afgørelser, der bøjer af for sharia-loven, selv når disse afgørelser er i strid med forfatningsmæssige beskyttelser. Dette er et alvorligt problem, der bør være genstand for offentlig debat og bør tages op af politikerne." [3]

En opponent kan spørge om mosaisk ret eller katolsk kanonisk ret. Som svar:

”[D]er er bogstaveligt talt intet tilfælde af mosaisk ret eller kristen kanonisk ret anvendt ved en statslig domstol, hvor en procespart har udsigt til at blive frataget en forfatningsmæssig frihed. Og grunden til at det er sådan, er, at ingen af disse religiøse love indtager pladsen som autoritativ delstatslov. Sharia er problematisk netop fordi den er den sekulære lov i næsten hele den muslimske verden, enten simpelthen som landets lov eller som den autoritative lov i sager om familieforhold og statsborgerskab eller som det, der undertiden kaldes 'identitetslov' i de muslimske lande, som kræver, at deres borgere erklærer et religiøs tilhørsforhold til deres 'identitetskort' - således at loven kan behandle muslimske borgere anderledes end ikke-muslimske." [4]

Det vil sige, at mosaisk lov og katolsk lov adskiller sig fra islamisk lov. De to førstnævnte love "indtager (ikke) pladsen som autoritativ delstatslov", mens islamisk lov gør.

Punkt 2: Muslimske dommere, advokater og jurymedlemmer, der lever i Vesten, skal forsøge at indføre sharia, når som helst det er muligt

Foreningen af Muslimske Jurister i Amerika (AMJA) består af religiøse lærde, hvoraf de fleste har deres doktorgrader i islamisk lov eller andre islamiske emner; de har kvalifikationen til at skrive fatwaer (religiøse afgørelser eller udtalelser). De rådgiver muslimske dommere og advokater og jurymedlemmer, der forsøger at indføre islamisk lov, mens de arbejder i det vestlige system. De skal forstå, at islamisk lov er vestlig lov overlegen:

"Da advokater er repræsentanter for deres klienter, er det desuden tilladt at praktisere jura inden for rammerne af tilladte, retfærdige og legitime sager, der er indgivet for at kræve en ret eller lindre en klage. Tilsvarende er det tilladt at studere, undervise i og sætte sig ind i menneskeskabte love med det formål at indse de islamiske loves overlegenhed, eller at praktisere jura i et miljø, der ikke anerkender den islamiske lovs suverænitet, i den hensigt, at forsvare undertrykte mennesker og genoprette deres rettigheder. Dette er dog betinget af besiddelsen af tilstrækkelig islamisk viden for at undgå at blive en uvidende deltager i syndige handlinger og overtrædelser." [5]

AMJA siger, at dommere og jurymedlemmer skal "opretholde misfornøjelse i [deres] hjerter" med menneskeskabte (dvs. vestlige) love og deres beslutninger skal "være i overensstemmelse med islamisk lov".

"Derudover bør man dømme mellem mennesker ifølge islamisk lov så meget man kan. Desuden skal man i denne stilling opretholde misfornøjelse i sit hjerte med de menneskeskabte love. Det er unødvendigt at sige, at denne afgørelse er en undtagelse, der er underlagt de ovennævnte bestemmelser og alene er begrænset til nødvendigheden. AMJA præciserede endvidere, at det er tilladt for muslimer at være deltagere i et nævningetings forhandlinger på den betingelse, at deres meninger er i overensstemmelse med islamisk lov og med det formål at etablere retfærdighed for alle." [6]

Punkt 3: Sharia-domstolene står stærkt i Storbritannien

"I 2008 - mens han påpegede behovet for formelt at indføre sharia-lov i Storbritanniens lov - hævdede ærkebiskoppen af Canterbury, at sharia-lov var 'uundgåelig' i Storbritannien. Han nægtede, at den var et 'fremmed' system og opfordrede til 'konstruktiv tilpasning' af muslimsk lov. Han gjorde dette på en beregnet og provokerende måde, mens han afviste en plads for dens mere 'ekstreme straffe'.

Det er ikke sandsynligt, at ret mange medlemmer af det muslimske samfund vil være tilfredse med, at en anglikansk primat fastsætter begrænsningerne for Koranen og sharia-loven.

Dette argument blev hurtigt fulgt op af højesteretspræsidenten [the Lord Chief Justice]: Lord Phillips sagde hjælpsomt, at der var plads til sharia-loven, især til mægling. Han beklagede den 'udbredte misforståelse' af sharia-loven. De nyoprettede muslimske voldgiftsdomstole satte straks et billede af højesteretspræsidenten på deres hjemmeside som tak for hans godkendelse.

I Storbritannien kan de mange tusinder sharia-domstole stille og roligt udføre deres arbejde med at indføre "retfærdighed" i en form, der er totalt "fremmed" for den jødisk-kristne tradition, og som nægter menneskerettigheder til mange af vore medborgere - især kvinder.

Den 'konstruktive tilpasning' af muslimsk lov nåede en logisk konklusion med bekendtgørelsen dette år af sharia-kontrollerede zoner i en række områder - geografisk spredt ud over landet - hvor de islamistiske militante gennemtvinger deres vilje. Deres plakater erklærer: 'Ingen musik eller koncerter, ingen pornografi eller prostitution, ingen stoffer eller rygning, ingen spil, ingen alkohol.' Et terrorregimente er begyndt med trusler om underforstået vold mod enhver, der 'fornærmer' islam, ændrer deres religion, eller undlader at klæde sig passende. Jeg er allerede blevet bedt om at hjælpe to personer, der er udsat for islamistiske trusler.

Politiet ser passivt til i overensstemmelse med deres mangfoldighedstræning." [7]

Punkt 4: Højt placerede muslimer anvender etiketter som "islamofobi" til at kvæle rimelig kritik af islam [8]

Prof. Ekmeleddin Ihsanoglu - generalsekretær for Organisationen for Islamisk Samarbejde (tidligere Organisation for Den Islamiske Konference), en international organisation bestående af 57 medlemsstater med base i Jeddah, Saudi-Arabien - skriver, at "islamofobi" finder et hjem blandt kritikere af islam, fordi islam, hævder disse kritikere, ikke respekterer udtryksfriheden:

"Anti-islamiske og anti-muslimske holdninger og aktiviteter, der er kendt som islamofobi, optræder i stigende grad på dagsordenen for ultra højreorienterede politiske partier og civilsamfund i Vesten, i deres politikker mod indvandrere og multikulturalisme, som det fremgik af den norske morders manifest. Deres synspunkter bliver fremført under udtryksfrihedens banner, mens de hævder, at muslimer ikke respekterer denne ret." [9]

Anklagen for "islamofobi" er kun relateret til sharia, når den fremføres som et våben mod kritikere af sharia. Udtrykket er et middel til at kvæle ytringsfriheden.

På den positive side fordømmer andre dele af professorens erklæring vold mod ikke-muslimer og opfordrer til dialog mellem mennesker fra forskellige trosretninger. Men han skriver også: "Den islamiske tro er baseret på tolerance og accept af andre religioner."

Men denne serie, især de første artikler, modsiger hans påstand. "Islamofobi" - et begreb, der er opfundet for at kvæle kritikere - er ikke problemet. "Religiofobi" - som er islams frygt for og modvilje mod andre religioner, især når disse er dominerende og den selv ikke er - er problemet.

Punkt 5: Samarbejde mellem Obama-administrationen og Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC)

Obama-administrationen arbejder på at gennemføre FN's HRC-resolution 16/18 mod religiøs negativ stereotypering og "islamofobi".

Nina Shea, direktør for Hudson Institute’s Center on Religious Freedom og medlem af USA's Commission on International Religious Freedom, skriver:

"WASHINGTON (BP) - Et hidtil uset samarbejde mellem Obama-administrationen og Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) om at bekæmpe "islamofobi" kan føre til de-legitimering af udtryksfriheden som en menneskeret.

Administrationen tager ledelsen i en international indsats for at 'implementere' en FN-resolution mod religiøs 'stereotypering', specifikt i forhold til islam.

Administrationen hævder ganske vist, at indsatsen ikke bør resultere i hindringer af ytringsfriheden. Men dens partnere i samarbejdet, de 56 medlemslande i OIC, har ingen sådanne betænkeligheder.

Mange OIC-stater overvåger privat tale gennem islamiske blasfemi-love, som den saudi-baserede OIC længe har arbejdet på at få indført universelt. Under muslimsk pres har Vesteuropa nu indført love mod religiøs hadttale, der tjener som erstatninger for islamiske blasfemi-regler." [10]

Punkt 6: En domstol i New Jersey bøjer sig for sharia i en sag om ægteskabelig voldtægt og vold i hjemmet

Sagsøgeren, der anklagede sin ægtemand for mishandling, gav denne beskrivelse, opsummeret i appelrettens beretning:

"På forsoningsnatten engagerede sagsøgte sig imidlertid igen i ufrivillig sex tre gange, og de efterfølgende dage - hævdede sagsøger - var han yderligere involveret i gentagne tilfælde af ufrivillig sex. Ifølge sagsøger blev hun i denne periode frataget mad, hun var uden køleskab og telefon og hun blev af sin mand efterladt i mange timer alene." [11]

Dommeren spurgte den lokale imam, hvad islamisk lov siger om sex mellem en mand og en kone, når hun ikke samtykker. Imamen sagde, at manden har seksuelle rettigheder over sin kone.

"Ved afslutningen af dette vidnesbyrd, som svar på dommernes spørgsmål, vidnede imamen om islamisk lov, som den angår seksuel adfærd. Imamen bekræftede, at en kone skal efterkomme sin mands seksuelle krav, fordi manden er forbudt at opnå seksuel tilfredsstillelse andetsteds. Imidlertid var det en mand forbudt at nærme sig sin kone 'som et dyr'. Imamen svarede ikke endegyldigt på, om en mand - ifølge islamisk lov - skal standse sine tilnærmelser, hvis hans kone siger 'nej'. Han erkendte imidlertid, at New Jersey lov betragter tvungen sex mellem ægtefæller som voldtægt." [12]

Dommeren i den dømmende ret afsagde den kendelse, at der ikke var behov for en frihedsberøvelse [restraining order], fordi en skilsmisse var gennemført, og ingen kommunikation mellem mand og kone var nødvendig. Men appelretten sagde, at den dømmende ret ikke havde taget hensyn til, at hun skulle have et barn, således at de var nødt til at kommunikere. Appelretten skriver:

"Som et sidste forhold finder vi, at dommeren undlod at tage tilstrækkeligt hensyn til den nært forestående fødsel af parrets barn - en begivenhed, som dommeren erkendte ville bringe de to i kontakt og næsten uundgåeligt blive en kilde til konflikt. I den henseende bemærker vi, at sagsøgtes tidligere dårlige opførsel ikke kun bestod af seksuelle handlinger, der sandsynligvis ikke vil blive gentaget i betragtning af parrets dårlige forhold, men også af overfald og chikane, der mere sandsynligt vil blive gentaget i fremtiden.

I betragtning af beviset som helhed er vi overbevist om, at dommeren tog fejl i ikke at udstede en endelig frihedsberøvelse i denne sag for at beskytte sagsøger mod fremtidig mishandling og i at afvise sagsøgers klage over vold i hjemmet. Vi derfor omstøder og varetægtsfængsler; sagen til indførelse af en sådan ordre. Omstødt og varetægtsfængslet.”

Heldigvis omstødte appelretten således den dømmende rets kendelse.

Punkt 7: I en meningsmåling i 2003, kort efter 9/11, gik 81% ind for sharia

"[En] meningsmåling udført i moskeer i Detroit-området i 2003 viste, at 81% af de adspurgte godkendte anvendelsen af sharia, hvor muslimer udgjorde et flertal." [13]

For at gentage: det var kun to år efter 9/11.

Punkt 8: Kontorerne til et satirisk blad i Paris, Frankrig blev bombet for at praktisere sin ytringsfrihed

"Det voldsomt anti-gejstlige magasin sagde, at det nye initiativ, der omfattede omdøbningen af bladet til 'Sharia Hebdo', havde til formål at 'fejre' det islamistiske parti Ennhada's sejr ved valget i Tunesien.

Charlie Hedbos chefredaktør, kendt som Charb, fortalte France Info radio: 'Vi har ikke længere et blad. Alt vort udstyr er blevet ødelagt eller er smeltet.'

Der er ikke meldt om personskader.

En enkelt Molotov-cocktail blev kastet mod Charlie Hebdos kontor i Paris' 20. arrondissement omkring kl. 1 om natten. Den efterfølgende brand blev hurtigt slukket, men en stor mængde materiale på kontoret blev ødelagt, sagde politiet.

'I dag kan vi ikke lave et blad,' sagde Charb. 'Men vi vil gøre alt hvad vi kan for at lave et i næste uge. Uanset hvad der sker, gør vi det. Der kan ikke blive tale om at give efter,' sagde han og tilføjede, at bladet vil indgive en retslig klage mod ukendte personer.

Ifølge Europa 1 radio eftersøger politiet to mistænkte, der blev set i nærheden af gerningsstedet.

Charlie Hebdos hjemmeside blev også hacket med en budskab på engelsk og tyrkisk, der forbandede bladet.

Beskeden lød: 'I fortsætter med at krænke islams almægtige Profet med modbydelige og skændige tegninger og bruger ytringsfriheden som undskyldning.'

Må Guds forbandelse være over jer!" [14]

Punkt 9: The Islamic Circle of North America (ICNA) siger, at udbredelsen af islam endeligt vil være lykkedes, når et verdensomspændende kalifat og sharia hersker

Alle religioner i et frit land har lov til at prædike deres budskab fredeligt. De har desuden lov til at konvertere så mange, de kan. Dette er religionsfrihed. Imidlertid indbefatter islam det ideologiske og retlige eller det politiske og juridiske oven i det religiøse. (Ja, det er en religion.)

I marts 2010 udgav ICNA's New York-afdeling en håndbog for sine medlemmer. Nogle dele er positive, som f.eks. at udvikle dyderne. Men håndbogen lærer også, at det verdensomspændende kalifat og sharia skal opstå og dominere alle aspekter af livet:

"'Den Islamiske Bevægelse' er det udtryk, der bruges om den organiserede og kollektive indsats, der gøres for at etablere al-islam i sin fulde form for alle aspekter af livet (...). Det er vores forpligtelse som muslimer, at engagere os i den samme ædle sag her i Nordamerika." [15]

Efter at have forklaret forskellene mellem Det Ene Muslimske Fællesskab (al-Jamaah eller den verdensomspændende islamiske stat) og et konkret, lokalt muslimsk fællesskab (jamaah), siger håndbogen:

"[Udtrykket al-Jamaah] indebærer Den Forenede Muslimske Umma [Fællesskab] i en forenet islamisk stat, styret af en valgt khalifah [kalif eller kalifat] i overensstemmelse med lovene i sharia (...). Ledelsen af al-Jamaah (eller en islamisk stat) har beføjelse til at håndhæve sharia-lovens politiske, uddannelsesmæssige, strafferetlige system mv., der ligger uden for jurisdiktionen af en jamaah [et lokalt samfund]." [16]

Så sharia forstås at skulle dække mange store samfundsområder ved hjælp af lovgivningsmæssige og politiske midler, ikke kun ved at udbrede ens tro gennem overtalelse og prædiken med ord alene.

Islam er en religion, ja, men den er overlejret af det politiske og juridiske.

Punkt 10: Hovedtørklæder, der ikke dækker ansigtet, er tilladt i politifotografier

"Boulder County Sheriff, Joe Pelle, vil tillade en muslimsk kvinde at bære sin hovedtildækning i et fængselsbillede, forudsat at hun skubber tørklædet så langt tilbage, at man kan se hendes hårlinje og ører.

Kompromiset sætter en stopper for en kontrovers, der blev udløst, da Maria Hardman, en studerende ved Colorado Universitet og konvertit til islam, nægtede at tage sin hijab af til et fængselsbillede, da hun mødte op til en 2-dages arbejds-frigørelsesdom [work-release sentence].

Afgørelsen faldt en dag efter, at en Boulder County-dommer afviste Hardmans anmodning om enten at afsone en alternativ dom eller at beholde tørklædet på, så man kun ser hendes ansigt. Boulder County-dommer Noel Blum bad i sin afgørelse fængselstjenestemænd om at overveje, om der kunne laves en eller anden form for tillempning.

Pelle sagde, at hans kontor så på, hvordan andre fængsler håndterer spørgsmålet om religiøs hovedbeklædning og hvordan andre afdelinger, der kræver ID-fotos, tager sig af sagen. Pelle sagde, at han ønskede en politik, der ikke ville tillade nogen at komme ind iført en burka eller fuld tildækning af ansigtet og forlange at blive undtaget, og én, der ville tillade de retshåndhævende tjenestemænd at genkende personen, selv om han eller hun ikke var iført hovedbeklædningen." [17]

Vi lever i et frit samfund. Hvis en kvinde ønsker at bære et tørklæde eller endda et slør, der dækker hele hendes ansigt undtagen øjnene, og det er sikkert at gøre det, så er det hendes valg. Kompromisser og tillempninger er i mange tilfælde positive.

Dog, at afvise slør, der dækker hele hendes ansigt, er rigtigt for erhvervslivet. Også for det særlige formål at opnå et foto-ID skal hovedtørklædet fjernes. En kvindelig politibetjent eller en kvindelig fotograf på Kommunen kan tage billedet, hvis blufærdighed er problemet.

På politistationen - bliver nogle mistænkte da ikke grundigt kropsvisiteret, endda helt ind til skindet? Hvad hvis den mistænkte insisterer på at have sit tørklæde på hovedet samtidig med, at hun gemmer stoffer eller et lille våben i sit hår? Derfor skal hun tage tørklædet af.

Det skal påpeges, at Frankrig har forbudt burkaen (fuld tildækning af ansigtet) for kvinder i det offentlige rum. Dette kan være for restriktivt for kvinders religionsfrihed. [18]

Konklusion

Disse ti punkter vil være forældede om få år, så læserne opfordres til at søge på nettet efter nye sager.

I de kommende år bør læserne regelmæssigt besøge disse hjemmesider:

Women Living under Muslim Laws
Jihad Watch
Faith Freedom

Men de ti punkter afslører dybe problemer allerede nu.

Hvor kommer problemerne fra? Udelukkende fra en forvrænget og fanatisk fortolkning af tidlig islam, der i virkeligheden var renfærdig og fredelig for mange århundreder siden? Eller kommer problemerne fra den oprindelige islam selv?

Endnu et formål med denne serie af artikler er at besvare disse spørgsmål.

For en god ordens skyld: hvad ville der ske med Jeffersons hypotetiske nabo, der troede på 20 guder og levede i et islamisk land, der var baseret på sharia? Han er kendt som en polyteist eller én, der tror på mange guder - et andet udtryk er hedning. Det tætteste, man kommer på en polyteist i dag, er en animist, én der tror, at tingene har sjæl.

I oprindelig islam ville han have været nødt til at konvertere til islam og betale den krævede almisseskat; hvis han ikke konverterede, måtte han dø. I nutidens islam ville han blive forfulgt og arresteret og "genopdraget". Måske ville han blive henrettet. [19]

Med hensyn til Jeffersons hypotetiske ateistiske nabo, ville han i oprindelig islam få valget mellem at omvende sig eller dø. I dagens islam ville han blive udsat for forfølgelse, lige fra "genopdragelse" og fængsel eller eksil, og måske i sidste ende til henrettelse, hvis han havde dristet sig til at kritisere Muhammed.

Noter

[1] Andrew M. Allison, M. Richard Maxfield et al., The Real Thomas Jefferson: The True Story of America’s Philosopher of Freedom, rev. ed. (National Center of Constitutional Studies, 2008), 602-03.

[2] Thomas Jewett, “Terrorism in Early America: The U.S. Wages War against the Barbary States to End International Blackmail and Terrorism,” earlyamerica.com, Winter Spring 2002. Brug af fanger som slaver eller opkrævning af løsepenge for dem er godkendt af Koranen (se artiklen om slaveri i denne serie).

[3] Center for Security Policy, Shariah Law and American Courts: An Assessment of State Appellate Court Cases, Version 1.3, May 20, 2011. På siderne 12 og 53 diskuterer centeret hvad "relevante" eller "meget relevante" betyder. De tæller 50 sager, der falder ind i den kategori, men der er 150 andre. Version 1.3 betyder, at den lange rapport vil blive opdateret fra tid til anden, så læserne skal søge efter den online eller på centeret.

[4] David Yerushalmi, i “Re: Sharia — Mr. Shmitz Is Wrong on the Law Too,” National Review Online, June 2012.

[5] The Assembly of Muslim Jurists in America in Cooperation with The Islamic League of Denmark: The Second Annual Session: Copenhagen, Denmark: 22-25 June, 2004, citeret i Center for Security Policy, Shariah Law, 25.

[6] Ibid. citeret i Center for Security Policy, Shariah Law, 26. Se Main Khalid Al-Qudah, “Is it Permissible to Participate in Jury Duty in America?” Question ID or fatwa no. 83652, amjaonline.com, January 25, 2011; idem. “Being on a Jury,” Question ID or fatwa no. 76849, amjaonline.com, November 13, 2008; Ibrahim Dremali, "Jury Duty,” Question ID or fatwa no. 1855, amjaonline.com, July 8, 2006 [?]. Problemet med disse fatwaer er, at de ikke angiver, hvad der er tilladt og ikke-tilladt i islam i forhold til amerikansk lov. Ville de være i konflikt?

[7] Paul Diamond, “Shariah Law Already Devouring UK,” December 12, 2011, pjmedia.com.

[8] "Fourth OIC Observatory Report on Islamophobia,” May 2101 to April 2011, Aztana, Kazakhstan, June 2011.

[9] Ekmeleddin Ihsanoglu, “Norway Attacks Reinforce Need for United Stand Against Intolerance,” turkishweekly.net, Aug 17, 2011.

[10] Nina Shea, “White House to Aid Islamic States Defy Free Speech,” christiantelegraph.com, September 8, 2011. Hun skriver ofte om islams anti-blasfemi-love i Vesten. Mød hende på Hudson Institute.

[11] Center for Security Policy, "Shariah in American Courts", July 23, 2010.

[12] Ibid.

[13] Andrew G. Bostom, “Foxman: Wrong on Shariah, Too,” August 15, 2011, americanthinker.com.

[14] Henry Samuel, “French Satirical Newspaper Firebombed after Prophet Mohammed Announcement,” The Telegraph, November 2011. BBC online, nyhedsudgaven, bringer en kort tidslinje over de voldsomme følgevirkninger af den danske avis Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i 2005. “Muslim Cartoon Row Timeline,” bbc.co.uk, February 2006. Adam Turner holder os også opdateret om muslimsk vold som følge af Vestens ytringsfrihed: “RIP: Free Speech about Islam,” americanthinker.com, July 8, 2012.

[15] Islamic Circle of North America, Handbook, March 2010.

[16] Ibid. 7 med små mekaniske justeringer; kommentarerne i kantede parenteser er tilføjet af mig; dem i bløde parenteser er af forfatterne.

[17] Erika Meltzer and John Aquilar, “Boulder Sheriff Will Allow Woman to Wear Hijab in Jail Photo,” coloradodaily.com, December 10, 2010.

[18] Pauline Mevel, “French Court Hands Down First Burka Ban Fines,” Reuters, September 22, 2011.

[19] Om muslimsk forfølgelse af animister i Nigeria, se “Islamic Violence Paralyzes Teenager, Churches in Nigeria,” Christian Persecution Info, Jul 10, 2006. Dette link handler primært om en kristen gymnasieelev, der blev brutaliseret, men det refererer også til animister, der ligeledes forfølges.

---

James M. Arlandson, Ph.D., har skrevet bogen:
Women, Class, and Society in Early Christianity.
Han har også skrevet artikelserien i 17 dele:
Islamic Sharia Law: Its Origins, Development, and Application Today
og serien i 12 dele:
The Sword in Early Christianity and Islam,
tillige med talrige andre artikler.

---

Artikler i serien

More Punishments:

• Islam's Punishments for Drinking and Gambling
• The Law of Retaliation in the Quran and Early Islam
• Thieves, Give Muhammad a Hand!
• Crucifixion and Mutilation in the Quran

---

Oversættelse: Bombadillo