Et tankevækkende essay, skrevet af Narain Kataria, præsident for Indian American Intellectuals Forum, anslår en velkendt alarm. “Hinduism Faces Eclipse” [Hinduismen på vej mod mørket] afslører, at "anti-hinduistiske kræfter indenfor og udenfor Indien arbejder i tandem i en snigende mission gående ud på at ødelægge vores civilisation og kultur, og udslette hinduismen fra indisk jord." Kataria hævder videre, at inderne ikke blot står overfor terrorisme, men en verdensomspændende jihad, som han kalder et "fuldt globaliseret projekt (...) der arbejder på overtid for at ødelægge alle ikke-muslimske nationer."

Muslimer udgør i øjeblikket 20 procent af Indiens 1,2 milliard store befolkning, hvoraf resten altovervejende er hinduer. Men som Narain påpeger, er indiske muslimer engageret i en række angreb på hinduistiske borgere, templer, religiøse festivaler og ubevæbnede pilgrimme. Han minder os om, at en måned efter 9/11-angrebene i USA blev en proklamation udsendt på Al Jazeera TV, der lovede, at "Hindu Indien" også ville blive mål for jihad. To måneder efter, den 13. december 2001, angreb en selvmordsgruppe Indiens parlament i New Delhi, hvor 9 blev dræbt og 18 såret.

Siden da har tusindvis af terrorangreb belejret Indien. Byen Mumbai alene er blevet terroriseret ved fire separate lejligheder. Den 12. marts 1993 blev 257 dræbt og mere end 700 såret under 13 forskellige eksplosioner i forskellige dele af byen. De fleste af de involverede terrorister havde modtaget våben og træning i Pakistan, og indiske myndigheder hævdede, at den pakistanske efterretningstjeneste, Inter-Services Intelligence (ISI), var aktivt involveret. Den 11. juli 2006 eksploderede en række trykkoger-bomber i pendlertog, som dræbte 209 og sårede over 700. Ifølge Mumbai politi var ISI igen involveret, sammen med den militante pakistanske islamistiske gruppe Lashkar-e-Toiba og De Studerendes Islamiske Bevægelse i Indien. Den 26. november 2008 blev to luksushoteller, et jødisk center, en turist-restaurant og en overfyldt togstation ramt af endnu en bølge af terrorangreb begået af muslimer. Yderligere 166 mennesker blev dræbt og mere end 300 blev såret. Og den 13. juli 2011 dræbte tre separate bombesprængninger 26 og sårede 130.

Så sent som i juli 2012, resulterede optøjer i staten Assam, igangsat af muslimske infiltratorer fra Bangladesh, i mindst 74 dødsfald. Adskillige hinduistiske kvinder blev voldtaget og derefter hakket i stykker under angrebene.

Kataria lægger skylden for disse og andre grusomheder på "Indiens dekadente kultur af politisk korrekthed og 'betalte nyheders' koparrede 'taqiyya' [islamisk sanktioneret bedrag, o.a.] i en situation, hvor ingen national leder tør samle modet til at tale sandhed". New York Times afspejlede denne påstand, da det dækkede Indiens 2008-valgkamp, ved at bemærke, at landets kamp mod terror "kompliceres af et politisk landskab, hvor partierne kappes om hinduistiske og muslimske vælgeres loyalitet." Kataria fortalte FrontPage, at den indiske regering "ikke forstår sharia", og at "politikerne er bange for muslimer", fordi sidstnævnte har organiseret meget effektive politiske blokke, som kan fjerne enhver, der blot antyder, at Indien er under islamisk belejring.

Blokkenes endelige mål? "Muslimer ønsker at gøre det af med Indien hurtigst muligt," siger Kataria.

Inkrementalisme [gradvis ændring] er en af islamisternes centrale strategier. Det er således ingen overraskelse, at sharia-domstole med succes er blevet etableret i forskellige dele af landet, heriblandt Hyderabad, Patna og Malegaon. Så sent som for to uger siden blev en sharia-domstol oprettet i det terror-hærgede Mumbai af All India Muslim Personal Law Board (AIMPLB). Med velkendt retorik hævdede AIMPLB-sekretær Maulana Wali Rahmani, at sharia-domstole ikke konkurrerer med Indiens civile domstole. "Tværtimod vil sharia-domstole sænke byrden for de civile domstole, hvor tusindvis af sager er indbragt og dommerne er overbebyrdede," sagde han.

Inkrementalismen illustreres yderligere af den ledende journalist ved Times of India, Ramesh Khazanchi, der nævner en række begivenheder - herunder forbuddet mod at vise den islam-kritiske film "Vishwaroopam" i Tamil Nadu-biografer; sortlistning af forfatteren Salman Rushdie ved forskellige litterære festivaler; og de krigsophidsende Owaisi-brødre, ledere af den muslimske gruppe Majlis-e-Ittehadul Muslimeen (MIM), der har truet hinduer med udslettelse - som yderligere dokumentation for, at de "aggressive indiske muslimer således er blevet opmuntret af staten."

Kataria bemærker, at hinduer har ignoreret tidligere advarselstegn på en sådan aggression og henviser til en 1986-retssag, hvor to hinduer blev arresteret og retsforfulgt for at have offentliggjort og rundsendt en plakat med 24 Koran-vers under overskriften: "Derfor er der optøjer i landet." De 24 vers befalede muslimer at kæmpe mod tilhængere af andre religioner. Anklagerne hævdede, at de var fordrejede versioner af, hvad der blev sagt i Koranen. Men dommeren gav de to mænd medhold og konstaterede, at versene var korrekte. Kataria forklarede, at hverken det muslimske samfund eller Delhi-regeringen nogensinde appellerede afgørelsen. "Det er på høje tid, at partiernes medlemmer af NAC (National Advisory Council) læser den nævnte historiske dom og de relevante vers i Koranen, så de kan forstå den voksende voldsdyrkelse i samfundet, selv efter delingen af landet", siger Kataria.

Den deling, som Kataria henviser til, er opdelingen af Indien i Pakistan og Indien i 1947, efter at landet opnåede uafhængighed fra Storbritannien. Delingen skete langs sekteriske linier og, efterhånden som det officielle brud nærmede sig, førte til en religiøs borgerkrig. Det "Store Calcutta Drab", hvor 5.000-10.000 mennesker blev dræbt og omkring 15.000 såret, blev fremskyndet af Den Muslimske Liga, som stod bag et program om "Direkte Aktion", der indeholdt 23 punkter til fremme af jihad mod hinduer.

I 2011 tog Kataria fat på den del af sit lands historie. "Indien blev delt i 1947 på basis af to-nationsteorien, fremført af Den Muslimske Liga", forklarede han. "Pakistan blev straks erklæret en islamisk stat. Den naturlige konsekvens af denne handling var, at Indien skulle have været erklæret en hinduistisk stat. Men det skete ikke. Det var en monumental bommert, begået af Indiens første premierminister Jawaharlal Nehru og hans Kongresparti." Dernæst forklarede han, hvorfor en sådan løsning var nødvendig. "Sekularisme, som den praktiseres i Indien, er blevet synonym med hindu-mobning, mens hinduisme er blevet et fyord i landets 'verdslige' fundamentalisters ordbog."

I en samtale tale med FrontPage fortæller Kataria, at hans følelser angående islam forbliver uændrede. Han talte om at være født i Pakistan, "hvor jeg blev truet med døden, hvis jeg ikke forsvandt." Han hævder, at han har set "muslimer voldtage og dræbe med mine egne øjne," netop som han "ser islam fange lande, ét efter ét". Selv om han i de sidste 45 år har gjort Amerika til sit hjem, er han stadig meget bekymret for sit land, som han frygter, er på vej mod en religiøs borgerkrig. I sit essay, forklarer han, at en sådan krig "sandsynligvis vil blive drevet af to faktorer: Hastigt voksende jihad-angreb og galopperende stigning i den muslimske befolkningsandel." Angående sidstnævnte faktor mener han, at den samlede muslimske befolkning på det indiske subkontinent vil være større end den hinduistiske inden for de næste 30 til 40 år.

Kataria er yderst kritisk over for magteliten. "Desværre - trods århundredgamle voldelige møder med jihadistisk islam, har hverken den indiske regering eller det comatøse hindu-lederskab, lært nogen strategisk lektie," skriver han. "Tiden er inde for de hinduistiske ledere og masser til at mindes Arnold Toynbees berømte ord: 'Civilisationer dør af selvmord, ikke mord.' Tiden er inde til at rejse sig modigt mod jihad og holde op med at gå som søvngængere ud mod selvmordets afgrund."

Kataria er bekymret for, at USA bevæger sig mod den samme afgrund af de samme politisk korrekte årsager. "Jeg ønsker ikke, at USA skal ødelægges af islam," sagde han FrontPage. Da han blev spurgt, om de såkaldt moderate muslimer var lige så bekymrende, spottede han begrebet. "Der findes ikke sådan noget som en moderat muslim," hævdede han. "Det betyder, at du ikke følger Koranen." Han mener, at alle sande muslimer er "soldater" og at Koranen "lærer vold".

Der er ingen tvivl om, at Katarias synspunkter er i konflikt med den herskende etos, der fremmes af Obama-administrationen. Man kan kun spekulere over, hvor længe endnu amerikanerne vil tolerere Obama og hans kumpaners stik modsatte tilgang, der består i realiteter som betegnelsen af Nidal Hasans nedslagtning af amerikanske soldater ved Fort Hood som "vold på arbejdspladsen"; den uhyggelige beslutning om at forhindre ordet "islamisk" i at blive knyttet til den terror, der blev begået ved Boston Marathon; eller renskuringen af retshåndhævende træningsmanualer for sprog, der præcist skildrer den trussel, som den globale jihad stiller os over for.

De, der måtte finde nogle af Kataria synspunkter krænkende, skulle måske overveje, hvordan de ville have det, hvis terrorangreb blev begået i Amerika i samme skala, som de bliver begået i Indien. Kataria er bekymret for, at Amerika en dag også vil blive udsat for halv-regulære terrorangreb, begået af et stigende antal hjemmedyrkede islamiske terrorister. Vi ignorerer hans advarsler på eget ansvar.

---

Arnold Ahlert er en tidligere New York Post klummeskribent, der i øjeblikket bidrager til JewishWorldReview.com, HumanEvents.com og CanadaFreePress.com. Han kan kontaktes på atahlert@comcast.net.

---

Oversættelse: Bombadillo